Frankrig ruster sig mod droneangreb under EM
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Frankrig ruster sig mod droneangreb under EM

Illustration: École Polytechnique Fédérale de Lausanne

Frankrig opsætter teknologi, der skal forhindre droner i at overflyve stadioner. For efter de seneste terrorangreb i landet tager man ingen chancer, når landet hen over sommeren skal afholde EM i fodbold. Det skriver eandt.theiet.org.

Ifølge den franske sikkerhedschef for EM, Ziad Khoury, vil teknologien kunne overtage kontrollen med alle maskiner, der nærmer sig flyvefri zoner over de 10 stadioner, hvor 24 hold skal spille i løbet af turneringen. Han fortæller, at teknologien implementeres som et 'afskrækkende middel, der ikke er set før til sportsevents'.

»Ideen med teknologien er ikke at skyde dronerne ned. For det forhindrer dem ikke nødvendigvis i at gøre skade. Ideen er at forhindre dem i at overflyve stadioner og måske endda anholde deres piloter,« siger Ziad Khoury.

Kemiske våben over folkemængder

Teknologien implementeres i samarbejde med de franske luftfartsmyndigheder og det franske politi. Men siden teknologien er helt ny, vil Ziad Khoury ikke garantere, at den er ufejlbarlig. Ud over det teknologiske tiltag har de franske myndigheder trænet situationer, hvor droner bliver brugt til at sprede kemiske eller biologiske våben over folkemængder.

»Vi kan se, at droner bliver brugt stadigt mere rundt omkring i samfundet, og derfor vil der blive oprettet flyvefri zoner i forbindelse med hver eneste træning og hver eneste kamp,« siger Ziad Khoury.

En øvelse i den franske by Saint-Etienne tilbage i april var netop baseret på et scenarie, hvor droner med kemiske våben dykkede ned i folkemængder på Geoffroy Guichard Stadion, der skal huse tre kampe i EM-turneringen.

»Når man skal afholde et event som dette, skal man forberede sig på alle scenarier - også de mest usandsynlige,« forklarer Ziad Khoury.

Samtidig understreger han, at myndighederne i Frankrig ikke har set indikatorer på, at droner reelt set udgør en trussel hverken for EM eller helt generelt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først