Det kunne også være den netop store trafik af skibe, der rager højt op i luften. Lyn har det jo med at finde den korteste vej.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Besætningen på skibe, der sejler på to af verdens mest trafikerede sejlruter i Asien, vil med stor sandsynlighed opleve kraftige lyn i området.
Ny forskning viser nemlig, at lynnedslag opstår næsten to gange så hyppigt direkte over de sejlruter i Det Indiske Ocean og Det Sydkinesiske Hav som over mindre trafikerede havområder, selv om havområderne klimatisk ligner hinanden, skriver videnskabssitet Phys.org.
Forskerne fra blandt andet University of Washington i Seattle i USA har undersøgt 1,5 milliarder lynnedslag fra 2005 til 2016 og sammenholdt dem med skibstrafikken. Og det viser en klar sammenhæng mellem partikelforureningen fra skibene og tordenvejret, konkluderer forskerne.
Forskerne begyndte at undersøge sammenhængen mellem uvejr og partikelforurening, da en Nasa-forsker gjorde et overraskende fund.
Når man kiggede på data fra World Wide Lightning Location Network, der er et netværk af sensorer, der samler data om alle lyn kloden rundt, kunne man se, at der var en næsten lige linje af lyn tværs over Det Indiske Ocean.
Man sammenholdt den viden med kort baseret på en global database, der viste skibes partikeludledning. Og det førte frem til konklusionen.
Forklaringen er, at skibenes forbrændingsmotorer udleder mikroskopiske partikler af sod og nitrogen- og svovlforbindelser – aerosoler. De stiger til vejrs og danner skyer med mange små vanddråber, der løftes højere op i atmosfæren og danner ispartikler, der fører til lynnedslag.
Læs også: Nye brandanlæg er ubeskyttede mod lyn
»Det er et af de klareste eksempler på, hvordan mennesker faktisk ændrer intensiteten af uvejr på Jorden gennem emission af partikler fra forbrænding,« siger klimaforsker og forskningsleder Joel Thornton fra University of Washington.
Forskningsresultatet er netop offentliggjort i tidsskriftet Geophysical Research Letters. Og forskerne kan bruges studiet til bedre at forstå, hvordan aerosoler påvirker skydannelsen.
Teorien med, at menneskelig aktivitet driver tordenvejr og pludselige vejrskift, har tidligere været fremme.
Der var det dog i forbindelse med storbyer i subtropiske egne, hvor forskerne mener, at uvejret skyldes en cocktail af konvektioner (luftstrømninger) og kraftig opvarmning nedefra.
Blandt andet har forskere fra Northern Illinois University i USA peget på, at Atlanta i staten Georgia i det sydøstlige USA oplever hyppige tordenvejr. Uvejret samler sig oftest fra klokken 15-17 om eftermiddagen og topper omkring klokken 20 om aftenen.
Forklaringen er ifølge forskerne, at store mængder luft bliver varmet op nedefra på grund af kraftig opvarmning fra asfalten og så bevæger sig opad i høj fart. Luftstrømninger kan få vanddampene til at samle sig, så der dannes byger eller tordenskyer.
