Fra i dag kører vi med overtræk på Jordens ressourcer

Fra i dag og frem til nytår tærer Jordens befolkning på ressourcer, som vores efterkommere skulle have brugt. I praksis viser det sig ved afskovning, mangel på drikkevand, udpining og erosion af jorden, tab af biodiversitet og ophobning af CO2 i atmosfæren.

Det viser en beregning fra en international tænketank for bæredygtighed, Global Footprint Network, som hvert år foretager en beregning af, hvornår Jordens befolkning har brugt de ressourcer, som kloden selv kan producere i det pågældende år.

Dagen bliver omtalt som ’Earth Overshoot Day’, og den 19. august er det tidligste, dagen nogensinde er faldet på. De foregående tre år har datoen været 22. august, 25. august og 27. august. Til sammenligning var datoen for fyrre år siden den 26. november.

Merproduktion er ikke nok

Overskridelse er drevet af fire centrale faktorer, hedder det i baggrundsmaterialet fra organisationen: Hvor meget vi forbruger, hvor effektivt produkterne er lavet, hvor mange vi er på kloden, og endelig hvor meget naturen er i stand til at producere.

Selvom ny teknologi og mere intensiv drift har været med til at udvide den biologiske produktivitet i årenes løb, kan merproduktionen ikke holde trit med den hastighed, hvormed befolkning og efterspørgslen efter ressourcerne har udviklet sig, viser opgørelsen.

Beregninger af de enkelte landes fodaftryk og biokapacitet er baseret på FN-datasæt og bruger omkring 6.000 datapunkter pr. land og år. Desuden supplerer tænketanken med datapunkter fra den seneste videnskabelige litteratur, for eksempel via data fra IPCC omkring biosfærens evne til at optage kulstof.

I baggrundsmaterialet hedder det dog, at præcision og pålidelighed af de underliggende data ikke er kendt og kan variere fra land til land. Den absolutte præcision vurderes at være inden for 15 procent, mens vurderingerne af de overordnede tendenser er mere robuste.

Galt i Danmark siden 60'erne

Ifølge Global Footprint Network har danskernes økologiske fodaftryk siden 1960’erne været større end vores biologiske kapacitet.

Verdensnaturfondens generalsekretær, Gitte Seeberg, siger i en kommentar til opgørelsen, at det mest frustrerende ved denne udvikling er, at vi har mange af løsningerne på plads, men bare ikke gør tilstrækkelig brug af dem:

»Hvis man køber fisk mærket med MSC eller træ og papir, der er FSC-certificeret, ja, så er bæredygtigheden sikret. Samtidig udgør den rene og vedvarende energi et alternativ til den sorte energiproduktion, hvis CO2-udledning forurener vores have og vores natur. Det kræver bare, at vi alle tager ansvar for vores forbrug og stiller krav til industrien om, at den skal gøre det samme,« siger Gitte Seeberg.

Ifølge Global Footprint Network bor 86 procent af verdens befolkning i lande, der kræver mere fra naturen, end deres egne økosystemer kan genskabe.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som altid meget komisk med tænketanke der tænker og tænker men aldrig kommer på den idé at det måske ikke er det bedste at vi bliver 1mia flere mennesker på 12-13 år.

  • 9
  • 6

Ordet "Økologi" har en videnskabelig/teknisk mening ud over den i danmark meget brugte "Økologiske madvarer".

Egentlig er "Økologi" studiet om levende organismer og deres miljø.

Jorden kan modelleres som et lukket system, og da dette system består af levende organismer og et komplekst miljø, så kan det betegnes som et "økologisk system" eller "økosystem".

I danmark er ordet "Økologi" så bare blevet hi-jacket af fødevareindustrien.

  • 14
  • 0

Jeg synes måske det er knap så komisk, at nogle tænketanke pointerer et problem, og at størstedelen af verden har en holdning der ligger op af

"Jaja, vi ved det godt. Vi skal nok kigge på det senere."

Det er da bedre at der er organisationer der pointerer disse problemer, selvom de ikke har løsningerne.

Vi er stadigvæk i en situation, hvor ingen i verden har forstået problemets alvor og alle render rundt med skyklapper på og bare følger strømmen uden at stoppe og spørge sig selv om der måske var noget grundlæggende galt med måden vi kører vores samfund på.

  • 15
  • 0

som altid meget komisk med tænketanke der tænker og tænker men aldrig kommer på den idé at det måske ikke er det bedste at vi bliver 1mia flere mennesker på 12-13 år.

Hvorfor skulle de ikke tænke det? Det er der vel meget få, der synes er en god idé, men det er jo lidt svært for os i lille DK at gøre jævlens meget ved det. Vi fik jo bugt med problemet engang i 70'erne, før det virkelig blev et problem herhjemme i hvert fald. Men vi kan jo ikke bare lige nuke det halve af Afrika og Indien. Så ja - det er da et KÆMPE problem, og hvis du har en nem løsning, så er jeg sikker på, at der er folk, der gerne vil høre den.

  • 3
  • 0

Hvad med om du selv satte dig ind i tingene? Kig på udbyttet. Artiklen handler om ressourcer, der er godt nok ingen ved deres fulde fem der vil anbefale økologisk landbrug som det smarte valg rent resourcemæssigt.

Sidst jeg checkede tal skulle du slå 1/6 af jordens befolkning ihjel for bare at nærme dig en mulighed for at brødføde alle folk økologisk.

Jeg kan bedre følge Rune i hvad der menes med økologi.

  • 2
  • 7

Jeg kan overhovedet ikke se hvad problemet er. Vi kan da bare trykke nogle flere penge og så købe noget mere af det vi mangler...

Vi er stadigvæk i en situation, hvor ingen i verden har forstået problemets alvor og alle render rundt med skyklapper på og bare følger strømmen uden at stoppe og spørge sig selv om der måske var noget grundlæggende galt med måden vi kører vores samfund på.

Hørt! Problemet er alt alt for stort til at læfolk kan vride hjernen omkring det. Hvis problemets alvor blev forstået, ville alle rende skrigende rundt og rive sig i håret - det er en katastrofe situation vi har skabt. K A T A S T R O F E , men det er der tydeligt ingen der fatter - overhovedet.

Desuden er Blachmann igen med i X-factor og det er meget vigtigere...

  • 5
  • 0

Jeg mener vi har hørt den samme melodi siden halvtredserne (romklubben), så vi må efterhånden være zombier. Det sørgelige er, at de samme spåmænd, som har taget fejl gang på gang, mener at de burde styre verden.

  • 3
  • 9

Jeg mener vi har hørt den samme melodi siden halvtredserne (romklubben), så vi må efterhånden være zombier. Det sørgelige er, at de samme spåmænd, som har taget fejl gang på gang, mener at de burde styre verden.

Nej Svend. Det sørgelige er, at bare fordi man har hørt den samme historie utallige gange, så er det nemt at vælge ikke at tro på den. Måske fordi man fornemmer at "ulven" reelt er helt enormt stor, og det ikke nytter at bygge et hus af mursten istedet for af strå. Der er ingen behagelige løsninger ud af dette problem.

At det heller ikke hjælper noget bare at lukke øjnene, er netop Global footprints agenda. De ønsker bestemt ikke at styre verden, kun at påpege det nok mest seriøse problems udvikling, som kloden har stået overfor i menneskehedens historie. Jeg har fulgt Global footprint siden de startede for vel 20år siden, da den nuværende president og oprindelige stifter, professor i økologisk økonomi Mathis Wackernagel fra Schweitz er en gammel ven. Derfor ved jeg, at der ligger særdeles seriøse og omfattende regnestykker bag deres udmeldinger.

Den oprindelige idé var, at vende bæredygtighedsprincippet på hovedet. I stedet for at bekymre sig om hvor store resourcer vi kan trække ud af systemet, så istedet regne på hvad økosystemet kan reproducere land for land i.f.t. det aktuelle forbrug. Tal jeg har i hovedet, men ikke årstal på (sikkert 15år siden) er, at Danmark var ca. 15gange for lille og Holland 22 gange for lille, og hvis vi alle skulle leve som en gennemsnitlig indbygger i Vancouver (hvor Mathis tog sin uddannelse), så skulle vi bruge 3 planeter mere. Eritrea var på det tidspunkt i ballance og ludfattige.

Denne "tænketanks" talmateriale er nok noget af det mest veldokumenterede omkring klodens tilstand resourcemæssigt. Jeg har haft en link til deres hjemmeside på min egen hjemmeside de sidste 15-20år, og jeg kan kun anbefale at man studerer baggrundsmaterialet langt mere, end den PDF ing.dk linker til. http://www.footprintnetwork.org/en/index.p...

De fleste indlæg herover er bare til at græde snot over og aldeles ikke værd at kommentere på. Jeg vælger at kommentere på din Svend, fordi den nok rummer den menneskelige side af sagen som betyder, at vi aldrig vil gøre en skid ved det.

  • 11
  • 0

Jeg har 10.000.000kr stående på kontoen. Jeg får 5% i rente. Jeg bruger mere end jeg får i renter dvs. 500.000kr. Betyder det at jeg går i minus i morgen? Nej, det betyder at hvis jeg fortsætter det høje forbrug så vil jeg gå fallit hvis jeg ikke starter med at bruge mindre end jeg får i renter.

At folk ikke kan/vil acceptere dette er for mig uforståeligt.

  • 2
  • 1

Godt ord igen Lars. Måske jeg var lidt negativt farvet, fordi jeg for ikke så længe siden så en oplistning af alle de uopfyldte katastrofer, vi er blevet bombarderet med i snart et helt liv. Se her: http://nofrakkingconsensus.com/2014/02/04/... Menneskets opfindsomhed kan ændre meget, og disse rapporter har også en tendens til (i den bedste mening) at overdrive. En tendens som IPCC har ført videre på forbilledlig vis.

  • 3
  • 6

Måske nogen har glemt den sidste del af historien, glemt at der rent faktisk kom en ulv til sidst?

Den har været her længe, helt uden fåreklæder og vi lader den bare æde løs og skide hvor den vil.

Det lader til at kun Einstein selv kunne forstå, hvor fuldstændig idiotisk det er at forsøge at løse et problem, med det selv samme system, der har skabt problemet.

  • 6
  • 0

Beklageligvis Svend er der for mange der tror at deres Thumsdown får problemerne og debattøren til at forsvinde. Der ingen lette løsninger på befolkningstilvæksten og verdens overforbrug og man kan kun takke for at der stadigt er relativt roligt og fredeligt i det område hvor vi befinder os.

For i resten af verden er der stridigheder og krig stort set overalt

  • 3
  • 4

Godt ord igen Lars.

Ingen problem Svend. Det du linker til siger jo nærmest det hele i en meget kort sætning: "Absolutely nothing new is going on here." Og vi kan vælge at forholde os til det eller lade være. Bortforklare det kan vi under ingen omstændigheder, og det forsøgte du heller ikke på, og derfor valgte jeg at kommentere på netop dit indlæg. Med få undtagelser var det meste andet det vores Dronning kalder "dumsmarte bemærkninger" på en særdeles alvorlig sag.

Bjarke, du har det måske ligesom mig, at det ville være ønskeligt at kunne vælge thumbs up/down fra ? Det er alligevel noget af det mest uinteressante.

  • 2
  • 1

Vi befinder os i denne tid i en global tilstand, som når vi tisser i bukserne, en frostkold vinterdag.

Så længe vi kan mærke den varme urin, føles det behageligt, men hvad med bagefter?

  • 0
  • 0

Det du linker til siger jo nærmest det hele i en meget kort sætning: "Absolutely nothing new is going on here."

Jeg bliver lige nødt til at knytte en kommentar mere til dette, da jeg nu har læst lidt mere grundigt på Svends link. Argumentet er godt nok, men på nofrakkingconcensus bliver det brugt til at nedgøre dem, bl.a. Al Gore, der i nyere tid har tændt advarselslamperne, på den baggrund at andre allerede havde gjort det lang tid før dem. Totalt på-hoved-argument efter min mening, og understreger ret godt Anders Tariq argumenter.

Jeg hørte et foredrag med klimatologen Ingolf Løffler for vel 30 år siden. Han blev brugt en del i TV dengang som idiotisk dommedagsprofet. Foredraget handlede om klimaudviklingen de næste 20 år, og det oplevedes dengang som noget af et skrækscenarie. Idag læser jeg om det han forudsagde, men som realiteter stort set hver dag. Rør det mig ? Ja, men jeg har også haft 30 år til at vænne mig til det, og stort set er "mands minde" ikke længere - ikke i juridisk forstand i hvertfald, og Ingolf er vist gået på pension, så det går jo nok altsammen ;-)

  • 2
  • 1

Jeg underkender ikke at der er et problem, men påpeger bare, at det godt nok har været en meget lang tissetår. Når man ser det lidt fra oven, har vi så ikke altid måttet kæmpe. Mod naturen og os selv, men har alligevel overlevet gang på gang. Det jeg kan frygte mest, er diverse politiske og kortsigtede indgreb mod tænkte selvopfundne farer. Et af de bedre eksempler på dette er denne brug af fødevarer til at lave sprit til transport. Helt tåkrummende bliver det, når John Kerry midt i en masse krigerisk uro påstår, at klimaforandringer er den største trussel.

  • 4
  • 5

Det er selvfølgelig en lang tissetår.

Det tog over 100 år, før vi mennesker fik øjnene op for, hvad for en størrelse af forurening kulbaserede produktion og transport skabte - en rigtig lang tissetår - og endnu har vi tilsyneladende stadigvæk lukkede øjne, hvad angår den oliebaserede produktions og transports forurening. Spørgsmålet er, hvornår vi får øjnene op for den oliebaserede forurening.

Hvad angår fødevareproduktionen, så går den op og ned, alt efter hvor godt vejret har været rundt om på kloden og hvad angår vejret, så ved vi, at alle storbyer har egne lokale klimaer og disse lokale klimalommer kan faktisk indvirke på det globale vejr.

Bare det at opleve små skyformationer over det nordlige Sjælland, som stille og roligt som dagen gik bevægede sig nærmere og nærmere København og samtidig voksede sig større og større, hvor det hele til sidst stod som en stor sort sky over København, som fik et kæmpe regnskyl med torden og lynild.

Dette er blot et lokalt vejrfænomen en storby kan skabe en sommerdag.

Hvad kan så ikke et helt lands storbyer skabe af vejrfænomen, som ikke ville være tilstede uden storbyerne.

  • 0
  • 2

Vurderingen af, hvad der er den største trussel, kommer i høj grad an på hvilken tidshorisont du lægger for dagen. Jeg vil mene at klimaforandringer ret sandsynligt er den største mod vores civilisation på den lange bane. Og mellembanen, for den sags skyld. Desværre er det ikke moderne at tænke længere frem end næste valg.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten