Der er fortsat en formand – og ikke en forperson – i spidsen for IDA

På repræsentantskabsmødet skulle der stemmes om en række vedtægtsændringer. Her gælder det afstemning om nedsættelse af et sanktionsudvalg, som skal behandle henvendelser om upassende adfærd Tidligere har eneste sanktionsmulighed været eksklusion af foreningen ved upassende adfærd, men nu er der mulighed for at tage mindre drastiske midler i brug ved mindre forseelser. Illustration: Lene Wessel

Det bliver ikke den nuværende formand Thomas Damkjær Petersen, der som den første kan kalde sig forperson for IDA. Det afgjorde foreningens 65 repræsentantskabsmedlemmer på sit møde i lørdags.

Tilbage i november annoncerede Yngrelisten, at den ville fremsætte et forslag til vedtægtsændringer til mødet i maj, og det har listen så gjort sammen med IDA STEM Students, Pensionistlisten og Lederlisten. Forslaget har været drøftet i IDAs hovedbestyrelse.

Det endelige forslag lagde op til, at den enkelte frit kunne vælge, om vedkommende vil kalde sig forperson, forkvinde eller formand.

Forslag til vedtægtsændringer kræver, at to tredjedele stemmer ja til forslaget. Derfor var et spinkelt flertal ikke nok. Afstemningen viste, at 32 af medlemmerne var for, 30 imod, mens to stemte ‘hverken-for eller imod’; et enkelt medlem var fraværende.

Forud for afstemningen var debatlysten stor og tog på mange måder tråden op fra det forrige repræsentantskabsmøde i november sidste år, hvor Yngrelistens listefører David Hansen under punktet ‘Indkomne forslag’ argumenterede for, hvorfor det er på tide at finde et mere kønsneutralt ord til at betegne den person, der står i spidsen for IDA.

Formanden klar til at skifte titel

På mødet i lørdags opsummerede han baggrunden for forslaget:

»Vi sender et klart politisk signal om, at vi arbejder aktivt for ligestilling og diversitet på arbejdsmarkedet. Vi ændrer næppe arbejdsmarkedet ved at ændre et enkelt ord, men vi sender et klart signal, som kan være med til at supplere det arbejde, vi allerede gør for diversitet og ligestilling,« sagde David Hansen.

Inden afstemningen lovede formand Thomas Damkjær Petersen, at han var klar til at påtage sig en ny titel.

»Hvis forslaget bliver vedtaget, skifter jeg titel til forperson i dag.«

Sådan gik det ikke, og det ærgrer ham:

»Jeg er da ked af det, for jeg støttede forslaget selv, og det samme gjorde min liste. (Fagforeningslisten, red.). Vi fik jo også et flertal, men det var ikke nok. Vi sætter det på dagsordenen efter næste valg (i foråret 2022, red.), og så får vi en ny chance for at modernisere vores sprogbrug.«

Han tvivler ikke på, at titelændringen er vigtig:

»Alle de ting, der skal til for at undgå ubevidst bias, kan hver for sig virke små, men tilsammen betyder det noget.«

Forslagsstiller ser på det positive

Når afstemningsresultatet kom bag på Thomas Damkjær Petersen, skyldes det, at det var en enig hovedbestyrelse, der stod bag indstillingen:

»Der var ikke mange, som har taget forbehold, når vi har talt om det i hovedbestyrelsen, så der må have været nogle hovedbestyrelsesmedlemmer, som ikke havde fornemmelse for deres eget bagland – eller måske ikke havde spurgt.«

Hos Yngrelisten vælger David Hansen at se på den positive side, nemlig at der trods alt var et flertal for ønsket om et kønsneutral titel, selvom det altså ikke var nok til at ændre på vedtægterne:

»Det er glædeligt, at et flertal synes, at det er en god idé. Det er et vigtigt signal, men virker kun i sammenhæng med de konkrete indsatser, som hovedbestyrelsen allerede har vedtaget omkring diversitet, ligestilling og ubevidst bias.«

Listemedlemmer stillet frit

Flere lister havde stillet deres medlemmer frit til afstemningen, således også Senioringeniørlisten, hvor listefører Ellen Fænøe selv var tilhænger af forslaget, men ikke kunne acceptere, at det skulle være op til den enkelte, hvorvidt man ville kalde sig forperson, formand eller forkvinde:

»Der skal ikke herske tvivl om, at jeg støtter forslaget, men vi kan ikke støtte, at man selv skal have lov at vælge frit, hvad man vil kaldes. Lederen skal betegnes på én måde, lige meget om det er en mand eller kvinde. Det er en titelbetegnelse og skal ikke være kønsafhængig,« sagde hun og tilføjede:

»I det omliggende samfund er der ingen, der siger: ‘Godt gået’ om forslaget. Desværre siger nogle, og jeg citerer: ‘I bliver til grin’. Derfor er jeg ikke sikker på, at vi er, hvor vi skal være, og derfor kan vi ikke gå ind for forslaget på den foreliggende ordlyd, og det er årsagen til, at vi stiller vores listemedlemmer frit til at stemme, som de har lyst.«

Plus i regnskabet

På mødet gav repræsentantskabet sin opbakning til oprettelse af et Sanktionsudvalg. Det sker i forlængelse af Hovedbestyrelsens ønske om at kunne bruge andre sanktionsmuligheder end eksklusion, hvis et medlem ikke respekterer »foreningens formål om ved aktiviteter og udtalelser at udvise god kollegial adfærd.« Udvalget supplerer det allerede eksisterende Eksklusionsudvalg.

På mødet blev foreningens regnskab 2020 ligeledes godkendt.

Selvom året stod i coronaens tegn, endte regnskabet med et plus på godt 100 millioner kroner. Det skyldes især et rigtig godt år for datterselskabet IDA Forsikring, mens coronanedlukningen havde været hård for to andre datterselskaber, kursus- og konsulentvirksomheden Mannaz og for IDAs Mødecenter.

Det fjerde datterselskab Teknologiens Mediehus, som blandt andet udgiver ing.dk, kom ud af året med et resultat lige over 0.

Emner : IDA
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Jeg talte med skraldepersonen i går, han gad ikke arbejde, med stod bare og pillede bussepersoner"

Nåh nej, det er kun positivt ladede ord der skal kønsneutraliseres. Ligestilling, eller forfordeling?

  • 30
  • 10

Skraldemand er der vist ikke mange der har titel af i dag. Det hedder vist en renovationschauffør i dag.

Og bussemand... de fleste af ordets betydninger er nærmest udgået af det danske sprog i dag. Der er vel nærmest kun snot tilbage? Jeg har ikke hørt det brugt i dets andre betydninger meget længe og kun yderst sjældent som erstatning for snot.

  • 6
  • 15

Hvad bliver det næste IDAs repræsentantskab skal behandle ? Kønsneutrale toiletter på Kalvebod Brygge ? eller det har man måske allerede.

Har medlidenhed med de IDA repræsentanter der er gået ind i foreningsarbejdet på en seriøs baggrund og bliver nød til at bruge tid på ligegyldige ting.

  • 39
  • 6

»Alle de ting, der skal til for at undgå ubevidst bias, kan hver for sig virke små, men til sammen betyder det noget.«

Er der nogle, som kan fremlægge beviser for at ændre formand til forperson ændrer noget omkring ubevidst bias?

  • 14
  • 4

Halvdelen af stemmerne var for forslaget og halvdelen imod. Alle stemmerne er repræsentanter for medlemmerne som helhed. Hvorfor bringer en artikel om sagen kun udsagn fra den ene halvdel, men ingenting der fortæller om den anden halvdel?

  • 16
  • 1

Jeg kan i hvert fald give dig nogle relevante links, der kigger ind i netop det! Og hvis der er nogen der har beviser for det modsatte - altså at brug af kønsneutrale titler skulle være skadeligt for elimineringen af ubevidste bias - så vil jeg også meget gerne læse op på det ;-)

  • 8
  • 14

Du (og Søren i en tidligere kommentar) slår virkelig hovedet på sømmet her!

Ordet "mand" sidestilles med person eller menneske, mens "kvinde" er noget helt andet. Det er præcis her bias begynder.

  • 9
  • 14

Vor Herre til hest!! Jeg vil foreslå, at forkortelsen for Ingeniørforeningen Danmark ændres. Jeg synes at det nuværende er for kvindeligt.

  • 20
  • 5

I forvejen er håndmand en sjov stillingsbetegnelse. Med håndkvinde bliver det ikke mindre morsomt.

Til dem der ikke lige gider slå det op: En håndmand er en person der står på jorden og fx hjælper en maskinfører der styrer en graveko (eller tyr).

  • 9
  • 3

Er ikke IDA-medlem og burde nok holde busseholderen for mig selv. Men tænker selv, at titler, ligesom navne, er noget man selv udfylder.

Jeg har i mit lange arbejdsliv mødt flere tilfælde, hvor folk gerne ville have et andet ord på deres titel. Fx en titel, der lød mere dynamisk/international/magtagtig. Måske var det ikke de folk, der på den lange bane gjorde det mest imponerende indtryk. Hist og her er der også folk, hvis titel er meget upretentiøs, men personen er knusende dygtig. Det skal omgivelserne nok finde ud af.

Da de første mandlige sygeplejerske dukkede op, må jeg indrømme, at jeg inderst inde smilede lidt, da '-ske' normalt betegner kvinder. Nu nogle år efter, hvor mandlige sygeplejersker er her, der og allevegne - og vist ofte velrepræsenteret som talspersoner, virker '-ske'-ordet kønsneutralt.

Spoget er ligesom vor statuesamlinger fyldt med ting og sager, der afspejler 1000 års historie, inkl. overgreb og uretfærdigheder. Hvis man koncentrerer sig om at fjerne nutidens ditto i praksis, er det måske mere effektivt end at ændre sproget. Det skal nok lunte efter lige så stille.

  • 21
  • 0

Og bussemand... de fleste af ordets betydninger er nærmest udgået af det danske sprog i dag.

Ordet har ikke desto mindre to officielle betydninger iflg. Den Danske Ordbog - begge ret negative:

    1. virkeligt eller opdigtet væsen (eller person), der indgyder skræk
    1. lille klump af slim og snavs der samler sig i næsen

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bussemand

Lige for at få detaljerne HELT på plads, så er snot som regel defineret som noget, der løber ud af næsen, mens bussemænd er nogen man piller. ;-)

  • 9
  • 0

Da de første mandlige sygeplejerske dukkede op, må jeg indrømme, at jeg inderst inde smilede lidt, da '-ske' normalt betegner kvinder.

Er det ikke mest normalt i dag at bruge betegnelsen "sygeplejer", når der er tale om mandlige sygeplejersker?

Modsat "sygeplejerske, er "sygeplejer" ironisk nok aldrig blevet en officiel stillingsbetegnelse, selvom det jo både er kønsneutralt fuldt dækkende for stillingen - hvilket vel blot understreger at mænd ikke hænger sig helt så meget i stillingsbetegnelsers kønsrollemæssige betydning som kvinder.

  • 4
  • 4

Det er 21 år siden der sidst er optaget en mand på jordmoderuddannelsen (tal fra 2017). Jeg mener godt vi kan tillade os, at være mere ambitiøse for forventet kønsfordeling blandt fremtidige frontpersoner for IDA - særligt når der er tale om en forening der betjener begge biologiske køn (i modsætning til jordmødrene). Det handler ikke om manglende respekt overfor faget, det handler om progression og om inklusion.

  • 5
  • 9

Mænd hænger sig da tydeligvis mindst ligeså meget i stillingsbetegnelser som kvinder. Ellers var de vel ligeglade med om det hed formand, forkvinde eller forperson?

professor Hans Bonde kommenterer i Weekendavisen visse (kunst)muséers (pludseligt opståede?) 'opvakthed':

Det svigtende mandlige publikumstal sammenfalder måske med den nye identitetspolitiske udstillingspolitik. Men det betyder ikke, at der er en kausalitet. Jeg siger bare, at det må være en særlig type vesterlandsk mand, som næsten selvpiskende gang på gang vil se sit eget køn ophængt som negativ projektionsskive...

https://imgur.com/a/xOv38JJ

  • 2
  • 3

Er det ikke mest normalt i dag at bruge betegnelsen "sygeplejer", når der er tale om mandlige sygeplejersker?

Det er ikke mit indtryk; når de optræder i medierne bliver "sygeplejerske" nævnt; måske fordi "sygeplejer" for år tilbage vist var en titel for en specifik funktion, måske lidt ala nuværende sosuer(?)

Iøvrigt vil jeg ikke bebrejde de yngre kvinder i, at de undersøger sproget i ligestillingssammenhænge. Men jeg ville ikke selv bruge krav om sprogændringer som et dominant redskab til at ændre ydre forhold, fordi jeg ville forvente at strategien er ineffektiv/tidsrøvende og måske giver bagslag. Men det kan da være, at jeg tager fejl.

Kan se i kvinfo-linket, at man for år tilbage med held har bekæmpet lærer-"inde" titlen. Fint nok. Aktuelt er 70 % af skolelærerne kvinder og lærerlønnen omkring 31.000, et godt stykke under gennemsnitslønnen. Ca. 1/3 dropper ud af uddannelsen, og 43% af de lærerstuderende ønsker ikke ansættelse i folkeskolen. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE1278... . Der skal nok andet til end kønsneutrale titler.

  • 16
  • 0

Iøvrigt vil jeg ikke bebrejde de yngre kvinder i, at de undersøger sproget i ligestillingssammenhænge.

Heller ikke her. Mange af vore stillingsbetegnelser, er levn fra en efterhånden meget fjern fortid, hvor den ene halvdel af befolkningen dikterede hvilke stillinger den anden halvdel hørte hjemme i.

"Sygeplejerske" er en betegnelse fra længe før kvinder fik stemmeret, og er helt absurd i 2021, som officiel stillingsbetegnelse for en så stor faggruppe af mænd og kvinder.

Words matters!

  • 5
  • 2

Min umiddelbare tanke var at selve arbejdsfunktionen måske er lidt grænseoverskridende, for en mand, og måske også for den fødende, men der er formentligt langt større mandlig tilslutning blandt gynækologer?

måske overvejer mænd, der måtte finde området interessant, hvordan det lige vil være for dem at være i et ellers 100% kvindemiljø? Ligesom nogen af os andre i sin tid med en vis berettigelse gik rundt om os selv x gange, inden vi søgte ind i de helt mandsdominerede miljøer.

Tænker ikke, at baby-leveringer med hvad det indebærer, er mere grænseoverskridende end fx mave-tarmsygdommes intime, 'oganoleptiske' (hedder det vist :-) og æstetiske aftryk.

  • 6
  • 1

Tænker ikke, at baby-leveringer med hvad det indebærer, er mere grænseoverskridende end fx mave-tarmsygdommes intime, 'oganoleptiske' (hedder det vist :-) og æstetiske aftryk.

Nej, netop - og hvad er det så, der har gjort baby-leveringer næsten totalt kvindedomineret, og det andet (formodentlig i langt højere grad) mandsdomineret, når der i realiteten ikke er så stor forskel - udover den særlige succesoplevelse (som mænd vel også kan bruge) der ligger i at bringe babyer til verden?

En stor del af forklaringen er naturligvis at der også eksisterer et levn af normer fra dengang, hvor mænd stort ikke havde adgang til fødestuerne, men før da var det jo ofte mandlige læger, der agerede jordemødre, da de fleste fødsler foregik i hjemmene, og der var betydeligt længere mellem jordemødre end læger.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten