Jeg håber sq ikke, at et stykke papir kan øge udslippet. Der er forhåbentlig kun tale om, at udslippets størrelse sættes højere end før ;o)
Det engelske olieselskab BP har endnu en gang opjusteret vurderingen af det værst tænkelige udslip, hvis BOP'en (Blow-Out-Preventeren) og den øverste del af brønden blev fjernet, skriver nyhedsbureauet CNN.
Det officielle tal er nu oppe på 100.000 tønder råolie pr. dag, svarende til 4,2 millioner gallons eller næsten 16 millioner liter om dagen. Oplysningen kommer i form af et internt BP-dokument, som nu er offentliggjort af den amerikanske politiker Edward Markey.
Edward Markey er vred over, at BP har opgivet et meget lavere officielt tal til Energi- og Handelskommitteen i Repræsenternes Hus.
»Det interne dokument rejser nogle foruroligende spørgsmål om, hvad BP vidste, og hvornår de vidste det. BP skulle have været mere ærlige vedrørende de farlige omstændigheder ved olieboringen, som de kendte, før Deepwater Horizon eksploderede,« siger han til CNN.
BP's talsmand, Robert Wine, forsvarer sig imidlertid med, at Markeys dokument ingen betydning har, da det kun handler om, hvad der kunne ske, hvis BOP og det øverste af oliebrønden blev fjernet. Og det drømmer BP ikke om at gøre, da BOP'en stadig er en slags bremse på udslippet. BOP'en kan først fjernes, når oliekilden er fuldstændig tør.
Det aktuelle olieudslip er imidlertid også blevet opjusteret adskillige gange - fra BP's oprindelige estimat på 1.000 tønder om dagen til 5.000 tønder. Men den amerikanske regering skønner nu selv, at omkring 60.000 tønder olie strømmer ud hver dag - det samme tal, som BP officielt har oplyst som det værst tænkelige udslip. Det svarer til 9,5 millioner liter i døgnet.
Under halvdelen, cirka 24.500 tønder, blev opfanget ved brønden i fredags ifølge BP. Det er lidt mindre end dagen før. Opsugningen sker i olieboreskibet Discoverer Enterprise. I lørdags gik dette arbejde i stå i 10 timer på grund af et mekanisk problem med en blokeret Flame-Arrester, et apparat der forhindrer olien i at brænde.
BP har oplyst, at firmaet foreløbig har udbetalt 104 millioner dollar i erstatning til beboere langs kysten af Den Mexicanske Golf.
Jeg håber sq ikke, at et stykke papir kan øge udslippet. Der er forhåbentlig kun tale om, at udslippets størrelse sættes højere end før ;o)
"Fortroligt BP-notat øger omfanget af olieudslippet"
Brødteksten annullerer overskriften så hvorfor ikke omdirigere hele artiklen til nul?
kan man få oplyst hvem der finder på overskriften? så det er muligt at fortælle personen at han burde finde sig et job han er kompetent til at udføre.
Jeg håber sq ikke, at et stykke papir kan øge udslippet.
Jo, for der står, at det er lækket.
Velkommen fra ferie Kent!
Prøv at læse lidt om hvad kollegerne på ing.dk og kilder så som www.bp.com har skrevet de sidste par uger.
Og prøv så at skelne mellem tal for det faktiske udslip, og tal for et tænkt scenarie, hvor BOP er fjernet.
Der er nok ingen tvivl om, at BP, bevist eller uvidende, har undervurderet udslippet fra starten af. Så lad os få noget mere at vide om baggrunden for det, i stedet for vrøvlet spekulation i hvordan et lækket notat kan øge uslippet, hvis der ikke var nogen BOP.
Papiret kan læses her: http://aqviva.dk/emner/deepwater-horizon-g...
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard