Frankrig lover fleksible atomkraftreaktorer, der kan skrue ned, når vinden blæser
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Frankrig lover fleksible atomkraftreaktorer, der kan skrue ned, når vinden blæser

Illustration: Wikimedia Commons | Stefan Kühn

Vedvarende energi og kernekraft er ikke rivaler, men skal slås side om side i kampen mod fossile brændstoffer. Det mener Frankrigs nationale energiselskab, EDF, som kalder vedvarende energi og kernekraft ’komplementerende’.

»Vores ræsonnement bag ’new nuclear’ er, at det skal være i konkurrence med – og derfor billigere end – fossile brændstoffer snarere end at konkurrere med vedvarende energi,« siger Xaviar Ursat, direktør for nye kernekraftsprojekter ved EDF, ifølge Wind Power Monthly.

Ifølge Wind Power Montly er EDF allerede begyndt at skrue ned for produktionen af kernekraft til det franske hjemmemarked, når der er meget vedvarende energi til rådighed.

If you can't beat them...

Det markerer et holdningsskift fra den franske energigigant. Så sent som i 2016 udtalte selskabet, at man i 2030 med en række nykonstruerede atomreaktorer ville være konkurrencedygtig med den vedvarende energi til 'mindsteprisen', som kunne installeres på samme område. Men nu, da prisen på vind- og solenergi daler, melder selskabet, at man i virkeligheden nærmere bør samarbejde i kampen mod fossile brændstoffer.

På nuværende tidspunkt er tariffen for strømmen fra vindmøller på land i Frankrig omkring 54 øre per kWh. Det vil EDF under med nye atomkraftreaktorer. Det skal vel at mærke ske, samtidig med at Frankrig opfylder sit mål om at at reducere kernekraftens bidrag til den samlede elforsyning fra 75 pct. til 50 pct. i 2025. Den vedvarende energis andel skal fra 20 pct op på 40 pct.

Det kan kun lykkes ved at øge kontrollen med atomkraftværkernes output. Ofte er et atomkraftværk en tung proces at starte op og sætte i bero, men EDF reklamerer nu for sin »fleksible nukleare flåde,« hvis formål er at integrere vedvarende energi. Ifølge EDF er 'flåden' i stand til at variere 30 reaktorers produktion ad gangen, med en variation på 80% over 30 minutter.

Status nu:
75% atomkraft, 20% vedvarende, 5% CO2-producerende?

Status i 2025:
50% atomkraft, 40% vedvarende, 10% CO2 producerende.

De vil altså fordoble energiproduktionen fra ikke-vedvarende kilder. Det er da en skæg målsætning.

  • 12
  • 2

Atomkraft har ikke brug for sol og vind, overhovedet, så hvorfor dog gentage Tysklands forfejlede og forkvaklede "energiewende".

Atomkraftværker kan producere enorme mængder energi med et minimalt forbrug af recourcer, så der ingen grund til at skrue ned.
Hvis der er for meget energi, så skal det bruges til intiligente brugere, som producere fx synfuel eller lign.

Det her er det glade vandvid, for at tilfredstille de uvidende fjolser i miljøbevægelsen.

  • 17
  • 31

Atomkraft har ikke brug for sol og vind, overhovedet

Frankrigs strømproblemer er hidtil sket i to situationer : når det er meget koldt, og når det er meget varmt. I begge tilfælde har Frankrig importeret strøm fra Tyskland.

I sommervarmen har franske kraftværker (inde i landet) været begrænset af at kølevandet ikke måtte overskride temperaturgrænsen for at beskytte søen/floden. Det er situationer hvor solceller producerer for fuld kraft, og hvor solens opvarmning af landjord trækker kølig luft ind fra havet til gavn for de fransk-producerede General Electric-havmøller. Måske kan Frankrigs produktion af elbiler mindske forskellen mellem spidslast og grundlast.

  • 29
  • 4

Har man pålagt atomkraftværkerne en behrænsning som intet har med teknologien som sådan at gøre, men er en miljø begrænsning.
En begrænsning der IKKE er pålagt alle de individuelle kraftkilder der brænder olieprodukter-dvs biler , lastbiler, fly etc.

  • 8
  • 20

Atomkraftværker kan producere enorme mængder energi med et minimalt forbrug af recourcer, så der ingen grund til at skrue ned.

Ja, men økonomien i atomkraft skrider hvis der ikke er nogen der vil betale for den producerede energi.
Så ender det med at være billigere med vindmøller og batterier.

Hvis der er for meget energi, så skal det bruges til intiligente brugere, som producere fx synfuel eller lign.

Sådanne procesanlæg er dyre at bygge, så de kræver et stort antal driftstimer for at være økonomiske, så er det ikke nok at producerer når der er el-overløb.

Ingeniørvidenskab handler grundlæggende ikke om at sende folk til månen, det handler om at finde løsninger der virker, og brugerne har råd til. Selv om det er sjovere at sende folk til månen.

  • 26
  • 4

Med de seneste eksempler på ny akraft i Europa, hvor prisen for el, fra et værk, der kan producere uhindret 24/7, ligger tæt på 1,00 kr./ kWh, så vil el fra et værk, som i perioder reducerer sin elproduktion, blive endnu højere.

Nogen der har et bud på hvor meget. ?

  • 12
  • 1

I sommervarmen Har man pålagt atomkraftværkerne en behrænsning som intet har med teknologien som sådan at gøre, men er en miljø begrænsning.

Begrænsningen har i høj grad noget med den termiske teknologi at gøre. Atomkraft kører med lavere indgangstemperatur på dampturbinen end kul, og har derfor lavere termodynamisk virkningsgrad. Det betyder større kølebehov (varmetab) til omgivelserne, og dermed oftere karambolage med miljøbeskyttelsen.
Termiske solkraftværker har samme problem, og gas og kul er også hæmmet, dog i mindre grad. Solceller har derimod næsten ikke kølebehov eller varmeproblemer.

Hvis kombiceller udbredes (både el og varme) kan cellernes spidstemperatur sænkes af kølevæske og forbedre ydelse og levetid. Huse med øst-vest-vendte tagflader kan køle de bestrålede celler vha. tagets skyggeside. Der skal så regnes på den samlede varmekapacitet af svømmepøl, kælder, jordvarme, vandbeholder, tag osv, men der bør være rigeligt til at optage tagvarmen. Især kan taget afgive varme om natten til verdensrummet. (EDIT: vand rettet til væske (dielektrisk) - hold strøm og vand adskilt)

En begrænsning der IKKE er pålagt alle de individuelle kraftkilder der brænder olieprodukter-dvs biler , lastbiler, fly etc.

Delvist - når sommerdynen ligger tungt over Paris, træder smogregler i kraft. Men køretøjer bidrager ikke til elforsyningen - endnu. De oliebrændende køretøjer kommer næppe nogensinde til det.

  • 14
  • 0

Både vind, sol og A-kraft er CO2 fri, så hvem skal skrue ned når der produceres mere end der bruges? I mange lande har vind og sol fortrinsret med begrundelsen at det er CO2 fri energi, men det er A-kraft også.

  • 9
  • 12

Er åbenbart tilstede her på Ing.dk, i stor mængde?

Hvorfor dog drosle atomkraft ned, som er bygget, financieret og som fungere fortrinligt?

Er det for at gentage den Tyske fortælling:
Hvor atomkraft, er blevet erstattet af sol og vind, med et ØGET forbrug af kul og brunkul?
Hvor De trods store besparelser og effektiviseringer har ØGET sit CO2 udslip de sidste 2 år?
Hvor De selv indrømmer de IKKE kommer til at nå deres mål for CO2 reduktion?

Frankrig har aldrig haft et uheld med kommerciel atomkraft!

  • 11
  • 22

Hvorfor dog drosle atomkraft ned, som er bygget, financieret og som fungere fortrinligt?

Det er vist en misforståelse at se det som nuværende værker. De bliver efterhånden for gamle og skal udskiftes, og EDF taler om nye kraftværker som de håber vil være billigere end de der bygges nu til 1 kr/kWh. De kan næppe konkurrere på pris med vedvarende energi, og ser derfor fleksibilitet som afgørende for økonomisk overlevelse i de tidsrum hvor sol+vind ikke leverer. Der er så en økonomisk udbygningsgrænse for hvor langt carboneutral energi kan række, og det er måske det der giver mere plads til gas. Men der er vel tale om projekter på 20-50 år sigt, og der kan nå at ske meget i mellemtiden.

vind og sol fortrinsret med begrundelsen at det er CO2 fri energi, men det er A-kraft også.

Det er nok snarere markedsmekanismen med pristrappen der afgør hvad der kan levere - sol og vind har gratis brændsel, men akraft har konstante driftsomkostninger som skal dækkes uanset om buddet modtages eller ej. Den franske fleksibilitet tillader væsentligt højere akraft-andel end øvrige landes ufleksible akraft før de møder markedstilstande de ikke kan konkurrere på.

  • 20
  • 3

Det er vist rettere EDF, der "lover fleksible atomkraftreaktorer, der kan skrue ned, når vinden blæser".

Det lyder meget opløftende, men stemmer meget dårligt overens med at EDF lige har lavet en kontrakt med den britiske regering, hvori de betinger sig at de kan afsætte hver eneste kWh, HPC kan producere - kun begrænset af et brændselsskift hver 18. måned - til en garanteret pris af 92,5 £/MWh (indexreguleret ift 2012!) - uanset markedspris, udbud, efterspørgsel, døgnudsving, sæsonudsving ....!

Hvilken ny teknologi har de pludselig at tilbyde, som de ikke har fortalt om, men som både kan vige fra maksimal afsætning, når vinden blæser, og samtidig levere el til langt under det halve af, hvad de forlanger for HPC i 35 år, fra den dag det åbner?

Byggeriet af HPC startede for 4 år siden, og reaktordesignet havde forinden været kendt i mere end 10 år. Det forventes at blive idriftsat engang på den anden side af 2025, efter allerede en del udsættelser.

Nu lover de så at de kan tilbyde ny atomkraft, til en brøkdel af prisen, mindre end 5 år efter HPC åbner - uden nogen har hørt om den reaktortype, der skal kunne levere dette, fra om 12-13 år!!!

Hvis de ønsker nogen som helst troværdighed i dette "løfte", skulle de så ikke i det mindste antyde, med hvilken revolutionerende teknologi, dette skulle lade sig gøre, inden de slynger den slags løfter ud?

  • 16
  • 4

Hvilken ny teknologi har de pludselig at tilbyde, som de ikke har fortalt om, men som både kan vige fra maksimal afsætning, når vinden blæser, og samtidig levere el til langt under det halve af, hvad de forlanger for HPC i 35 år, fra den dag det åbner?

Den teknologi der er nødvendig for at a-kraft kan klare sig i konkurrencen om nye værker. Ikke dermed sagt at den findes, men EDF's værker har klaret sig ualmindeligt dårligt, og deres nye værker skrider alle budgetter, så de er tvunget til at love guld og grønne skove for at ordrene stadig kommer.

  • 11
  • 4

Mon ikke (jeg gætter)
At de agter at regulere Akraftværkets elforsyning ved at sende strømmen direkte til brint produktion på samme matrikel?

De har masser af varme fra kernereaktionerne, strøm har de også nok af så tabet ved brintproduktion bliver noget mindre end hvis vi skulle lave vindmølle strøm til brint.

Så en brændselscelle til at sælge strøm når sol/vind ikke leverer varen.

Da en meget stor del af omkostningerne til Akraft er faste, personale, bygninger, afskrivning, bevogtning mm.

Så tænker jeg at brint øvelsen nok er billigere end at drosle et værk ned til 20% ydelse.

  • 5
  • 2

Hvilken ny teknologi har de pludselig at tilbyde, som de ikke har fortalt om, men som både kan vige fra maksimal afsætning, når vinden blæser, og samtidig levere el til langt under det halve af, hvad de forlanger for HPC i 35 år, fra den dag det åbner?


Måske Frankrig ikke sætter samme restriktive krav til A-kraft som Briterne gjorde til HPC?

Måske samme model/design grundlag som de russiske modeller Polen agter at opsætte.

Politisk/stabilitetsmæssigt vil jeg foretrække at vi i EU selv klarede den slags frem for at ligge EU's (vores) penge i Rusland og være afhængig af russisk velvilje til at levere.

Jeg finder det ret interessant, at der fra mange fronter himles op om Russisk gasledning til tyskland(EU) mens der er frit slag for at lave russisk atomkraft i EU.

  • 5
  • 0

Måske samme model/design grundlag som de russiske modeller Polen agter at opsætte.

Politisk/stabilitetsmæssigt vil jeg foretrække at vi i EU selv klarede den slags frem for at ligge EU's (vores) penge i Rusland og være afhængig af russisk velvilje til at levere.


En sådan udvikling ville være særdeles ejendommelig, efter som det kun er 2 år siden EDF blev de "lykkelige" ejere af Areva NP.

Hvis de ikke længere kan bruge Areva NP's reaktorteknologi, kan de jo starte med at afskrive med at afskrive det meste af værdien i Areva NP til 0.

  • 5
  • 2

Både vind, sol og A-kraft er CO2 fri, så hvem skal skrue ned når der produceres mere end der bruges? I mange lande har vind og sol fortrinsret med begrundelsen at det er CO2 fri energi, men det er A-kraft også.


Kan du nævne eksempler på lande, hvor sol og vind en sådan fortrinsret?

Her i Norden byder elproducenter ind på Nordpool til marginalpris, så dem med lavest marginalpris, står forrest i køen til at afsætte, uanset om energien er CO2-fri eller ej.

  • 9
  • 2

Hvad prisen fra atomkraftværker, der nogle gange er nedreguleret bliver - tjaa. Men jeg har jeg et rimeligt bud.

Da jeg var ansat i Vattenfall var udsagnene fra A-kraft folkene at der ikke var noget sparret ved at nedregulerer et A-kraft værk. og det er aller mest omkostningstungt når de er stoppede.

A-kraftværkerne har allerede alle de installationer det kræves til, at køre ned i last, for det høre med til deres sikkerhedsudstyr. Der skal dog pilles lidt ved indstillingerne i deres kontrolsystem. I Sverige betragter man det som en sikkerhedsrisiko hvis A-kraftværkerne ikke kører i deres designpunkt. Så man må ikke køre off design selv om man godt kan.

Så et bud på hvad det koster at nedregulerer er: 10% højere pris, hvis de er nedreguleret i med 10% energiproduktionen.

I praksis vil de nok nedregulerer i under 1% af tiden og dermed bliver prisen ca 0.

  • 5
  • 1

Så et bud på hvad det koster at nedregulerer er: 10% højere pris, hvis de er nedreguleret i med 10% energiproduktionen.

Jens.

Det er også mit eget gæt.

Nu tror jeg nok det er mere end 10% nedregulering EDF har I tankerne. (Eller bør have I tankerne) hvis de mener det alvorligt at vige for vind og sol.

I Danmark, med over 50% vind, ville et sådant værk nok være nedreguleret op mod 50% af tiden.
Det ville I så tilfælde betyde en fordobling af prisen for el fra et givent akraftværk.
HPC * 2. er omkring 1,90 kr./kWh.

  • 6
  • 2

De kan næppe konkurrere på pris med vedvarende energi

Blablabla...

Nej vindkraft kan ikke fungere uden 100% backup kapacitet, også selvom vindkraft kapaciteten er spredt udover 18 EU lande med kraftig udveksling...

https://www.vgb.org/studie_windenergie_deu...

https://www.vgb.org/studie_windenergie_deu...

At påstå vindkraft er billigere end atomkraft er at sammenligne æbler og pærer, og hvis vi endelig skulle snakke brændsel, så forbruger atomkraft allerede 10 gange færre ressourcer end vindmøller(uden el-net udbygning, energilager osv.) per produceret energi, og det kun bedre for de nye EPR reaktorer der fra udgangspunkt kommer med 60års levetid og kan levetids forlænges det op med det dobbelte.

Samfundet/el-nettet kan fint fungerer på atomkraft, men det kan sjovt nok ikke fint fungerer på vindmøller og solceller, uden massive investeringer i el-nettet og så sjovt heller ikke uden atomkraften.

Man kan også sige det på en anden måde det er ikke samfundet eller atomkraften der har brug for mere fleksibilitet, det er de vedvarende energikilder, som man jo reelt bare kan betegne som et luksus bling bling for de rige lande hvorfor vi er nogle af de EU medlemmer der betaler kassen for strømmen:

https://www.altinget.dk/artikel/eu-agentur...

Modsat Frankrig der reelt omstillede deres el- system til en CO2 udledning per kWh vi kun kan drømme om, trods vores over 5GW vindmøller, og det for 30år siden.

Har så også lige argumenteret for at nordpool er udformet af hvad jeg beskrev i min sidste kommentar.

  • 6
  • 11

Hej Flemming

ang hvornår A-kraft vil regulere ned.

Svaret er sådan set ikke så svært, for de vil regulere ned når deres marginalpris er højere end markedsprisen. Og da deres marginalomkostninger er ca = 0, så vil de regulere ned når der er negative elpriser.

Så spørgsmålet er hvor ofte er der det. Her i DK1, hvor vi aller mest vindkraft og er det sted, hvor der oftest er negative elpriser, viser min lille optælling, at der over det seneste 1½ år (14000 timer) har været 95 timer med negative elpriser. dvs. at A-kraft vil nedregulerer i mindre en 0,66% af tiden og der med bliver omkostningerne til at regulere med A-kraft mindre end 1%.

  • 1
  • 2

Svaret er sådan set ikke så svært, for de vil regulere ned når deres marginalpris er højere end markedsprisen. Og da deres marginalomkostninger er ca = 0, så vil de regulere ned når der er negative elpriser.

Det er jeg enig i.
Derfor er EDFs tilbud eller strategi om at ville nedregulere også indholdsløs.
Det kan vel bedst betegnes som en gratis omgang.
Det vil ikke ske.

Tilbage står så spørgsmålet. Hvorfor tilbyder EDF det så. ?

  • 3
  • 1

Man kan se at fransk atom dækker det meste, men ikke alt. Det skrues ned til lig med forbrug om sommeren http://www.gridwatch.templar.co.uk/france/
Vinterforbruget dækkes også af forbrænding, bl.a pga fjernvarme. Der er et stykke vej fra Paris til nærmeste akraft (afstandskrav), så akraftens overskudsvarme bruges næppe til fjernvarme i Paris http://www.world-nuclear.org/information-l...

Efterhånden som solceller bliver billigere, sænkes nettets minimumsforbrug om sommeren fordi folk kører direkte fra egne solceller til eget forbrug og derved mindsker sit netforbrug. Plus at solparker kører tæt på max på skarpe lunkne forårs- og efterårs-søndage med lavt forbrug.
Noget må give sig - EDF mener så at det bliver akraft der må bøje af.
Kan elselskaberne lokke kunder til ved at lokke med gratis strøm til elbiler til frokost, og derved øge nettets minimumsforbrug?

edit: jeg har ikke læst de her, men det kan være at der står noget om økonomi i "Load-following with nuclear power plants - Nuclear Energy Agency". Det er næppe neutralt, men nok teknisk validt.
Oversigt https://www.oecd-nea.org/nea-news/2011/29-...
Rapport https://www.oecd-nea.org/ndd/reports/2011/...

  • 0
  • 0

Derfor er EDFs tilbud eller strategi om at ville nedregulere også indholdsløs.
Det kan vel bedst betegnes som en gratis omgang.
Det vil ikke ske.

Tilbage står så spørgsmålet. Hvorfor tilbyder EDF det så. ?

Lige nu koster det både store ressourcer og tid at nedregulere akraft. Det kan slet ikke ske hurtigt nok til lastfølgning, især hvis det er meningen at en andel skal afsættes til backup (som kører 10 min. for sekundær hvis jeg husker rigtigt).

  • 1
  • 2

Nej, det er forkert at sige at det er indholdsløst fordi:

1: Når A-kraftværkerne kan regulere op og ned, giver det meget bedre mulighed for integration af mere VE i elsystemet.
2: EDF bliver nød til at fortælle offentligt (bl.a. til polittikerene) at A-kraft og VE godt kan arbejde sammen.
3: Når det nu er ret billigt at regulere med A-kraft, får EDF mulighed for at tjene lidt penge på det, i et fremtidig regulerkraftmarked. Her bliver man nød til at indse, at EDF har forstået at VE er en uundgåelighed i energisystemer. Dvs. at de lige så godt kan find en måde at håndtere VE på så - If you can't beat them...
4: ved at melde ud ” 80% over 30 minutter” angiver EDF også hvad de forventer at kunne, og der med også noget om, hvor meget sol og vind der kan integreres i systemet sammen med A-kraft.

  • 6
  • 1

Hvor meget fylder et 1 GW atomkraftværk med Kapacitessfaktor på 0 ,9?
Dvs. hvor mange kvadratkilometer natur skal der bruges for at yde godt 8 TWh årligt, eller ca 1/5 af Danmarks forbrug.
Og samtidig levere ca 1/5 af Danmarks fjernvarme forbrug, gratis og uden CO2 udslip

Svar: Ca 1 kvadratkilometer

Hvor meget natur skal dækkes med solceller for at yde den samme mængde energi, og med samme kapacitetsfaktor, og backup lager?
Og husk at det skal være inklusiv fjernvarme!

Hvor mange vindmøller, samme regnestykke?
Og husk at det skal også være inlusiv fjernvarme.

Skidt med prisen, nu taler vi bare natur, belagt med et lag teknologi.

  • 0
  • 4

Skidt med prisen, nu taler vi bare natur, belagt med et lag teknologi.


Skidt med prisen......!

Javel

Solceller:
Sætter vi på tage = intet ekstra arealforbrug.
Vindmøller fylder kun fundamentdets areal.
(med mindre du agter at påstå at afstanden mellem vindmøllerne består at totalt ødelagt natur uden biologisk liv)

Batterier har vi plads til i eller på eksisterende bygninger, men da vindmøllerne jo mest består at luft kan der jo også placeres en batteripakke eller to deri.

1000L akkutank i hvert hus med varmepumper i stedet for fjernvarme.

Helt uden Akraft kan vi lave strøm fra sol/vind med 100% dækning, og så skal vi ikke engang opleve landsdækkende strømafbrydelser ved service eller mindre "bøvser" da systemet vil bestå af mange små enheder der alle er ret robuste.

Men som du skrev: Skidt med prisen ;-)

Som bonus kan vi begynde genbruge de benyttede arealer samme dag som værst tænkelige uheld skulle ske!

  • 7
  • 1

Michael!
Først lige; hvorfor er det vigtigt for dig at få a-kraft i Danmark?
- Alt tyder på, at det løb ér kørt! I Danmark altså!

Både vindmøller og solceller har et par fordele, i forhold til a-kraft.
Møllerne kan stå til havs og solcellerne kan ligge på hustage.
- Alle tage egentlig, men jeg forestiller mig med bedst økonomi på store fabrikker, haller, boligblokke m.m. (selvom vi jo skulle se bort fra økonomi ;-)

Desuden skæmmer sikkert både møller og celler landskabet men, der ér dog mulighed for natur og/eller afgrøder under og mellem begge.

  • 7
  • 1

Fordi atomkraft kan levere enorme mængder el og varme på ingen plads, og det 24/7.
Uden brug af store energilagre, og uafhængigt af vejr, vind og mængden af sol.

10 atomkraftværker, fordelt i landet, med en kapacitet på 1 GW, kan leverer al elektricitet til både eksisterende forbrug, og erstatte vores forbrug af benzin og diesel i traffikken.

Og leverer hele landets forbrug af fjernvarme og lidt til.

Det hele fylder kun 10 km^2 og vi bliver uafhængige af kabler til udlandet.

  • 2
  • 4

Det gavnede ikke min forståelse af emnet, at der gentagne gange stod nedværdigende ting om en person, jeg ikke kender.

Jeg formoder at det ikke hjælper debatten, og reelt kun virker forstyrrende. Jeg tror godt de tekniske pointer kunne være forklaret helt uden at beskrive en eneste person i det debat-indlæg!

Måske forstyrrer det også andre, at dette indlæg slet ikke handler om kernekraft, men jeg håber det på sigt kan sænke mængden af personfnidder. Ikke alle tekniske aspekter er lige nemme at forklare, så andre forstår dem, men det bliver endnu sværere hvis der indgår personlige angreb.

Jeg håber i vil prøve at skille det saglige fra det personlige, og undlade det personlige hvor det ikke bidrager til en forklaring.

  • 9
  • 0

Jamen, Michael, anser du det selv for sandsynligt, at vi I Danmark en dag fuldstændig ændrer politik og implementerer atomkraft i energistrategien?

Og energi-strategi. Pga. kraftvarmen, billig gas og Norge kører vi i høj grad decentralisering af mange mindre værker. Et akraftværk fungerer som en mastodont i systemet, og hele systemet skal derfor redesignes. Dvs. vi har enorme sekundære udgifter forbundet med at placere et akraftværk i Danmark.

  • 6
  • 1

Kære navnebror, du startede med af komme med en simpel udfordring: Arealbehov ved brug af naturen hvis vi skal have sol til sol/vind, helt uden at skele til pris.

Der kom jeg med et forslag, dyrt? : Ja! men det var et forslag der opfyldte dine kriterier.

Derefter kommer du med en masse tillægs udfordringer og snakken om hvad vi har gjort til dato.

Hvad vi gjorde i går, mener jeg ikke skal være en religiøs rettesnor for hvad vi gør i morgen.
Det ville jo også diskvalificere Atomkraft ;-)

Værst tænkelige uheld, har INGEN konsekvenser,


Mener du virkeligt at en konstruktions/ materiale/designfejl der resulterer i at reaktorhuset bliver piv utæt slet ikke har nogen som helst betydning ?

Først så mister vi 1GW produktionskapacitet. (plus 2GW varme)
Dernæst skal vi forholde os en en kontamineret bygning, som ikke kan genanvendes indenfor overskuelig fremtid, hvis nogen sinde.
Derefter skal vi kigge på de resterende 9 værker og lukke dem ned, så vi kan rette op på fejlen i disse inden der sker samme uheld der. (hint Fransk A-Kraft)

Da vi har lukket vores biomasse, affaldsforbrænding, vindmøller, solcelle samt udlandsforbindelser, så står vi potentielt med et helt land en ekstremt skrøbelig energiforsyning.

  • 7
  • 1