Fra løsning til problembarn: Er tiden løbet fra affaldsforbrænding?


Fortællingen om affaldsforbrænding har været en dansk succeshistorie siden det første forbrændingsanlæg blev opført på Frederiksberg for knap 120 år siden. Anlæggene hjalp ikke alene Danmark med at blive kvit med de store, snuskede lossepladser og løse et affaldsproblem – de forsynede også tusindvis af husstande med varme og elektricitet og mindskede derved afhængigheden af fossile brændsler.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Så længe affaldsforbrændingen sker i stedet for afbrænding af fossile brændstoffer er tiden ikke løbet fra den. Tvært imod er der så en god CO2 gevindst ved den. Også så god at vi burde importere affald fra andre lande hvor affaldet blot sviner eller bliver brændt af uden nyttevirkning. Det vil gavne det globale miljø, men tæller negativt i vores regnskab. Og samle affald ind fra floder og havet og brænde det til nytte.
Det er derfor det er så forkert at målsætte midler i stedet for mål. Genanvendelse er ikke et mål, men et middel til mindre ressourceforbrug, mindre forurening og mindre CO2 udledning. Og kun når det fører til det, giver det mening.
Blot fordi noget bliver bredere politisk funderet, er det jo ikke ensbetydende med at det opnår en højere grad af sandhed....nærmest tværtom.
Vi har vedtaget, at affaldforbrænding er et problem. Derfor bliver affaldsforbrændingsanlæg problematiske.
Det er super, at vi har professorer, der kan mønstre et så højt niveau af logik.
Vi kunne fange al CO2 fra forbrændingen af affaldet (50-60% biogent og 40-50% fossil) og enten gemme den under havbunden eller genanvende den til at lave ny plastik med samme kvalitet som den der kommer fra fossile brændsler i dag.
Men vi vil hellere forlange en større omlægning af hele måden hele samfundet (det globale samfund?) producerer og forbruger varer på.
Det lyder måske ædelt og nobelt, men økonomisk og ressourcemæssigt svare det til Molbohistorien om storken i kornet.
Men det er i tidens ånd at problematisere alt muligt og forlange omsiggribende "systemændringer" for at løse "problemer" som dårligt er problemer og oftest kunne løses langt bedre og mere rationelt på andre måder.
I såvel teori som praksis kunne man sagtens sample det forbrændte affald, måle den fossile andel og beskatte denne. Dette ville så automatisk introducere et kraftigt incitament til at anvende denne fraktion på en anden måde - enten direkte eller via pyrolyse el. lign.
Man kunne jo lægge fra land med et lavere ambitionsniveau end det cirkulære samfund, og blot satse på eksempelvis Renesciencesystemet, som Ørsted langt om længe har fået til at spille. Det ville være oplagt, at koble det sammen med et anlæg, som producerer olie af beskidt plastaffald fra husholdningerne. For beskidt affaldsplast fra husholdningerne, er nok det mest presserende problem at få has på....