Fosformangel rammer Sjælland og Fyn hårdest

Vestjyderne har mindst grund til ængstelse, hvis det går, som svenske og australske forskerne forudser, og produktionen af fosfor topper om 26 år og slipper helt op om 100 år.

Jylland har nemlig typisk flere dyr per bedrift end Sjællænderne, og da gødningen fra dyrene er naturlig rig på fosfor, bliver den et vigtigt middel til at holde fosformanglen stangen.

Om landmandens jord er rig på sand eller ler betyder derimod ikke så meget, vurderer seniorforsker i gødning ved Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Fakultet hos Aarhus Universitet, Peter Sørensen.

»Fosfor bindes meget kraftigt i både ler og sandjord. Men jo større husdyrtæthed, man har haft i et område, jo mindre problemer vil man have,« fastslår Peter Sørensen.

Udover det naturlige indhold af fosfor i husdyrgødning, så tilfører producenterne af dyrefoder ekstra fosfor. Husdyrgødningen får derfor automatisk en ekstra høj koncentration af det grundstof, som brugt til gødning udgør hjertet i det moderne landbrug.

En hektar afgrøder sluger 30 kilo fosfor om året

Forekomsten af fosfor er blevet aktuel, efter at forskere fra Linköbing Universitet og University of Technology Sydney har vurderet, at med den nuværende forekomst og forbrug topper fosforproduktionen i 2034. Dermed bliver det svært for landmænd at gøde deres afgrøder tilstrækkeligt, og den nuværende produktion af mad risikerer at blive reduceret.

Jan Nielsen er produktchef hos Dansk Landbrugs Grovvareselskab, som opkøber og forsyner landmændene med gødning. Med nogle områdemæssige undtagelser bakker han op, om at fosformanglen går værst udover Sjælland, Fyn, Lolland-Falster og det østlige Jylland.

»En landmand uden husdyr skal tilføre fosfor til jorden. En afgrøde på en hektar jord bruger 20-30 kilo fosfor om året. Er fosfortallet i jorden i forvejen højt, kan han fortsætte i nogle år. Men til sidst falder tallet og når et kritisk niveau, hvor udbyttet bliver minimeret,« siger Jan Nielsen.

Afrikas bønder fosfor-fattige jord

Danmark bliver dog ikke det første sted i verden, hvor vi kommer til at mærke fosformanglen. Gennem de seneste år har landmænd fyldt de danske marker op med fosfor i en sådan grad, at vi nu kæmper med for meget udsivning af fosfor til indre danske farvande og søer landet over.

»Vi vil ikke være de første, som kommer til at lide. Vi har sat en masse fosfor i banken gennem ophobning i jorden i mange år. Men for eksempel Afrika er sårbart mange steder, hvor jorden fra naturens hånd har et lavt indhold af fosfor og en forhistore, hvor man ikke har haft råd til at tilføre kunstgødning,« konstaterer Peter Sørensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen: "Udover det naturlige indhold af fosfor i husdyrgødning, så tilfører producenterne af dyrefoder ekstra fosfor. Husdyrgødningen får derfor automatisk en ekstra høj koncentration af det grundstof, som brugt til gødning udgør hjertet i det moderne landbrug."

Ja, og hvor mon det fosfor foderproducenterne tilsætter kommer fra, hvis ikke minerne? Ikke ligefrem nogen løsning på det overordnede problem. Det er bare en mere indirekte og ukontroleret måde at tilføre det samme mineralske fosfor til marken. Resten af fosforet i husdyrgødningen kommer naturligvis fra de marker hvor foderet er høstet. Det kører således i ring. Næringstoffer der kører i ring er fint, men de kan ikke kompensere for dem der går tabt i ringens forskellige led. Vi mangler således stadig en løsning på hvordan vi skal kompensere for det P der ender i havet og undergrunden når minerne løber tør.

  • 0
  • 0

"Vestjyderne har mindst grund til ængstelse, hvis det går, som svenske og australske forskerne forudser, og produktionen af fosfor topper om 26 år og slipper helt op om 100 år.

Jylland har nemlig typisk flere dyr per bedrift end Sjællænderne, og da gødningen fra dyrene er naturlig rig på fosfor, bliver den et vigtigt middel til at holde fosformanglen stangen."

Hvis det passer at løsningen er flere dyr pr bedrift, så kunne man vel også bare øge antallet af dyr pr bedrift på sjælland, eller hvad? Det er jo ikke sådan at antallet af dyr pr bedrift på jylland og sjælland er uforanderlige konstanter!

  • 0
  • 0

Man kan gøre så meget. Et andet sted herinde har vi diskuteret at hente tang i havet til biogas og evt. bruge den suppe der er tilbage som gødning. Vi har andre måder at skaffe P end de nuværende miner, men problemerne er; 1: Vi skal bruge meget. 2: Det er svært at tænke sig en løsning som ikke er dyrere end den nuværende. 3: Prisen på P har en direkte, global, indvirkning på omkomstningerne ved at producere mad.

Vi gør klogt i at bruge de mineralske forkomster vi har meget ansvarligt.

  • 0
  • 0

Hvis det passer at løsningen er flere dyr pr bedrift, så kunne man vel også bare øge antallet af dyr pr bedrift på sjælland, eller hvad?

Prøv at læse det allerførste indlæg (mit) i tråden her meget nøje.

  • 0
  • 0

Det har jeg skam gjort, og jeg er sådan set enig.

Jeg skrev jo også "Hvis det passer at løsningen er flere dyr pr bedrift, så kunne man vel også bare øge antallet af dyr pr bedrift på sjælland, eller hvad?"

Altså: HVIS den påstand der bliver fremsat i artiklen er korrekt, så kan problemet jo løses ved at øge antallet af dyr på sjællandske bedrifter. Og i så fald er problemet jo i grunden ikke så stort endda.

Jeg har dog ikke givet udtryk for at jeg mener at den nævnte påstand er korrekt.

  • 0
  • 0

Engang (for et århundrede siden) var der virkelig fosformangel i Danmark. Nu er der et stort overskud der ender som gylle-affald på markerne. Der e r ophobet næsten 1½ tons P pr ha (gns for hele landet), og alt for meget af det ender i vandmiljøet. Så foreløbiger det ikke fosformangel der er problemet. Men at Connie Hedegaard og de andre gylleministre skulle tænke langsigtet er vel for meget forlangt.

  • 0
  • 0

Hej Bent,

Hvis det passer at løsningen er flere dyr pr bedrift, så kunne man vel også bare øge antallet af dyr pr bedrift på sjælland, eller hvad? Det er jo ikke sådan at antallet af dyr pr bedrift på jylland og sjælland er uforanderlige konstanter!

lidt af et Columbusæg, men sagen er ikke så enkel endda. At øge husdyrmængden er ensbetydende med, at der samlet vil udvaskes flere næringsstoffer, end der gør i dag. Det er jo husdyrholdene, der udleder det meste kvælstof og flere andre næringsstoffer. Det er jo ikke husdyrende, der producerer fosfor, men det er planter i fjerne lande, der optager det fra jorden. Herefter importeres det med foderstoffer som vore husdyr skal have for at producere mest muligt. Problet er at store husdyrhold - især svineholdet - har et fosforoverskud, medens kvægløse ejendomme er afhængig af importeret fosforgødning. En del af løsningen er at gøre fosfor i danskavlet foder lettere tilgængelig for svin via GMO-teknikken - og begynde at genanvende fosfor fra affald og evt. fra de store mængder ophobet fosfor i de marine områder, som overvejende stammer fra tidligere tiders synder - fosforholdige vaskemidler.

Med stigende priser gør fosforudving mere lønsom - samtidig med at der er store mængder uran i fosfatet, som også kan udnyttes med de stigende priser, vi har set. Så foreløbig er der ingen grund til panik. Men fint nok af der veksels lidt med diverse dommedagsprofetier - i en tid hvor den globale temperatur er for nedadgående.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten