Det er naturligvis et fair spørgsmål.

Svaret ligger nok i, at de fleste mennesker (arter, racer, kulturer, stammer), til de fleste tider, har søgt efter mere "viden" i bredeste forstand. Hvorfor det, er jo et interessant spørgsmål - også hvorfor nogle kulturer er stangneret og overhalet i teknik og erkendelser af andre. Ingen nævnt, ingen glemt.

Vores kulturkreds har altid søgt viden, ganske vist også under pres for at undertrykke. Det er derfor eet af de fundamentale spørgsmål, et spørgsmål i sin egen ret uden andet formål end "viden", om "liv" (uanset udformning) er et enestående tilfælde i universet her på Jorden, eller om liv er helt almindeligt og findes i utallige variationer overalt i universet. Der er næppe en middelværdi midt imellem een og utallige forekomster.

Svaret på dit spørgsmål, i vores kulturkreds, er "viden" - uden erklæret hensigt.

I artiklen skrives gentagne gange, at "lysets bølgelængde er strukket fordi lyset har rejst så langt", hvilket ikke er korrekt.

Tja. Det meste af afsnittet "Lange rejser forandrer selv lyset" er det rene vås. Du har fuldstændig ret, når du skriver:

Lys er lys og forandres ikke af sin rejse.

Men lysets bølgelængde er faktisk blevet strukket; men det skyldes ikke, at lyset har rejst langt, men at lysets hastighed er proportional med verdensrummets størrelse og altså ikke konstant, som Einstein fejlagtigt påstod. Når lysets hastighed forøges, men frekvensen holdes konstant, øges bølgelængden.

Hvis man vil snakke om, at selve universet ekspanderer med op til flere gange lysets hastighed, må det bestå af et andet medie end vakuum, da vakuum ikke kan ekspandere. Det medie kaldes æteren, og det har en lyshastighed givet præcist ved c = 1/√(ε₀·µ₀), hvor ε₀ er et udtryk for æterens kompressibilitet, der stiger proportionalt med størrelsen [m·s2/kg], og µ₀ er et udtryk for densiteten, der falder med 3. potens af størrelsen [kg/m3]. Når de to faktorer ganges sammen, og kvadratroden uddrages, fås, at lysets hastighed bliver proportional med størrelsen. Hvis det ikke var sådan, kunne vi ikke se 13,5 milliarder år tilbage i tiden, for pga. ekspansionen var afstanden til os, da lyset blev udsendt, jo langt mindre, så lyset skulle forlængst være passeret!

Hvis nogen her vil påstå, at verdensrummet består af vakuum, vil jeg gerne vide, hvordan kompressibiliteten og densiteten af vakuum skal forstås, og hvorfor de bl.a. måles kg, eller hvordan ovenstående formel, som er bevist ved talrige eksperimenter, ellers fremkommer!

Det er hastighedsforskellen mellem afsender (stjerner, galakser) og modtager (os) som "strækker" lyset.

Nej. Den strækker ikke lyset, men ændrer på afstanden mellem sender og modtager - det såkaldte dopplerskift - hvorved frekvensen ændres. Er dopplerskift er det absolut eneste, der kan ændre frekvensen af lys, når det først er udsendt, og det gælder også for gravitation, så der sker ingen blåforskydning af lys, der går mod et stigende gravitationsfelt - se https://arxiv.org/pdf/physics/9907017v2.pdf !

Også her har traditionel fysik et gevaldigt forklaringsproblem, for hvis to objekter ifølge Einstein ikke kan fjerne sig fra hinanden med større hastighed end c, kan z aldrig blive større end 1; men vi ser z på op til ialtfald 11 ved de allerfjerneste objekter, som f.eks. GN-z11, og z er 1100 ved Cosmic Microwave Background radiation (CMB), så "relativistisk dopplerskift" er noget vrøvl. Man kan måske hævde, at tiden går langsommere ved hastigheder nær c; men man ikke redegøre for z > 1 ved at kalde det for et dopplerskift.

I artiklen skrives:

Lyset på billedet havde rejst i 13,5 milliarder år og ankom til os i form af infrarødt lys, <strong>selvom det oprindelig var synligt eller ultraviolet.</strong>

Det er også noget vrøvl. Lysets frekvens har netop ikke ændret sig undervejs (bortset fra evt. dopplerskift); men pga. verdensrummets varierende densitet/gravitation, var lyshastigheden og dermed resonansfrekvensen i atomkerner (z + 1) lavere, da lyset blev udsendt. F.eks. var temperaturen 3000 K, da lyset fra CMB blev udsendt; men frekvensen svarede til 3000 K / (z + 1) = 3000 K / 1100 = 2,7 K, og det er også præcis det, vi måler idag. Denne matematiske sammenhæng er bevist både i Pound-Rebka eksperimentet og fremgår også indirekte af Wiens forskydningslov: λpeak = b/T, hvor b er "Wiens's displacement constant" = 2.8977729×10^−3 m⋅K. Indsættes λpeak = c/fpeak fås: c/fpeak = b/T => fpeak = c·T/b, så hvis lyshastigheden nedsættes i et kompakt univers, falder frekvensen for en given temperatur tilsvarende.

Ing.dk har netop haft en artikel: ‘Hjælp mig Jens? Hvordan blir’ jeg klog på Universet, sorte huller og alt det der’: https://ing.dk/artikel/hjaelp-mig-jens-hvordan-blir-jeg-klog-paa-universet-sorte-huller-alt-264474 .

Tja. Ialtfald ikke ved at læse artikler som ovenstående og tro på Einsteins sludder!

Og inden I farer til tasterne for at fortælle mig, at Newtons love ikke holder hele vejen, fordi de ikke kan gøre rede for bl.a.. "time dilation", og vi derfor behøver relativitetsteorien, er dette ikke sandt. Ud fra en simpel energibetragtning kommer man med 8 betydende cifre frem til samme resultat for GPS satellitterne som Lorentz faktoren - 7,2693137 μs/døgn ved 14,000 km/h!

Hvis nu vi finder en planet med tegn på liv og den "kun" ligger 100 lysår væk, kan vi så bruge det til noget? At rejse derud er jo en håbløs opgave med vores teknologi, Bare det at kommunikere med eventuelle intelligente væsener vil være en nærmest umulig opgave , da der jo vil gå 200 år mellem spørgsmål og svar. At forestille sig at vi vil kunne nå frem til et fælles forståeligt sprog er tæt på at være umuligt. Så hvad skal vi egentlig med det ? Er det ikke bare spild af tid og resourcer, der kunne have været bedre?

I artiklen skrives gentagne gange, at "lysets bølgelængde er strukket fordi lyset har rejst så langt", hvilket ikke er korrekt. Det er hastighedsforskellen mellem afsender (stjerner, galakser) og modtager (os) som "strækker" lyset. Lys er lys og forandres ikke af sin rejse. Hastighedsforskellen skyldes ekspansionen af universet og at de fjerneste objekter derfor har størst relativ hastighed.

Iøvrigt er "infrarød varmestråling" ikke en særlig stråling, det er bare elektromagnetisk stråling i yderkanten af det synlige spekrum i modaætning til for eksempel ultraviolet eller røntgenstråling.