Fosforzone kræver træer - minister synes ikke det pynter

Hvis de 10 meter brede randzoner langs 25.000 kilometer danske vandløb ikke blot skal være et ubrugeligt brakareal, der leder tonsvis af fosfor ud i vandløbene, skal der dyrkes træer.

Sådan lyder det fra Aarhus-forsker Brian Kronvang fra Institut for Bioscience, der allerede i 2010 advarede politikerne om, at randzoner uden træer har en 'ubetydelig' effekt, når det gælder standsningen af fosfors vej mod vandløbene. Advarslen kom fra forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), først i et notat til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i oktober 2010 og senere i en skrivelse til Miljøstyrelsen i 2011.

I dag er problemet igen blusset op i Jyllands-Posten, hvor fødevareminister Mette Gjerskov (S) fastslår, at hun ikke vil se træer langs vandløbene, fordi 'det vil skade de landskabelige værdier'.

Men den holdning skader vandløbene, mener Brian Kronvang:

»Træer langs vandløbene vil hjælpe betydeligt på at forhindre fosforudledningen, fordi træernes rodnet holder på jordpartiklerne med fosfor, så der ikke sker erosion. Træerne vil også ophobe fosfor i deres ved, når de vokser, så de hele tiden suger det væk fra jorden,« siger han til ing.dk.

Omfattende undersøgelser foretaget af DMU og DJF viser, at 'der er et signifikant mindre fosfortab fra de vandløbsstrækninger, hvor der langs vandløbet var en naturlig trævækst, sammenlignet med strækninger uden trævækst. Trævæksten behøver ikke udgøre hele 10 meter randzonen, men skal som minimum findes i et bælte langs med vandløbskanten', skriver forskerne i deres notat.

Minister fastholder adgang til randzonerne

Vælger landmanden blot at lade randzonen være nøgen, vil zonerne langs de 25.000 kilometer vandløb kun fjerne mellem 6 og 38 ton fosfor pr. år, afhængigt af om landmanden fjerner plantemateriale. Hvis han ikke fjerner plantemateriale, vil zonen kun stoppe udvaskningen af mellem 12 og 18 ton fosfor om året.

Får træer derimod lov at vokse, vil effekten af randzonerne øges til mellem 17 og 120 ton fosfor om året, vurderer forskerne.

Dyrkning af energipil kunne også bruges som et bidrag til kraftvarme- eller biogasproduktion, men Mette Gjerskov mener, at træerne vil forhindre befolkningens adgang til randzonerne.

Mindre kvælstof pga. braklægning

Loven om 10 meter brede randzoner træder i kraft den 1. september og forhindrer dyrkningen af i alt 50.000 hektar landbrugsjord. Lovens primære formål var at forhindre fosforudvaskningen, og selvom Mette Gjerskov anerkender, at randzonen ikke nødvendigvis beskytter vandmiljøet mod fosfor, påpeger hun, at randzonerne med sikkerhed reducerer udledningen af kvælstof.

Det er også korrekt, men det er ikke, fordi randzonerne stopper kvælstoffets vej mod vandløbet. Årsagen er ganske enkelt, at braklægningen af de 50.000 hektar landbrugsareal betyder mindre dyrkning og dermed mindre kvælstofudvaskning.

»Effekten ville være lige så stor, hvis man braklagde 50.000 hektar et andet sted,« siger Charlotte Kjærgaard, seniorforsker ved Aarhus Universitet ved Institut for Agroøkologi, til Jyllands-Posten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

er fødevareministeren blevet overdommer over "landskabelige værdier" ?

Er der forresten ikke noget med at der netop mangler træer og buske i det danske landskab, af hensyn til alle mulige former for padder, kryb, fugle og pattedyr ?

  • 0
  • 0

Ja, man kan undre sig over hvorfor fødevareministeren udtaler sig; burde det ikke være miljøministeren?

Det eneste 'positive' er da at hun åbent erkender at hendes agenda ikke er miljøhensyn.

  • 0
  • 0

Hun er minister! Hun kan da ikke lade sine dybt personlige syn på landskabs arkitektur influere love på denne måde. De love gælder alle danskere, og hun er ingen kejserinde, hvis præferencer bliver lov.

  • 0
  • 0

Hvad sker der lige for hende??? Tænk, jeg har altid troet at træer og landskab var to komplementære størrelser. Kan man overhovedet have det ene uden det andet?

Jeg er rystet over at man overhovedet kan være imod plantningen af træer i disse tide, uanset hvor det måtte være.

  • 0
  • 0

men Mette Gjerskov mener, at træerne vil forhindre befolkningens adgang til randzonerne.

Hvad har befolkningen at gøre i randzonerne? Det er stadig privat grund selvom der ikke må dyrkes på det.

  • 0
  • 0

Danmark har 12% skov og undergås kun af Holland(11 %), Irland (10 %) og Malta !(1%). Nu har man så mulighed for, over lidt år, at forbedre at forbedre med en hel procent hvor det faktisk vil gavne miljøet og så er det pludselig et spørgsmål om hvorvidt træer pynter!!! Så tror da pokker at argumentationen om bevarelse af junglen i verdens fattige lande halter lidt, hvis man bruger argumentet at træer ikke er pæne. Junglen er jo fuld af dem, endnu

  • 0
  • 0

Ministeren er ikke meget bevendt. På 10 meter vil jeg sige at man sagtens kan have både træer og en sti. Så vinder vi alle.

Vh Troels

  • 0
  • 0

af hensyn til alle mulige former for padder, kryb, fugle og pattedyr

Enig. Hele meningen med regeringens plan var at give befolkningen adgang til NATUREN. Det er en helt omvendt logik og budskab ministeren udtrykker, for der er mere artsrigdom at opleve, hvis områderne får lov at springe i skov, hvilket er den naturlige tilstand. Det faktum at åbrinkerne holder forureningen tilbage viser jo at naturen forsøger at reparere sig selv. Derudover vil træerne binde CO2.

Hendes holdning er udtryk for en foragt for naturen: hvis den lige er i vejen for mit udsyn, tager jeg da bare en motorsav. Det er den foragt for naturen der betyder at urskove ryddes (under frigivelse af CO2).

Simpelthen en ommer for S og regeringen.

  • 0
  • 0

Ministeren kan mene hvad hun vil om effekten på de landskabelige værdier, men hendes holdning skal naturligvis ikke tælle mere end vi 4.999.999 andres. Tværtimod ville en bræmme af træer tilføje et 3D perspektiv i landskabet, så man bedre kan følge vandløbenes snoede forløb. De vil endvidere virke som spredningskoridor for biodiversitet i bredeste forstand, og endelig vil deres skygge have en dæmpende virkning på grødevækst i vandløbende (meget praktisk, nu da der ikke længere skæres grøde) og endelig vil skyggen også vær gavnlig for fiskene i vandløbene i form af mindre solopvarmning af vandet > større iltindhold, og i form af flere mulige standpladser.

Konen har også den fikse ide, at der skal være offentlig adgang til disse bræmmer. Det er stærkt uheldigt, fordi disse bræmmer vil komme til at fungere som skjul, tilflugtssted og redeskjul for markvildt som agerhøns og harer, der jo, ved gud er hårdt nok pressede i det moderne landbrugs ørkener af monokulturer, det være sig hvede eller majs. Og så skulle offentligeheden komme vadende der i tide og utide, naturligvis med hunden frit løbende, for hvilke moderne mennesker modsætter sig ikke gerne det hensyn, at Fido skal holdes i snor. Det er der sgu ingen der skal komme og bestemme. Næe, men kunne godt ønske sig at holdninger var koblet med indsigt - også i fødevareministeriet.

Mazn kunne næsten få den mistanke, at ministrene var valgt ud fra kriterier om hvor lidt de kendte til deres resortområde, og hvor meget de kunne genere de omfattede borgere. Se bare til Kirkeministeren.

Så lad os endeligt får nogle naturligt hjemhørende Danske træer, og det skal nok ikke være energipil.

vh/

  • 0
  • 0

Mangler der ikke en enhed paa de tal, der refereres?

Er det virkelig 6-38 ton fosfor per aar for alle 25,000 km vandloeb gange 10 meter gange 2 (hver side af vandloebet). Det giver 500 km2.

Det er altsaa ikke meget at stoppe saa lidt for saa store arealer. Saa maa der da vist vaere andre metoder, der ville give et bedre resultat!

  • 0
  • 0

Kære debattører

Jeg har fjernet et par indlæg i denne tråd, der blot var perfide personangreb uden nogen værdi for debatten.

Hold venligst debatten saglig, tak.

Med venlig hilsen Julian Henlov, Community Builder, debatredaktionen, Ingeniøren

  • 0
  • 0

Aargh Mette Gjerskov. Jeg har intet imod socialdemokraterne eller deres politik, men hver gang Mette Gjerskov udtaler sig om noget som helst er jeg uenig med hende. Sjældent har nogen da udtalt sig så dumt. Læs evt interview med hende i Politiken angående sagen om hunden balder.

  • 0
  • 0

Derfor under fødevareministerens udmeldning, især virker det underligt, at træer ikke pynter i landskabet. Hvis 25.000 km vandløb udstyres med 10 m brede bræmmer på hver side, så vil vi rejse 500 km2. Det er da værd at tage med.

  • 0
  • 0

Jens Larsen:

[quote]men Mette Gjerskov mener, at træerne vil forhindre befolkningens adgang til randzonerne.

Hvad har befolkningen at gøre i randzonerne? Det er stadig privat grund selvom der ikke må dyrkes på det. [/quote] Der er som udgangspunkt adgang for offentligheden til ikke dyrkede arealer. De nuværende randzoner er undtaget fra dette så færdsel ikke er tilladt.

Med det nye lovforslag vil randzonerne fremover optræde som alle øvrige arealer og dermed ikke være undtaget for offentlig adgang.

Loven om offentlig adgang er egentlig fin nok, men lige præcist i forbindelse med randzoner, som vel kommer til at huse følsom natur, kunne man diskutere om det er godt med fri adgang.

  • 0
  • 0

personangreb

Jeg synes da det er relevant at konen er storryger og overvægtig. Hun passer jo slet ikke ind i Regeringens image om at NU skal vi allesammen ud og motionere og have rige naturoplevelser.

Faktisk betyder det noget for os vælgere, om politikere selv er forbilleder. Det er ikke perfidt, så skal man ikke være politiker.

  • 0
  • 0

Offentlig adgang er bestemt problematisk, fordi disse bræmmer vil komme til at fungere som tiltrængt skjul, tilflugtssted og redeskjul for markvildt som rådyr, agerhøns og harer, der jo, ved gud er hårdt nok pressede i det moderne industrilandbrugs ørkener af monokulturer, det være sig hvede eller majs. Og så skulle offentligeheden komme vadende der i tide og utide, naturligvis med hunden frit løbende, for hvilke moderne mennesker modsætter sig ikke gerne det hensyn, at Fido skal holdes i snor. Det er der sgu ingen der skal komme og bestemme.

Offentligheden har jo alle vores dejlige statsskove at søge ud i.

  • 0
  • 0

som vel kommer til at huse følsom natur, kunne man diskutere om det er godt med fri adgang

Mikkel: mennesker som færdes i naturen vil ofte være dem der tager den i forsvar. Derfor har vi brug for at give adgang. Jeg kan heller ikke se hvad det skader biodiversiteten med en løbesti langs en å.

  • 0
  • 0

Hmm hvis man har bræmmer på 10 meter på begge sider af vandløb, så er der da mulighed for dobbelte win win tiltag!

For det første burde man også tilgodese dyreriget og planteriget, padder, insekter, sjældne urter, buske, træer m.m. og dermed lave differsieret beplantning.

Man har 10 meter at gøre med, så der burde være rigeligt plads til både træer og buske, f.eks. kunne man bruge de 5-7 meter til den slags, og så skulle de sidste 5-3 meter ud til vandløbet være fri til gang, græs og urter.

I hvertfald kan det vel ikke være ministerens mening, at bræmmerne bare skal ligge brak for et syns skyld, det må da være et fejlcitat.

  • 0
  • 0

Offentligheden har jo alle vores dejlige statsskove at søge ud i.

Ja, men der er også stor landskabelig skønhed på private hænder. Herunder store godser og der skal naturvis være adgang for offentligeheden, på anlagte stier naturligvis.

  • 0
  • 0

Jeg tror langt de fleste danskere er enige om at træer langs vandløb vil være skønt. Landmænd er nok ikke glade for at deres jord omdannes til "offentlig skov", men hvis det kan hjælpe naturen og skabe mere skovområde i vores land må det da være en stor fordel? Hvor tit tager vores minister så de små landeveje på sine ture rundt i landet fordi hun syntes markerne er meget kønne at kigge på? tror de fleste hellere vil en tur i skoven hvis det er skønne omgivelser man leder efter. Ville det ikke være bedre hvis man samlede skoven af hensyn til dyrelivet? ikke at det er meget bedre for miljøet i denne sammenhæng, men vi har så lidt af det i forvejen.

\Albert

  • 0
  • 0

Jens Larsen:[quote][quote]men Mette Gjerskov mener, at træerne vil forhindre befolkningens adgang til randzonerne.

Hvad har befolkningen at gøre i randzonerne? Det er stadig privat grund selvom der ikke må dyrkes på det. [/quote] Der er som udgangspunkt adgang for offentligheden til ikke dyrkede arealer. De nuværende randzoner er undtaget fra dette så færdsel ikke er tilladt.

Med det nye lovforslag vil randzonerne fremover optræde som alle øvrige arealer og dermed ikke være undtaget for offentlig adgang.

Loven om offentlig adgang er egentlig fin nok, men lige præcist i forbindelse med randzoner, som vel kommer til at huse følsom natur, kunne man diskutere om det er godt med fri adgang.[/quote]

Det er vel også et spørgsmål om hvorvidt fri adgang er det samme som let adgang.

En ting er at lovgivningen ikke forbyder folk at færdes et sted. Det er ikke det samme som at lovgivningen skal sikre at de kan komme til at færdes der.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om du joker. Der er jo netop adgang til private skove i forvejen. Er du den første til at nedbryde hæk og havelåge og invitere offentligheden ind i din egen have ? ....:. for det er jo der vi er henne, hvis der ikke længere kan stå respekt om den private ejendomsret :-)

  • 0
  • 0

Hej Carsten K, når du siger vi har 12% skov, er det så skov + plantage, eller mener du naturskov?

Jeg håber det sidste, men jeg spørger fordi jeg ikke ved det, jeg ved kun, at vi ikke har ret meget oprindeligt og selvsået skov tilbage i landet.

Plantager er næsten lig med landbrug, hvad angår diversiteten, da den ofte der er meget begrænset.

  • 0
  • 0

[quote]men Mette Gjerskov mener, at træerne vil forhindre befolkningens adgang til randzonerne.

Hvad har befolkningen at gøre i randzonerne? Det er stadig privat grund selvom der ikke må dyrkes på det. [/quote]

Privat grund findes ikke. Man lejer et stykke jord af det danske samfund og leje betales til henholsvis kommuner og staten. Samfundet ejer jorden og kan (under hvisse forudsætninger) kræve den tilbage eller ændre på brugsretten. Samfundets love og regler gælder stadig på grunden, det er ikke lige som når et fremmed land køber et stykke jord til deres ambasade, der gælder den fremmede nations love og regler...

  • 0
  • 0

Michael, For at det kan gå i opfyldelse kommer du nok lige til at få strøget en passus i grundloven om ejendomsrettens ukænkelighed ....og den gælder mig bekendt fortsat, også uanset ham der står som ejer mest bestyrer ejendommen for en kreditforening ....

  • 0
  • 0

Hej Per. Der er desværre tale om det samlede skovareal i Danmark, både plantage og natur. Jeg ved der er ved at blive rejst en del skov rundt omkring i landet, eksempelvis har Odense Vandforsyning startet rejsningen af; vist nok 300 ha vest for Odense, for at sikre vandforsyningen, men der er lang vej op til de 20-30 procent de øvrige EU - lande har

  • 0
  • 0

Carten K, trist svar, men tak for det!

Lad os håbe der for fremtiden kommer mere ægte blandet skov, hvor både f.eks. blåbær og røn kan trives og udvikle sig i fred.

  • 0
  • 0

Det er i hvert fald deprimerende når vi hører hvor meget Danmark er grønt foregangsland i medierne. Jeg har svært ved at følge det til det vi ser rundt omkring i landet, men nok meget værre, hvor lidt vi forsøger at påvirke vores samhandelspartnere. Vi køber stadig træ fra truede regnskove, vi køber stadig frugt fra giftige plantager, vi køber stadig tun fra en knap eksisterende bestand. Danmark er godt nok ikke ret stort, men det burde vel være derfor at vi er med i EU og alligevel er det først nu i 2012 at EU har forbudt sharkfinning. Vi skal være foregangsland med hensyn til CO2 og alt mulig andet, men resultatet er, at det snart er så dyrt at bo i Danmark, at vi ikke har råd til det og resten af verden øger svineriet og forskellen til vores lille foregangsland

  • 0
  • 0

Hej Carsten K, når du siger vi har 12% skov, er det så skov + plantage, eller mener du naturskov?

Jeg håber det sidste, men jeg spørger fordi jeg ikke ved det, jeg ved kun, at vi ikke har ret meget oprindeligt og selvsået skov tilbage i landet.

Plantager er næsten lig med landbrug, hvad angår diversiteten, da den ofte der er meget begrænset.

Det er desværre skov og plantager! Vi har meget meget lidt fredsskov tilbage i Danmark.

Man skal vist være lidt forsigtig med slå på det ene frem for det andet scenarie. Vi har behov for at kende præmisserne for undersøgelserne. Træer har ganske vist en god evne til at optage næringsstofferne og lagre dem i veddet, fordi de har muligheden for at vokse kontinuerligt. Men deres rodzone ligger dybere end græs og nælder. Desuden har de en kraftig tendens til at stikke rødderne ud imod vandløbet, fordi de er så glade for vand. Tæt overbevoksning gør, at der ikke er nogen underskov. Tæt træbevoksning omkring vandløb betyder, at vandløbet er ureguleret og typisk i langt bedre form end de traditionelle udrettede åsystemer. Dvs. hurtigere strøm, mindre definerede kanter og varierede bundforhold. Det er alle forhold, der er med til at binde fri fosfat til jernpartikler i vandløbene. Og kigger man på områderne, hvor disse uregulerede vandløb ligger, så er der i kun i meget begrænset omfang intensivt landbrug omkring dem. Så det er ret vigtigt at kende præmisserne for undersøgelserne.

Hvis man skal arbejde ud fra præmissen, at vandløbene skal beholde deres nuværende form og vedligeholdelse, så er en blanding af højtkronede træer og underskov bedst til at filtrere vandet. Men hvor meget det hjælper, når drænrørene går lige ud til åen, er et andet spørgsmål. De lavestliggene jorder er helt klart de mest problematiske. Oftest er jorderne der meget gytjeholdige og rummer meget store depoter af fosfat, der frigives ved bakteriel nedbrydning af det organiske materiale. I de områder er rensningseffekten begrænset til det overfladevand, der render af af sig selv. I andre områder, hvor jorden ligger højt i forhold til åen, og hvor jorderne er relativt tørre, giver det god mening at lave brede bræmmer med tilhørende træer. De lavestliggende jorder bør istedet bruges som enge og overdrev til græsning og høstslet, og dræningen begrænses til et minimum.

  • 0
  • 0

Og hvad er det så lige de fleste forstår ved "træer"?

For et elletræ hist og her langs et vandløb, er jo ikke det som der tænkes på her.

Det landmændene gerne vil have, er energipil plastret op og ned langs vandløbene - dette er ikke kønt og det tager meget af lyset fra vandløbene hvilket samlet set resulterer i lavere biodiversitet i vandløbene, mindre adgang for offentligheden til vandløb og er ærlig talt lidt en øjebæ. Kanoudlejningen falder efterfølgende som en sten.

De færreste ikke-landmænd finder jo heller ikke en kornmark synderlig naturlig at se på.

Så lad os lige være enige og ærlige om hvad der menes med træer hér.

  • 0
  • 0

Som ivrig lystfisker ved de danske åer igennem mange år kan jeg konstatere, at uanset hvor meget Fødevareministeren lovgiver om at der skal eller ikke skal plantes træer, så klarer Moder Natur selv ærterne. Jorden omkring vandløbene er frodig og træerne skal nok komme helt af sig selv. Hvis landmanden (måske af hensyn til indtægterne fra lystfiskeri) skal holde træerne væk, kommer han godt nok på arbejde!

Træerne kan desværre ikke læse!

  • 0
  • 0

Som ivrig lystfisker ved de danske åer igennem mange år kan jeg konstatere, at uanset hvor meget Fødevareministeren lovgiver om at der skal eller ikke skal plantes træer, så klarer Moder Natur selv ærterne. Jorden omkring vandløbene er frodig og træerne skal nok komme helt af sig selv. Hvis landmanden (måske af hensyn til indtægterne fra lystfiskeri) skal holde træerne væk, kommer han godt nok på arbejde!

Træerne kan desværre ikke læse!

Mon ikke landmanden kan nøjes med at sætte geder på sagen? De vil utvivltsomt guffe de spæde skud med største fordøjelse :-)

  • 0
  • 0

Træer langs vandløb er fornuftigt, hvis det er fiskebestanden vi ønsker at fremme. For fluefiskere kan det dog volde visse problemer. Men at fødevareministeren ikke har forstand på naturbevarelse, er nu en kendsgerning!

  • 0
  • 0

Det hele er vel et spørgsmål om hvad formålet med randzonerne er.

Er det natur, skal det lades helt i fred, og springe i skov, hvis det vil.

Er det at forhindre udvaskning af næringssalte, kan energipil være en udmærket løsning, som samtidig bevarer noget af jordens økonomiske værdi.

Er det rekreative områder, skal der etableres adgangsveje.

Det lyder som om ministeren har en ide om at det handler om rekreative områder. Jeg har nu altid troet det handlede om udvaskning af næringssalte.

  • 0
  • 0

.......er udelukkende en måde at genere venstrevælgere på pengepungen fra regeringens side sådan som tingene er formuleret.

Man ønsker at der skal være en bræmme der ikke må rumme noget som helst. Juletræer og energipil er afgrøder og det er græs også.

Hvis bræmmen får lov til at spinge i skov naturligt vil dens stammer og blade samt bævere hurtigt sørge for at at det vandet foretager sig ikke er "løb" men sø og mosedannelse samt en manglende mulighed for bonden at dræne sin jord.

  • 0
  • 0

At sige, "at træer ikke pynter langs med åer" er da vist noget af et selvmål, jeg har også min mening om hvad der pynter og ikke pynter inde på "borgen". Jeg synes det er på tide at lytte til dem der ved mest om emnet, hvorfor har folk en tro på "at de selv ved bedst", jeg synes der generelt mangler respekt for, at nogen her til lands ved mere om emnet end Hr. og Fru Danmark. Var jeg minister ville jeg ikke profilere mig på noget som jeg ikke aner en kæft om, jeg ville lade fagkundskaben udtale sig og så støtte dem derfra.

  • 0
  • 0

Peter Hansen:

[quote]som vel kommer til at huse følsom natur, kunne man diskutere om det er godt med fri adgang

Mikkel: mennesker som færdes i naturen vil ofte være dem der tager den i forsvar. Derfor har vi brug for at give adgang. Jeg kan heller ikke se hvad det skader biodiversiteten med en løbesti langs en å.[/quote] Principielt er jeg enig med dig, men noget natur er mere følsom og uegnet til besøg end andre (yngleområder, der normalt er offentligt tilgængelig lukkes jo også ofte i yngletiden).

Og vandhuller er jo som regel fredede netop fordi de er en slags særlig habitat for den natur vi har tilbage, hvilket nødvendigvis også indbefatte bredden hvis den skal give mening i forhold til dyrelivet. Et dyreliv der i de fleste tilfælde ikke har mange andre muligheder i et moderne kulturlandskab.

Problemet med disse bræmmer er at de er så smalle, at man ikke kan færdes på afstand af eksempelvis ynglende fugle - bevæger man sig i midten er der kun 5 meter til hver side, og selv hvis man forsøger at bevæge sig så langt fra given en dyrerede som muligt, forudsat altså man ved den er der, så vil man stadig være indenfor 10 meter.

Så det er årsagen til jeg stiller spørgsmål ved om lige netop den natur bør besøges (i hvert fald ikke i yngleperioderne).

Omkring træer: Det ville være fantastisk for naturen hvis der voksede træer der. Men mon ikke det bliver et krav, at arealet skal slås to gange årligt så det ikke springer i skov eller fostrer flyvehavre mv. Det er også et spørgsmål om det er rimeligt, at store træer kaster skygge ud over de zoner, man nu en gang har valg at inddrage.

Træer langs vandløbet vil desuden umuliggøre maskinel vedligehold af vandløbene, men det er selvfølgelig en kærkommen lejlighed til at tage vandløbsvedligeholdelse seriøst og sætte rigtige Åmænd på opgaven: http://www.legrej.dk

  • 0
  • 0

Jo de pynter gevaldigt, problemet er bare at vandløbenes flora og fauna har bedst af lys og det får de ikke hvis alle vandløbene skygges af træer langs alle bredderne. Så det er ikke landskabshensyn, men hensyn til Danmarks forpligtigelse i forhold til EU direktiverne, Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet bl.a.. Så skyd bare på ministeren, hun har ret men ikke af den grund hun siger ;-)

  • 0
  • 0

Det er da´ set fra mit vindue fuldstændigt lige meget hvad ministeren syntes om en randzone af træer der kan nedsætte fosforudslippet i vores vandløb. Hvis det er til gavn for miljøet, dvs os mennesker, burde hun stikke piben ind og beskæftige sig med noget hun ved mere om. Tom

  • 0
  • 0

Hvis det er til gavn for miljøet, dvs os mennesker, burde hun stikke piben ind og beskæftige sig med noget hun ved mere om. Tom

Men det er ikke til gavn for miljøet (som vel ikke bare er mennesker?), det skader vandløbenes flora og fauna at ligge i skygge og Danmark kommer i konflikt med EU-lovgivning . . .

  • 0
  • 0

Alf Blume:

[quote] Hvis det er til gavn for miljøet, dvs os mennesker, burde hun stikke piben ind og beskæftige sig med noget hun ved mere om. Tom

Men det er ikke til gavn for miljøet (som vel ikke bare er mennesker?), det skader vandløbenes flora og fauna at ligge i skygge og Danmark kommer i konflikt med EU-lovgivning . . .[/quote] Det er vel ikke så definitivt? Og bevoksning betyder jo ikke nødvendigvis at vandløbet skal overskygges fuldstændig over hele strækningen...

  • 0
  • 0

[quote]Danmark har 12% skov og undergås kun af Holland(11 %), Irland (10 %) og Malta !(1%). Nu har man så mulighed for, over lidt år, at forbedre at forbedre med en hel procent hvor det faktisk vil gavne miljøet og så er det pludselig et spørgsmål om hvorvidt træer pynter!!! Så tror da pokker at argumentationen om bevarelse af junglen i verdens fattige lande halter lidt, hvis man bruger argumentet at træer ikke er pæne. Junglen er jo fuld af dem, endnu

Er vi fjerde-sidst p.g.a. manglende vilje til at plante skov eller fordi at stort set alt vort der ikke anvendes til bebyggelse, kan bruges til jordbrug?

Landene med den højeste skovprocent er det vel af nød og ikke lyst?[/quote]

Skal vi ikke få slået fast at Danmarks (og Europas) skovareal er vokset kraftigt de seneste århundreder. http://www.trae.dk/index.asp?page=/dokumen... At vi så gerne vil have endnu mere skov er en anden sag.

  • 0
  • 0

[quote]Er vi fjerde-sidst p.g.a. manglende vilje til at plante skov eller fordi at stort set alt vort der ikke anvendes til bebyggelse, kan bruges til jordbrug?

Landene med den højeste skovprocent er det vel af nød og ikke lyst?

Skal vi ikke få slået fast at Danmarks (og Europas) skovareal er vokset kraftigt de seneste århundreder. http://www.trae.dk/index.asp?page=/dokumen... At vi så gerne vil have endnu mere skov er en anden sag. [/quote]

Det er måske mere korrekt at sige, at skoven så småt er på vej tilbage efter et historisk lavt niveau i starten af 1800-tallet. Målsætningen om 20-25 % skov mod slutningen af dette århundrede er et godt skridt i den rigtige retning, selvom det går for langsomt med at implementere den...

  • 0
  • 0

Jeg er ret overbevist om at Mette Gjerskov godt kan se fornuften i mange af de argumenter for træer (af den ene eller anden slags) langs randzonerne som er kommet frem i denne debat - mange af dem kan i virkeligheden bruges som argumenter for randzonerne i debatten herom. Det jeg mener vejer tungest er:

  • i mange landområder ser man oftere og oftere at træer og bygninger forsvinder i takt affolkningen. På Lolland hvor jeg kommer fra er dette uhyggeligt udbredt i flere egne, og strukturerne i landskabet bliver langsomt erstattet af golde marker. Om vinteren og om natten ligner det et ørkenlandskab! .. og vinden brager uhindret over landet.

  • beplantning af randzonerne skaber grobund for øget biodiversitet hvilket er altafgørende for en sund natur

  • den ekstra træproduktion (omend lille) giver et øget dansk biomasse-energipotentiale, og specielt træressourcer er under tungt pres allerede

  • Den rigtige termiske omsætning af denne biomasse til el og varme kan samtidig sikre den ufornybare fosfor-ressource i en plantetilgængelig og logistisk anvendelig form så den kan føres tilbage i produktionskredsløbet. Med omsætning af træet (uanset type) i en lavtemperatursforgasser (evt. DONG's Pyroneer/LT-CFB) bliver træet til brandbare gasser og et fast jordforbedringsmiddel med både næringsstoffer og en langsomt nedbrydelig kulstofrest. Fosfor bliver kun dyrere i fremtiden, og det giver mere mening at recirkulere det fra kanten af marken end at skulle ud og samle det ind på havet.. http://www.dongenergy.com/pyroneer/Pages/i...

  • skiftende regeringer er til stadighed langt bagud i forhold til vedtagelsen af marginaljordsstrategien fra 1989 hvor det blev besluttet at fordoble danmarks skovareal i løbet af en trægeneration (80-100 år). Ambitionen svarer til en gennemsnitlig forøgelse af skovarealet på 4-5000 ha per år. http://www.sns.dk/skov/netpub/evaluering/1...

I forhold til flere af argumenterne vil det være passende at påhæfte et "mange bække små" ;)

de venligste hilsner Tobias

  • 0
  • 0

Ikke alle vinder! Landmændene er stadig blevet frataget brugsretten til 500 kvadratkilometer jord, som de stadig bliver beskattede af!

  • 0
  • 0

Jeg er landbruger. Jeg er endnu ikke helt afklaret med om jeg følger lovens om, eller det bliver til civil ulydighed. Jeg har marker langs et vandløb,som det meste af sommeren er stort set tør. Dog var der store oversvømmelser sidste sommer, grundet manglende oprensning og grødeskæring. Det var ikke kun de 10m bræmmer som blev skadet, men i høj grad markerne som normalt blev afdrænet af vandløbet. Det areal som jeg mister udgør ca 1,5ha frodig landbrugsjord. Det udgør ca 2,5 procent. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan mine kreditorer tager,at jeg undlader et vedligeholde 2,5procent af min gæld. Hvordan skal jeg kunne opretholde og forsvare offentlig adgang overfor lejeren af min jagt? Hvad sker der, hvis der er nogen som kommer til skade på min bræmme? Tager ambulancen så den direkte vej til den tilskade komne? Og kommer jeg til at betale erstatning for at vedkomne har brækket benet..Det er jo trods alt på "mit" areal. Og skal jeg opsætte og tømme skraldespande? Hvad med adgangsveje... Skal der etableres parkeringspladser? Hvem skal bekæmper bjørneklo, bynke og tidsler? Sagen set fra den anden side.... Det lyder måske ik af meget, men hvad bliver det næste

  • 0
  • 0

Tak til Mette Gjerskov

Tak fra dyreriget, planteriget, svamperiget, protisterriget, og bakterieriget fordi du tænker på os. Vi føler os trængt på vores diversitet. Ikke mindst på jorden men også i vandet. Vi er trængte, fordi naturens mest intelligente væsen, homo sapiens, tilsyneladende har glemt, at der findes andre værdier end cool cash og nytteværdi. Som f.eks. mangfoldighedsværdi og herlighedsværdi. Ti meter langs de danske vandløb giver os et meget stor areal, og som nybyggerne vil vi forsøge at opbygge sunde samfund. Botanikerne kalder vores samfund for plantesamfund, og vi udvikler os over tid, der er også plads indvandring. Men vi har brug for tid til at udvikle vores samfund, og derfor foreslår vi, at der ikke pløjes de næste mange år langs randzonerne. Vores samfund er meget sårbart.

Vi deler gerne alt vores information med homo sapiens. Vi er leveringsdygtige i mange forskellige molekyler, enzymer og proteiner. Spørg bare vennerne i svamperiget. Vi levere information om os selv, og hvad vi består af til alle interesserede og har kunder som f.eks. Novo Nordisk, Leo Pharma, Biogen og Dupont. Vores kunder lever af, at vi så forskellige som muligt - altså vores diversitet- at vi kan levere så mange forskellige molekyler som muligt.

Vi tænker også på vores venner i vandmiljøet og vil dem kun det bedste. Vi ved at homo sapiens har ofret mange penge på vandmiljøplaner for at undgå eutrofiering, men hvis I forstår vores ernæringsbehov, som vi gerne oplyser om, det kræver kun en undersøgelse, vil I kunde opstille stofbalancer til vores fælles bedste.

Venlig hilsen De fem Riger

  • 0
  • 0

Så må hun nok nøjes med at ryge, det ved hun da nok lidt om

  • nøjes med? Hun kunne da overveje at ryge [b]og[/b] rejse (til en passende fjern destination)! :)
  • 0
  • 0

Husk, hun er byboer, så hun har desværre ingen anelse om, hvordan det fungerer i virkeligheden og har ingen føling med, hvilke konsekvenser, hendes beslutninger har, men har desværre magten. Jeg har aldrig forstået, hvorfor man ikke inddrager de personer, der ved noget om landbrug, når det er landbrug, det drejer sig om.

  • 0
  • 0

Jeg har personligt mødt Mette Gjerskov på Christiansborg. Jeg kan sige, at I undervurderer hende groft. Hun er rent faktisk et af de allermest kompetente medlemmer af folketinget.

  • 0
  • 0

Jeg har personligt mødt Mette Gjerskov på Christiansborg. Jeg kan sige, at I undervurderer hende groft. Hun er rent faktisk et af de allermest kompetente medlemmer af folketinget.

Jeg forstår nu heller ikke de voldsomme angreb mod hendes person. Det fleste lader til at nedgøre hende ikke fordi de er særligt meget imod randzoner, men bare fordi hun er lidt rund og ryger.

Hun er en anden type end de unge karrierepolitikere, der er flest af og det er da forfriskende uanset om man er politisk enig med hende eller ej.

Jeg vil også pointere at der er ved at blive etableret et nyt bånd mellem landbrug og politikere, efter den gamle alliance med venstre ikke blev honoreret i de sidste 10 års borgerlig politik. I landbruget har det være en overraskelse at Ida Auken og Mette Gjerskov på mange områder er bedre for dem end den borgerlige regering var, men man er så småt ved at acceptere det.

Man skal huske at alternativet til randzonerne ikke vil være til at leve med for landbruget og politikerne faktisk har fundet den løsning, der giver dem de aller bedste vilkår samlet set. Så alt i alt synes jeg angrebene skyder ved siden af målet.

  • 0
  • 0

Vi kan i stedet pålægge dig det fulde ansvar for den forurening du forårsager i vandløbene. Nok et dårligt valg for dig! En bræmme på 10 m vil i den grad tilgodese vore vande. Vis dog samfundssind. I modtager så megen støtte, at lidt ydmyghed ville klæde landbruget.

  • 0
  • 0

Opbakning til Mikkel. Jeg tror det flere føler sig stødt over er, at disse udemærkede randzoner af ministeren kædes sammen med øget offentlig adgang. Der er såmænd rig lejlighed for at komme ud og opleve naturen, så disse randzoner fortjener at få lov til at henligge i fred. Dyrene har brug for tilflugtsteder, hvorfra de ikke konstant bliver jagt op.

  • 0
  • 0

Først og fremmest er randzonerne en rigtig god ide og kan bruges til flere ting, både til beskyttelse af grundvandet, men også som støtte og bevarelse af mere og udbredt biodiversitet, som i dag er hårdt presset.

Når det så er sagt, så skal landmændene erkende, at det er dem der er med til, at skabe problemet, og derfor også har en interesse i, at det bliver løst. Alternativet vil være et meget mindre forbrug af gødning og i særdeleshed sprøjtemidler.

I de sidste mange år, har der været mange planer og tiltag for, at begrænse udledningen af ditto, men disse har ikke været effektive nok, og effekten har været for langsom.

Landbrug fylder rigtig meget i det danske landskab og areal, og har derfor stor betydning og dermed også et stort ansvar for også, at vise samfundssind, og ikke kortsigtet, kun, at tænke på deres pengepung.

Regering og folketing skal tænke på almenvældet, og se på de overordnede linier, beregne konsekvenser og hvad det kan betyde i fremtiden.

Derfor, er der brug for, et tæt reelt samarbejder mellen disse to parter, men der er i særdeleshed også brug for handling, der er blevet snakket rigtigt meget de sidste mange år uden noget effektivt er sket, og derfor synes jeg ikke, at man nu kan bebrejde, at regeringen vil gøre en forskel og handle, for det er på høje tid, især hvis vi vil være sikre på, at have rent drikkevand til de næste generationer.

Landbruget får en årlig kompensation for de udtagede bræmmer, og her skal landbruget igen se på og tænke på, at det er hjælp til selvhjælp at, disse bræmmer bliver etableret og er der.

Men, jeg foreslår så, at staten hvert år sætter nogle penge til side til opkøb, på finansloven, og så hvert år opkøber nogle landmænds bræmmer/zoner helt og fuldt ud, så de overgår til statseje.

På den måde vil landmændende få "leje"af bræmmerne indtil de til sidst alle efter mange år vil være opkøbt af staten, og dermed gjort til statsbræmmer, og derefter så vil fungere efter samme princip som statskovene & strandene. Det vil efter hvad jeg har forstået kunne gøre alle lidt mere tilfredse og bræmmerne lidt mere spiselige for landbruget hvis landmændende ved, at de på sigt vil få fuld kompensation.

Desværre kan alle arealer logisk set ikke opkøbes her og nu, og slet ikke i en tid hvor staten fattes penge, men den anden løsning her kunne så være et bud.

  • 0
  • 0

Når det så er sagt, så skal landmændene erkende, at det er dem der er med til, at skabe problemet, og derfor også har en interesse i, at det bliver løst.

Formål med randzoner er ikke at forbedre miljøet, da forudsætningerne for loven ikke holder vand. Ministeren bestræber sig netoop på at aflede opmærksomheden fra dette faktum med stier og plejekrav fra de nye "lensgrever".

Jeg har to grøfter parallelt med et vandløb med ca. 20 m immellem, for at øge naturværdien, men nu skal der 10 m på hver side af disse grøfter. Man straffes ekstra for at tænke på naturen, så nu bliver grøfterne rørlagt. Jeg kender flere andre, også økologer, der også vil gøre det. Da det ikke er beskyttet "vandløb" der er tale om er det fuldt lovligt. Men derfor er der stadig tale om lovsjusk og fejl-implementering.

Derfor træk loven tilbage, så denne "frivillige" og "billige" natur kan redes.

  • 0
  • 0

det skader vandløbenes flora og fauna at ligge i skygge

Hvordan klarede naturen sig inden mennesket kom og fældede træerne der engang voksede overalt? Mon ikke den oprindelige uforstyrrede tilstand er den mest naturlige? Og den mest interessante for mennesker at opleve?

  • 0
  • 0

Netop, og jeg vil også mene der er delte opfattelser om skygge er godt eller ej. Jeg kan huske, fra den gang jeg havde tid til at fiske, at fiskene gerne stor og puttede sig i skyggen.

  • 0
  • 0

Ministeren er ikke meget bevendt. På 10 meter vil jeg sige at man sagtens kan have både træer og en sti. Så vinder vi alle.

Vh Troels

Igen på privat ejendom??? Hmmmm hvad sker der lige, tænk hvis man inddragede fem meter i alle folks private haver, og lavede "en sti"??

Det der sker her er helt grotesk!!

  • 0
  • 0

Hvis man ser billeder fra dengang hvor CO2 og fedme og sukkersyge ikke var opfundet kan man se rigtig langt.I Tyskland har man verdens flotteste dampdrevne jernbane op til Bloksbjerg,man kan bare ikke se noget for ligegyldige grantræer hele vejen op.I Hampshire må man ikke skære en gren større end 75 mm af uden at spørge naboerne og der hvor Otto Lillienthal fløj og døde var der træer overalt og pædagogiske tavler om ræve og mus. Noget tyder på at træer er hellige og dækker for andet end udsigten. Det minder lidt om den gang hvor Informationslæsende damer med ild i øjnene gik ind for skarvers udryddelse.Skarverne ligner indhyllede kvinder og noget lignende er der gang i med træer. Der er alt for mange ligegyldige træer i Danmark

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten