Fotoakustik viser kirurgen vej til canceren, mens der opereres
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fotoakustik viser kirurgen vej til canceren, mens der opereres

vævsprøver fotoaukustik
Billedet til venstre viser en traditionel vævsprøve med kræft, mens det detaljerede billede til højre er udarbejdet ved hjælp af fotoaukustik. Foto: Terence T. W. Wong

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og alene i Danmark får over 4500 kvinder hvert år stillet diagnosen. Hyppigheden gør også, at der bliver forsket meget i brystkræft.

Tilbage i 2010 fortalte forskere fra Washington University School of Medicine i St. Louis i USA, at de kunne anvende lys og lyd - fotoakustisk tomografi - til at opdage hudkræft.

Nu har forskerne sammen med California Institute of Technology fundet ud af, hvordan man kan anvende samme billeddiagnostiske metode til at scanne tumorprøver ved brystkræft, skriver universitet.

Vil reducere tiden for vævsanalysen

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances, og forskerne erkender, at man ikke er klar med teknikken. For målet er, at lægerne med hjælp fra fotoaukustik på bare ti minutter - og under selve operationen - vil kunne få så detaljerede billeder, at de ud fra dem kan se, om hele tumoren er blevet fjernet.

Læs også: 10 teknologiske tendenser, du bør kende: #5. Genterapi rykker for alvor

I dag fryser patologer tumorprøven, skærer den i tynde skiver, farver cellerne og analyserer dem under et mikroskop for at se, om der er kræftceller.

De kigger efter en tynd kant af normale celler rundt om tumoren. Hvis der er kræftceller i kanterne tyder det på, at kirurgen ikke har fået alt det kræftsyge væv med.

Det tager et døgn eller mere at få svar på prøven. Samtidig virker teknikken ikke så godt på væv, der indeholder meget fedt, som netop brystvæv gør.

Lyset omdannes til lyd

Her har forskerne i stedet benyttet den fotoaukustiske effekt. Når en lysstråle med den rette bølgelængde rammer et molekyle, absorberer det noget af energien, udvider sig ved varmen og frigiver energien som lyd inden for ultralydsområdet. Ud fra disse lydbølger kan man danne de detaljerede billeder.

Læs også: Kunstig intelligens kan afsløre tuberkulose

»Alle molekyler optager lys ved en bestemt bølgelængde. Det er dét, som gør fotoaukustisk billeddannelse så detaljeret. Faktisk kan du se et hvilket som helst molekyle, forudsat at du kan
producere lys med den rette bølgelængde,« forklarer professor i biomedicinsk ingeniørteknik Lihong Wang.

»Ingen andre billeddannelsesteknologier kan gøre det, hverken ultralyd eller røntgenstråler. Lys er det eneste værktøj, der giver os mulighed for at skaffe de biokemiske oplysninger,« siger han.

Mere og hurtigere laserlys

Forskerne har testet deres nyudviklede metode på prøver fra tre brystkræftpatienter og sammenlignet resultaterne med den standardmetode, man benytter i dag, og fået ét ifølge forskerne virkelig godt resultatet. Se blandt andet fotoet øverst i artiklen her.

Forskerne arbejder nu på at bygge et fotoaukustisk instrument med flere kanaler og hurtigere laserlys, så man kan scanne parallelt og hurtigere samle data ind, så svartiden på vævsprøven bliver få minutter.

Danske plastkanyler er også på vej

De amerikanske forskere er ikke ene på markedet for metoder til at gøre vævsprøveanalyserne hurtigere.

Læs også: Myggens snabel inspirerer til udvikling af plastkanyler

Ingeniøren har for nyligt omtalt et dansk forskningsprojekt, hvor man arbejder på at udvikle 0,5 mm tynde plastkanyler, der kan sprøjte et nyt patenteret kontraststof ind i lymfeknuden i en lille MR-scanner, og kontraststoffet vil få alle metastaser til at lyse op.

Svaret vil der også komme under selve operationen, så kirurgen ved, hvor meget væv, der skal fjernes.

Kommentarer (2)

Man behøver ikke tage til udlandet for at lave eller høre om "Photoacoustic Microscopy" (PAM). Vi har en ganske udmærket forskningsgruppe på DTU der blandt andet kigger på PAM under paraplyen "funktionelle billeder". Der er billeder hvor man ikke bare ser farver, men også kan se funktionerne (fx elasticitet, ledningsevne osv) af materialet. Hovedfokus lige nu er dog på "Optical Coherence Tomography" (OCT), i samarbejde med diverse hospitaler samt industri i DK og i udlandet.

  • 0
  • 0

Det er ikke korrekt, som det er anført, at det tager et døgn at få svar på en frysemikroskopi. I hvert fald ikke i Danmark.

Efter vævsprøven er afsendt til Patologisk Afdeling er der svar efter ca. 1 time. Patienten holdes bedøvet mens prøven analyseres, og hvis der ikke er "frie resektionsrande" fjerner kirurgen yderligere væv med det samme.

Bedste hilsner
Niels
Anæstesilæge

  • 0
  • 0