Fra elektronikskrot til kreative opfindelser

Illustration: Das Büro

Hvis Georg Gearløs' værksted eksisterede i virkeligheden, kunne det godt ligge på Frederiksberg i København og gemme sig bag navnet Labitat.

Godt nok er den ikoniske tænkehat med de skræppende fugle ikke umiddelbart til at få øje på her - men den kan sikkert bygges ud af stedets bunker af udtjent elektronik og mekanik, som bare venter på at blive omdannet til nye, kreative løsninger.

Labitat er nemlig et såkaldt hackerspace - et mødested for teknikinteresserede, der nørder med programmering og ombygning af udslidt udstyr.

Samtidig har de omkring 100 medlemmer gode muligheder for at prøve ideer af og trække på hinandens ressourcer og kompetencer, når deres egne ikke rækker.

»Tanken bag et hackerspace er, at vi tager eksisterende ting og ændrer eller udvider deres funktionalitet,« forklarer et af stedets meget aktive medlemmer, Christian Riis Sørensen, mens han viser rundt i de tætpakkede kælderlokaler, hvor samtlige flader er fyldt med mekanik, elektronik og andet guf for alle med bare lidt interesse for at kravle ind bag teknikkens ydre.

Modsætning til brug og smid væk

Det er langt fra kun på hobbyplan, medlemmerne trækker på hinandens kompetencer til at løse finurlige tekniske udfordringer. Også på det professionelle plan bliver der sparret og idéudvekslet blandt foreningens medlemmer, som er en blandet flok assorterede ingeniører, håndværkere, ufaglærte m.m., som især har en stor interesse for elektronik - og generelt også y-kromosomet - tilfælles.

»Der kommer også mange spørgsmål på vores mailingliste, som helt klart ikke er af privat karakter, men fra nogle, som sidder på job og bakser med et problem. Så der hjælper vi også hinanden,« forklarer Christian Riis Sørensen.

Ud over at være en legeplads for kreative sjæle med interesse for det tekniske, er hackerspacet samtidig et modstykke til det moderne brug og smid væk-samfund, hvor printere efterhånden kan være billigere at udskifte end deres tilhørende blækpatroner.

Et godt eksempel findes i elektroniklokalet. Her holder et alternativt ur styr på timer og minutter. Grundsubstansen er indmaden fra en benzintanks prisstander, som tidligere har oplyst tilbudshungrende bilister om, hvor meget de skulle betale for en liter af deres foretrukne oktan. Nu suser tallene i stedet frem og tilbage på rullerne i takt med, at tiden går, takket være en Arduino - en lille open source elektronikplatform - og tilhørende kodning.

»Det er meget typisk for stedet. Urets dele stammer fra et af vores medlemmer, der arbejder hos et skiltefirma, som pillede skiltet ned på benzinstationen, og det skulle jo bare smides ud. Men nu har det fået en ny funktion,« forklarer Christian Riis Sørensen, som er uddannet energiingeniør fra DTU og har været aktiv i Labitat i alle stedets tre leveår.

Et andet imponerende projekt fra Labitat kunne ses i IDA-huset under Kulturnatten dette efterår. En 25x25x25 cm stor LED-kube skabt af 1.331 lysdioder, en Arduino-platform og utallige mandetimer til at samle kuben og ikke mindst kode den software, der får pærerne til at udfolde sig med forskellige animationer.

»Under Kulturnatten var der mange, som henvendte sig, fordi de ville købe sådan én. Men det gad drengene, som har lavet den, ikke. For de fleste arbejder ikke for at skabe noget, der kan blive en kommerciel succes, men fordi det er sjovt at opfinde,« forklarer Christian Riis Sørensen.

Genopliver spillekonsoller

Samtidig sørger Labitat for at give et videre liv til elektronik, som virksomheder ikke længere har behov for. Da Nokia ryddede sine værksteder i Sydhavnen i sommer, fik Labitats medlemmer lov at hente, hvad de måtte ønske. Heriblandt en BGA Rework Station, som siden har betydet, at adskillige bærbare computere har fået nyt liv efter en tur i kælderlokalerne.

For maskinen kan bruges til at løfte en BGA-chip af et bundkort, rense den og derefter sætte den på plads igen, og den funktionalitet har et af Labitats medlemmer fundet ud af at udnytte.

»Per, som har sat sig ind i teknikken, har fikset grafikchippen på flere bærbare, så de kom til at virke igen. Hvis han ikke havde gjort det, var de sikkert bare blevet smidt ud,« forklarer Christian Riis Sørensen.

Samme teknik kan bruges til at redde grafikchips i spillekonsoller, der ellers har lidt varmedøden.

Genbrug på tværs

Det er ikke udelukkende Labitats egne medlemmer, der har fornøjelse af det elektroniske skatkammer. Også udefrakommende benytter sig fra tid til anden af stedets kompetencer.

»De fleste kommer om tirsdagen, hvor vi har åbent hus. En dag kom der en ældre herre på besøg. Jeg aner ikke, hvordan han havde hørt om os, men han havde en modeltogvogn, hvor lyset ikke virkede mere. Det viste sig at være en connector, der ikke virkede. Problemet var simpelt, men løsningen mere tricky, men det lykkedes mig at finde på noget, så han gik glad herfra,« fortæller Christian Riis Sørensen.

Dokumentation

Følg Labitat-folkenes blog her på ing.dk