Forurening skyld i ni millioner for tidlige dødsfald hvert år

Luftforurening og vandforurening skulle være de største faktorer til, at hver sjette dør en tidlig død, på verdensplan, på grund af forurening. Illustration: Kentaro IEMOTO / Wikimedia Commons

Om året er der cirka ni millioner mennesker på vores planet, som dør for tidligt på grund af forurening. Det svarer til, at hver sjette person, som dør på verdensplan. Det er flere, end der dør i krig, i trafikken eller af rusmidler.

Mere end 90 procent af disse dødsfald sker i lande med lav- eller middelindkomst, skriver tidsskriftet Lancet Planetary Health, der undersøger bæredygtige menneskelige civilisationer, efter data er opdaterer fra studierne Global Burden of Diseases, Injuriaes og Risk Factors fra 2019.

Forurening en konsekvens af industrialiseringen og urbanisering

Blandt 16 procent af de globale dødsfald er hovedparten forårsaget af luft- og vandforurening. Det er en konsekvens af industrialisering og urbanisering og er steget med syv procent siden 2015 og om med over 66 procent siden 2000.

Ifølge The Washington Post har medforfatter af analysen og præsident i miljøorganisationen Pure Earth, Richard Fuller, i et interview udtalt, at den tidligere luftforurening af fine sodpartikler i husholdninger, er faldet de seneste år. Det skyldes, at der tidligere var mange i Kina og Indien, som anvendte indendørs brændeovne, og som nu er gået over til gas.

Den gode nyhed falder til jorden, da husholdnings-forureningen i stedet er erstattet af forurening fra forbrænding af fossile brændstoffer og af giftig kemisk forurening.

Forurening i 2015 er skyld i et økonomisk tab på i alt 4,6 milliarder amerikanske dollars, hvilket er 6,2 procent af den globale økonomiske produktion, skriver Lancet Planetary Health.

Brug for en global indsats

Trods FN's og andre engagerede organisationer er der sket meget små fremskridt i forhold til forurening.

Ifølge The Lancet Planetary Health er der behov for yderligere og hurtig opmærksomhed for at kontrollere forurening og forebygge forureningsrelaterede sygdomme, især med fokus på luftforurening, blyforgiftning og farlig kemisk forurening.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis der dør 9 mio. mennesker årligt og vi er omkring 7 mia. mennesker, bliver det vist nok 0,128 %. Mon der er lavet [målinger] VS [dødsfald] for flere byer? Der er desværre mange kilder til luftforurening fx elektricitetsværker, køretøjer, opvarmning af boliger, madlavning, rygning.

  • 5
  • 2

Og kunne vi ikke lige få præciseret hvornår man dør "til tiden"?

Det er nok når man dør rigtigt, altså ikke lever mere. Svarende til dem der sammenlignes med:

Det svarer til, at hver sjette person, som dør på verdensplan. Det er flere, end der dør i krig, i trafikken eller af rusmidler.

Hver gang "for tidlig død" bruges bør definition og beregning af tallet oplyses. Det meste af det er statistik baseret på teoretisk indflydelse fra diverse "forureninger". Der er vist ingen dødskategori der hedder "for tidlig".

  • 7
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten