Fortæl os om dine erfaringer med private energiløsninger

Monterede solceller sidste år på taget af vores parcelhus. Målet var en besparelse på 5400 kWh første år, men årets resultat blev 6000+ kWh produceret på anlægget. 7.2 kW på taget i 2 sektioner af 14 og 10 mono-paneler oplagt S-SV med 20 gr taghældning og lidt skygge i rand-sæsonen. 2 x 3 kW invertere med ligelig fordeling - altså 2 sløjfer med 12 paneler på hver sløjfe. Driftsproblem med indkobling blev løst med et nyt jordspyd. Observation antyder at max-udnyttelsen ikke kan nåes med sorte paneler på et sort tag i høj sol og svag vind ... lavere temperaturer og frisk vind giver derimod tilstrækkelig afkøling til at begge invertere ramte max i slut juli og begyndelsen af august. Hele anlægget kostede kr. 96.000 ex montage, som jeg i hovedsagen selv har stået for, med venners hjælp. Der er ingen fancy ting på inverterne, hverken blæsere eller web-interfaces. Alle aflæsninger kommer fra DONG via ny såkaldt intelligent el-måler, som enten måler forkert eller også kørte den gamle lidt langsomt. Hvorfor går det forresten aldrig den modsatte vej, når man får nye ting?! Overvejer pt. hvad der skal erstatte vores 15 år gamle naturgasfyr ...

Dit bedste bud ved erstatning af gasfyret er sikkert jordvarme, hvor du selv leverer el via dine solceller. Næstbedste bud er pillefyr med stoker.

Vi skal lave jordvarme på en stor, gammel gård, men først til næste år, så vi først kan prøve at eksperimentere med fremløbet denne vinter.

Jeg håber at I får nogle brugbare indlæg. Enten har jeg overset resultatet af sidste gang 'jeres erfaringer', eller også blev der aldrig artikler ud af de mange indlæg?

Det ville være rigtig fint med nogle artikler om f.eks. jordvarme med både dimensioneringsteknik og udførsel i praksis, samt opnåede resultater. :-) Men også en masse andre anlæg/emner og alternative løsninger kunne være interessant læsning.

Hej Nicolai,

Der blev skam bragt nogle artikler såvel sidste efterår som i foråret - hvis du søger på ord som "jordvarme", "luft-til-vand-varmepumpe" osv, skulle de fleste af artiklerne meget gerne dukke op...

Dine forslag om dimensioneringsteknik og udførsel i praksis er i øvrigt taget til efterretning!

Mvh. Morten Lund (journalisten)

Vi bor på en firlænget ejendom med sorte ståltagplader med teglstensprofil på længerne,vi har badeværelse i den længe der støder op til stuehuset,og har ikke varme i det om sommeren,så normalt blir det temlig fugtigt i sommerens løb,i foråret prøvede jeg og skyde med et laser termometer på badeværelses gulvet,og den sagde 15 grader,så skød jeg op i kippen af laden og der sagde den 29 grader.så jeg har trukket et spiorør hele vejen rundt i kippen og ned i badeværelset,og sat en rørventilator over i den bageste bygning til en rumtermostat ,så når der er 19 grader så blæser den luft ned.Det har faktisk med den gode sommer holdt badeværelset tørt og lunt.Jeg fandt rør og blæser i dba ,for 1200 og solgte det resterende for ca.800. så det var et billig experiment der virker.Den teglstensprofil gør vel osse at overfladen er større,der skal ikke meget sol til før det kører.Jeg skal så bare lige have isoleret røret der går ned,da jeg tror det vil give kondens når kong vinter kommer.

Jeg havde oliefyr og brugte, til mit hus på 300 m3 opvarmet areal, ca 5500 ltr olie/år. Mit fyr trængte til udskiftning, og ejendommen lå udenfor kollektiv varmeforsyningsområde. Mit grundareal er 12000 m2, hvoraf en del er et lavtliggende engareal.

Jeg fik installeret Jordvarmeanlæg august 2005. Anlægget består af 3 dele. Varmepumpen er en Thermia Diplomat 16 (svensk firma, som nu er købt af Danfoss). (Har fungeret tilfredsstillende, men i dag ville jeg lægge mere vægt på brugergrænsefladen - dvs muligheden for overvågning og indgreb i styringen) Jordslanger er på 600 m (3 sløjfer a 200 m, nedgravet ca 70 - 80 cm) . I fyringssæsonen ligger slangerne i grundvandet. Radiatoranlægget. Jeg har udskiftet nogle enkelte radiatorer til en større varmeflade. Derved kan leveres den nødvendige varme med en lavere radiatortemperatur, hvilken har en gunstig virkning på økonomien. (i dag ville jeg skifte endnu flere radiatorer for at få en endnu større varmeflade!) Økonomien. Jeg havde forventet en besparelse på ca. 30 %, men besparelsen ( i kroner) er nu snarere blevet det dobbelte. Mit olieforbrug på 5500 ltr svarer til ca 44000 kwh varmeenergi. Da min varmepumpe bruger ca 11000 kWh får jeg altså ca 33000 kwh gratisvarme halet op af jorden. I dagspriser er besparelsen knap 30.000 kr/år. (ca. 60%) - anlægsprisen var omkring 130000 kr.

Driften. Systemet har kørt helt problemfrit indtil nu (sept. 2013). Dejlig fri for tankbil og skorsten - der lugter ikke af olie, og varmepumpen er mere lydløs end et oliefyr. En ulempe er, at systemet er langsomtvirkende p.g.a. af den lave temperatur anlægget arbejder med. Man kan ikke sådan lige skrue op for varmen, hvis man opdager man småfryser. Den situation opstår typisk i overgangsperioderne, hvor man kun bruger varme om aftenen. I den situation er det godt at have en brændeovn. En anden ulempe (for miljøet) er, at man mister motivationen for yderligere isolering (!) – i hvert fald indtil videre. Min jordvarmehistorie er jo forholdsvis positiv - men det skal ikke opfattes som ubetinget anbefaling. Der er så mange ting der spiller ind (f.eks. at jeg har stort areal og meget vand i jorden), så vejen frem er at søge UVILDIG OG KOMPETENT information og rådgivning. Jeg søgte meget på nettet da jeg for 8 år siden skulle anskaffe mit anlæg. Bagefter kan jeg se at meget af det jeg fandt (og delvist troede på) hverken var kompetent eller uvildigt. I dag er det nok lettere at finde relevant information – men vær stadig kritisk med dine kilder.

Jeg har fået bygget et 2020-hus. Altså et velisoleret og tæt hus. opvarmningen blev konventionel fjernvarme. Fjernvarmen bliver i praksis kun brugt til opvarmning i vinterhalvåret. Resten af året er kun til brugsvand. Solceller på taget leverer el. Det vigtigste har været at vi har fået et stort udhæng mod syd (1½ meter) så vi ikke bliver svitset og kogt i varme indendørs om sommeren. Med den levere sol om efter og foråret er det super vigtigt, at vi har fået tag og almindelige vinduer der kan åbnet for at lufte ud og slippe af med overskudsvarme. Altså i meget store dele af året opvarmes huset af solvarme gennem vinduerne. Det er helt konventionelle metoder som udhæng(skygge) og vinduer der kan åbnes, der sikrer et behageligt indeklima, så huset ikke bliver overophedet. Genvex-anlæget kan ikke følge med til at køle (åben gennemstrømning).

...nu er jeg jo selv ovnsætter, men jeg vil i dette tilfælde ikke gøre reklame, men skrive om mine egne og helt private ovne

Da vi flyttede ind i vores lejlighed for 10 år siden, var det allerførste jeg byggede, nåja en god gammeldags kakkelovn :-) Altså sådan en med rigtige kakkler af keramik. Systemet er selvsagt baseret på akkumulation. lejligheden er på 110 m2, vi er på 2. sal og har et kold loft. Jeg tænder op en gang om morgen og en gang om aften. (Når det er rigtig kold, ellers er en gang nok) Jeg tænder op med 4 til 5 kg træ ad gangen. Hele forbrændingsprocessen er overstået på ca. i time. Resten af dagen afgiver ovnen den omsætte energi jævnt og på en meget behagelig måde. De gamle ejere brute EL som opvarmning, deres elregning var på ca. 35.000.- kroner (for 10år siden!) Vi betaler nu 4.500.- pr. anno og køber træ for ca. 5.000.- Alle elradiatorer er smidt ud. Huset er fra 1700 tallet og isoleringen er ikke en pot p... værd. Det samme har vi gjort på vores værksted. Der havde vi en EL-regning på 38.000.- Nu giver vi en brøkdel af det. Også der har vi smidt alle elradiatorer ud. Vi skal efterisolere loftet ;-) Hver gang man tænder op og der ligger sne på taget, går der få timer og man kan se hvor taglægterne ligger.... resten er snefrit.... Så der er helt klart masser at hente der!

Den strøm vi bruger, kommer fra vindkraft nu.

Vores ovne har en virkningsgrad på den anden side af 90%. Alle er glad og tilfreds. Ingen problemer med hverken sur røg, sod eller sure naboer. Skorstensfejeren tager ca. 1 hånd fuld sod ud af vores skorstene pr. år.

Jeg kan kun give Richard ret, har selv masseovn som jeg selv har sat, den reduceret vores fyringssæson med 2 måneder og vores pilleforbrug med 30%, ingen lugt, svineri eller sur røg og så er der en rigtig lækker varme ved en lun stenovn. Derudover har vi solfangere på taget (Velux den store pakke) lader på akkumuleringstanken. Varmtvands beholder med spiral og patron som lades op med kedlen i fyringssæsonen og med akkumuleringstanken i sommerperioden. Træpillerne til kedlen købes hos genfa. De problemer jeg har med mit pillefyr er i 90% af tilfældene fejl40 (glemt at lukke for magasinlåget, ikke fået styring sat i auto efter at have haft den i manuel etc ), der er ingen slagger og næsten ingen aske, kun et løst lag sod i kedlen som jeg fejer ned 3-4 gange på en fyringssæson.

Men det er tilsyneladende ikke alle der mener at det at fyre CO2 neutralt skal påskønnes :-)

Morten Zwergius beretter: - 6.000kWh solcellestrøm på 1 år - selv monteret solcelleanlæg Helt tilsvarende for mig. Bor i et betonhus fra 1969 med vandret tag (UNIC 119). Med brug af affald fra byggepladser EPS, ekspanderet polystyren (Flamingo), har jeg efterisoleret taget med 200 mm og indblæst granuleret EPS i krybekælderen. Min plan er at slukke for naturgasfyret og gøre huset CO2-frti. Vort el-forbrug på 1 år før solcellerne var 1700 kWh. På 10 md. har anlægget produceret 5500 kWh og jeg håber på, at differencen kan forsyne en el-gennemstrømnings-vandvarmer samt et luft-luft varme anlæg.

142 m2 solpaneler på knap 9KW. Tyndfilm amorf-silicium celler.

Huset er øst-vest vendt så derfor lidt ekstra celler. Systemet har kun været oppe siden midt juni-start af august, men har produceret lige over 2000KWh indtil nu.

Jeg har skiftet det gamle stråtag ud med tagpap og efterisoleret hele huset fra 0mm til nu 300-400mm rockwool. og 300mm polystyren i alle gulve.

Varmepumpe HE9NKE og varmegenindvindingsanlæg HRV20B skal monteret i den kommende måned - inden det bliver for koldt !!

Solvarmepanel 4 m2 vandbåren skal monteres i denne uge.

Til næste år bliver det spændende at se et års drift !!

Til Carsten Kjær-Andersen:

Har du huset af dit hus har skiftet status fra et olieopvarmet til et el-opvarmet hus. Hvis der på din BBR-meddelelse står at huset er el-opvarmet kan du få en afgiftslettelse på 51 øre pr. kwh for de kwh der er over 4.000 kwh pr. år. Det bliver i dit tilfælde til en del rabat på elprisen.

Byggede nyt Typehus på 195 m2 med Hus Compagniet i 2011 efter BBR10. Startede med at lægge 200 mm ekstra isolering på loftet. Derefter blev der sat solceller på taget 7.2 KWP anlæg, der det første år producerede 7500 KWH (solen har skinnet noget mere end normal i år) El-forbrug til jordvarme (Varme + varmt vand) 2700 KWH El-forbrug tilresten 1900 KWH El-forbrug ialt 4600 KWH (kun en forbruger + jeg husker at slukke efter mig) Solcelle anlæget er umiddeltbart for stort men Dong anslog mit el forbrug til ca 7000 KWH da jeg flyttede ind. Så den faste afgift er måske dækket af det jeg sælger til 60 øre.

Pris på jordvarme anlæg 99000 Kr Isolering 12000 Kr Pris solceller 128000 Kr Ialt: 239000 Kr Dertil ny inverter til solcellerne + jordvarmeunit (kompressor mm) til 70000 kr efter 12.5 år ?

Alternativ Fjernvarme fast afgift 6875 Kr Forbrug 2700 * 4 * 0.775 = 8370 kr ( Cop sat til 4 ) El 1900* 2,20 = 4180 Kr Total: 19425 Kr

Hvis jeg regner med anlægget er udtjent efter 25 år og pengene er lånt til 5 % (alternativt kunne jeg havde brugt pengene på at mindske kredit forenings lånet) giver det mig faktisk en årlig udgiftmed renter og afskrivning på 19208 Kr. så ikke den største besparelse. Men jeg har jo faktisk prisgaranti på mit energi forbrug her de næste 19 år, da jeg jo selv producere det. (nåja måske, man jo aldrig ved med Christiansborg)

Ja dit eksempel er jo så ikke særligt godt. Ser ud at du har ofret 50.000 ekstra på solceller som kun giver dig en indtjening pr. år på 1.740 kr (2900 kwh * 60 øre). 200 mm ekstra isolering som du næppe kan se på varmeregningen alligevel (kunne ha været undersøgt inden det blev lagt op, hvor lidt det ville betyde for din varme pr. år)

Har et nyt lavenergihus på 270kvm. I december 2012 fik jeg installeret en 9kW Panasonic luft-vand varmepumpe til at supplere en 12kvm solfanger fra Arcon, som ikke giver noget særligt i vintermånederne. Der er gulvvarme i hele huset samt på 1. salen. I vinters havde jeg ikke moteret gulvvarme styring endnu og fik derved erfaring med varmepumpen.

Varmepumpen er forbrugsstyret og kørte derfor meget i tomgang. Men i tomgang er cop værdien ikke høj og forbruget er 1,24kw selv om den næsten ikke laver nogen varme. Derfor lukkede jeg op for al gulvvarmen og lod varmepumpen køre i nogle timer hver dag for konstant at nå op på 22 grader inden den blev slukket. Herved arbejdede den meget mere og med en bedre cop værdi og i dagtimerne hvor udetemperaturen var højere end om natten. Alt i alt en meget bedre performance og udnyttelse af varmepumpen.

I både januar og ferbruar var husets samlede strømforbrug på ca. 610kw pr. måned og i marts 320kw. Buffertanken var der allerede så varmepumpe + installation blev på 55.000kr. Jeg valgte en 9kw model fordi den havde den højeste cop værdi, men kunne i realiteten nøjes med en 7kw. Det kunne være interessant at have afprøvet en styring hvor varmepumpen var cop reguleret for at få maksimal cop værdi.

Efter et par fyringssæsoner hvor olieforbruget kostede os i snit omkring kr. 27.000,- / år, fik vi sidste efterår installeret et jordvarmeanlæg fra Dansk Varmepumpe Industri. De har lovet os et årligt forbrug der svarer til ca. kr. 11.000,- og besparelsen er altså derfor til at få øje på, og overstiger på årsbasis langt udgifterne ved investeringen. Om tallet holder ved vi ikke endnu. Vi har efterfølgende fået installeret solceller, 50 paneler i alt. 20 pegende stik syd, og 30 pegende stik vest. Vi er tilknyttet nettomålerordningen. Da vi grundet en defekt fik skiftet vores Danfoss 12,5Kw inverter, kender jeg kun den præcise produktion fra 4. februar i år, og den ligger d.d. på 8,84 MWh. Det ser derfor umiddelbart ud som om vi med en investering på knap kr. 300.000,- vil blive selvforsynende langt hen ad vejen. Spændende er det ihvertfald, og det vil formentlig give os økonomisk mulighed for at blive boende og for at holde varmen mange år frem i tiden.

Til Allan: Mit hus er registreret som el-opvarmet og jeg får altså den rabat du nævner. Men den er faktisk ikke indregnet i min rapport ovenfor (som er klippet fra en redegørelse fra 2011). Dvs. at idag er min årlige besparelse ca 5 kkr højrere end anført. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det Allan - så nu er jeg endnu mere tilfreds!

Var så lidt. Tror faktisk der er en del er der ikke er obs. på denne rabat. Min kammerat der lige har bygget nyt hus vidste det ikke og hans nabo der har boet der i 7 år (luft-vand pumpe) vidste det hellere ikke.

Ja solcelle anlægget kunne godt have været noget mindre, men med et normal antal solskinstimer ville der være produceret 6480 KWH, men det har jo været et dejligt solskin år. Så besparelsen ville ha været 30000 kr ved et mindre anlæg. Nu kan jeg jo glæde mig over at når produktionen falder på panelerne så er jeg stadivæk dækket ind.

Isolering tja huse efter BR 20 ender næsten altid på min. 500 mm og da jeg kikkede på mine rør til genveksanlæg var der kun 50 - 100 mm isolering over dem. Så om BR 20 kan betale sig ?.

Mit forrige hus var oprindeligt forsynet med el- vandvarmer. Forbrug 15,5 kWh / døgn. 2 voksne, 3 børn og tidsstyret varmtvands cirkulation. Ved at indskyde en luft- brugsvands varmepumpe i ventilationsanlægs afkastluft ( efter X veksler ) OG forbrugsstyre v.v. cirkulation, faldt forbrug til 2,3 kWh / døgn. Forbrugsstyring, som afgjort havde indflydelse på besparelse, blev lavet på denne simple måde: Flow kontakt på vandvarmers koldtvandstilgang og en timer ( elektronisk trappeautomat ). Ved tappestedet åbnes kortvarigt for varmt vand, flow kontakt påvirkes og timer holder pumpe i gang x sec. Derefter varmt vand klar til brug. Efter nogen tilvænning, virkede det fint og gav samtidig en vandbesparelse.

I nuv. beboelse har jeg luft/ vand vp. til gulvvarme og brugsvandsvarmepumpe som ovenstående. Endvidere luft/ luft vp. på værksted. Årsforbrug til alt, 11,5 MWh. Sidste vinter investerede jeg i tyndfilm solceller, grundet dårlig hældning og orientering, på 2 tagflader. 2x30 m2 paneler, 6,3 kW peak. Indtil videre er jeg ganske tilfreds med anlægget, som fra 2. feb., til nu, har lavet 5550 kWh, trods dårlig placering. Forv. årlig besparelse på kr. 12.000,- +, for en investering på knap kr. 58.000,- + eget arbejde.

Jeg har lavet en vindmølle, som jeg har sat op for en mdr. siden. Nu er jeg spændt på at se, hvordan det går her i vinter. Den står desværre. lidt i læ, her i min have, men jeg håber at vinden kommer lidt fra en anden retning, her i efterår og vinter.

Ved instalation af jordvarme i ældre huse oplever mange at det er et problem at opvarme huset op om vinteren. Som suplement er det en super ide at installer en brændeovn med vandtank frem for en traditionel brændeovn der kun lever rum opvarming. Prøv at se her www.braendeovne-vandtank.dk

Hvis man oplever problem med opvarmning om vinteren i gamle huse med jordvarme er det nok fordi man har grebet det forkert an fra start.

På et gammelt hus bør fremgangsmåden være følgende: 1. efterisolering = mindre fremløbstemp. på jordvarmeanlægget 2. større radiatorer, enkeltfladet udskiftes til dobbelt fladet = mindre fremløbstemp. på jordvarmeanlægget 3. Lær at radiatorventilerne skal stå åbne i hele huset (dog måske lidt koldere i soverum) og så er det varmepumpen der styrer varmen i huset ud fra udekondenseringen. = mindre fremløbstemp på jordvarmeanlægget.

Og så sørg for en pumpe der er dimensioneret til huset. I stedet for en der er for lille eller for stor.

Hvis man oplever problem med opvarmning om vinteren i gamle huse med jordvarme er det nok fordi man har grebet det forkert an fra start.

På et gammelt hus bør fremgangsmåden være følgende: 1. efterisolering = mindre fremløbstemp. på jordvarmeanlægget 2. større radiatorer, enkeltfladet udskiftes til dobbelt fladet = mindre fremløbstemp. på jordvarmeanlægget 3. Lær at radiatorventilerne skal stå åbne i hele huset (dog måske lidt koldere i soverum) og så er det varmepumpen der styrer varmen i huset ud fra udekondenseringen. = mindre fremløbstemp på jordvarmeanlægget.

Og så sørg for en pumpe der er dimensioneret til huset. I stedet for en der er for lille eller for stor.

Ja, Allan. Du har ganske ret. Problemet er bare at en del sælger af jordvarme og solvarme ikke oplyser dette. Der er jo en betydelig omkostning ved at efterisoler skifte radiator mm, så invisteringen vil være betydelig højere. Prøv at læse denne artikel: http://www.business.dk/ejendomme/jordvarme...

@ Allan Klinck Dobbelt radiatorstørrelse er ikke tilstrækkeligt til jordvarme.De fleste radiatoranlæg er dim. t. 60 C. fremløb og ca. 30 C. retur. Det giver en temp. difference på 30 C. Hvis du fordobler areal, får du en teoretisk diff. på 15 C., som svarer t. fremløb på 45 C. 4 dobling af areal giver diff. på 7,5 C og fremløb på 37,5 C., som er nogenlunde acceptabelt for jordvarme og levetid på anlæg. Det er desværre snarere regelen end undtagelsen, at varmepumpeanlæg bliver dim. forkert og de store elselskaber og producenter går ofte forrest, i denne trend.

Jamen nu er forskellen jo at dine radiator sjældent står åbne hele tiden og afgiver 30 grader til rummet.

Lad os antage at på den koldeste dag er radiatoren åben 12 timer i døgnet. Med en diff. på 30 grader.

Med jordvarme er radiatorventilerne åbne hele tiden altså 24 timer (og varmepumpen styrer fremløbstemperaturen ud fra temperaturen udenfor). Og skal således kun afgive 15 grader i diff for at tilføre de samme antal watt til huset. Yderligere er radiatorarealet fordoblet + ekstra isolering. Så kan jordvarme stadig være godt til et gammelt hus.

Med jordvarme er radiatorventilerne åbne hele tiden altså 24 timer (og varmepumpen styrer fremløbstemperaturen ud fra temperaturen udenfor). Og skal således kun afgive 15 grader i diff for at tilføre de samme antal watt til huset. Yderligere er radiatorarealet fordoblet + ekstra isolering. Så kan jordvarme stadig være godt til et gammelt hus.

Og hvis det stadig kniber, så fuldt knald på cirkulationspumpen, så radiatorerne er lige varme fra top til bund, hvorved hele radiatorarealet - og ikke kun toppen - afgiver effekt til rummet.

Men det gælder stadig, at husets varmetab skal nedbringes til et niveau så varmeanlægget kan følge med på de koldeste dage.

Helt enig. Derfor er en efterisolering jo et godt sted at starte. Bare 100 mm mere på loftet kan betyde en del og måske et par døre og vinduer.

Ps. kan i øvrigt lige fortælle at mens jeg sidder her og skriver står vores jordvarmepumpe og laver en COP på 5,55 til husets gulvvarme :-)

Mange ting blandes sammen i artiklen: http://www.business.dk/ejendomme/jordvarme... For det første så spares der jo mest med jordvarme ved et højt varmeforbrug, da besparelsen er proportional med forbruget. For det andet så foreslår man isolering i stedet for at foreslå større radiatorer. Hvis man isolerer bør man måske lige vente nogle år med jordvarmen, så man kan se om man ikke sparer tilstrækkeligt blot ved isoleringen. Det sidste er, at jordvarme modsat gasfyr dimensioneres til lige netop at kunne dække en kølig vinterdag.

Sælgerne burde med STORE TYPER gøre opmærksom på at kravet først og fremmest er lav fremløbstemperatur. Hvordan det så opnås mest økonomisk alt i alt er op til den enkelte. Det afhænger af investering, fremtidig varmeudgift og besvær.

@ Allan Klinck. Hvis dine radiatore er dim. til 60 C. fremløb v. -12 C. udetemperatur, står dine radiatorventiler fuldt åbne, HELE tiden.

Vi har været med siden IVT via NVE SEAS gik på det danske marked. Det har været en spændende tid, hvor vi har lært mange små fif og tweaks, der bringer varmepumpeanlæg op i en anden klasse. Vi har måske været lidt tossede, men anser os selv for ret komproprisløse i den sammenhæng. Det gør det sværere at sælge varmepumpe, da enhver jo kan læse i reklamestakken at det hele kan gøres til det halve, når man bare køber billigt nok, og anvender installatører der ikke har fattet en bønne af vejledningerne.

Det er med stor glæde jeg besøger mine kunder og laver eftersyn, får en kop kaffe og en hjemmbagt bolle, og lige kigger på den driftøkonomi de nu har opnået. Resultaterne går fra godt til fuldkommen vildt godt. Vi har som andre lavet en fodfejl her og der, men sørget for at få disse rettet og undladt at gentage fejlene. Kommer fra et kølefirma, så vi er vant til at skulle kunne beregne og spå. Ligeledes er kølefolkene nogle af de mest alsidige håndværkere, da man nødvendigvis skal kunne trylle i nødsituationer, og klogeligt behersker temmelig meget viden om flow, el, energi mm. Ellers kommer man ingen vegne i kølebranchen. Vi er prismæssigt oppe mod elektrikere der altid har været gode til at pille ved ting de ikke måske lige er eksperter i, og smedene der kommer fra højtemperatur varmeanlæg, hvor eftervisningen af flow og mængder var lidt ligegyldigt, da man bare kunne skrue op.

Bevares jeg kender smede der gerne måtte lave noget hos mig, men rigtig mange der ikke må. Jeg har aldrig mødt en rådgivende ingeniør der må beregne ventilation for mig. Essensen med det jeg skriver her er, skal man på varmepumper skal man søge specialister og ikke dem der sælger mængder eller lige er begyndt. Det er vigtigt at finde installatør/leverandør der oprigtigt brænder for sagen.

Kører service af og til for et søsterfabrikat og man kan så smile af ham der fandt vores bud lidt for dyrt og valgte søsteren og et montagefirma langt fra installationsadressen. Resultat: Dårlig installation. Grim installation. Efter 6 måneder og over 200 loggede fejl, skiftede vi udedelen pga frostsprængning. Eller alle de enormt mange der har købt varmepumper via husfirmaet for en slik. Helt katastrofalt dårlige installationer, med uhyrlig dårlig isolering, forkert placerede følere. Forkert placerede komponenter såsom filtre, følere osv. Indstillinger der giver kunden 30 - 40% forhøjet driftomkostning. Havde en diskussion med en fra et husfirma som ytrede: "At nu stoppede man også med ......., og begyndte at bruge ........"! Fuldkommen skørt. De moderne varmepumpe af lødig fabrikat er som udgangspunkt ok eller meget ok. Installationen er derimod ret betydende for om det bliver tåleligt, godt eller meget godt.

Men journalisten er da velkommen til at følge de næste to montager jeg har. Fredag og mandag pløjer vi på to adresser her i det østjyske. Den ene monterer vi selv. Den anden er der en meget omhyggelig ung mand der laver (som hører efter hvad vi siger, og følger diagrammerne han får slavisk). Og eller må man gerne følge os en dag på service og se forskellige anlæg og hvordan de kører.

Har ingen syn og skøns besøg i tiden. Men de kan ellers være ret underholdende (hvis man holder af gysere).

->Lars Henrik. Hvis dine radiatorer er beregnet for fremløb 60° vil en ansvarlig jordvarmesælger insistere på de skiftes, eller trække sig fra opgaven. Netop radiatorer er vi noget varsomme med at vurdere på. I tvivlsspørgsmål gør vi opmærksom på det kan blive et problem, men man kan forsøge. Og dette forklares tydeligt, så vi ikke står med tvister bagefter.

Hmmm er det mon den Søren Møller jeg kender.

Lavede lige en COP på 5,96 i nat ved opstart faldende til 5,51 ved slut.

Skulle du bruge dele, eller fandt i på noget andet?

Hej Søren

Naboen tog den hos Bosch. Det viste sig at være en forsikringssag. Men tak for hjælpen alligevel.

Det var rart....

Det er hvad jeg har satset på ifh til at komme afgift galskaben i forkøbet... (prøver). Jeg har 40m2 solceller på gammel ordning og 3 luft/luft Panasonic Inverter pumper til at varme huset op (185m2/21g). Indtil videre har mit max døgnforbrug ligget under 25KWh inc alt. Pumpernes maximale forbrug ligger på 94KWh pr døgn (beregnet) ved fuld rulle...sådan vil jeg dog ikke lade dem arbejde. Jeg går efter det halve og spørgsmålet er så hvornår det optræder. Når det evt sker slår jeg om til pillefyr, men hvis vi får 'grøn' vinter sender jeg fyret på ferie :-)

At jeg har 3 pumper skyldes dels mit hus indretning og at jeg tror pumperne holder en højere cop ved halv belastning under mindre gunstige forhod (minusgrader). Jeg har 3000KWh i overskud at tage af så jeg skal bruge pumperne mere til næste år, men dette er første år og jeg når ikke at bruge alt strømmen.

Jeg har en krybekælder under huset som desværre gør at der er lidt fodkoldt om vinteren. Jeg overvejer at købe en såkaldt micro- vindmølle. Jeg tænker at sætte den til et batteri og derefter sætte en varmeblæser til med en termostat i krybekælderen. Huset er et betonhus og krybekælderen er beliggende under jordhøjde. Jeg har søgt på nettet og kan ikke finde noget om det skulle være forsøgt før, men vil gerne have gode råd ? Mvh Kristian

Kristian, er din interesse for vindmølle og reguleringsteknik overskyggende i.f.t. at afhjælpe fodkulde, burde jeg holde her. Men måske kan min løsning på et tilsvarende problem alligevel hjælpe. Det har afhjulpet fodkulde at lime EPS (Flamingo) plader op under betongulvet, bruge tilsvarende plader som skillevægge op imod ingeniørgangen, og så fylde op med EPS.granulat bag ved. Alle plader er affald fra byggepladser, de små stykker har jeg kværnet til granulat før indblæsning. Behøver jeg at sige, at jeg er senior, og går ind for genbrug/reduceret CO2?

Ja...så er det vel tid til status...jeg regner ikke med flere snestorme nu. Jeg ved godt vinteren har været særlig skånsom, men jeg har kun brugt mit pillefyr i 3 uger og brændt ca 500kg. Ellers har mine varmepumper klaret opvarmningen og mit el-forbrug inc alt..varmt vand, lys, TV/computer m.m. andrager lige nu 1700KWh...målt fra 1.1. Det skulle jeg nemt kunne få dækket ind over sommeren + meget mere...så der er til drift i efteråret.