Fotovogne skal skiftes ud med stærekasser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fotovogne skal skiftes ud med stærekasser

Fastmonteret fartkontrol skal nu opsættes på flere af de farligste vejstrækninger. Illustration: Miriam Dalsgaard

20 af de i alt 100 fotovogne, der blev indkøbt under Thorning-Schmidt-regeringen, bliver nu skrottet til fordel for stationære fotofælder, de såkaldte stærekasser.

Fotofælderne skal i et pilotprojekt opsættes på farlige strækninger, hvor der samtidig vil blive skiltet i god tid, så trafikanterne ved, at de bliver fotograferet, hvis de kører for stærkt.

Det skriver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Rapport: Bedste fartkontrol er en kombination

I en ny rapport, som regeringens arbejdsgruppe om anvendelsen af fastmontreret hastighedskontrol netop har offentliggjort, fremgår det, at 'den bedste fartkontrol opnås sandsynligvis ved at kombinere brugen af mobile fotovogne med fastmonterede stærekasser på særligt trafiksikkerhedsbelastede strækninger'.

Men til Ekstra Bladet siger trafikforsker Harry Lahrmann, at opsætningen af stærekasser vil være et tilbageskridt, i forhold til de teknologiske muligheder vi i dag har. Problemet er, at stærekasser står et fast sted:

»Lidt populært sagt kan det jo betyde, at bilisterne bare kan sætte hastigheden ned, få sekunder før de rammer den strækning, og så kan de gasse op igen, når de er kørt forbi. Derfor får stærekasserne hastigheden ned på meget korte strækninger, men ikke over det hele,« siger Harry Lahrmann.

Læs også: Løfte om fartkontrol: Vi får strækningsmåling i stedet for ineffektive stærekasser

Stærekasserne skal opstilles på nogle af de 44 vejstrækninger, hvor Vejdirektoratet vurderer, at der sker flest uheld.

Selvom transportminister Ole Birk Olesen (LA) ikke med sikkerhed kan sige, hvilken effekt stærekasserne vil have på de danske bilister, så skal stærekasserne opstilles der, hvor der erfaringsmæssigt sker flest ulykker, og hvor den forebyggende effekt af stærekasserne derfor må forventes at være allerstørst:

»Der skal nemlig ikke herske tvivl om, at hastighedskontrollen skal ske med det formål at forebygge ulykker – og ikke at skovle penge ind i statskassen,« siger Ole Birk Olesen.

Læs også: Antallet af trafikdræbte stiger i USA

Sidste år fik 563.755 bilister fartbøder efter at være blevet kontrolleret af fotovogne, hvilket betød bødeudskrivninger på 701 mio. kroner.

Bilisterne skal dog ikke forvente at se færre fotovogne på vejene. For i rapporten anbefales det, at det resterende fotovogne bruges i flere af døgnets timer for at opnå 'samme kontrolomfang med fotovogne som hidtil'.

Svenske erfaringer betyder færre trafikdræbte

Transportordfører fra Venstre Kristian Pihl Lorentzen hæfter sig ved, at erfaringer fra Sverige viser, at stærekasser på farlige steder tvinger farten ned og redder menneskeliv:

»Efter et års tid kan vi evaluere på det. Og hvis det går som forventet, at vi får farten ned og får færre ulykker på de farlige veje, så kan vi konvertere endnu flere fotovogne til de her faste stærekasser,« siger han til dr.dk.

Læs også: Trods succes i udlandet: Smart trafikteknologi får kniven

Flere trafikeksperter har tidligere peget på, at den mest effektive metode til at få hastigheden ned på farlige vejstrækninger er at indføre såkaldt strækningshastighedskontrol.

I stedet for stærekasser anbefaler trafikforsker Harry Lahrmann, at hastigheden kontrolleres med såkaldt 'strækningshastighedskontrol'. Når et køretøj passerer et målepunkt, fotograferer kameraer nummerpladen, som krypteres. Efter for eksempel tre kilometer passerer køretøjet målepunkt nr. 2, hvor computeren registrerer igen og matcher de to digitale fingeraftryk. Gennemsnitshastigheden udregnes, og ved overskridelse vil et vejsidekamera fotografere bil samt fører. Illustration: Claus Lunau

I praksis betyder det, at bilernes nummerplader fotograferes med nogle kilometers mellemrum, derefter udregnes gennemsnitshastigheden, og hvis den er for høj, udskrives der en bøde.

For at spare på omkostningerne skal fotoudstyret fra fotovognene genbruges i stærekasserne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan læse på politiets egen hjemmeside at det er statskassen der får bødepengene, men hvad bliver de derfra brugt til? At dække huller i statskassen (ikke vejene) eller hvad bliver der af dem? Der står ligeledes at bødepengene ikke indgår i valget af placering af fotovogne, men jeg har svært ved at tro der ikke er nogen der ønsker store indtægter på det her... Hvad med at man kanaliserede dem direkte og ubeskåret over i offerfonden? Formålet med bøden er at mindske trafikulykker, så hvorfor ikke lade dem der overtræder reglerne betale for de ulykker de laver?

  • 3
  • 9

Stærekasse = bødepenge..haha.

Stærekasser er en dejlig ubrugelig løsning, man lære hurtigt hvor de er placeret. En gang i mellem kommer en turist forbi og får en bøde.

Godt vi kommer af med de meget mere effektive fotovogne.

  • 5
  • 8

Stærekasser er en dejlig ubrugelig løsning

Er det noget du har belæg for?
Svenskerne er lidt af en anden opfattelse.

man lære hurtigt hvor de er placeret.

Det er ligesom det der er hele ideen.

Og husk så lige, at de 4/5 af fotovognene forsvinder altså ikke - dog kunne man godt håbe sig at de blev brugt de lidt mere farlige steder end på Lyngbyvejen.

I øvrigt må man da håbe at de 20 biler ikke bliver skrottet som artiklen skriver, dertil har de nok kørt lidt for få km.

  • 10
  • 2

Når 565.000 bilister årligt får en fartbøde, da svarer det til at ca. hver 4-5 bilist kører råddent. Og nok er der nogle gengangere iblandt, men alligevel. Og da der jo kommer nye til hvert år, så er der en ganske stor del af bilsterne, der ikke gider overholde færdselsreglerne. En hel del af dem, er sikkert folk der stemmer på lov- og-orden-partierne, men lov-og-orden er nok kun noget, der omfatter de andre.

  • 10
  • 3

Stærekasse = bødepenge..haha.

Stærekasser er en dejlig ubrugelig løsning, man lære hurtigt hvor de er placeret. En gang i mellem kommer en turist forbi og får en bøde.

Godt vi kommer af med de meget mere effektive fotovogne.

Nu er (burde) meningen med fartbøder ikke være indkradse bødepenge, men at få folk til at overholde fartgrænserne. Hvis folk lærer at holde farten på nogle bestemte, farlige strækninger, så meget desto bedre. Turisterne burde da heller ikke få bøder al den stund at stærekasserne er skiltet i forvejen, så man kan set at:

  • Dette er en farlig strækning.
  • Du får med stor sikkerhed en hilsen fra politiet hvis du alligevel kører for hurtigt.

Det har trods alt en lidt mere disciplinerende effekt at have >90% risiko for at blive knipset, frem for <0,15%.

  • 10
  • 3

"Nu er (burde) meningen med fartbøder ikke være indkradse bødepenge, men at få folk til at overholde fartgrænserne. Hvis folk lærer at holde farten på nogle bestemte, farlige strækninger, så meget desto bedre."

Dette er ikke drivkraften.

Ingen - absolut ingen - af de dummebøder jeg har fået af Rigspolitiet er fra "farlige strækninger - det kan jeg sort på hvidt bevise med de bødeforelæg jeg desværre har måtte betale.

Det er ren kassetænkning af Sheriffen of Nottingham's lakajer, som afgjorde at der skulle
indkøbes 100 VW transportere til

  • 6
  • 13

Når 565.000 bilister årligt får en fartbøde, da svarer det til at ca. hver 4-5 bilist kører råddent. Og nok er der nogle gengangere iblandt, men alligevel. Og da der jo kommer nye til hvert år, så er der en ganske stor del af bilsterne, der ikke gider overholde færdselsreglerne. En hel del af dem, er sikkert folk der stemmer på lov- og-orden-partierne, men lov-og-orden er nok kun noget, der omfatter de andre.


Jeg har sådan set ikke noget imod fotovogne, slet ikke stærekasserne.
Stærekasserne vil forhåbentligt blive placeret steder hvor der reelt er problemer med trafiksikkerheden og ikke steder hvor der kan tages mange.
De fotovogne jeg ser i mit lokalområde (Randers området) står langt de fleste steder på de samme større indfaldsveje, hvor der er gadelygter, cykelstier og ingen skoler i nærheden.
Disse fotovogne lider af samme åbenlyse fejl som stærekasserne:
De fanger ikke spritbillister, dem som ikke overholder ubetingede vigepligter, dem som ikke blinker når de kører ud af en rundkørsel, dem som overhaler over fuldt optrukne linier etc.

  • 9
  • 1

Her i Brasillien kan de rigtig godt lide stærekasser. En ting jeg har bemærket, er at der skal være et kritisk antal for at det virkelig gør en forskel.

I nogle stater (Minas Gerais, feks.) er der meget få af dem, og der vender man sig bare til at bremse ned mens man kører forbi. Derimod er der i São Paulo og særligt inde i byen så mange af dem, at man praktisk talt ikke har noget valg andet end at holde fart grænsen - Og det virker faktisk fordi alle så kører den samme hastighed nu.

Det bliver dog næppe sådan i DK, det er bare et gæt, men i DK skal ting helst være designet og sammensat til formålet (med special udviklet hardware og software) så hver enkelt stærekasse bliver nok så dyr at der kun er penge til at opsætte ganske få.

  • 3
  • 0

...eller i hvert fald i Oslo, benytter de mobile stærekasser, som fra tid til anden flyttes lidt rundt på en given strækning. Ved begyndelsen af denne strækning er der skiltet om at der er fartmåling inden for de f.eks. næste 5km.

Tanken med dette, er jo netop at alle folk ved der er en fartfælde på strækningen, og derfor konsekvent sænker farten på det givne stykke.

  • 1
  • 0

men i DK skal ting helst være designet og sammensat til formålet (med special udviklet hardware og software) så hver enkelt stærekasse bliver nok så dyr at der kun er penge til at opsætte ganske få.

Ja, du har ret i, at der satses på dansk udvikling. Det foreslås at benytte fotodudstyr skabt til og købt til biler i stærekasserne. Som der står i rapporten

"Der findes imidlertid ikke danske og så vidt vides heller ikke udenlandske erfaringer med anvendelse af kameraer fra fotovogne i fastmonteret ATK. Det foreslås derfor, at der gennemføres et pilotprojekt, som vil kunne tilvejebringe et sikkert erfaringsgrundlag, før en mere omfattende implemente-ring af stationær ATK finder sted."

  • 1
  • 1

Stærekasser er en dejlig ubrugelig løsning

Er det noget du har belæg for?
Svenskerne er lidt af en anden opfattelse.

Nææh men jeg kan fortælle dig hvordan jeg selv tænker. Det er selvfølgelig kun mig der tænker sådan, alle andre kunne ikke finde på at køre for stærkt.
Når jeg engang imellem overskrider fartgrænsen, tænker jeg "hvad nu hvis der holder en fotovogn..Grrr jeg gider ikke betale de dumme penge" også letter jeg foden på pedalen.
Dette er selvfølgeligt over hele landet på alle vejstrækninger at dette sker for mig. jeg oplever ofte andre der gerne vil køre endnu stærkere end jeg gør. De virker ligeglade med den økonomiske risiko, og sikkerheds risikoen er jeg ret sikker på at de er ret ligeglade med.
Eller måske de er dygtigere og vigtigere billister end jeg er, og derfor har udnævnt sig selv til billister med ret til at køre hurtigere end andre.

Hvordan reagere jeg når jeg ser et skilt der advare om en stærekasse. Så nedsætter jeg hastigheden til lidt under det tilladte, nogen gange meget længere end det tilladte fordi jeg pludseligt kommer i tvivl om hvad det sidste hastigheds skilt var! kender i den.
Når jeg har passeret stærekassen skal jeg ikke tænke mere på det. Men helt sikkert...100% sikkert stærekassen har en hastigheds nedsættende effekt der hvor den står, og ingen andre steder. Også frembringer stærekassen+advarselsskilt da et overbærende smil, og det er da positivt.
Smølfe teknologi.

  • 4
  • 1

Stærekasserne er oplagte at bruge ved landevejskryds, hvor hastigheden nedsættes, og ved bygrænser. Når man kører i Sverige, kan man tydeligt se at stærekasserne virker, mens mange her i Danmark fuldstændig upåvirket af skiltning fortsætter med samme hastighed gennem landevejskryds. Svenskere sætter hastigheden ned fra bygrænsen ved skiltet, og gør ikke som danskere, der bare letter lidt på gaspedalen. Strækningsmåling vil netop ikke fange situationerne med vejkryds, men skal bruges på længere stræk, som f.eks. landeveje, hvor der er en del beboelse langs med vejen.

  • 4
  • 0

"Stærekasser er en dejlig ubrugelig løsning"

Er det noget du har belæg for?
Svenskerne er lidt af en anden opfattelse.

Svenskerne har lidt mere end 20 stærekasser. Spørgsmålet er om det ikke er en alt for dyr løsning at bruge udstyr lavet til fotovogne i en stærekasse. Der skal mange stærekasser til før at det batter noget.

Svenskerne kigger også på strækningskontrol. Det der virker er naturligvis kombinationen strækningskontrol med stærekasser på udvalgte placeringer.

Som jeg ser det, så er årsagen til at vi ikke får denne meget effektive løsning at den netop er alt for effektiv. Den ene halvdel af folketinget kan ikke have at det i praksis bliver umuligt at slippe fra at køre for stærkt, og den anden halvdel kan ikke have at bødeindtægterne falder til et meget lavt niveau. Bødeindtægterne forsvinder fordi folk holder op med at køre for stærkt på de strækninger.

  • 6
  • 0

Jeg har haft fornøjelsen at arbejde med disse fotomaster. Formålet ned masterne er primært forebyggende. Dvs., at masterne har til formål at få nedsat hastigheden på de trafikalt sorte pletter. Det virkede! Når risikoen for at blive taget for en overtrædelse er tæt på 100 %, så begår man ikke overtrædelsen. Beboerne tæt på masterne var glade for dem, da de tydeligt mærkede effekten. Så vidt vides i Sverige, har de mange master, men ikke alle er tændt hele tiden. Som bilist ved man dog ikke hvilke, som er tændt.
Slutteligt behøver master ikke at være stationære: http://www.hallekis.com/2009/xx090511b.htm

  • 1
  • 0

Med de mange mia. der postes i udviklingen af intelligente kamerasystemer over hele linjen fra bilfabrikater til chip giganter, tror jeg man generelt kan forvente en kraftig stigning og opgradering af intelligent kameraovervågning på vejene.
Det bliver en smal sag at udstyre almindelige kameraer med nummerscannere, bilidentifikation, automatisk tidsstagning og fartbestemmelse. Videre vil kameraerne kunne udpege andre lovovertrædelser, så som hazarderet kørsel, hængen i venstre vejbane, for lille bremseafstand, brug a mobiltlf, m.m. Kameraerne vil automatisk analysere og gemme al den dokumentation der behøves. Hvis man tilmed tilføjede en lidar radar, kunne overvågningen blive total.

Sagen er, at det er nøjagtig samme teknologi, som er godt i gang med at blive standardudstyr på fremtidens masseproducerede biler, med dertil forventede kraftigt nedadgående priser.

  • 0
  • 0

I øvrigt må man da håbe at de 20 biler ikke bliver skrottet som artiklen skriver, dertil har de nok kørt lidt for få km.

Ja, det ville jeg da også umiddelbart sige. Nu siger de godt nok at kameraerne fra bilerne skal bruges i stærekasserne.

Hvis man virkelig vil have folk til at overholde fartgrænserne hele tiden, skulle man have automatisk fart kontrol for hver km eller måske endda for hver 500 m. Men for at det ikke skal blive for dyrt skulle man have et eller andet system, der kan indbygges i den nuværende infrastruktur.

  • 1
  • 0

Ja, du har ret i, at der satses på dansk udvikling. Det foreslås at benytte fotodudstyr skabt til og købt til biler i stærekasserne. Som der står i rapporten


Ren synbolpolitik - "vi har ikke misbrugt offentlige midler".
Tvivler stærkt på at det eksisterende udstyr er robust nok til at hænge i en kasse i al slags vejr.

Jeg vil i øvrigt vove den påstand, at de færreste her har forudsætningerne til at vurdere farligheden af diverse benyttede placeringer.

Men færdselspolitiet har heller ikke ret gode forudsætninger (datamæssigt) for det.

  • 0
  • 0

Hvad om vi gør præcis hvad trafikforskerne foreslår?
Hvis stræknings måling er den bedste metode, så gør vi det!
Vi har nok af broer og strukture at montere det på.

Så kan regeringen og folketinget beslutte om vi skal have hastighedsgrænser og dernæst om vi vil håndhæve dem.
Lad derefter dem der har forstand på det, og faktisk forsket i det, beslutte hvordan vi gør det på detail niveau.

  • 2
  • 0

Frem og tilbage og udgifter til det:
Vi har lige haft stærekasser. De er fjernet igen. Nu skal de sættes op igen.
Hvem skal betale Det? Vi kunne hellere bruge pengene på tilskud til at fjerne de såkaldt sorte pletter.
For hver gang der skiftes regering, går penge til spilde hver gang der laves nye mål. Hvor dumt i stedet for at se langsigtet med det samme.

  • 0
  • 0

er findes imidlertid ikke danske og så vidt vides heller ikke udenlandske erfaringer med anvendelse af kameraer fra fotovogne i fastmonteret ATK. Det foreslås derfor, a


Det forrige stærekasseforsøg var da med samme udstyr som i de gamle fotovogne. Nogle af kasserne var tomme, da der ikke var fotoudstyr nok til alle 10 kasser. Det blev flyttet rundt. Når jeg cyklede forbi, kunne man se om der var noget i eller ej, den pågældende dag.

  • 0
  • 0

Men jeg kender da nogen hvor de har blitzet grundet mobiltelefontale og selemangel.


Det er måske en bonusbøde men det er hastighedsoverskridelsen som har udløst billedet, ikke ovenstående.
Min svoger arbejder som handicaphjælper og blev blitzet i handicapbilen en dag han var ude at køre med klienten. Da klienten står som ejer af bilen men af gode grunde ikke har kørekort fik klienten lige forhøjet bøden med 5.000 kr for kørsel uden førerret.
Den blev selvfølgelig annulleret da den rette sammenhæng blev fortalt.

  • 0
  • 0

Jeg har læst at de i Sverige har 1000-1500 stærekasser med eller uden kamera, så forstår jeg godt at de ser en positiv effekt. Det kan 100 biler med fotoudstyr næppe konkurrere med.

  • 0
  • 0

Pointen er jo, at synderen først opdager ATK'en, når han får et rødt blink. Så der kørte han hurtigere end politiet tillader.
I og med, at han ved, hvor stærekassen står, sænker han jo farten - der, hvor den står.
Det er logik (ikke trafikforskning)

  • 0
  • 0