Skulle man ikke kort forklare det før man begynder at skrive løs? Janos Winter
Der bliver masser af mulighed for FPGA-udviklere til at se nærmere på den seneste udvikling inden for programmerbare indlejrede systemer, når FPGA World kommer til København til september 2009.
Oprindeligt var det planen, at konferencen skulle have været en rent svensk begivenhed med en konference i både Stockholm og Lund, men nu har arrangørerne besluttet at droppe Lund til fordel for København.
»Fra starten havde vi faktisk København inde i vores overvejelser, men vi havde ingen kontakter i København, og det lykkedes os heller ikke at få noget hjælp, så derfor udnyttede vi vores lokale kontakter i Lund og valgte Ideon,« siger en af arrangørerne lektor Lennart Lindh fra Mälardalens Universitet til Ing.dk/elektronik.
Men med hjælp fra en dansk avis fik arrangørerne langsomt opbygget tilstrækkeligt med grundlag for at træffe beslutning om at satse på København. Ifølge Lennart Lind giver det god mening at lade konferencen foregå i regioner, der minder om hinanden.
»Og så er det også mit indtryk, at der er en betydelig interesse omkring FPGA-udvikling i København, og med Øresundsbroen er der jo også tale om en samlet region i området omkring København,« siger Lennart Lindh.
Konferencen er sponseret af leverandørerne, hvilket betyder, at den er gratis for deltagerne. Der er allerede inviteret en række keynotes. I København bliver det Andrew Dauman fra Synopsys datterselskab Synplicity, og i Sverige bliver det den tyske professor Reiner Hartenstein fra universitetet i Kaiserslautern.
Lennart Lindh lover, at der bliver masser af se på, og leverandørerne har også nyheder med, men ellers er det ifølge arrangøren en konference, hvor man kan netværke og snakke med ligesindede om forskellige problemstillinger omkring anvendelse af FPGA'er i udviklingen af indlejrede systemer.
»Og så er alle leverandørerne samlet et sted, så det er jo nemt for deltagerne at danne sig et overblik over, hvad der rører sig og få svar på nogle af sine spørgsmål,« siger han.
Den københavnske konference finder sted den 8. september i Symbion. Den svenske del finder sted to dage efter.
Skulle man ikke kort forklare det før man begynder at skrive løs? Janos Winter
De IT- og elektronikingeniører, der interesserer sig for FPGA, behøver nok ingen nærmere introduktion :o)
FPGA står for Field Programmable Gate Array. Det er, meget kort fortalt, en lille computer på en enkelt chip, der kan bruges til at styre alt fra industrirobotter, til computerspil (http://www.iha.dk/default.aspx?ID=3424&Act...)
Læs mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Field-program...
"Hvis man ikke ved det- behøver man ikke at beskæftige sig med det. (Eller søge jobbet)".
Jeg vidste heller ikke, hvad det var- og er født nysgerrig, så en opklaring er da fint! (Y) Efterhånden vrimler det med underlige forkortelser for fagfolk, det er tit irriterende, at det ikke forklares kort. Det ville være pædagogisk og venligt for læsere, der ikke lige ved, hvad det er, men som måske kunne fatte interesse for emnet..?
Mvh Tine- der HAR taget skade af at vokse op blandt lærere og ingeniører. ;-)
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard