Fortæl os om dine erfaringer med individuel energi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fortæl os om dine erfaringer med individuel energi

Har du erfaring med installation og drift af solfangere, solceller, jordvarme, varmepumper, en husstandsvindmølle, et træpillefyr eller en anden form for grøn energi i dit hjem?

Så vil Ingeniøren gerne opfordre dig til at skrive i debatten herunder.

Vi søger teknologiske erfaringer med udstyret - altså om det holder eller går i stykker - men også viden om, hvor meget det har kostet at købe og installere samt tal for den besparelse, du har fået på varmeregningen.

Ingeniøren udgiver i marts en sektion om 'individuel energi', og vi vil derfor gerne i kontakt med de læsere, der har de mest interessante casestories, og udgive dem i sektionen.

Du skal IKKE skrive kontaktoplysninger i debatten. Ingeniøren kontakter dig via din brugerprofil, hvis vi gerne vil høre nærmere om dine erfaringer.

Alternativt kan du skrive direkte til redaktionschef Henning Mølsted på hm@ing.dk

Vi glæder os til at høre fra jer. På forhånd tak!

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej
Jeg bor i gammelt ombygget bindingsværkshus/stråtag hvor det af gode grunde er svært at isolere optimalt. Mit gamle kombifyr stod i et fyrrum i en garage. Jeg brugte mest fyringsolie, men kunne også fyre med brænde. Fyret var dog meget uøkonomisk og i 2004 fik jeg en gammel salamanderkedel foræret og købte en PellX træpillebrænder for knap 15.000 kr. Kedlen blev godt isoleret og har kørt uden de store problemer lige siden. Brænderen virker i princippet som et oliefyr. d.v.s. starter når kedeltemperaturen er lav og slukker ved max temperatur. Jeg starter typisk fyret i september/oktober og kører indtil maj hvor jeg slår varmtvandsbeholderen over på el-drift. På en sæson bruger jeg ca. 5 ton træpiller.
Ulempen er at rensning e.t.c. er temmelig manuelt og jeg er nok den eneste som kan justere/rense/udskifte reservedele.
Jeg skifter den til sommer ud med et Benekov R15 modulerende biobrændelsefyr som holder stabil fremløbstemperatur, kan brænde med flere brændseltyper, er mere økonomisk, er nemt at vedligeholde/rense o.s.v. Det har været vigtigt for mig at have mulighed for flere brændselstyper da man aldrig ved hvilke nye afgifter regeringen kan finde på.
Jeg ville rigtig gerne have haft solceller eller alternativt solvarme, men med stråtaget er det en umulighed.

  • 0
  • 0

Jeg sparer mellem 30 og 40 % af energien til opvarmning af vand, via en afløbsvarmeveksler.

Det bruges i USA og Canada, omend "udbredt" er et for stærkt ord i den her sammenhæng. I Europa har de færreste hørt om det. Se f.eks. www.renewability.com - men der er også andre producenter.

Vores vand forvarmes med ca 15 grader, f.eks. fra 5 til 20 grader, før det opvarmes i varmtvandsbufferen.

Denne teknologi er kun en lille del af hele det projekt jeg er i gang med.

  • 0
  • 0

Hej Ing. Godt initiativ.
Vi har selv installeret jordvarmeanlæg (det må man godt!), og det virker perfekt. Vi sparer estimeret, alle tiltag inklusive, op mod 80 - 90 % (!) på varmeregningen i forhold til da vi overtog ejendommen (der var elvarme og brændeovne).
Vi har gjort følgende tiltag:
1) Tætnet alle utætheder
2) gravet ca. 450 m. slange ned i have og mark (vi har vandmættet jord)
3) installeret jordvarmepumpe af mærket Wellmore
4) installeret vandbåret varme i hele huset, gulvvarme i to rum (indtil videre - work in progress), og store radiatorer i alle øvrige rum.

Vi har et hus fra 1906, renoveret og tilbygget i 1980, 1½ plan, traditionelt hus på landet. Det blev hulmursisoleret ved renoveringen i 80, og der er lagt 100 mm. i gulvet, over betonplade.
Vi kører samme temperatur i gulvvame og radiatorer, og det giver en super komfort at radiatorerne ikke er særlig varme (lav varmegradient i rummene). Det overraskede mig en del.
Fremløb: mellem 30 og 32 grader så vidt jeg husker.
Samlede installationsomkostninger: ca. 60.000 til hele jordvarmesystemet (primært fordi vi selv udførte arbejdet).

Vi overvejede pille eller flisfyr i stedet, da vi har en del skov, men installationsomkostningerne til disse anlæg ville være tilsvarende eller over prisen for jordvarmen, og hertil kommer at vi aldrig ser til jordvarmen, den kører bare. Pille og især flisfyr kræver jævnligt tilsyn og vedligehold. Prisen pr leveret kWh varme ville være ca. den samme. Så valget var ret nemt :-).

Vi har i øvrigt beregnet, at varmeudgiften ved at fyre i vores ret effektive brændeovn svarer til jordvarmen, hvis man køber træet (det blev vi nød til det første år)!

I stalden ligger solfangerne (vaccuum), der skal monteres når vejret bliver til at bevæge sig rundt på taget. Varmepumpen er beregnet til montage af solfangere, da den producerer varmt vand som et biprodukt af varmeproduktionen, og dermed ikke producerer varmt vand om sommeren.
Hvis I er interesserede, så er I meget velkomne til at henvende jer.

I øvrigt har vi egen vandboring og nyt pilerensningsanlæg også :-)

  • 0
  • 0

Er der nogen af jer der har installeret varmepumper (væske/vand og luft / vand), der foretager målinger på den optagne elenergi og den afgivne varmeenergi, således at anlæggets reelle formåen kan iagttages. Det kunne være interessant at iagttage et anlæg fra den virkelige verden over et helt kalenderår.
Mvh
Jesper

  • 0
  • 0

Vi har suppleret vores stokerfyr med vakuumsolfangere.

Huset er fra 1900 - tallet og renoveret omkring 1980. Der er lagt gulvvarme i hele stueetagen og der er radiatorer på 1. sal.
Vi brugte sidste år 7 ton træpiller.

Vi har monteret 30 vakuumrør over fyrrummet (dejligt nemt), udskiftet el-varmtvandsbeholderen med en 300L varmtvandsbeholder + 1000L akku - tank.
Det gør at vi roligt kan supplere varmen med brænde.

Selv i disse dage med ca -15 grader udenfor, leverer solfangerne varme til brugsvand.

Vores primære formål med at supplere med solvarme, var at få muligheden for at slukke fyret i sommerhalvåret.
- Og det er 30 rør rigeligt til.

Vi har investeret i 60 vakuumrør, varmtvandsbeholder (med 2 spiraler), 1000L akku tank, styring og fittings. Vi har udført alt arbejdet selv.
Materialerne og værktøjet løber op i ca 30.000,-

Næste projekt er at udskifte de gamle termoruder med 3-lags energiglas (er ikke så nemt, når det er bondehusvinduer).

Mvh
Toke

  • 0
  • 0

Hej Toke! Du skal overveje koblede vinduer 1+1E eller 1+2EV, hvor det yderste glas er sat i med kit.Det giver det pæneste og energimæssigt bedste resultat. Se www.bygningsbevaring.dk
Bøjsøe og Jægersprisvinduet fremstiller sådanne vinduer, men de kan også fremstilles som renoverede gamle vinduer. Energimæssigt opfylder alle omtalte løsninger BR10

  • 0
  • 0

Hej Jesper.

Tak for din interesse.

At termoruder ikke er så gode som mange siger, kan vi hurtigt blive enige om.
Huset er pt. udsturet med Rationel vinduer, der er ca 10 år gamle.
- desværre er det ikke 100 år gamle vinduer i rigtigt kernetræ.

Grunden til at vi vil forsøge 3-lags rider er at selve vinduesrammerne er fine nok, men termoruderne punkterer for en godt ord. Det er bondehusvinduer, hvor jeg så skifter til 1 stor rude, med sprosser udenpå. Når de alligevel skal skiftes vælger vi så dem på 3 lag.

Jeg håber at det kastede lidt lys over sagen?
Ellers skal jeg nok tage lidt billeder og forklare det mere

Mvh
Toke

  • 0
  • 0

Vi bor i en proprietærgård fra 1906, og varmer i alt 565 kvm op, 365 kvm bolig
til 20-21 grader, og 200 kvm kælder ca 16 grader.
Da vi overtog ejendommen i 2006 var der oliefyr, og en stor del af hovedbygningen var ikke opvarmet. Siden da har vi renoveret bygningen og isoleret bedre.

2007 fik vi sat et jordvarmeanlæg op. IVT Greenline HT Plus 17kw, og 900 meter jordslange. Det har siden da fungeret perfekt, og normalt er elpatronen slået fra, men fra -10 og koldere sætter jeg den på 1/3, indtil der atter er varmere. Anlægget har fungeret uden problemer, kun fremløbspumpen er skiftet.

2011 fik vi opsat en Gaia Wind 11 kw husstandsvindmølle, som stort set dækker hele vores energi behov, inkl jordvarmen. Der var lidt indkøringsproblemer med motorstarten, ellers har det fungeret fint, og møllen har pt siden opstillingen d. 26 juni 2011 lavet 21304 kwh.
Kan anbefale facebookgruppen: "Gaia Wind husstandsmøllen", hvor en masse ejere af husstandsvindmøller hjælper hinanden, der er masser af erfaring at trække på.

Vi krydser fingre for at regeringen med den nye energipakke, laver ligestilling for husstandsvindmøllerne, så alle husstandsvindmøller kan få tilbageløbsordningen. Jeg kunne ikke have nøjes med en 6 kw mølle, det er mit forbrugt for stort til. Hvis tilbageløbsordningen kommer, er jeg klar til at se på en investering i en elbil, så kan vi tage endnu et skridt for miljøet :-)

  • 0
  • 0

På det nyudstykkede areal på Finsensvej i Taulov vest for Fredericia har vi bygget et utraditionelt lavenergihus i flamingo-klodser. Huset tilføres ikke varme udefra og der anvendes de nyeste belysningsteknikker og hvidevarer for at holde elregningen et godt stykke under gennemsnittet.

Vi sparer herved knap 20.000 kr om året uden, at boligen bliver dyrere at opføre end de øvrige huse i området. Udgangspunktet har været at opføre en moderne bolig med alle faciliteter: To badeværelser, Genvex, IHC elsystem og andre moderne bekvemmeligheder.

Da vi startede vores byggeprojekt i midten af 2007 gik vi efter at få opført et muret hus i to forskudte plan på ca. 170 m2. Huset skulle også opfylde de nye energikrav med en energiramme på 82 kWh/m2.

Efter at havde indhentet tilbud både i total-entreprise og ved tilbud fra enkelte håndværkere, stod det klart at vi ikke kunne få prisen meget under 15.000 kr/m2 svarende til ca. 2,5 mio. kr. plus grund, hvilket var i overkanten.

Derfor gik vi i gang med at se på alternativer og resultatet blev at vi udskiftede mure-entreprisen med pudset flamingo. En del af dette arbejde kan vi modsat murerentreprisen selv udføre. Dette betød at vi alt andet lige kunne spare ca. kr. 450.000,-. Vi har så valgt at anvende nogle af disse sparede penge til at investere i et sol- og jordvarme anlæg for på den måde at spare ca. 10.000,- kr. årligt på energiregningen. Vi har også fået plads til et regnvandsanlæg til brug for tøjvask og toiletskyl. Så vores hus sparer os penge og er samtidigt miljørigtigt!

Resultatet er blevet, at vi kan opføre et lavenergihus på 200 m2 med en energiramme på under 30 kWh/år til en samlet pris på ca. 2,1 mio. kr. plus grund og finansiering, med en årlig besparelse inkl. energiudgift på ca. kr. 20.000,- i forhold til det oprindelige murstenshus.

Æstetisk og komfortmæssigt synes vi at vores hus fuldt ud lever op til vores forventninger. Vi fik et spansk inspireret pudset hus i stedet for et dansk murstenshus.

Se mere på www.flamingohuset.dk, hvor vi også har online data for vores energianlæg.

mvh

Steen

  • 0
  • 0

Mange interessante indlæg her - jeg glæder mig til at læse mere. Det er dejligt at se så meget initiativ, og hvordan problemerne løses på forskellig vis.

  • 0
  • 0

Jeg har tidligere skrevet nedenstående:

"Jeg har flere års erfaring med drift af de såkaldte octopus luft til vand varmepumper, og min konklusion er ganske klar.
Enten virker lor... ikke, ellers kan forhandleren ikke finde ud af at montere skidtet.

Først havde jeg en, der ikke ydede nok, så lod jeg mig overtale til at opsætte 1 mere, hvilket også fordoblede strømforbruget men ikke hjalp på varmen.

Jeg gik fra at kunne varme min ejendom op for 4-5000 kr. med brænde, til at bruge 40.000 kr. til strøm til varmepumpen og alligevel være nødt til at supplere med 1500 L olie!!!

Det havde været billigere at fyre i brændeovnen med 100 kr. sedler.

Så nu sidder jeg og kikker på et anlæg til 100.000 kr. der er koblet fra, og med en forhandler der ikke vil tage skidtet tilbage, selvom jeg har bevist at den ikke virker.

Jeg har fremstillet statistikker på forbrug og ydelse i 2 år. Sammenhold med vurdering af hele opsætningen giver det mig følgende konklusion.

Octopus kan godt komme til at virke, men det kræver følgende ændringer og forudsætninger:

  • Huset skal være i 1 plan!
  • Være fortrinligt isoleret
  • Have gulvvarme overalt (der må IKKE være nogen radiatorer!)

  • Anlægget skal modificeres til at køre med en form for akkumulering, da hele anlægget pt. styres af 1 rumføler, der så bestemmer temp. i hele huset uanset rummenes individuelle varmebehov, hvilket ikke duer.

  • Ispindene skulle have en varmeabsorberende farve

  • Ispindene skal stå "lunt" dvs. i læ og sydvendt

Slutteligt er jeg ikke sikker på, om ispindene ikke påvirker omgivelserne negativt med (jeg er på gyngende grund) en eller anden form for ion udveksling til atmosfæren.

At jeg tror det, skyldes at jeg bliver lidt svimmel hvis jeg står længe ved siden af dem (længe nok til at male et skur), og at lynet er slået ned i anlægget 2 gange på 1 år.

Men det kan være tilfældigt."

Nu er der gået yderligere tid, og jeg kan supplere med at jeg siden dette indlæg er blevet kontaktet af en "nordjyde" hvis anlæg efter sigende fungerer godt, hvilket så må føre til den konklusion at den sælger og montør jeg har brugt, ikke aner hvad han laver, for lokalt er der mindst 4 der har opsat og nedtaget disse anlæg.
Som kuriosum kan jeg oplyse at lynet er slået ned i anlægget endnu engang, hvilket ser mærkeligt ud, da jeg har boet på ejendommen i snart 20 år, og kun har oplevet lynnedslag siden disse "ispinde" blev opsat, men så tilgengæld hvert år siden, så nu bliver de fjernet, for det sidste lynnedslag bragte os i fare.

Mit konklusion er, det er yderst tvivlsom om Octopus virker, det er helt sikkert, at skal det virke, så kræver det en meget dygtig smed, og til sidst, så ser det ud til at være livsfarligt at have stående!

  • 0
  • 0

Ja, og med diverse sensorer og dataloggere kunne der for små midler følges op på en del af projekterne.

Mit system er ikke operationelt endnu, men det er forberedt for logning med en stribe følere for temperatur, flow, tryk mm.

Jeg er i gang med et større projekt for at gøre et 30 år gammelt rækkehus til moderne lavernergi - men da solfangerne ikke er leveret endnu, har jeg ikke så meget at fremvise eller måle på.

  • 0
  • 0

Hej Toke
Efter at du har opraderet til 60 rør og med 1000L tank ... har du så nogen erfaring med at bruge den ekstra varme som suppleringsvarme (opvarming), uden at have brugt brændeovn ?

/Jesper

  • 0
  • 0

Mit hus fra 1905 blev renoveret for nogle år siden. Nye lavenergivinduer, isolering af gulv og loft, men ingenting i hulmuren, der går ned under terræn. Jeg blev frarådet at hulmursisolere mit hus, da der er risiko for at der sker frostsprængninger af de bløde mursten. I stedet blev den gamle pejs skiftet ud med med en masseovn på 3 - 4 tons sten. Den fyrer jeg i ca. 3 - 4 timer hver dag i den kolde periode med 2 år gammelt kløvet tørt træ. Det kan holde huset nogenlunde varmt, selv om der skulle være 20 graders frost udenfor.

  • 0
  • 0

Efter at have fået alle tilladelser igennem fik vi vores Gaia 11kw Husstandsvindmølle opstillet den 1. november 2007.
Vi valgte Gaia-Wind møllen fordi der ikke, på det tidspunkt, var andre typegodkendte Husstandsvindmøller på det danske marked.
Vores beliggenhed med udsigt over Ringkøbing Fjor mod Sydvest var meget attraktiv for en vindmølle. Møllefirmaet lovede os op til ca. 35000 kwh pr år. Efter det første år viste måleren en produktion på ca. 42000 kwh .- I dag kan vi se tilbage på 4 år med lav gennemsnitsvind som har givet os en gennemsnitlig elproduktion på over 40000 kwh årligt.
I perioden er der årligt solgt ca. 24000 kwh til "Energinet" a 60 øre.
Fabrikken Gaia-Wind er flyttet til Skotland fra Århus. Her har Husstandsvindmøllerne gode kår og Gaia-Wind fabrikken er i stor fremgang.
Mere om Gaia Husstandsvindmøllen på vores hjemmeside. (Klik nedenfor)
Eller på Facebook: Gaia Wind Husstandsvindmøllen
Fra starten fik vi installeret varmestyring så husets elforbrug først bliver tilgodeset. Herefter elpatronen men 3 trin (2-4-6 kw ) der er installeret i varmesystemet. Den resterende strøm bliver solgt til Energinet.

Se mere på vores hjemmeside: www.Esther-Ole-Velling.DK

  • 0
  • 0

Jeg har et nyt jordvarmeanlæg der fungere udmærket, men har hørt om energifangere. Så undre jeg mig over hvorfor man ikke kombinere disse - altså benytter luftens energi når denne er varmest og ellers jordens.
Er der nogen der har erfaringer om det kan lade sig gøre og om det kan betale sig??

  • 0
  • 0

Jeg har et ældre stuehus fra omkring 1915, total renoveret med nye vinduer.
Jeg vil ikke være et godt valg, da jeg endnu ikke er færdig med at renovere, men jeg kan da fortælle hvad jeg har.

Jeg har en brændeovn a mærket Palazetti Stafani Aqua, som er med navnet til vandtilslutning. Den er sat til 12,5KW, hvoraf 8,5 KW er på vandsiden, og 4KW på luft/strålevarme. Jeg har en gl. fjernvarmemåler på vandsiden, hvor jeg skriver op for hver dag der er gået. "lukket system" ingen tank på loftet hvis den koger over.
En hurtig løselig kalkulation incl mit strømforbrug ligger jeg desværre helt oppe på omkring de 130 KWh/m2 årligt, men huset er stadig utæt som en si, da jeg endnu ikke har færdiggjort 1-sal, som der er mere eller mindre lukket op til.
Der er sokkel under, og hulmuren er fyldt med leca sten, som blev hældt i for 20 år siden, da huset fik den sidste renovering. Idag har jeg gulvvarme i alle gulvflader, og 300mm flamingo i gulvet. 300 mm isolering på loft. Brændeovnen er min eneste varmekilde, både til varmt brugsvand og til gulvet.

Jeg bruger fast brændsel fra egen skov.
Jeg har anskaffet mig 4 batec solfangere a hver 3m2 som skal op og hænge når man kan gå udenfor uden at få blå fingre.
Derudover har jeg lige anskaffet mig et solcelle system til 48.000 dkr. "3KWP", men samme problem som fangerne "blå fingre"

Af erfaring, kan jeg nævne at... Der er ild konstant når jeg er hjemme, især her i denne kolde tid - Jeg var på weekend tur sidste weekend, og da jeg kom hjem var huset på kun 4-5 grader C. Suppleringsvarme er påkrævet, Jeg har en el-patron, men jeg er en nærig hund, og vil hellere fryse end have mit guld op af lommen. Mit næste ønske er en luft/luft varmepumpe som kan holde en min. temperatur, især hvis jeg har travlt på arbejde, eller hvis jeg ikke er hjemme.

opsummering.

Brændeovn med gris til fast brændsel.
12 m2 solfangere
3 KWP solcelleanlæg.
og meget gerne en luft/luft VP til supplering hvis jeg ikke kan følge med/ikke er hjemme.

Jeg er i bund og grund tilfreds med mit system, dog skal der puttes pind i ovnen hver dag, hver halve time - det skal tages med hvis du overvejer denne løsning. en ting mere - Denne løsning sviner. En brændeovn sviner hvis man ikke er forsigtig, og når man hiver mange rummeter træ igennem ovnen, så sviner det dertil mere. men jeg har en flink kæreste - så hvad gør det.

Go' Ide til arktikel. uden at der går for meget -vis-os-dit-fyrrum i det :D.
Mvh Kim.

  • 0
  • 0

Hej Jesper Bager! Et par af mine kollegaer er med deres varmepumper med i DONG`s måle- og registreringsprogram for varmepumper. det er ret ambitiøst og kombineret med 3 trinstarifafregning.
Hej Bent L og andre! Jeg har målt virkningsgrader på flere oliefyrede varmeanlæg i en periode siden 1987 for at vise at EL- opvarmning af vand om sommeren er uøkonomisk. Målingerne er ud over manuel forbrugsregistrering mest gået ud på at beregne soommervirkningsgrader for oliefyrede anlæg. Resultatet er, at styringen er vigtigere end kedlens alder! Varmtvandsprioritering kombineret med urstyring er det der virker allerbedst, således kan virkningsgraden om sommeren nærme sig 90 % hvis man bruger varmtvandsprioritering og har et par hjemmeboende børn! Er dette ikke tilfældet er 75- 80% opnåeligt. begge dele med kedler produceret mellem 1960 og 1980. Et par forudsætninger er en velisoleret forholdsvis stor varmtvandsbeholder, samt tynde varmtvandsrør uden cirkulation. Min gamle lærerbog nævnte at virkningsgraden tilsvarende kun ville være 20 % for et oliefyr om sommren. Men der var der heller ikke brugt brænderstyringsautomatik.
Samme automatik er i dag næstenenerådende til kedler og varmepumper!
Af andre erfaringer kan jeg nævne forsatsvinduer med hardcoatet energiglas, som giver vinduer med et ekstremt lavt energibehov.
I mit første hus er det lykkedes at reducere olieforbruget til1/3 ved isolering og ovennævnte. Ved at erstatte vinterens opvarmning med brænde blev olieforbruget reduceret til 1/10 af det oprindelige!
I vores nuværende hus overvejes udvendige forsatsvinduer, lidt ekstrsisolering, tætning, energisparepumpe, brændeovn og solcelleanlæg til at forsyne varmepumpen. VH Jesper L Certificeret Passivhusdesigner.

  • 0
  • 0

Om sommeren kan du med større COP effekt bruge "energifangeren" som er i bund og grund bare en masse slanger i en spiral, som køler luften istedet.
Jeg ved ikke om en sådan løsning kunne være at vælge, men det ville nok komme an på hvor meget energi du bruger i huset. Jordvarmen burde have en okay COP, men selvfølelig kan du hive en bedre COP i luft om sommeren, men er energiforbruget så højt om sommeren? Lad en smed regne lidt på det, han kender anlægget, og han kender dit behov. Det skal jo kunne betale sig at stille op!!

Det ville jo være nemt med en berlimo motor og en termostat at vælge om det skulle være det ene eller det andet man skulle køre på.

Om sommeren ville man også aflaste jordledningen lidt, sådan at mere energi kunne blive oplagret i jorden, sådan at når man skiftede, ville jordtemperatur være højere. Det ville højne effektiviteten. Det ville nok blive et eller andet man skulle sjusse sig frem til. men dit energiforbrug om sommeren skulle være stort hvis det skulle betale sig... tror jeg.

  • 0
  • 0

Jeg fik installeret en vand/vand varmepumpe for godt 2 år siden. Et anlæg fra DVI. Det er lavet til at kunne ha' en energifanger og jeg fik en sådan installeret. Det er groft set en stor spiral med 100 m jordslange. Den sidder på 'den kolde ende' af jordslangen. Den skulle kunne erstatte 100 m slange i jorden. Dette var en vigtig faktor for mig, da jeg bor i et parcelhuskvarter med 800 m2 grund. Styringen skal være forberedt til det, da den kun kobler energifangeren ind, når overfladetemperaturen på fangeren er ca. 6 grader over væsketemperaturen. Om sommeren forøger den COP, ved at forøge temperaturen på væsken i jordslangerne. Denharværet i brug ca. 600 timer på et år.

Jeg har ikke fået målt ret meget på mit anlæg endnu. Skulle få mulighed for at sætte en fjernaflæst energi(fjernvarme)måler og fjernaflæst (dedikeret) elmåler på anlægget til sommer.

Skal nok komme med mere input omkring anlægget.

  • 0
  • 0

Da vi byggede bjælkehus for 4 år siden, satsede vi på at få varmeanlæg til samme pris som tilslutning til fjernvarme (som ikke er en mulighed), og en årlig varmeudgift svarende til den faste årlige afgift. Det første lykkedes klart. Det næste knap nok - vores udgift er knap 8 tus. kr. pr. år - udregnet fra maj 2010 til nu med en lang, kold vinter 2010/11, som jo ikke er allerbedst til luftvarmepumper.
Anlægget består af en udedel, som pumper kølevæske til en veksler. Alm. vand pumpes via veksleren gennem spiralelen på en Metro elvarmtvands-beholder på 110 liter. Derfra videre i gulvvarmesystemet, som jeg reguler pr. Gefühl. Brugsvandet kommer fra vandværket og gennem nævnte beholder til en 15 liters el-varmtvandsbeholder, som varmer op til ca. 75 grader. (legionella)
Vi har quooker i køkkenet (ingen varmtvandsstreng og køkkenskabet er tørt)
Idag ville jeg købe en brugsvandsvarmepumpe med 300 liter beholder (1.000 euro i Tyskland) som får luften dels fra rummene (ventiler), dels fra udeluft, som føres forbi en forvokset solar-venti uden blæser. Til de kolde perioder en luft/luft multisplit varmepumpe til 1500 euro.
Vi kører med 40 grader i varmeanlægget, og slukker en stor del af døgnet. Vi får el fra Sydenergi - direkte aflæsning, og kunne nemt varme gulvvarmet op om natten, HVIS el var billigere. COPen er til gengæld dårligere p.g.a. den normalt koldere luft om natten. Når solen stråler ind på udedelen, kører blæseren næsten ikke. Vi kunne supplere varmepumpen med varmtvandsbeholderen, men endnu ikke fundet det nødvendigt - heller ikke ved minus 20 grader.
Faglige kommentarer til mit alternative varmeanlæg udbedes!?
I forhold til jordvarme, er vort anlæg gratis i brug, da vi har lavere finansomk. og afskrivninger. (I vinteren 2010/11 var frosten hos os nået over 1 m i dybden).
Vi er godt 2 personer, 140 kvadratmeter beboelse, frostfri garage, læfuld grund med masser af gratis pejsetræ. Vi har INGEN brændeovn, ingen røg, ingen aske og ingen skorstenfejerudgift.

  • 0
  • 0

I vor 300 m2 trelængede bindingsværkshus fra 1787, har vi smidt oliefyret ud for to år siden. Installeret en 10 kW Bosch luft/ vand varmepumpe og opdelt gulv og radiator varmen i fem separate kredsløb med hver sin cirkulationspumpe, så vi har en fremløbstemperatur på 35 C ved 0C ude. En udeføler sørger for at reducere fremløbstemperaturen, når det bliver varmere. Vi havde mulighed for at etablere jordvarme, men energiforbruget i huset var helt klart for lille til, at det kunne forrentes fornuftigt.

Da det frøs 15 C i weekenden fyrrede vi i en centralt placeret brændeovn, så vi ikke behøvede at tænde el-varmepatronen i " fyret". Vi benytter 50C varmt vand.

Sylstensoklen er udvendigt isoleret med 2x 20 mm flamingo, samt en vandret 20 mm plade i 30 cm dybde, der går 30 cm væk fra huset - let skrånende udaf. Op ad husets vestside har vi etableret et drivhus på 20 m2, der også fungerer som udestue forår og efterår.

På et udhus har vi placeret 4 stk. VVFS H20 solfangere med ialt 80 vakuumrør i 55 graders vinkel, med en samlet effektivt areal på 7,5 m2.Om sommeren fungerer det støbte gulv, samt det tørre sand under dette som varmebuffer for solfangernes overskudsvarme i 5 - 15 dage. Ellers benyttes solvarmen til rumopvarmning, da stråtaget fungerer som meget effektiv solafskærmning midt på sommeren.

Loftet er isoleret med +300 mm mineraluld. Ydermure har gasbeton indermure med +100 mm isolering - væggene er lidt skæve - så det varierer en del :-). Vinduerne har koblede rammer eller termoruder, og er ved at blive forsynet med en ekstra energi forsatsrude - det kan virkeligt mærkes.

Af fremtidige projekter er etablering af Genvex for udluftning og varmefordeling fra brændeovnen, Et yderligere sydvent drivhus, samt solceller på carporten.

  • 0
  • 0

Måske mit hus ikke rigtig passer i konceptet, men det kunne bruges som en reference.
Det er et ældre gasbeton hus fra 57 med diverse renoveringer 125m2. Siden jeg fik gas i 87 har mit forbrug ligget under 1400m3/år.
De største ændringer har været indvendig isolering af tag (loftet følger taget) med 200mm, og det der gav mest var udvendig isolering med 100mm rockwool og skaller.
Det sidste store dyk skete med et nyt gasfyr, så jeg nu er nede på 650 til 700m3 gas, og samtidig bedre komfort overalt i huset.
Jeg har en brændeovn, som bruges til i det væsentligste at hæve temperaturen i stuen om vinteren. Brændeforbruget er omkring 2m3 om året.
Jeg har både overvejet sol-fangere og -celler, men kunne ikke få det til at svare sig, når forbruget i forvejen er så lavt.
Til gengæld har jeg arbejdet hårdt for at få gasfyr og varmeanlæg til at arbejde godt sammen, og det har været en større opgave at finde ud af, hvordan det var skruet sammen og få det optimeret.
Installatøren og producenten lod til eller ville ikke forstå mine kritikpunkter.
Min egen erfaring er, at mange installationer kan spare 10% ved blot at få fyr og anlæg tilpasset i forhold til den reelle funktion af fyret.

  • 0
  • 0

Da vi byggede vores hus i 71 installerede vi en arcon solfanger, som har fungeret fint indtil vi for tre år siden udskiftede vores tag og fik en ny solfanger op også fra arcon. Den kører også helt perfekt og leverer varme til vores 1600 liter lagertank. Her bliver vores brugsvand så varmet op. Vi plejer at slukke oliefyret til april og tænde det til november. Men derudover forvarmer solfangeren jo vandet så fyret kun skal viderevarme vandet til 50 grader. I efteråret fil vi sat em hwam pejseindsats i vores åbne pejs, og her i vinter har vi kun fyret med træ i vores nye indsats og vores ældre abc brændeovn( den er også lavet samme sted som hwam, og er genial p.g.a. af en bimetalspiral, der lukker for underluften når ovnene bliver varme). Indtil nu 9/2 har vi brugt under 300 liter olie i denne vinter. I øvrigt har vi et Hess luftvarmeanlæg, og det var oprindelig meningen, at vores solfanger skulle supplere luftvarmen, men det har vi ikke benyttet os af. Vi bruger "kun" solfangeren til at levere vores varme vand, og har ikke i de 40 vi har haft solvarme manglet varmt vand.

  • 0
  • 0

Hej Jesper Westendahl

Jeg har pt. "kun" monteret 30 rør (resten ligger i laden), da jeg er nervøs for om vi kan køle anlægget nok til sommer (måske skal der en slags markise på).

Vi har ingen brændeovn, men et stokerfyr til både piller og brænde.
Når jeg skriver at vi roligt han supplere med brænde, er det fordi vi har haft problemer med at kunne afsætte den pludslige varme brænde generer. Det er løst med at bruge akku tanken.

Fyret varme vandet øverst i varmsvandsbeholderen op. Solvarmenkredsen varmer vandet nederst i varmsvandsbeholderen op.
Når solen rigtigt skinner, så varmes forbrugsvandet op og når det når 65grader tænder jeg bare pumpen til fyret igen (dvs det sker automatisk).
Om vinteren er punmen altid tænt og overskudsvarmen fra solfangeren (ja, der er faktisk overskudsvarme) cirkulerer automatisk ud i vores gulv.

Kloge hoveder siger at man kan udnytte solfangere bedre, jo koldere man kan afsætte varmen. Det tager jeg ikke så tungt, da anlægget laver rigeligt varme til os.

Jeg håber at det kan kaste lidt lys over sagen?
- måske har du, eller en anden kommentar til den måde at gøre det på?

Mvh
Toke

  • 0
  • 0

Vi bor i et hus fra 1909 på 200 m2, hulmurisoleret og med +10 år energi termoruder, loft og skunk med 200-300 mm isolering, ingen isolering under gulvet da det stadig er det oprindelige gulv fra 1909.
Opvarmning da vi købte huset var på olie og forbruget var 2-3000 liter pr. sesson.
Varmt vand uden for fyring sæsonen er på 110 L el vandvarmer.

I 2006 installerede vi et Scotte pillefyr fra NBE og det har bare kørt siden. Der er kun alm. vedligehold / rensning en gang pr. uge . el tænder skal skiftes typisk for hver andet år. På en fyrings sesson bruger vi ca. 6-7 tons træpiller, selve installationen fortog vi selv. Investeringen er tjænt hjem på 2 fyrings sessoner.
Sidste vinter (2010-2011) var vi dog på 10 tons pga den lange vinter, pt er vi på 5 tons (for 2011-2012).

I 2009 købte vi et brugt Solvarme anlæg 3 x solfanger fra Batex og en 280 L tank. Det fungere fint til varmt vand uden for fyring sæsonen, dog syntes vi ikke at det virker optimalt og overvejer derfor at udskifte det med et 18 rørs vacum system og en 200 L tank, Pt er det pillet ned.

I år skal vi have sat solceller op. Et anlæg fra solarpanels er indkøbt og leveret, vi venter kun på at kunne komme på taget og montere det. 4,1 kWp og Piko inverter. Vores El forbrug er de sidste år stigende og er pt på 7 Kw årligt, det er vores mål at kunne spare os til et noget midre forbrug , med udskiftning af frys, trøretumbler, køleskab, stationær pc til laptop, samt et solcelle anlæg. Om ca 5 år er ungerne på vej ud i værden og el-forbruget falder så igen og kan så dækkes af solcellerne.

Næste må blive valg af el leverandør, http://www.vindstoed.dk/

Mvh
Skjold Petersen

  • 0
  • 0

"Kloge hoveder siger at man kan udnytte solfangere bedre, jo koldere man kan afsætte varmen"

Den forstår jeg ikke helt, kan du forklare nærmere ?

  • 0
  • 0

Hej Troels Christensen et al.

Det fik jeg da vist ikke skrevet helt tydeligt det der.

Det jeg mener er at jeg er blevet fortalt, gentagende gange, at:
Solvarmeanlægs effitivitet stiger hvis man kan afsætte varmen et koldt sted.

Et eksempel:
Hvis mit brugsvand er 60 grader skal solen skinne virkligt meget for at tilføre det varme.

Hvis mit brugsvand er 20 grader skal solen kun lige kigge frem for at tilføre varme.

Mange mener ogsp at solvarme er bedst, hvis man har gulvvarme, da man oftest har en lavere fremløbstemperatur.

Jeg håber at det synliggøre hvad det var jeg mente.

Mvh
Toke

PS. jeg ved ikke om ovenstående påstand er sand, men den virker da plausibel nok?

  • 0
  • 0

Hej Alle.

Det er meget spændende at læse om de forskellige tiltag folk har lavet, men desværre syntes jeg at det er en svær måde datene er tilgængelig på.

kun ing.dk ikke lave et andet setup så der var mulighed for at kategori opdele indlæggende?

ville det ikke være muligt med en lidt mere teknisk forklaring og nogle system skitser? det er da ingeniør vi har med at gøre;-)

  • 0
  • 0

"Kloge hoveder siger at man kan udnytte solfangere bedre, jo koldere man kan afsætte varmen"

Den forstår jeg ikke helt, kan du forklare nærmere ?

Ja, som Toke skriver, så jo lavere temperatur din forbruger er, jo lavere temperatur kan du køle dine solfangere til.

Det kræver energi at afkøle en solfanger. Det kræver mere energi, jo mere du vil køle den ned. Eller sagt på en anden måde, jo mere du har sænket temperaturen i solfangeren, jo mere har du kølet den ned, og jo mindre energi taber den til omgivelserne.

Hvis man slet ikke køler solfangerne, så vil de på et tidspunkt nå stagnations-temperaturen. Denne temperatur opnår, når varmetabet mellem solfanger og omgivelser er så stor at den svarer til den afsatte energi fra solindstrålingen. Nogle solfangere kan ikke nå op på mere end 30-40 grader om vinteren, pga vinklen på solen og det store varmetab (koldt udenfor).

Det er derfor det er så vigtigt at man i varmesystemet har en stor masse, og en stor flade, når man bruger energi som sol og vind - fordi udbuddet ikke så nemt kan reguleres til efterspørgslen (vindstille/nat).

Jo større masse/flade, jo

1) ... mere kan solfangerne køles ned (mere energi hives ud af dem) og

2) ... mere energi kan der gemmes til en regnvejrsdag (eller en frostklar nat)

... og jo mindre energi skal man hente fra andre energikilder.

  • 0
  • 0

Jeg har revet et hus ned i Roskilde indenfor forsyningsområdet af Roskilde Forsyning. Det er blevet erstattet af et Eurodan Fiskerhus på 170 m2. Huset er orienteret med facade mod syd. Der er 2 voksne og to blebørn på adressen.
El-forbrug: Oktober 2011 (indflytning): 24,5 kWh el /døgn
Elforbrug: December / primo januar: 30 kWh el/døgn
Julen: 35 kWh el/døgn
Forløbne uge: 50 kWh el det døgn med -15 udetemperatur.
Generelt set så er det tilstrækkeligt med en fremløbstemperatur på gulvvarme og radiatorvand på 32 C, som dog blev sat op til 38 C i.f.b. -15 udendørstemperatur. I anledning af frosten er cirkulationspumpen (ikke fra Jylland) sat op på max hastighed.
Solvarmen (6 m2 passiv på tagflade, 45 vinkel mod vandret) har været brugbar i op mod 5 timer af en solskinsdag og det har været med temperaturer på op til 60 C for vandet. Det slår til ved centralvarmetemperatur + 3 C. Det kan godt være indkoblet samtidig med jordvarmeanlægget.
Jeg har naturligvis registreret mig selv for en reduktion i el-disbritutionsafgift.
Siden indflytning i oktober er der forbrugt 3600 kWh el. '
Der er også genvex på ejendommen samt en 150 l vandtank til varmt brugsvand. Hvis der er interesse, så kan fabrikaterne angives. Jeg har et uge-baseret regneark for forbrug af el.

  • 0
  • 0

Jeg er opvokset med at varme bare var noget der kom ud af radiatorerne.

Så det var lidt et spring i 2002 til et hus på landet med individuel opvarmning. Der var mange udfordringer for det var under renovering da vi købte det: http://majland.org/hvolris/edc.html

Men der var en twinheat stoker fra 1998 i udhuset og i huset nyt el, vand og kloak. Så der var noget at bygge videre på.

Sådan i korte træk

2004 udnyttede vi førstesalen hvor der kom 200mm isolering på de skrå tagflader og 300mm på det øveste vandrette. Det er ikke ret meget vandret da 1.salen er med loft til kip.

2006 fik vi hulmursisoleret med indblæst glasuld.

2009 Skiftet vinduer på 1.sal'en.
.
2010 Solvarmeanlæg 10m2 flade paneler. Burde bidrage med ~3000kWh/årligt. http://majland.org/blog/?p=431 &

2010 Nyt tag på og yderligere 95mm isolering så de skrå tagflader nu har 295mm.

Har ført regnskab med forbruget siden vi flyttede ind http://majland.org/blog/?page_id=9

Men hvad er så erfaringen med eget fyr ?

Der er nu ikke meget arbejde i det. Ca. en gang om ugen hælder jeg piller i magasinet (700L) og checker brænderhovedet (rager lidt aske ud). En gang om måneden renser jeg så også lige røgrør mm. Jeg har kørt med lidt af hvert af piller. Både dyre mærkevarer piller og de billigste østeuropæiske jeg har kunnet finde. Fyret spiser gladeligt det hele.

I foråret 2006 prøvede jeg også at brænde savsmuld og korn. Arbejdet med korn er større da jeg ikke har en silo til at håndtere det med og det giver væsenligt mere aske.

Til gengæld har jeg oplevet relativt store udsving på prisen på træpiller. I august 2005 kunne jeg få piller leveret til 1475kr/ton mens jeg nu er meget tæt på 2000kr/ton.

Hvis man selv har mulighed for at hente i tyskland (tysk moms er lavere) er der meget at sparre, men da jeg bor langt fra grænsen ædes størstedelen af besparelsen i fragt.

Her er et diagram som der ser ud i fyrrummet nu: http://majland.org/blog/?p=411

I huset sidder der så sn styring på VVB'en der bestmmer hvordan brugsvandet opvarmes. Er der varmt vand at hente i akku tanken så varmes med det. Er det ikke varmnt nok skiftes til elpatron. Så er der f.eks kun 40grader fra akku tanken varmes med det først og så elpatron det sidste stykke.

  • 0
  • 0

åh ja det gjorde vi skam en gang i de tidlige 80'ere

Der var tale om et varmepumpeanlæg med:
Energifangere på taget
Jordlager med lodrette boringer til sæsonlagring
Burstreguleret V-V varmepumpe.

Og ja det virkede fint. Ud over at indkørslen stadigt ligner noget fra 1. verdenskrig
Jeg tror vi havde en års-COP på omkring 4

  • 0
  • 0

Jeg byggede for et halvt år siden et næsten- passivhus med salg for øje. Passivhusberegningen siger 20 kwh/m2 og den danske energiberegning siger 24kWh/M2. Huset er bygget af Isobygs flamingobyggeklodssystem og har som varmekilde en Genvex luft til luft varmepumpe og et lille 4m2 brugsvandssolvarmeanlæg. Huset står tomt og er indstillet til 20 grader hvilket det også holder selvom huset egentligt er designet til at modtage varme fra el-apparater og beboere. Forbruget har hele december og til nu ligget på 12-14 kWh i døgnet. Selve ventilationsanlægget bruger 1,5 – 2 kWh i døgnet så varmeforbruget har været 10-12 kWh/dag. Det bemærkelsesværdige er at selv mens her har været -19 om natten og -10 om dagen er forbruget ikke steget mere en et par kWh. Det skyldes at jeg har et såkaldt energirør i 1,5 meters dybde med 3 strenge på hver 30 meter beliggende med en meter imellem. Diameteren på røret er 160mm og er et plastikflexrør som er antibakterielt behandlet. Når den -15 grader kolde luft er suget gennem rørene er luften blevet opvarmet til jordens + 5 grader uden at bruge anden energi en det merforbrug det koster ventilationsanlægget at trække luften igennem rørene.
Om sommeren køles luften af i jorden og køler huset . Når ventilationsanlægget er i bypass giver det et par graders køling på en arm sommerdag så det er ikke alverden ,men om vinteren kan det anbefales. Anlæg og nedgravning koster små 20000 en gang for alle.
Huset er i øvrigt til salg :)

  • 0
  • 0

Kære alle

Mange tak for alle jeres gode bud. Vi går i gang med at samle op på erfaringerne nu og vil kontakte flere af jer. Vi kan desværre ikke tage fat i jer alle, men vi sætter stor pris på indlæggene.

Mvh
Julian Henlov, Community Builder, debatredaktør, Ingeniøren

  • 0
  • 0

Hej
Jeg er klar over at det er for sent til at mit bidrag kan komme med i artiklen, men alligevel:
Vi har et udlejningssommerhus (135 m2, pool), som udelukkende varmes op med el. For et par år siden fik vi et samlet tilbud på udskiftning af 40 ekstisterende termoruder til ny super-lavenergi ruder (altså kun ruderne ikke vinduerne). Samlet pris 30.000 incl. opmåling, montering og moms, besparelse på elregningen ca. 25 % (vi gik fra ca. 35000 kwh/år til ca. 26000 kwh/år).
Det er efter min mening den enkleste måde at spar energi på overhovedet, ingen vedligeholdelse, nem installation osv.
Det skal lige nævnes at termoruderne var 15-20 år gamle da vi skiftede dem, så vi har også sparet udskiftning af enkelte punkterede ruder som ville komme i de nærmeste år.

/Niels

  • 0
  • 0

Hej Niels.

Vi har et udlejningssommerhus (135 m2, pool), som udelukkende varmes op med el. For et par år siden fik vi et samlet tilbud på udskiftning af 40 ekstisterende termoruder til ny super-lavenergi ruder

Har du 40 vinduer i et hus på 135m2 ? Det lyder som mange vinduer?
Eller er det 3-fags bondehusvinduer?

Vi er selv ved at udsikfte ruderne, så dit indlæg var (for vores vedkomne) meget velkomment.

Mvh
Toke

  • 0
  • 0

Hej
For et par år siden fik vi et samlet tilbud på udskiftning af 40 ekstisterende termoruder til ny super-lavenergi ruder (altså kun ruderne ikke vinduerne). Samlet pris 30.000 incl. opmåling, montering og moms, besparelse på elregningen ca. 25 % (vi gik fra ca. 35000 kwh/år til ca. 26000 kwh/år).
/Niels

Vi er ved at indhente priser på vinduer til stueplan i et alm murermesterhus. Det drejer sig om 9 dannebrogsvinduer og priserne for hendholdvis 2 eller 3lags træ/alu vinduer ligger på 40-60000kr. Det er excl montering.

Vi bruger 10-12000kr/årligt på opvarmning, så økonomisk er det svært at lave et regnestykke der kan svare sig ...

Så pt hælder vi mest til at nøjes med 2lags. Der er alligevel så meget ramme tab i et dannebrogsvindue at forskellen mellem 2 og 3lags bliver relativt lille,

Men de gamle 80'er termoruder er ved at være lidt ringe og skiftet til energiruder vil give bedre komfort pga mindre kuldenedfald. Samtidig sparer vi med alu'en på udvendig vedligeholdelse.

Havde det været de originale vinduer fra 1928 havde der sikkert været ide i at renovere dem og lave fortsatsruder .

  • 0
  • 0

Det er sådan et 80-er hus, med en del glasarealer, også i alle døre, men ret store ruder. Jeg regnede på et tidspunkt ud at der er 26 m2 ruder i alt.
Jeg forsøgte faktisk (som komplet amatør!) at regne varmetab igennem for huset før og efter med u-værdier osv., og det kom til at passe nogenlunde. Det er selvfølgelig svært at gøre med poolen, men gav alligevel en indikation for at der var meget at spare.

/Niels

  • 0
  • 0

Så pt hælder vi mest til at nøjes med 2lags. Der er alligevel så meget ramme tab i et dannebrogsvindue at forskellen mellem 2 og 3lags bliver relativt lille,

Men de gamle 80'er termoruder er ved at være lidt ringe og skiftet til energiruder vil give bedre komfort pga mindre kuldenedfald. Samtidig sparer vi med alu'en på udvendig vedligeholdelse.

Ja de "nyere" vinduer er ikke altid lige smarte..

Vi renovere Rationel vinduer (de er dog kun ca 10 år). Det er også 3-fags bonduhusvinduer. Vi har besluttet at skifte de 3 ruder der er i hvert fag ud med 1 og skal således fjerne de 2 sprosser. Vi afslutter med at sætte pyntesprosser på.

Problemer med alle disse små vinduer er at de koster ca det samme stykket, som 1 stor rude. Derfor har vi besluttet os for pyntesprosser.

Vi skifter til 3-lags, da prisforskellen er minimal. Det betyder et skift i u-værdi fra 1.4 til 1.0 (oplyst af XL-byg).

  • 0
  • 0

Energitermoruder duer ikke til småopdelte vinduer!
Der er alt for mange kantkuldebroer.
Der kommer for lidt lys ind.
Den indvendige overfladetemperatur ved 0 grader ude er oftes langt under 14 grader, hvilket er et minimum for at undgå indvendigt fugt.
Den eneste måde man kan lave nogenlunde energieffektive småsprossede vinduer på er at have en ramme med kittede ruder yderst, og et lag hardcoatet glas eller en energitermorude inderst.
Ander alternativer med termoruder er oftest grimme og har kort levetid!
Beregning af energibesparelser inkluderer solens virkning når det drejer sig om vinduer. brug i stedet for U Ueff!
VH jesper L

  • 0
  • 0

Hej Jesper.

Energitermoruder duer ikke til småopdelte vinduer!
Der er alt for mange kantkuldebroer.
Der kommer for lidt lys ind.

Ja, det kan du have ret i. Derfor går vi også fra 3 til 1 rude per fag. Men det er ikke helt super, det ved vi godt.

Jeg ville helst udskifte hele vinduerne, men der er også økonomi og tid i billedet. Nu kan vi skifte vores punkterede termoruder ud og skifte til energi ruder for ca 700,- per vindue. At "genskabe" vores vinduer med 3 små termoruder koster, til sammenligning, ca 2250,- per vindue og det er uden energiglas (men med termorude).

Ander alternativer med termoruder er oftest grimme og har kort levetid!

Om det er grimt, må være op til den der ser.
Men jeg vil godt give dig ret i den korte levetid. Vores termoruder holder, på sydsiden, mellem 1 og 2 år. Så det kan hurtigt blive dyrt at skifte de ruder.

Jeg kan lige tilføje at vi netop er begyndt at se på de vinduer og kun er ved at skifte ruderne i første fag. Hvis det går helt galt, eller bliver for grimt, skifter vi det hele ud med nye vinduer.

  • 0
  • 0

Hej Toke og Jesper,
Det er nu muligt af få nye vinduer med termoruder, der er i et helt stykke glas, med på-limende sprosser, så der ikke er kuldebroer og med på-limende sprosser får man også mere lys ind.
og ang. at termoruder "ikke" holder mere end 1-2 år på sydsiden, der er 5 års garanti på nye termoruder..

Mvh Dan

  • 0
  • 0

Hej Dan og Toke.
De pålimede sprossser er tilsyneladende en forbedring, men der ses mange eksempler på at sprosserne alt for hurtigt falder af. Derfor er det ikke en løsning der kan anbefales. Den er heller ikke særlig energieffektiv.
Se i øvrigt www.bygningsbevaring.dk
Mvh Jesper L
Energikonsulent og Passivhusdesigner

  • 0
  • 0

Hej Jesper,
Det er rigtigt at de første der kom på markedet for ca. 5 år siden, havde lidt problemer med sprosserne kunne falde af, men der er sket meget siden, og hvis man investere i træ/alu vinduer, skulle der ikke være det problem mere.
Mvh. Dan

  • 0
  • 0

Jeg har fået instaleret en Metro 10 kw. luft/vand pumpe samen med 8 m2 solfanger fra Metro også. Sammen med disse har jeg fået en varmvandsbeholder på 750 L. ( 300 L. til forbrug samt 450 L. til varme.)
På dagen i dag den 19-08-2012 har solfangeren været oppe på max
T1 :94 gr.
T2: 55 gr.
T3: 56 gr.
T4: 55 gr.
Jeg har cirkulationspumpen til min gulvarme til at køre på min, og troede at det ikke ville gøre den store forskel.
Men jeg kan ikke varme min beholder nok op med solfanger så luft/vand pumpen ikke starter for at supplere til brugsvandet.

Er der nogen der har erfaringer med instillerne på en sådan instalation.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten