Frackingsites udskiller radioaktive partikler

Ifølge forskere ved Harvard University er der brug for mere viden om, hvordan udledningen af de radioaktive partikler som følge af fracking kan mindskes. Illustration: bigstock/RoschetzkyPhotographyBigStock

Der er væsentligt flere radioaktive, luftbårne partikler i vindretningen fra olieboringer, der bruger metoden fracking - hydraulisk frakturering - i USA.

Det er viser resultater fra Harvard University. Forskere har indsamlet data fra 157 stationer over hele landet, der måler på den nærliggende radioaktivitet. Her har de sammenlignet data fra 120.000 luftmålinger mellem stationerne og frackingsites i perioden 2001 til 2017, skriver the Guardian.

Konklusionen er en 40 pct. stigning i mængden af radioaktive partikler i luften de hårdest ramte stede, når man sammenligner med baggrundsniveauet. Det er på trods af, at målingerne på luftpartikler er foretaget mindst 20 km væk fra olieboringerne.

Forskerne mener derfor også, at mennesker, der bor eller opholder sig i områder omkring frackingsites, må forventes at blive ramt af en negative sundhedspåvirkning. Og det er noget, der bør gribes ind over for anfører ledende forsker, Petros Koutrakis, Harvard TH Chan School of Public Health in Boston.

»Hvis du spørger mig, om jeg ville leve i vindretningen af et fracking-site, så bliver det et nej. Folk skal ikke helt amok, men her er en væsentlig sundhedsrisici, som vi skal italesætte,« siger han til the Guardian.

I undersøgelsen blev det samtidigt klart, at fracking udleder mange flere af radioaktive partikler end mere konventionelle metoder til udvinding af gas og olie. I fracking bliver der nemlig frigivet uranisotoper som en del af processen, når det enorme vandtryk nedbryder de sten, som indeholder den ønskede olie og gas i undergrunden.

Her er studiet, der er udgivet i Nature Communications

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ku' være rart hvis de ekstra 0,024 mBq/m3 blev perspektiveret lidt.

Der er fx mellem 5 og 40 Bq/m3 i luften udendørs (og det dobbelte indendørs) i det meste af landet - bare fra Radon. En ekstrastrålingsdosis på en tretusindedel af en procent af en Bq er næppe det som vælter læsset.... Det er også værd at påpege at det ikke er gamma eller røntgen; men batastråling, som i praksis kun er et problem hvis det sidder inde i vævet, sy's jeg.

Mit ærinde er ikke at forsvare fracking; men strålingsfaren er IKKE et problem...

  • 21
  • 2

Det kunne være fint, hvis disse forskere kunne udbygge deres påstand om at en 40% forøgelse af baggrundsstrålingen vil udgøre en negativ sundhedspåvirkning for folk, der bor i områder, hvor der frackingsites.

I Ramsar i Iran er den 260 mSv/år uden at det har givet en negativ sundhedspåvirkning for befolkningen der.

Den gennemsnitlige baggrundstråling i USA er 6.24 mSV/år, så selv med en 40% forøgelse burde det ikke være noget problem.

Ligesom Claus forsøger jeg heller ikke at forsvare fracking.

  • 15
  • 2

Den gennemsnitlige baggrundstråling i USA er 6.24 mSV/år, så selv med en 40% forøgelse burde det ikke være noget problem.

Men det er faktisk ikke det studiet viser. Det viser blot at visse radionukleider har en 40% højere koncentration. Studiet nævner ikke et ord om de optagne doser, så vidt jeg kan læse.

Forskerne bag studiet har tilsyneladende ikke gjort sig den ulejlighed at beregne konsekvenserne af de højere koncentrationer i form af dosisoptag (som måles i SV, medens faktiske henfald måles i Bq). Det ville være rigtig rart at vide hvilke konsekvens den forhøjede koncentration faktisk har. Jeg gætter på at dette tal er langt, langt under 140%; men det er stor opgave at modellere, da det afhænger af strålingssammensætning i henfaldskæden, vævstype, afstand og materiale mellem kilde og væv mv. Det er præcis grunden til mit første indlæg - ekstra 40% pærer er ikke ekstra 40% bananer...

  • 12
  • 0

Nu har jeg fået et nyt udstyr som måler meget bedre, så jeg ser noget jeg ikke har set før. Det er helt sikkert farligt.

Kunne de ikke optræde som videnskabsfolk, og gøre studiet færdigt med de reelle risici.

  • 4
  • 3

Kunne de ikke optræde som videnskabsfolk

Det største problem med videnskaben i dette studie er ikke de ekstra beregninger vi kunne ønske, sy's jeg. Det er det faktum at de ikke tager forbehold for de geologiske forskelle på områder hvori der frackes i forhold til alle mulige andre områder og ikke forholder sig til at langt hovedparten af den optagne stråling for befolkning er uforandret....

  • 2
  • 1

Først lidt kritik af artiklen. Fotoet der illustrerer, er en såkaldt ”stripper well”, som normalt ikke har noget med fracking at gøre.

Det er ikke nogen overraskelse at en olie eller gas boring, som bringer skærver og opløste mineraler op fra undergrunden, kan frigøre radioaktive henfalds stoffer. Den oprindelige artikel giver gennemsnits koncentrationen af radioaktive partikler i udendørsluften i USA. Den beregnede forøgelse fra 100 boringer 20 km vaek repræsenterer en forøgelse på cirka 7%. Der er ganske mange mangler ved studiet. Specifikt så indeholder det nogle yderst tvivlsomme beregninger af helbredskonsekvenser. Konklusionerne er også delvist baseret på modeller. Jeg har ikke været i stand til at vurdere konsekvensen og rimeligheden af disse modeller. Hvad der ikke nævnes, er den meget store naturlige variation fra et sted til et andet i luftens indhold af radioaktive partikler og ej heller at indendørsluften i de fleste Amerikanske boliger har et langt højere indhold af radioaktive partikler pga radon i undergrunden.

  • 3
  • 0

ej heller at indendørsluften i de fleste Amerikanske boliger har et langt højere indhold af radioaktive partikler pga radon i undergrunden

Jeg tror du - ligesom jeg selv - er offer for den lidt forvirrende anvendelse af ordet "partikler" i artiklen. For mig er partikelstråling de typer stråling, der involverer transport af subatomart stof, dvs neutroner, protoner, elektroner osv. Da jeg først skimmede artiklen troede jeg de mente den type ståling i modsætning til elektromagnetisk stråling, dvs fotoner i form af gamma, UV, røntgen osv.

Forfatterne tænker imidlertid på et mere specifikt begreb, nemlig stråling fra radioaktivt materiale der bæres med af luftbårne partikler (som i partikelforurening med PM2.5). Denne stråling udgør kun en forsvindende lille del af den samlede stråling. I USA er det gennemsnitlige indendørs radonniveau eksempelvis 1300 Bq/m3; men forfatterne angiver tilsyneladende, at kun ca en titusindedel heraf er bundet til partikler og det er det tal (eller faktisk mere præcist den betastråling som kommmer fra Pb210 henfaldsisotopen i form af eller bundet til luftbårne partikler), som de mener vokser med op til 40%. Radonkoncentrationen, som helhed, stiger ganske vist ikke mærkbart (og slet ikke 40 eller 7 procent); men det mener de denne specifikke strålingskilde gør. Og de mener i tillæg, at betastråling fra nettop denne isotop er særlig giftig, selv i forsvindende små koncentrationer (vel sagtens fordi bly er mindre ædelt end radon) - det er i hvert fald sådan jeg læser studiet.

Jeg har ikke rigtig orket at læse mig igennem de refererede artikler (som åbenbart er skrevet af de samme forfattere), der skulle påvise helbredsproblemer som følge af så bittesmå doser som de henviser til. Det er flere epidemiologiske studier (dvs statistik på data indsamlet til andre formål), hvilket jeg notorisk er mistænksom overfor pga manglende kontrolgrupper og blindethed. Leder man længe nok kan man finde signifikans uden causalitet hvorsomhelst - selvom unge hører høj musik og har mange trafikulykker kører man næppe galt af at høre høj musik og selvom der fødes flere børn om foråret end om efteråret er det næppe storken der leverer dem...

  • 0
  • 1

Tilsvarende observeres ved geotermi at radioaktivt og tungmetal holdigt materiale kommer op til overfladen https://ing.dk/artikel/blyfyldt-og-radioak...

Afbrænding af biomasse giver også en koncentrering af radioaktivt materiale i asken.

Fødevarer kan have varierende radioaktivitet afhængig af indhold af næringsmineraler og oprindelse.

Det forekommer i mange situationer uden at være et problem.

  • 2
  • 0

Der er fx mellem 5 og 40 Bq/m3 i luften udendørs (og det dobbelte indendørs) i det meste af landet - bare fra Radon. En ekstrastrålingsdosis på en tretusindedel af en procent af en Bq er næppe det som vælter læsset.... Det er også værd at påpege at det ikke er gamma eller røntgen; men batastråling, som i praksis kun er et problem hvis det sidder inde i vævet, sy's jeg.

Udover at du selvfølgelig har ret, så vil jeg bare pointere at uran der bliver frigivet som skrevet i artiklen primært udsender alfa stråling som reelt er mere skadeligt end beta, røntgen og gamma stråling, under forudsætning at det kommer ind i kroppen da de praktisktalt bliver stoppet af alt.

Men ok, selvfølgelig er uranium nok en af de mindst radioaktive stoffer af radioaktive stoffer i jordskorpen, så man kunne forvente et spektrum af forskellig strålingstyper fra henfaldsprodukter.

Men ja at påstå at der skulle være en sundhedsrisiko er noget vrøvl. Altså vi skal op på bagrundsstrålingen gange faktor 100000 i en time for bare at kunne måle en midroskopisk men reel stigning i sundhedsrisiko.

Så sundhedsrisiko = pseudovidenskab, men mon ikke det netop er sådanne vinklinger der giver flere penge til forskning i vores politicerede verden. Det ser vi jo også i fuld udstrækning herhjemme.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten