Fortiden dukker frem når gletscherne smelter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fortiden dukker frem når gletscherne smelter

Ti procent af Jordens overflade er permanent dækket af is, og i mange tilfælde er det tusinder af år siden, at jorden under isen sidst blev varmet af en solstråle.

Men nu smelter verdens gletschere og permafrostområder, For hvert år trækker ismasserne og frosten sig en lille smule tilbage og fritlægger hidtil overdækkede landområder. Sådanne nyblottede områder tiltrækker nu flere og flere arkæologer, for under den tilbagetrækkende is er der gode muligheder for at finde spor af vore forfædre. Og det er ikke kun traditionelle arkæologiske spor og efterladenskaber af sten, knogler og andre svært nedbrydelige materialer, der er tale om: isen har også effektivt bevaret organiske materialer someksempelvis uld, træ, læder, plantefibre og menneske-og dyrevæv. Ofte er det tusinder år gamle genstande som tøj, sko, tasker og fødevarer, der fritlægges af isen, og det er netop den slags genstande, som arkæologer har brug for for at kunne tegne et mere nuanceret billede af vore forfædres liv.

På universitetet i Innsbruck i Østrig ligger en særlig afdeling for gletscher-arkæologi. Den ledes af professor i arkæologi Harald Stadler og blev oprettet umiddelbart efter fundet af den berømte og ekstremt velbevarede stenaldermand Ötzi, som i 1991 kickstartede gletscher-arkæologien i Europa.

I første og anden verdenskrig omkom tusinder af soldater i Alperne. Hvert år frigiver isen hele eller dele af soldaterlig, og det samme gælder alle mulige genstande, redskaber og personlige ejendele, som soldaterne havde med sig. Siden 2002 har Harald Stadler fra universitetet i Innsbruck arbejdet på bjergningen af et tysk Junkers Ju 52 transportfly fra anden verdenskrig, som styrtede ned i Tyrol i 1941. Flyet består af 32.000 dele og dets udrustning af ca. 65.000 dele. Bestik, tandbørster, hårgele, gamle aviser, et stykke ost og en flaske barbervand er blandt de foreløbigt bjergede hverdagsgenstande fra flyet. Samtlige 12 besætningsmedlemmer overlevede ni dage i isen, inden de blev reddet. Flydelene bæres nu ned fra gletscheren og samles i en hangar nær Innsbruck.
Begyndelsen. Ötzi-manden blev fundet i 1991. [arkivfoto

]

»Siden 2002 har jeg arbejdet sammen med et netværk af bjergreddere, bjerggendarmere, hytteejere osv., som melder tilbage til mig, når de finder noget i de tyrolske alper i Østrig. Netværket har fået et grundkursus i gletscherarkæologi, så de ved, hvordan de skal forholde sig ved et fund. Ligeså snart de ringer, rykker jeg og min assistent - hun er ekstrembjergbestiger - ud. 90 pct. af fundene er fra nyere tid, især er der mange fund fra de to verdenskrige. De øvrige 10 pct. er fra forhistorien. Det gælder eksempelvis øksehåndtag af takstræ eller små stykker tøj af uld,« forklarer Harald Stadler.

Sæsonen for gletscher-arkæologi er kort: sidste halvdel af august og september er den eneste tid på året, hvor is og sne smelter så meget, at Stadler og hans kolleger i de andre alpelande kan gøre sig håb om at finde noget.

I sensommeren 2003 gjorde Stadlers schweiziske kollega, Peter Suter, leder af Ur- Und Frühgeschichte Beim Archaeologischen Dienst i Bern, et stort fund i Berner Oberland.

Efterladenskaber fra ikke mindre end fire tidsaldre blev fundet på samme sted, hvor en gletscher havde trukket sig tilbage. Det ældste fund er ca. 5000 år gammelt; et pilekogger af birkebark. Fra denne tid, om end lidt yngre, er også en række øvrige genstande fra ca. 2800 - 2500 f. Kr.: fragmenter af lædersko og læderbukser samt pilespidser af sten. Derudover fandt arkæologerne partikler af menneskehår og hårrester, der måske stammer fra en hest. Hvis disse hår virkelig kom fra en hest, er der tale om et meget tidligt bevis på et forhold mellem menneske og en hesteart.

Fra bronzealderen, ca. 2000 - 1750 f. Kr., fandt arkæologerne en bronzenål og resterne af en spån-æske. Et uldbælte og en lille samling stifter/søm til sko blev tabt på stedet i romertiden (ca. 1. - 2. århundrede e. Kr.). Yngste genstand er en sko fra ca. 14. århundrede e. Kr.

De mange fund tyder stærkt på, at mange mennesker har passeret netop dette sted gennem de sidste mange tusinde år - og nu da isen er væk, kan arkæologerne se hvorfor: Ikke langt herfra ligger et pas, der fører den vandrende fra Berner Oberland i Schweiz over alperne til Norditalien. Faktisk er passet den korteste vej over alperne, og det har da også været brugt flittigt i de perioder, hvor is og sne ikke har lukket det.

Informationsteknologi tages i brug

Også i USA og Canada afslører de vigende gletschere mange arkæologiske og organiske fund.

»I 1980'erne begyndte vi for alvor at gøre gletscherfund,« vurderer professor i antropologi, James Dixon fra University of Colorado in Boulder.

Fundene stammer især fra den vestlige del af Nordamerika, inkl. Alaska samt Yukon territoriet og Rocky Mountains i Canada.

»Det var f.eks. i Yukon, at arkæologer for nylig fandt en 7800 år gammelt spydspids af knogle eller gevir. Spydspidsen var af samme type, som vi kender fra høje breddegrader i Asien og Skandinavien og antyder dermed, at der må have været en vis form for kontakt mellem de forskellige kontinenters nordlige befolkninger,« fortæller James Dixon.

Det var også i Canada, at det mest berømte is-lig udover Ötzi blev fundet. Kwaday Dan Ts'inchii er tlingi-folkets navn på det ca. 550-660 år gamle mandelig, som i 1999 blev fundet i det nordlige British Columbia. "Long ago person found" er mandens engelske navn, og med ham blev også forskellige redskaber som f.eks. en træstok, en kniv og et spyd samt beklædningsgenstande som lædertøj og en hat og endelige et lille udvalg af madvarer fundet.

»Kvaliteten af hans ejendele var fænomenal. Han havde f.eks. nogle pile, hvor der stadig sad fjer på. Fjerene var fra ørn og falk, og de skulle formentlig overføre en symbolsk kraft fra de store rovfugle til jægeren,« fortæller James Dixon.

Sammen med kolleger fra University of Colorado i Boulder har James Dixon udviklet en GIS-model (Geographic Information System), som hjælper gletscherarkæologer til at lokalisere de steder, hvor der er størst sandsynlighed for at gøre arkæologiske fund.

Den nyudviklede GIS-model har fået navnet Mapis (Modeling Archaeological Potential of Ice and Snow), og den er nu blevet finjusteret på to ture i felten i Alaskas Wrangell-St. Elias National Park and Preserve.

»Vi fodrer modellen med relevante oplysninger om tidligere bopladser og naturlige mineralforekomster, som kunne tiltrække byttedyr, som igen tiltrak jægere. Oplysninger om let tilgængelige forekomster af stenarter, som var eftertragtede af fortidens jægere til f.eks. redskabsfremstilling plottes også ind i modellen, og det samme gør oplysninger om vandressourcer,« forklarer James Dixon.

Mapis blev som sagt testet i Alaska, og det førte til fem forhistoriske fundsteder.

Genstandene herfra er fra 2880 f. Kr. - 370 f. Kr., og den ældste er et stykke sene, som har været brugt til at fastgøre en spids til et skaft. Et andet fund er spydspidser af gevir med et lille mærke indgraveret i den ene, der angiver, hvem ejeren af spydspidsen var. Tre pile blev også fundet, og de er med høj sandsynlighed lavet af træstave snarere end af smågrene eller unge tynde træer.

De såkaldte aniuvat'er - særlige helårlige pletter af is på land, der ellers er isfrie om sommeren - er også et arkæologisk studie værd, viser erfaringerne fra Nordamerika.

Aniuvat'er findes i tusindtal, og hver sommer tiltrækker de store dyreflokke. Dyrene søger ud på isen for at slippe væk fra de mange insekter, der sværmer rundt over de varmere isfri landskaber.

James Dixon fortsætter: »Når dyrene søgte ud på en aniuvat, ja så fulgte jægerne efter. Derfor er der en større sandsynlighed for arkæologiske fund ved en aniuvat end andre steder. Og netop fordi aniuvat'ens is aldrig smeltede, blev jægernes tabte eller bortkastede genstande perfekt bevaret, da nye lag af is og sne lagde sig over dem.«