Fortællingen om det grønne Danmark smuldrer

30. september 2016 kl. 12:2647
Grøn omstilling
Illustration: MI Grafik.
Det er kortsigtet at lade udslippet af klimagasser stige – det går ud over den grønne industri, advarer professor og tidligere klimakommissær.
Artiklen er ældre end 30 dage

Kirsten Halsnæs, professor på DTU og en af de danskere, som har deltaget mest i arbejdet med rapporterne fra FN’s klimapanel, IPCC, er lige vendt hjem fra indiske Mumbai, da Ingeniøren fanger hende.

»Der er bare oversvømmelser hele tiden,« siger hun for at understrege, at klimaforandringerne i vid udstrækning allerede er her, og at de ikke kun handler om temperatur­rekorder og mindre arktisk is.

Kirsten Halsnæs besøgte små industrivirksomheder for at hjælpe dem med at tilpasse sig følgerne af regnskyl, der sender op til 150 mm vand ned fra himlen på få timer.

Håndtering af regnvand er et af de områder, hvor danske virksomheder står stærkt, godt hjulpet af et mange­årigt fokus herhjemme på grønne teknologier. Kirsten Halsnæs frygter, at det bliver sat over styr, når regeringen lægger op til et øget CO2-udslip.

Uforståeligt og dumt

»Det er uforståeligt og dumt, når vi samtidig skal leve af at sælge mere sofistikerede teknologier,« siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tidligere klimakommissær og konservative klimaminister Connie Hedegaard, nu formand for den grønne tænketank Concito, kritiserer også det danske fokus på kortsigtet vækst.

»Vi har haft fire vækstpakker i træk, både under den nuværende regering og under den tidligere SR-regering, som har haft én ting til fælles, nemlig at de øgede CO2-udslippet,« påpeger hun.

»Det er klart, at vi ikke år efter år kan blive ved med at glemme klimaet i de store økonomiske pakker og så regne med, at det ikke får konsekvenser på et eller andet tidspunkt.«

Vi har noget at vise frem

Connie Hedegaard fremhæver, at også den nuværende regering rejser rundt med en grøn fortælling om, at Danmark har haft vækst, uden at CO2-udslippet er steget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er tit, vi tror, at vi er verdensmestre, hvor vi måske ikke er det. Men når det gælder den grønne omstilling, er det ikke bare noget, vi selv siger. Der kommer udenlandske delegationer til Danmark i stort tal for at se, hvad vi har gjort. Vi har noget at vise frem. Det har taget lang tid og kostet mange penge at opbygge det,« siger hun. Også hun har bidt mærke i de kedelige vejr- og klimafænomener, som 2016 har budt på.

»Det burde ikke være muligt, at vi kan tale om, hvad vi skal leve af frem mod 2025, uden at vi som noget helt naturligt har klimadiskus­sionen integreret i det,« siger hun.

Ministeren fastholder

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt fastholder, at regeringens plan gavner den grønne omstilling og henviser især til afskaffelsen af PSO-afgiften, der finansierer grøn strøm.

‘Ved at afskaffe PSO-afgiften vil vi få billigere el. Det vil gøre det mere attraktivt at bruge el fra f.eks. vindmøller og solceller frem for fossile brændsler. Regeringens forslag vil dermed understøtte 2050-målet om fossil uafhængighed,’ argumenterer han i en mail til Ingeniøren.

47 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
48
2. oktober 2016 kl. 14:27

Som du ved har gartnerne takket nej, fordi de (ligesom alle andre) ikke tror en klap på dine luftkasteller.
Forøvrigt er el-effekten af Siemens kompressorer ret uinteressant når vi i debatten snakker varmeydelse.

Nu er det jo ikke mine luftkasteller. Men referencer i Gøteborg hvor Bofors har meget store varmepumpeanlæg, på Statoil raffinaderier hvor Siemens har installeret sådanne meget store anlæg osv osv.

At det så sættes sammen med store luftkølere sammen med Siemens store kompressorer som også er kendt teknologi. Her et 3 Mw norsk luftanlæg som er i drift sammen med et ammoniakanlæg se https://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.php?pid=670&fullsize=1 Det er så godt nok min ide. Men at det skulle være luftkasteller, det har jeg lidt svært ved at se.

For nu er det at køle luft jo en endog meget kendt teknologi som har været brugt de sidste 50 år, til at køle bygninger og køle- og frysehuse og er også kendt ved luft/vand varmepumper i mindre skala. Store bygningskomplekser under sydens sol her er 10 - 20 Mw køleanlæg jo ikke uhørt. Hvorfor i himlens navn skulle man ikke kunne køle udeluft i danmark under præcis de samme konditioner.

Eller der må altså være et eller andet som går galt i Odense. Man må da netop i Odense vide havd strøm fra et halmkraftværk koster, og så kan vel også regne på gænge varmepumpesystemer som køler luft. Så kan det vel ikke være så svært at regne ud hvor meget varme halmen kan omsættes til via store varmepumpesystemer.

47
2. oktober 2016 kl. 13:56

Tåbelig argumentation men helt det sædvanlige:
Hvis ikke energistyrelse,syddansk universitet ,ålborg etc har sagt OK, findes det ikke.

En henvisning til de konkrete, i drift værende, anlæg til varmeproduktion i Danmark er altså tåbelig i dit Univers ? Hvorfor vil du ikke forholde dig til de anlæg der allerede er i drift og økonomien i dem ?https://www.innoterm.dk/files/7613/8079/7020/Artikel_VP_kraftvarmeanlg.pdfhttps://www.ve.dk/images/energivisionen/energivision_2014_baggrundsnotat_fjernvarme_storevarmepumper_og_solvarme.pdf

46
2. oktober 2016 kl. 13:50

Som du ved har jeg jo tilbudt gartnerne i Odense et 400 Mw varmepumpeanlæg som køler store luftmængder og som er i samdrift med et halmkraftværk. Varmepumpen vil blive opbygget omkring store Siemens kompressorer. Ps. Den største Siemens kompressor er på 65 Mw el-effekt.

@Niels Som du ved har gartnerne takket nej, fordi de (ligesom alle andre) ikke tror en klap på dine luftkasteller. Forøvrigt er el-effekten af Siemens kompressorer ret uinteressant når vi i debatten snakker varmeydelse.

44
2. oktober 2016 kl. 13:04

</p>
<p>Sikkert - men der findes p.t. ikke så store store varmepumper i DK.
Omkring 4 MW er det største og de nævnte ca 1,5 MW altså normalen eller gennemsnittet.

Tåbelig argumentation men helt det sædvanlige: Hvis ikke energistyrelse,syddansk universitet ,ålborg etc har sagt OK, findes det ikke. Den store varmepumpe i Gøteborg har en el motor på 40 MW,men iøvrigt vil en reaktor til ca5000 kr per kW være den eneste rigtige løsning for dem der kan og vil.

42
2. oktober 2016 kl. 12:40

I januar i 2014, 2015 og 2016 ydede vindmøllerne i gennemsnit henholdsvis 2,7 GW, 2,1 GW og 1,9 GW.

Med vind til opvarmning ville vi nok være kommet til at fryse i januar 2016.

Per ultimo juni var de tilsvarende ydelser 1,60 GW, 1,66 GW og 1,39 GW. En nedgang på 12% fra 2015 til 2016.

41
2. oktober 2016 kl. 12:12

Det gik ikke så godt for dig Hr Hansen
Gennemsnitsstørrelsen på "store" varmepumper i Fjernvarmesystemet er omkring 1,5 MW
<a href="https://www.ve.dk/images/energivisionen/ene..">https://www.ve.dk/images…;.
Økonomien er tvivlsom
<a href="https://ing.dk/artikel/nu-etableres-10-sto..">https://ing.dk/artikel/nu…;.
Selv hvis Danmark kunne beslaglægge en stor del af verdensproduktionen, så er et mere realistisk bud dermed 150 år.
Hvis ellers økonomien gjorde det muligt
<a href="https://www.innoterm.dk/files/7613/8079/702..">https://www.innoterm.dk/…;.

NU har Siemens jo meget store kompressorer i drift som varmepumper ved Raffinaderier og Kemiske industrier og det er umiddelbart til at forudsige prisen på store anlæg f.eks. i Odense. OG Siemens, ALFA Laval mf. kan jo uden problem sammen med et projektfirma lave anlægget.

Som du ved har jeg jo tilbudt gartnerne i Odense et 400 Mw varmepumpeanlæg som køler store luftmængder og som er i samdrift med et halmkraftværk. Varmepumpen vil blive opbygget omkring store Siemens kompressorer. Ps. Den største Siemens kompressor er på 65 Mw el-effekt.

Siemens kompressorproduktprogram se https://www.energy.siemens.com/hq/pool/hq/compression/downloads/Portfolio_Compressor_EN.pdf

40
2. oktober 2016 kl. 11:52

Hvis vi snakker kernekraft, vil der mindst gå 10 år før kraftværkerne er oppe at køre.

Lad nu være med at blande kernekraft ind i debatten. Det bliver alligevel aldrig aktuelt i Danmark.

I øvrigt synes jeg det lyder som en mærkelig ide at bruge så små varmepumper som 1.5MW i f.eks. København. Her må det være billigere at bruge varmepumper på flere hundrede megawatt

Sikkert - men der findes p.t. ikke så store store varmepumper i DK. Omkring 4 MW er det største og de nævnte ca 1,5 MW altså normalen eller gennemsnittet.

39
2. oktober 2016 kl. 11:41

Selv hvis Danmark kunne beslaglægge en stor del af verdensproduktionen, så er et mere realistisk bud dermed 150 år.

Hvis vi snakker kernekraft, vil der mindst gå 10 år før kraftværkerne er oppe at køre. Mon ikke produktionskapaciteten kan nå at blive skruet op, så varmepumperne kan være klar, når kraftværkerne er det? Man rejser heller ikke bare sådan lige en mangedobling af antallet af vindmøller, så også hvis man går VE vejen vil der være tid til at øge produktionskapaciteten for varmepumper.

I øvrigt synes jeg det lyder som en mærkelig ide at bruge så små varmepumper som 1.5MW i f.eks. København. Her må det være billigere at bruge varmepumper på flere hundrede megawatt.

38
2. oktober 2016 kl. 11:27

Store Siemens kompressorer til meget store varmepumper (>200 mw) her er der 18 Mdr. levering og enten skal der laves store luftkøletårne eller havvandskøling som uden problem kan laves imens Siemens laver kompressoren.

Eh. Eh. Vi snakker varmepumper til at levere fjernvarme. De har ikke brug for køling. De skal bruge varme. Havvand har det problem, at det kan fryse, så hvis du vil bruge det som varmekilde, skal du have fat i bundlagene, hvor vandet altid er 4 grader varmt. Traditionelle køletårne, hvor vandet drypper ned, er uegnede til formålet.

37
2. oktober 2016 kl. 10:48

Store Siemens kompressorer til meget store varmepumper (>200 mw) her er der 18 Mdr. levering og enten skal der laves store luftkøletårne eller havvandskøling som uden problem kan laves imens Siemens laver kompressoren.</p>
<p>Så vel 5 år kan det uden problem være udrullet.

Det gik ikke så godt for dig Hr Hansen Gennemsnitsstørrelsen på "store" varmepumper i Fjernvarmesystemet er omkring 1,5 MWhttps://www.ve.dk/images/energivisionen/energivision_2014_baggrundsnotat_fjernvarme_storevarmepumper_og_solvarme.pdfØkonomien er tvivlsomhttps://ing.dk/artikel/nu-etableres-10-store-varmepumper-i-fjernvarmen-181079Selv hvis Danmark kunne beslaglægge en stor del af verdensproduktionen, så er et mere realistisk bud dermed 150 år. Hvis ellers økonomien gjorde det muligthttps://www.innoterm.dk/files/7613/8079/7020/Artikel_VP_kraftvarmeanlg.pdf

36
2. oktober 2016 kl. 10:35

Er du så i stand til at svare på spørgsmålet?

Store Siemens kompressorer til meget store varmepumper (>200 mw) her er der 18 Mdr. levering og enten skal der laves store luftkøletårne eller havvandskøling som uden problem kan laves imens Siemens laver kompressoren.

Så vel 5 år kan det uden problem være udrullet.

35
2. oktober 2016 kl. 10:24

Jeg mener at huske den samlede varmeeffekt til fjernvarmenettet var 32 Gw hvis man tog og opsummerede Dansk Fjernvarmes excel statistik for 2010, men det var så inkl. spids- og reservelastkedler.</p>
<p>Samlet 10 Gw vil givet være et godt bud på hvor meget effekt det samlede fjernvarmesystem skal ydes for at en betydelig del af varmeforsyningen kan ske ved varmepumper.

Og ? Er du så i stand til at svare på spørgsmålet? Hvor mange varmepumper skal der til ? Og hvor lang tid vil det tage med den nuværende produktionskapacitet på verdensmarkedet ?

34
2. oktober 2016 kl. 10:07

Prøv lige at finde lommeregneren frem og se hvor mange varmepumper der skal til for at erstatte den nuværende termiske effekt, og så kom med et bud på tidshorisonten med den nuværende produktionskapacitet for store varmepumper

Jeg mener at huske den samlede varmeeffekt til fjernvarmenettet var 32 Gw hvis man tog og opsummerede Dansk Fjernvarmes excel statistik for 2010, men det var så inkl. spids- og reservelastkedler.

Samlet 10 Gw vil givet være et godt bud på hvor meget effekt det samlede fjernvarmesystem skal ydes for at en betydelig del af varmeforsyningen kan ske ved varmepumper.

32
2. oktober 2016 kl. 09:08

Hvad vil du fyre med i kraftvarmeværkerne? Vel ikke olie, naturgas eller kul? Husk vi snakker en fossilfri verden. I den vil der kun være affald tilbage til at fyre i kraftvarmeværkerne.

Varmepumper og vand til at gemme varmen i er den oplagte løsning til fjernvarmeproduktion sammen med møller.

Der kan gemmes meget store effekter møllestrøm i termiske varmelagre ved høje temperaturer se https://www.aalborgcsp.com/business-areas/thermal-energy-storage-tes/high-temperature-steam-storage/

Ved at bruge et lands affald som katalysator til at genvinde strømmen 100 % efter princippet her https://www.nhsoft.dk/work/FG26/Jan/termisk.pdf kan store effekter gemmes og genvindes og reelt kun bruge et lands affald til at yde hele landets el-produktion sammen med møller.

31
2. oktober 2016 kl. 08:21

Men hvad værre er så vil Atomværkerne udhule al kraftvarme godt og grundig

Hvad vil du fyre med i kraftvarmeværkerne? Vel ikke olie, naturgas eller kul? Husk vi snakker en fossilfri verden. I den vil der kun være affald tilbage til at fyre i kraftvarmeværkerne.

I kan lige så godt indse, at hvis kernekraft skal gøre os fossilfrit, så skal der være så mange kernekraftværker, at nogle af dem ikke kan udnyttes fuldt ud. Ligeledes er der kæmpe problemer med at levere strøm i en fossilfri verden uden kernekraft. Det sker så ofte, at der ikke er nok vind i hele Europa, at vi skal have andre væsentlige kilder til strøm. Sol levere kun om dagen, og der er ikke vandkraft nok til at klare behovet i de vindstille nætter.

Kommer landtransporten over på el, skal vi bare have bilejerne til at lade om natten, og så vil der ikke være meget tilbage af udsvinget i elforbruget hen over døgnet. Det kræver så, der laves ændringer til elnettet, således at man kan styre, hvilke elbiler der lader hvornår. Det ser alt andet end trivielt ud at få det til at falde på plads. Det ville være en god ide, hvis man begyndte at eksperimentere med det nu, for problemet er ikke bare teknisk. Vi skal også vide, hvordan forbrugerne vil reagere på at skulle fortælle, hvornår de næste gang skal bruge bilen, og hvor langt de skal køre. Vil de det, eller vil de hellere betale en højere pris for deres el?

30
1. oktober 2016 kl. 23:58

Dette svarer til 23 GW. Temmelig præcis lig med det danske effektforbrug på 723 PJ/år (2015) som udtrykt i GW bliver til 23 GW. Det tyske elforbrug er i gennemsnit ca. 55 GW.

Så biomassen rækker langt fra, hvis vi vil være "fossilfrie"

29
1. oktober 2016 kl. 23:25

Lad os forudsætte at max. vinterbehov er 8 GW og min. sommerbehov er 4 GW

Det giver ikke mening at dimensioner for atomkraft ud fra en maksværdi om vinteren og en minværdi om sommeren. Det giver heller ikke mening at dimensionerer ud fra et samlet dansk forbrug, uden at opfører nogle ordentlige forbindelser mellem Jylland og Sjælland...

Selv om vinteren falder nattebehovet til værdier der minder meget om nattebehovet om sommeren. Forskellen på en vintermåneds maksværdi og en sommermåneds maksværdi er ca. 500 MW, forskellen på minværdierne er ca 300 MW...

Første tal er min og andet tal er maks, data er forbrug for DK-vest 2015. Januar 1543 MW 3343 MW Februar 1647 MW 3273 MW Marts 1554 MW 3044 MW April 1447 MW 3039 MW Maj 1365 MW 2973 MW Juni 1352 MW 2956 MW Juli 1342 MW 2849 MW August 1309 MW 2856 MW September 1398 MW 2968 MW Oktober 1457 MW 3135 MW November 1486 MW 3326 MW December 1490 MW 3342 MW

Ud fra disse tal giver det ikke mening at have mere end 1500-1600 MW (+ det man forventer at grundlasten stiger med i den periode der går før værkerne er opført) atomkraft installeret i Vestdanmark, hvis man forventer en kapacitetsfaktor omkring 90 %... Hvem skal leverer resten af effekten og hvem skal stå som primær backup?

28
1. oktober 2016 kl. 23:12

Hvis man gør det; så vil de svenske skove sammen med importeret biomasse kun være en dråbe i havet – OK en stor dråbe, men kun en dråbe.

Ja den supplerede el som skal ydes a-værkerne når de ikke kan leverer hele behovet er en ting som vil lægge betydelig beslag på biomassen. Men hvad værre er så vil Atomværkerne udhule al kraftvarme godt og grundig, når de kører baseload, og fjernvarmeværkernes el-produktion fra fjernvarmeproduktionen er overvejende ubrugelig i konkurrance med baseloadværkerens tunge kapitalomkostninger som taler for en høj 'konkurrencetærskel' i aværkernes favør.

Og varmepumper ved fjernvarmebyerne som efterspørger strøm når behovet er maksimal i de kolde vintermåneder hvor tilmed de nordiske vandmagasiner er ved at løbe tomme, og a-værkernes grundlast langt fra rækker til det basale el-behov i nettet det går det hele meget umulig ved a-løsningen.

27
1. oktober 2016 kl. 22:55

@ Niels Hansen

Lad os forudsætte at max. vinterbehov er 8 GW og min. sommerbehov er 4 GW Derudover forudsætter jeg at kernekraft-reaktorer vil ligge stille for brændselsskift etc. en sommermåned årligt – Gennemsnitligt og på skift mellem forskellige reaktorer. På den måde vil ca. 20 % af den producerede kraft være overflødig eller ikke produceret. (Jeg tegnede nogle parabler)

Et slag på tasken er at 67 % af omkostningerne ved kernekraft er fixed costs (anlæg og forrentning) På den måde vil det økonomiske tab ved overflødig kapacitet blive sådan 14 % af det man kunne have fået ved at køre grundlast til samme pris hele året. Egentligt er det ikke så forfærdeligt. Jeg har ikke forsøgt at vurdere at om sommeren er tysk solenergi relativt billigere og tilsvarende for norsk vandkraft.

Derudover kan jeg ikke fremhæve nok: Danmark er et lille land og at det er urealistisk ikke at vurdere den europæiske situation. Hvis man gør det; så vil de svenske skove sammen med importeret biomasse kun være en dråbe i havet – OK en stor dråbe, men kun en dråbe. Denne dråbe vil kræve megen infrastruktur – måske bliver det en dyr dråbe.

26
1. oktober 2016 kl. 21:50

I 2015 var det danske energiforbrug (indenlandsk NB!) 723 PJ. Vind + sol tegnede sig 53 PJ. 7,3%.</p>
<p>En verdensøkonomi baseret på vind, sol og vandkraft er og bliver nonsens. Biomasse kan yde et tilskud, jeg ved ikke hvor stort, men med sikkerhed langt fra nok.

Konklusion: Uden atomkraft og uden styr på befolkningstilvæksten er det simpelthen meningsløst at ofre kræfter på den "grønne omstilling".

Ifølge dette link (energi- og olieforum), stod atomkraft for ca. 4 % af verdens energiproduktion i 2014...https://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/globalt-energiforbrug

Hvornår kommer atomkraftindustrien i gang, hvis den skal have bare lidt markedsandel?

Det vigtigste er at få hele transportsektoren over på el, så kan vi altid bagefter diskuterer om energien skal komme fra sol, vind, vand, biomasse eller atomkraft... Bare vi går væk fra kul, olie og naturgas...

24
1. oktober 2016 kl. 20:14

Dvs. Trætilvæskten i de Svenske skove via effektive kraftværker og de norske vandmagasiner kan yde el-produktion som svarer til 26 % af de 4 landes el-behov som ved en kraftig udbygning med møller og solceller vel ikke er helt urealistik at få til at spille, netop fordi møllerne yder stor produktion i vinterhalvåret hvor vandmagasinerne er på sit minimum.

OK. Nu har du leveret strøm til de danske, tyske, svenske og norske forbrugere, men hvad med de spanske, franske, italienske og engelske forbrugere? Hvad med resten af energiforbruget? El udgør kun en mindre del af vores energiforbrug. Hvis vi skal have CO2 forureningen ned, så skal vi også have en løsning på de andre problemer. Det dutter ikke med løsninger, der kun dækker et lille hjørne af problemet. Hvis vi skal have en kernekraft og fossilfri energiforsyning, skal der laves planer, der dækker meget større områder end en del af Nordeuropa. Der er masser af andre ting, vi gerne vil bruge biomasse til, hvis skal have en olie og kulfri verden. Jeg kunne nævne plastik, trækul til højovne, cementproduktion og transport, og du vil bruge al biomassen på el.

Hvis det skal lykkes med en olie og kulfri verden, skal det være naturligt, at sende strøm fra Nordeuropa til Afrika eller Sibirien. Du skal også regne med et markant højere forbrug af el end i dag, for jeg kan ikke se noget alternativ til varmepumper til opvarmning og elbil til vejtransport.

23
1. oktober 2016 kl. 16:51

Konklusion: Uden atomkraft og uden styr på befolkningstilvæksten er det simpelthen meningsløst at ofre kræfter på den "grønne omstilling".

Vi mangler stadig et svar på hvor skal Backuppen til A-værkerne komme fra. Effektforbruget i Dk går fra 2,6 Gw en sommernat til 6 Gw et vinterdag når forbruget i dagtiden er størst. Når a-værkerne er forholdsvis bekostelige ved etablering så skal de have mange produktionstimer som igen bevirker at der skal en del kapacitet lægges ud på spidslastværker som ved en fossilfri løsning nødvendigvis skal virke ved biomasse.

Og variationerne i vandmagasineres vandindhold som netop er mindst i vinterhalvåret hvor strømforbruget er størst taler imod a-kraft, eller at atomkraften vil lægge beslag på en forholdvis stor del biomasse for at yde en region fossilfri strømproduktion.

Et tankeeksperiment:

I de svenske skove er der en årlig tilvækst på 100 mio m3 træ. Ved 2 Mwh/m3 repræsenter den Svenske skovtilvækst 200.000.000 Mwh energi. se https://www.trae.dk/leksikon/sverige-skove-og-skovbrug/

Sammen med et lands affaldsproduktion vil den Svenske årlige skovtilvækst kunne yde omkring 100 Twh el i effektive kraftværk som kun yder den strøm, der reelt er brug for i el-nettet.

Alene de Norske vandmagasiner indeholder når de er fulde vand til 120 Twh el-produktion.

Det samlede tyske el-forbrug var i 2013, 570 Twh.

Det Danske 32 Twh, det Svendske var 133 Twh og det Norske var 120 Twh. Samlet 850 Twh el-forbrug.

Dvs. Trætilvæskten i de Svenske skove via effektive kraftværker og de norske vandmagasiner kan yde el-produktion som svarer til 26 % af de 4 landes el-behov som ved en kraftig udbygning med møller og solceller vel ikke er helt urealistik at få til at spille, netop fordi møllerne yder stor produktion i vinterhalvåret hvor vandmagasinerne er på sit minimum.

22
1. oktober 2016 kl. 14:46

I 2015 var det danske energiforbrug (indenlandsk NB!) 723 PJ. Vind + sol tegnede sig 53 PJ. 7,3%.

En verdensøkonomi baseret på vind, sol og vandkraft er og bliver nonsens. Biomasse kan yde et tilskud, jeg ved ikke hvor stort, men med sikkerhed langt fra nok.

I FN.s "Arab Human Development Report, 2009 p. 2 kan man læse:

Population pressures: according to UN estimates, the Arab countries will be home to some 395 million people by 2015 (compared to about 317 million in 2007, and 150 million in 1980).

For begge de to perioder 1980-2007 og 2007 -2015 finder manen fordoblingsperiode på 25 år.

I Indien og Afrika opererer man med lignende størrelser.

Konklusion: Uden atomkraft og uden styr på befolkningstilvæksten er det simpelthen meningsløst at ofre kræfter på den "grønne omstilling".

21
30. september 2016 kl. 23:17

Vi kan reducere udslip og samtidig få en bedre infrastruktur , uden alle de gener nuværende trafik giver os, og meget billigere . Indtil 2012 blev der forsket på et nyt transportsystem , ligesom i de foregående ca.25 år, hvor systemet blev opfundet. Det blev stoppet, da DTU fussionerede med Ballerup Ingeniørhøjskole, og den længe ventede politiske opbakning til at fortsætte forsvandt. Der er nu ingen forskning i nye systemer . Systemet er RUF ( Rapid Urban Flexible) , der kører direkte på strøm på Monorail og på batteri på alm. lokale veje. Energiforbruget er under 1/3 af normale batteribiler. Så kan vi bedre klare os med El og ingen udledning.

20
30. september 2016 kl. 20:46

Den grønne fortælling i Connie Hedegaards version har flere andre lig i lasten, der i omfang er på størrelse med klimavirkningerne af den nuværende regerings planer eller en del større. Jeg kan ikke lade være med at se fornuften i den metode, Danmarks Statistik (sammen med andre landes statistiske kontorer) anvender i opbygningen af grønne nationalregnskaber. Således hedder det i DST-Analysen 'Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013' (november 2015) på side 9: "Grønt nationalregnskab opgør alle udslip forbundet med danske økonomiske aktiviteter OG BIOMASSE."

Resultat: For 2013 skal der oveni den af energistyrelsen viste udslipsmængde af CO2-ækvivalenter på 53,7 mio. tons lægges 35,9 mio. tons som udslip fra 'international transport m.v'. og 15,3 mio. tons som udslip fra 'biomasse anvendt som brændsel'. Man kan også nøjes med at se på de fire (!) mio. tons som er udslip fra biomasse-afbrænding i husholdningerne - for at se at de fire ekstra mio. tons fra regeringens skæverter kan måle sig med andre, næsten kriminelle undladelser af, at beregne de faktiske udslip. Oplyst enevælde? Skønt ville det være. Her handler det om anti-oplysning eller det en journalist har kaldt for 'Mørkelygten', der oplyser med halve vinde. Hvem tør først blinke med øjnene? Og dernæst fortælle sandheden om, at CO2-neutraliteten i Danmark og dens byer ligger langt ude i fremtiden. Hvis den overhovedet kan opnås - biomasse-afbrænding giver umiddelbart en større CO2-gæld!

19
30. september 2016 kl. 20:27

Mnjoe? Men. Vi havde dog "Stålvalseværket". Som nu er lukket.
Det brugte vist enorme mængder energi!?

I 2007 stod Ålborg Portland for 44% Ålborg Kommunes energiforbrug som i alt udgjorde 36.370 Tj.

Ålborg Portland brugte altså 16.000 Tj eller 4,45 TWh i 2007.

Til sammenligning brugte Stålvalseværket 500-550 GWh el, iflg denne artikel fra 1999, som i primær energi nok svarer til et forbrug på ca 1,5 TWh.

Ålborg Portland brugte altså 3 gange så meget energi i 2007 som Stålvalseværket brugte i 1999, og lur mig om ikke Ålborg Portlands energiforbrug er steget med mindst 33% siden Stålvalseværkets energiforbrug var på det højeste. .

</p>
<ul><li>samt et antal skibsværfter, somn sikkert også brugte en del!(?).

... og som i dag er fuldt beskæftiget med at lave vindmøller og fundamenter i stedet.
18
30. september 2016 kl. 20:15

På samme måde spørger jeg:
Hvordan kan man bedst bekæmpe udslippet af drivhusgasser?
De fleste, de ved det.
Alt for mange, de tør ikke engang tænke det.

Alt for mange, er lt for bangefor at forkaste højrefløjen af Verdens politik!

Højrefløjen sender udfordringerne videre til de kommende generationer!!! Deres nuværende personlige ben være vigtigere end deres børns, børnebørns og efterkommeres liv!??

Well! Hvis man har "overlevet" et Europæisk embedsmandsvælde. Hvor det, åbenbart, er en fordel, tidligere at have været formand/bestyrelsesformand for store økonomiske interesser. Så findes der ingen grænser for avancementmulighederne fremover!!!!

  • Korruption Pays! Big time! :-((
12
30. september 2016 kl. 17:24

En student i Tanzania skulle præsentere et eksamensprojekt. Hun havde projekteret en omfartsvej for en by hvor den gennemgående trafik var en stor udfordring. Til sidst blev hun spurgt om hun så ville anbefale at dette projekt blev realiseret. Til alles overraskelse svarede hun: ”Hvis formålet er at redde menneskeliv bør pengene bruges til at bekæmpe koleraen!”

På samme måde spørger jeg: Hvordan kan man bedst bekæmpe udslippet af drivhusgasser? De fleste, de ved det. Alt for mange, de tør ikke engang tænke det.

11
30. september 2016 kl. 16:12

Vi er verdensmestre i nicher. Vi skal brande vores land og gå foran og vise vores lands løsninger frem og sige. Se, det fungerer i praksis i et helt land!

Meget enig. Problemet er netop at vi har en regering, der af uransagelige grunde gør alt for at mainstreame vores økonomi. Monstro det er for at få den til at passe ind i de gængse markeds-modeller?

9
30. september 2016 kl. 15:46

@ Jens Pedersen Kik lige på det verdenskort du henviser til. Frankrig og Sverige ligger lavest blandt industrilande. Mon ikke vi ved hvorfor.

7
30. september 2016 kl. 15:10

"Grøn vækst" var i 2009 en plan fra Venstre. Det er meget længe siden. Vi har en regering der har skyklapper på og og ikke magter / tør løfte blikket og se fremad! Jeg stemte selv på et parti der støtter den nuværende regering sidst og jeg må bare sige - det er sidste gang. Skandale på skaldale. Jeg nævner i flæng for der er nok flere jeg glemmer: Elbilerne og lettelsen af afgiften for ICE biler. Antibiotika sagen (Ikke overraskende, da vi har en postfaktuel fødevareminister der ikke anderkender, at bredspektret antibiotika giver resistente bakterier) Nu oplæg til brud på det brede energiforlig fra 2012 i forbindelse med aflysning af de kystnære havmøller. PSO historien der er det rene opspind. Vi skal ikke afskaffe PSO afgiften, blot justere den lidt som de også har gjort i Tyskland. Det er hårde ord men jeg mener at det er visionsløst og at de er nogle tøsedrenge.

Hvad med at genopfinde det gamle "Made in Denmark" brand?

Det kunne i retning af "Made in Denmark - Sustainable" eller noget i den retning. Find selv på andre varianter. Vi er verdensmestre i nicher. Vi skal brande vores land og gå foran og vise vores lands løsninger frem og sige. Se, det fungerer i praksis i et helt land!

Det er mangel på udsyn og visioner og absolut håndører hvad det koster det danske samfund, at vi skal betale lidt i PSO afgift, i forhold til den gevinst vi har haft og kan få i fremtiden, ved at gå foran og vise vejen. Det kommer til at blive investeret enorme summer i grøn omstilling verden over i den kommende årtier og vi er i position til at profitere af dette. Vi er stærke på så mange områder der bliver meget brug for i denne omstilling. Det er dem vi skal udvikle og vi kommer til at klare om glimrende i fremtiden. Vi har bare en regering der er ved at køre det hele ad Polen til. Lad os få det valg.

6
30. september 2016 kl. 14:53

Mig bekendt har de fleste andre lande i den vestlige lande stadig produktion, som kræver meget energi.

Vi har aldrig haft ret meget produktion i Danmark, som har krævet meget energi, og det vi har haft, har vi sjovt nok ligeså meget af nu som før.

Et eksempel er Ålborg Portland.

Faktisk er der tegn på at vores andel af energiintensiv erhverv vil stige, takket være vore lave energipriser og CO2-lette elproduktion.

Eksemplet er her Apple's kommende servercentral.

Derimod har vores store outsourcing-bølge til Asien, som primært forløb i 90erne og første halvdel af 00'erne, været direkte årsag til at jeg (og mange andre danskere, så vel som andre europæere og USA'nere) har indløst langt over 100 flybilletter mellem Danmark og Kina, samt at energiforbruget til fragt-fly og fragt-skibe er vokset markant.

Sidstnævnte er forøvrigt et forbrug, som i uforholdsmæssig høj grad tillæges den danske energistatistik, fordi verdens største containerrederi er registreret i Danmark.

5
30. september 2016 kl. 14:32

Det er primært opnået ved, at meget produktion og transport, som kræver meget energi, er placeret i udlandet, og der er skabt stor vækst i erhverv med mindre energiforbrug såsom salg, administration, forskning og konsulentbistand.

Lars - det kan måske forklare lidt af årsagen til at vores faktiske energiforbrug er faldet med 10% fra 830 Pj til 750 Pj, i løbet af de sidste 20 år.

Men hvordan forklarer det at vores CO2-udledning fra energiforbrug, i samme periode, er faldet med 33 % fra 60 Mt til 40 Mt ?

2
30. september 2016 kl. 13:31

Jeg tror nu at de der 40% vindmøllestrøm også har givet et bidrag. Og vi kan bygge huse der nærmest ikke kræver energi til opvarmning. Det kunne vi ikke i halvfjerdserne.

1
30. september 2016 kl. 13:27

Det er korrekt, at Danmark har haft vækst, uden CO2-udledningen er steget. Der fortælles bare meget lidt om, hvordan det er opnået.

Det er primært opnået ved, at meget produktion og transport, som kræver meget energi, er placeret i udlandet, og der er skabt stor vækst i erhverv med mindre energiforbrug såsom salg, administration, forskning og konsulentbistand. Ikke mindst er konsulenter fra konsulenthuse som Goldman Sachs og McKinsey dyre men kræver ikke ret meget energi, mens Mærsk skovler penge ind fra skibe langt fra Danmark, og andre virksomheder har flyttet sin produktion til bl.a. Østeuropa, Afrika og Asien.

Den globale udledning af CO2 reduceres ikke af, at dansk produktion og skibsfart flyttes til udlandet. Tværtimod forøges den samlede udledning af CO2, hvis dansk produktion flyttes til lande, hvor vedvarende energi og energibesparelser er mindre udbredt.

Kirsten Halsnæs' udsagn om, "vi samtidig skal leve af at sælge mere sofistikerede teknologier" har intet at gøre med reduktion af den danske udledning af CO2. Tværtimod er det en erkendelse af et ønske om gode indtægter fra andre landes aktiviteter. Dansk økonomi kan endda få dobbelt gavn, hvis der opnås en besparelse ved flytning af produktion til andre lande, som dernæst køber danske produkter til reduktion af CO2-udledningen fra bl.a. danskejede fabrikker, containerterminaler, skibe m.m. Fra dansk side er SAS og Kastrup Lufthavn også fredet, så danske erhvervsledere og politikere fortsat kan rejse rundt i verden med rutefly og fremme egne interesser.