Frankrig: Læg straftold på klima-frådserne

Den grønne bølge er nu nået til Frankrig, hvor præsident Nicolas Sarkozy i aftes, torsdag, fremlagde en klimaplan, der skal styrke miljøprofilen i et land, der får 80 procent af sin strøm fra atomkraft.

Den nukleare strøm skal ifølge britiske The Guardian stadig være grundstenen i den franske energiforsyning, men blandt en bred vifte af nye forslag åbnede præsidenten op for at indføre CO2-afgifter.

Ligesom Det Radikale Venstre herhjemmme vil Nicolas Sarkozy ifølge nyhedsbureauet AFP lette skatten på arbejde og hæve skatten på forurening.

»Vi har brug for en dybtgående revision af hele vores skattesystem for at beskatte forurening yderligere, inklusiv fossile brændstoffer, mens vi letter skatten på arbejde,« siger Nicolas Sarkozy, der samtidig vil straffe lande, som ikke lever op til Kyoto-aftalen.

Ifølge præsidenten er det konkurrenceforvridende, at flere lande uden for EU ikke vil tilslutte sig Kyoto-aftalen. For at skabe lige konkurrencevilkår foreslår han en særlig beskatning af de landes produkter.

Forskning i ren teknologi får 7,3 milliarder kroner Udover indførelsen af en CO2-afgift skal glødepærer forbydes inden 2010, mens nye bygninger skal producere mere energi, end de forbruger allerede i 2020, siger Nicolas Sarkozy.

Forskning i renere motor- og brændstofteknologi vil blive støttet med 7,3 milliarder kroner over de næste fire år, og samtidig vil Frankrig bygge næsten 2.000 kilometer jernbaner til højhastighedstog.

Landmændene, der har en afgørende stemme i det franske, vil også mærke den nye klimaplan, der betyder en halvering af brugen af pesticider inden midten af dette århundrede, mens dyrkning af genmodificerede afgrøder skal fastfryses.

Al Gore roser klimaplan med store ord høje toner

Med til lanceringen af Frankrigs nye klimaplan var den amerikanske klimaforkæmper og nobelprismodtager Al Gore, der som en anden Messias roste præsidenten for hans ambitioner.

»I dag vil du blive husket som en stor ven af menneskene på denne jord,« sagde han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endelig en politiker med visioner. Fjoget kunne få et par fif til sin klimareform her.

  • 0
  • 0

Amerikanerne og danske politikere vil givetvis klandre forslaget for at være hyklerisk da det ikke rammer Frankrig særligt hårdt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten