Forsyningsskib skal sejle på ammoniak

Forsyningskibet Viking Energy skal ombygges, så det også kan bruge ammoniak som brændsel. Det skal ske via brændselsceller. Illustration: Eidesvik Offshore

Hvis alt går vel, kan forsyningsskibet Viking Energy om fire år stævne ud med bæredygtigt ammoniak i tanken. Det skal være brændsel til skibets elproducerende brændselsceller og forventningen er, at skibet 60-70 procent af tiden skal drives frem uden klimabelastende udslip. Resten af tiden vil det stadig være LNG, som bruges til fremdrift.

Det er norske Equinor (tidligere Statoil), som har indgået en aftale med rederiet Eidesvik Offshore, som ejer Viking Energy, om ombygningen og projektet er en led i Equinors mål om at reducere udslippet af klimagasser med 40 procent i 2030 og at kommer nær nul-udslip i 2050.

Læs også: Power-to-X-anlæg i Skive og Fredericia får energilagrings-millioner

Udviklingen af systemet til skibet sker i et samarbejde mellem NCE Maritime Cleantech, Eidesvik Offshore, Wärtsilä, Prototech og Equinor. Det bliver Prototech, som skal levere brændselscellesystemet, mens Wärtsilä skal stå for fremdrift og opbevaringstanke til ammoniak.

»Aldrig før har vi på et stort skib været så tæt på at tage et brændstof i brug uden udslip og uden rækkeviddeangst,« siger Henriette Undrum, der er leder af forretningsområdet “Fremtidige værdikæder” hos Equinor.

Budgettet for udviklingen af Viking Energy ligger på 230 mio. norske kroner og en del af finansieringen bliver støttet af EU.

Sådan vil MAN Energy Solutions ombygge traditionelle to-takts-skibsmotorer til at bruge ammoniak i stedet for dieselolie Illustration: MAN Energy Solutions

Ammoniak er måske fremtidens bæredygtige brændsel til skibe

Det er ikke kun i Norge, at der er fokus på ammoniak til store skibe. MAN, som i dag hedder “MAN Energy Solutions”, kunne sidste år fortælle, at et to-takts-skibsmotor kunne være klar i 2022.

Læs også: Fra grøn el til flydende brændstoffer: Danmark er langt med 'Power-to-X'

Det forventes, at sådan en motor vil være egnet for oceangående skibe med motorstørrelse på 5 til 85 MW. MAN antager, at op mod 3.000 eksisterende dieselmotorer kan konverteres til også at benytte ammoniak.

Når det gælder sikkerhedsspørgsmålet, så påpeger MAN, at ammoniak i mange år har været brugt som kølemiddel i motorrum på store skibe, så der eksisterer allerede et regelsæt for håndtering af ammoniak.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DME vil stadigvæk skabe negative udledninger hvis det bliver produceret med direct air CO2 capture fordi det netop er en kulbrinte og ja så kan det vel bruges i eksisterende motorer uden behov for at ombygge skibene til 2 forskellige fremdrift systemer. Så kan man sige at måske er teknologien til at trække CO2 ud af luften ikke helt optimeret endnu, samt at den form for ombygning med amonniak giver nok meget god mening til LNG drevne fartøjer, grundet at der alligevel ville være behov for større ombygning hvis det skulle være drevet af DME.

  • 3
  • 1

Ammoniak NH3 danner ikke CO2. Hvilket er indlysende når man vil undgå CO2.

Det er ikke indlysende, at det på nogen måde er relevant. Det afhænger fuldstændigt af, hvor kulstoffet til produktionen af DME’en kommer fra.

Hvis kulstoffet er trukket ud af naturens kredsløb, kan det CO2-neutralt føres tilbage i naturens kredsløb.

Dette burde være indlysende, og det er blevet forklaret rigtig mange gange her på ing.dk.

  • 11
  • 4

Hvis du havde læst linket til DME i mit forrige indlæg ville du måske have opdaget hvorfor man heller ikke ønsker DME i skibe. Men godt forsøgt :)

  • 4
  • 4

Tak for gode links.

Bjarke, det er jo rigtigt at mangt og meget kan findes via Google. Det kræver dog at "man" har nok basisviden til at kunne søge. I det konkrete tilfælde ville jeg ikke vide hvad jeg skulle søge efter - og den artikel du kender / finder er meget oplysende.

Jeg synes, de alvidende læsere, i almindelighed kunne glæde alle ved at supplere artikler med relevante links som bidrager til viden om et emne. I den bedste af verdener medtages de så af journalisten i den grundlæggende artikel, men de kan heller ikke altid vide / huske alt. OG de medtagne links er også dine.

  • 8
  • 0

Skibet skal åbenbart drives med ammoniak via el fra brændselsceller. Det har jeg ikke hørt om før, så er der nogen der ved noget om den metode og effektiviteten? Åbenbart kan en dieselmotor på ammoniak opnå 50% effektivitet, så brændselscellen får hård konkurrence.

  • 5
  • 1

Stram op, Ingeniøren! Ikke en kritisk tanke om hvad for en forsyning det her skib indgår i! At prøve at blive CO2 neutral ved at ammoniak-drive et foeayningsskib til olieindustrien er lige så absurd som når Københavns Lufthavn sætter solceller på trappevognene til flyene. Prøv nu lige med at tilsætte bare to gram kritisk journalistik.

  • 4
  • 17

Hvis du havde læst linket til DME i mit forrige indlæg ville du måske have opdaget hvorfor man heller ikke ønsker DME i skibe. Men godt forsøgt :)

Jeg forholder mig til den argumentation, du har fremsat. Argumentation, du ikke har fremsat, forholder jeg mig ikke til.

Links uden argumentation tæller ikke i den forbindelse. Links kan være fine til at dokumentere argumentation. De kan ikke erstatte argumentation. Hvis du synes, du kan tillade dig at være for doven til at formulere din egen argumentation, kan jeg også tillade mig at være for doven til at læse links og gætte på, hvad din argumentation ville have været.

Så hvis du har yderligere argumentation, så kom med den.

  • 9
  • 4

... er lige så absurd som når Københavns Lufthavn sætter solceller på trappevognene til flyene.

Hvis formålet er at spare penge på vedligehold og omkostningerne ved at have en person til at sætte dem til at lade op. Så kan det godt give mening. Det er salgsargumenterne her: https://www.tips.si/freeway2438pe.html

Men det er lidt besynderligt til olie udvinding . Måske får de udviklet en ny industri, som de i Norge kan leve af i fremtiden.

  • 1
  • 0

Det er vel i bund og grud lige meget om det kommer på en færge, en tanker, et containerskib eller noget fjerde.

Jo flere timer skibet sejler og jo større en fossil-forbrændende motor skibet ellers skulle have haft er vel det der tæller i det store miljøregnskab?

Desudn handler det vel om at få den nye teknologi ud i søen og bevise at den virker.

I den forbindelse kan det være Equinor er det rederi som havde mod på at prøve.

  • 12
  • 0

Ammonia fungerer aldeles fortrinligt i en SOFC. Faktisk bedre end ren brint. Den in-situ endotherme NH3 decomposition hjælper med til at mindske behovet for aktiv køling. Dog er det opskalering og lavere pris/kW installeret, der skal forbedres

  • 7
  • 0

Omvendt brændselcelle https://www.sciencemag.org/news/2018/07/am... "he opted for what's called an ionic liquid electrolyte. That approach allows more N2 and less water to sit near the catalysts on the cathode, boosting the ammonia production. As a result, the efficiency of the fuel cell skyrocketed from below 15% to 60%, he and his colleagues reported last year in Energy & Environmental Science. The result has since improved to 70%,"

Kan fremstilles ud fra atmofærisk luft (N2) og vand., og vender tilbage til samme tilstand efter der er brændt af :-) Nogenlunde masse tæthed 11MJ/Kg. (10 gange bedre end Litium batterier, 4 gange dårligere end Benzin) Massefylde flydende NH3 er 0.6Kg/L, og damp tryk er 8bar @20°C Kræver en tankstørrelse der er ca. 5 gange større end den for benzin, for samme energi mængde. Og tykkere tank. Så det er nemmre at lagre end brint. Og nemmre at lave end methanol eller methan, og kræver ikke CO2. Hvis effektiviteten fra El -> NH3 -> kan komme op i nærheden af 45%, så er den økomiske virkningsgrad af lagring langt bedre en Litium batterer der skal afskrives over 2000-5000 ladninger. Og da det er et flow batteri, er effekt og lagring adskildte investeringer. Dvs. det er muligt at gemme f.eks. vind energi til vindfattige perioder. 400Kg NH3 pr. dansker vil kunne gemme det samlede energi forbug (varme, el, transport) en måned. Ulempen er at det er ret træls hvis der sker et NH3 udslip i beboet område.

  • 7
  • 0

Hej Rolf. DME kan i bedste fald være neutralt - ikke CO2 negativt. Ellers skal det være produceret fra biomasse, hvor noget af biomassen er pyrolyse ret til kul, som gemmes væk.

Det er noget vås det du skriver, hvis du baserer det på 100% CO2 neutral energi og CO2 fra luften vil det medfører negative CO2 udledninger af flere grunde, man ville kunne indse når man ikke lige kigger isoleret på selve CO2 kredsløbet på DME.

  1. Da du ikke brænder det af, i det du har produceret det, hvilket gør at du reelt har kulstof på lager som ikke er i atmosfæren mere, så giver det et negativt CO2 regnskab.

  2. Du cirkulerer den samme mængde kulstof, uden at tilføje mere og vi lever på en klode hvor alt biologisk liv er kulstof basseret, så vil en del af den kulstof du udleder ved at bruge DME, blive absorberet i biomasse og dermed vil den cyklus skabe negative CO2 udledninger.

Hvad der tilgengæld ikke ville skabe negative CO2 udledninger er hvis du baserer det på biomasse som du påstår, frem for direct air capture, som jeg netop skriver i mit indlæg du svarer på. Fordi du ved at bruge biomasse og i dette tilfælde rigtigt meget hvis du skal forsyne det meste skibstrafik, jamen så hæmmer du CO2 lagringen bestående af den sekundære biomasse der skulle leve af feks. Træerne du fælder og dermed bliver regnestykket i bedste fald CO2 neutralt og i værste tilfælde vil det bidrage med mere CO2 udledning, samt øget landarealbrug og ødelæggelse af økosystemer.

  • 1
  • 7

Fordele ved ammoniak er.

1) I modsætning til alle andre syntetiske bræddstoffer (bortset fra H2) indgår der ikke Carbon i ammoniak. Dvs man undgår en dyr, besvælig og miljøbelastende process til at skaffe carbon f.eks. fra biomasse. Med en højtemperatur nuclear reactor vil man kunne lave brint direkte fra vand og vha. luftens N2. Dit produktionsanlæg vil kunne placeres helt frit udhængig af adgang til carbonkilder.

2) Du kan med få modifikationer anvende det i almindelige ICE. Ved dog ikke om man vil kunne bruge det i skibsmotorer.

3) Der er en allerede bestående infrastruktur til at transportere og håndtere landbrugets brug af ammoniak.

  • 2
  • 0

Når det gælder sikkerhedsspørgsmålet, så påpeger MAN, at ammoniak i mange år har været brugt som kølemiddel i motorrum på store skibe, så der eksisterer allerede et regelsæt for håndtering af ammoniak.

Kunne godt tænke mig, at dette relevante spørgsmål blev belyst yderligere. De nuværende sikkerhedsregler for brug af ammoniak til industrielle køleformål foreskriver, at der skal laves en omfattende risikovurdering ved køleanlæg, der "kun" indeholder 400 kg ammoniak. Hvor store mængder ammoniak skal der opbevares i skibet og hvordan sikres evt. udslip? Et udslip på 400 kg ammoniak i Københavns Havn og den forkerte vindretning kan give en meget kritisk situation.

  • 3
  • 0

.....de samme regler for, at medbringe ammoniak i skibe til fremdrift med motor, som der gælder for, at transportere ammoniak med skibe. Og endeligt er der mindst en maskinmester ombord, hvis uddannelse også omhandler omgang med ammoniakkøleanlæg.

  • 2
  • 1

.....de samme regler for, at medbringe ammoniak i skibe til fremdrift med motor, som der gælder for, at transportere ammoniak med skibe. Og endeligt er der mindst en maskinmester ombord, hvis uddannelse også omhandler omgang med ammoniakkøleanlæg.

Antændelige koncentrationer er relativt høje 15.15%-27.35% og er stærkt ætsende og toksisk.

Men ammoniak er lettere end luft, ca. samme vægtfylde som methan, Dvs, udendørs vil udslip indenfor kort tid og afstand fortyndes under faregrænsen. Det er naturligvis noget andet i lukkede rum såsom på skibet eller tankanlæg. Jeg vil tror at kontinuerlig tilstrækkelig ventilation til tilstrækkelig højde og sensorer til at udløse alarmer, så mandskabet kan tage sikkerhedsforsanstaltninger i tide kan hjælpe med at håndtere risikoen.

Da gassen ammoniak har samme circa vægtfylde som gassen methan kan man nok i vist omfang se hvordan sikkerhedsforanstaltninger er i LPG-tankskibe eller naturgasrørledninger. Disse er bestemt ikke ufarlige, men vi har normaliseret disse fare og folk lever tilsyneladende fint med disse ricisi.

http://chemeng.technion.ac.il/wp-content/u...

  • 4
  • 0

Der er intet nyt i dette. Allerede i 1927 begyndte Norsk Hydro at fremstille ammoniak på denne måde i teknisk målestok og baseret på vandkraft. Siden blev processen udkonkurreret af ammoniak fremstillet på basis af naturgas. En proces, der ikke ligefrem er kuldioxidneutral.

Ammoniak fremstillet ud fra naturgas og derefter brugt til at drive et skib, vil selvsagt have et væsentligt større kuldioxidaftryk, end naturgas brugt direkte i motoren.

Har nogen til gengæld hørt om et ammoniakanlæg baseret på en elforsyning, der varierer som vinden blæser?

  • 1
  • 6

Der er intet nyt i dette. Allerede i 1927 begyndte Norsk Hydro at fremstille ammoniak på denne måde i teknisk målestok og baseret på vandkraft. Siden blev processen udkonkurreret af ammoniak fremstillet på basis af naturgas. En proces, der ikke ligefrem er kuldioxidneutral.

Ammoniak fremstillet ud fra naturgas og derefter brugt til at drive et skib, vil selvsagt have et væsentligt større kuldioxidaftryk, end naturgas brugt direkte i motoren.

Har nogen til gengæld hørt om et ammoniakanlæg baseret på en elforsyning, der varierer som vinden blæser?

Nej, men der er muligt at producere hydrogen med en kernekraftsværks pålidelighed.

*Thermochemical cycle Main article: thermochemical cycle Thermochemical cycles combine solely heat sources (thermo) with chemical reactions to split water into its hydrogen and oxygen components.[60] The term cycle is used because aside from water, hydrogen and oxygen, the chemical compounds used in these processes are continuously recycled. If electricity is partially used as an input, the resulting thermochemical cycle is defined as a hybrid one.

The sulfur-iodine cycle (S-I cycle) is a thermochemical cycle processes which generates hydrogen from water with an efficiency of approximately 50%. The sulfur and iodine used in the process are recovered and reused, and not consumed by the process. The cycle can be performed with any source of very high temperatures, approximately 950 °C, such as by Concentrating solar power systems (CSP) and is regarded as being well suited to the production of hydrogen by high-temperature nuclear reactors,[61] and as such, is being studied in the High-temperature engineering test reactor in Japan.[62][63][64][65] There are other hybrid cycles that use both high temperatures and some electricity, such as the Copper–chlorine cycle, it is classified as a hybrid thermochemical cycle because it uses an electrochemical reaction in one of the reaction steps, it operates at 530 °C and has an efficiency of 43 percent.[66] - https://en.wikipedia.org/wiki/Hydrogen_pro...

Med 530 °C og en effektivitet på 43 %, så er dette inden for muligheder med en højtemperatur reaktor. Det kan enten være et værk, der producerer elektricitet i dagtimerne og hydrogen i off peak timerne. Det vil dog nok være bedre i dedikerede værker, således at man helt undgår de fordyrende turbiner, generatorer osv. Som vil komme til at udgøre den væsentligst capex ved de kommende GEN IV reaktorer.

  • 2
  • 2

For 66 år siden installerede USA en kernereaktor i en U-båd. Der må siden være bygget hundredvis af reaktorer til fremdrift af skibe. Vi har nok hørt om kernekraftdrevne U-både, der er forulykkede, men ikke om ulykker, der kunne tilskrives reaktorerne. Den første reaktor kunne finde plads i en U-båd med en diameter på 8 meter. Og der må simpelthen være grænser for, hvor mange penge man kan proppe ind i en maskine på den størrelse, når først udviklingsarbejdet er gjort og produktionen sat i system.

Ammoniak er og forbliver en giftig luftart. For 40 år siden brugte man at give halmballer et skud ammoniak og dermed øge foderværdien betragteligt. Det stoppede pga. risikoen for ulykker. Så at forsyne et stort antal havne med store ammoniaktanke forekommer at være en rigtig dårlig ide. Lad os i stedet installere kernekraft i de store skibe.

  • 3
  • 9

Danske vindmøllers ydelser i MW i 2019 kan beskrives ved nedennævnte tal. .........................LAND...........HAV Middel............1131............. 707 Maks...............4002............1637 Min.........................2...................0 Stdafv................884..............440 Ydelse % af kapacitet Hele året..............24................42 (Hvilket spild af stål, kobber etc.) Oktober kvt........24................50 Stdafv % af middel.............78.................78

Dog bør det tages i betragtning, at Hornsrev 3 først var effektivt indkørt i maj eller april, hvilket påvirker standardafvigelserne. Standardafvigelserne i oktober kvartal var således 76 % af middelværdien for landmøller og 56 % for havmøller.

Under alle omstændigheder ville jeg nødigt være driftsingeniør for en eldrevet ammoniakfabrik med en elforsyning som beskrevet ovenfor. Jeg vil gå så vidt som at hævde, at det vil være umuligt at finde en kompetent og hæderlig kemiingeniør, der ville påtage sig opgaven.

  • 0
  • 13

En normalt uddannet "hæderlig" Kemiingeniør der skulle lede en vindmølledrevet ammoniakfabrik, ville da alliere sig med en maskinmester, som ville forlange, at der i det mindste var en ammoniak drevet dieselmotor, eller endnu bedre en fossil drevet diesel, som back up. Sværere er det ikke:) De der følger "Min mor har sagt" og tror at vin kun kan drikkes af vinglas, vil altid have det svært.

  • 5
  • 5

En arbejder på en af mine fabrikker, havde en gang gjort noget han godt vidste, at han bestemt ikke måtte, og fik derfor nogle slemt forbrændte hænder. Vi snakkede om det i al fredsommelighed og han sagde: "Det er lige til at falde til drik over." Så det er måske derfor jeg jeg har brugt et "I" og ikke et "U". Men det får mig nu ikke til at falde til druk/drik. Kan Ketil Jacobsen give mere udførlige oplysninger om strømforsyningen og ammoniakprojektet. En moderne ammoniakfabrik fremstiller flere tusinde tons om dagen, så man må formode, at ammoniak fra en fabrik med en kapacitet på 20.000 tons per år ikke vil være konkurrencedygtig, for nu at sige det mildt.

  • 0
  • 5

Kan Ketil Jacobsen give mere udførlige oplysninger om strømforsyningen og ammoniakprojektet. En moderne ammoniakfabrik fremstiller flere tusinde tons om dagen, så man må formode, at ammoniak fra en fabrik med en kapacitet på 20.000 tons per år ikke vil være konkurrencedygtig, for nu at sige det mildt.

Neste gang bør du selv slå opp for å finne informasjon!

Men her er den, funnet på 10 sekunder:

"I første omgang er det snakk om å bygge et pilotanlegg ved Yaras ammoniakkfabrikk Pilbara i Australia. Et område på 200 hektar med solcellepanel vil produserer 100 MW fornybar kraft som skal drive elektrolysøren. Planen er at hydrogen framstilt med solenergi skal produsere 10 prosent av det anlegget totalt lager hvert år, det vil si ca. 30.000 tonn. Det vil kutte CO2-utslippene med 50.000 tonn i året".

  • 5
  • 1

Hej Ketill Jacobsen

"I første omgang er det snakk om å bygge et pilotanlegg ved Yaras ammoniakkfabrikk Pilbara i Australia. Et område på 200 hektar med solcellepanel vil produserer 100 MW fornybar kraft som skal drive elektrolysøren. Planen er at hydrogen framstilt med solenergi skal produsere 10 prosent av det anlegget totalt lager hvert år, det vil si ca. 30.000 tonn. Det vil kutte CO2-utslippene med 50.000 tonn i året".

Takk for du henleder opmærksomheden på dette prosjekt. Jeg fandt et andet link https://www.pilbaranews.com.au/news/pilbar... Kombineret får jeg følgende tal: - Arealforbrug. 200 hektar - 100 MW solceller - Produktion 28.000 tonNH3/år - Budget for test 3 mill $ - Yaras anlæg producerer 840,000 ton/år svarende til 5% af verdenforbruget

Hvis de tal passer skal man bare gange test anlæg med 600 så er verdensforbruget af ammoniak dækket. Dvs 60 GW solcelle, totalt i verden installeres der ca 100 GW pr år Arealforbruget vil være ca 1.200 km2, Australien har et areal på 7.692.000 km2 CO2 reduktione vil være 30 mill ton/år Prisen er 1.8 mia $

Hvis man sætter CO2 reduktion til 20 $/ton har vi en tilbagebetalingstid på 3 år.

Så Søren Holst Kjærsgård:

Dette er utvivlsomt korrekt. Kan snakkehovederne også fremlægge et projekt. Alle de indgående teknologier er jo velkendte.

Her er dit projekt

  • 5
  • 0

Fint overblik og gode fakta.

Taenker det vil vaere god hvis nogen hurtigt og kritisk ser på "stopklodser og forsinkelser" inden for dette områdes grønne udviklinger.

https://innovationsfonden.dk/da/programmer...

Fint hvis der kommer mere operational viden og mindre "rådgivere vil tjene penge rapporter".

Meget er kendt viden - vi behøver bare at prøve løsninger i lille - mellem skala 10-15 forskellige steder i DK. "hvem kommer først med GULD produktet" bør kunne motivere til udvikling.

  • 2
  • 0

Hej Allan Olesen

Er du helt sikkert på, at det er prisen på anlægget? Som jeg læser det, er det prisen på det feasibility study, der skal give grundlag for at beslutte, om man vil investere et ukendt beløb i anlægget.

Man får indtrykket af at de laver noget fysisk i produktionsanlægget, det er ikke bare et ingeniørstudie. Men ja, man får IKKE et 100MW solcelleanlæg og NH3 produktionsanlæg til 28.000 ton/år for 3 mill $. Jeg indrømmer blankt at prisen er en skævert. Det der giver mening for mig er mængden af solcelle kapacitet i forhold til verdensproduktionen af ammoniak. Det er ikke science fiction.

  • 0
  • 0

Under socialismen interesserede man sig ikke for ærlige regnskaber. Dette medførte et enormt spild og var vel hovedårsagen til, at Sovjetimperiet faldt som et korthus. Den "grønne omstilling" vil det gå ligesådan.

  • 1
  • 2

Hej Søren Holst Kjærsgård

Under socialismen interesserede man sig ikke for ærlige regnskaber. Dette medførte et enormt spild og var vel hovedårsagen til, at Sovjetimperiet faldt som et korthus.

I den vestlige verden er der mange der har gjort det til en lukrativ levevej, at lave uærlige regnskaber. Det kunne faktisk godt føre til, at "vores" kapitalistiske system falder som et korthus.

Den "grønne omstilling" vil det gå l

Problemet for den "grønne omstilling" er manglende lyst til at tage ansvar.

  • 0
  • 1

For 28 år sidenfik jeg fornøjelsen af at sidde og manipulere med vore regnskaber i et hæderligt men forgæves forsøg på at redde virksomheden fra at blive slået ihjel af energiafgifter. Det var oven i købet så kompliceret, at jeg måtte lære mig boolsk algebra for hurtigt at kunne se konsekvenserne af at overskyde forskellige grænser. Jeg kunne også regne ud, at det var billigere at varme farbikslokalerne op ved at pille isoleringen af nogle apparater, end ved at udnytte køleluften, fra nogle store kompressorer, der stod i en anden bygning. Jeg sidder med en elregning foran mig. Knap halvdelen udgøres af en elafgift. Hvad mon de penge bliver brugt til. Nogen af dem går formodentlig til at betale absurde højspændingsforbindelser som Viking Link, og ledningerne ned gennem vestjylland til transport af strøm, som hverken vi selv eller vore tyske naboer har brug for. Men jeg vil gerne tage et ansvar på mig, ansvaret for at bekæmpe Fogh Rasmussens og Dan Jørgensens udgave af en grøn omstilling med alt, hvad jeg har i mig. Og jeg vil gerne medgive, at det ville se sløjt ud for kapitalismen, hvis ikke vi jævnligt fik svindlere og bedragere sat i fængsel. Og hvis statsmagten ikke håndhævede en streng monopollovgivning. For i modsætning til socialister, der jo per definition er gode og hæderlige mennesker, som man ikke behøver at kontrollere, forholder det sig lidt anderledes med kapitalister, og iøvrigt alle andre. Derfor kræver vi ærlige regnskaber. F.eks. kunne jeg godt tænke mig, at vore havmølleparker aflagde regnskab, lige som de svenske atomkraftværker, så vi kunne få at se, hvad det virkelig koster at producere vindmøllestrøm.

Det kan dog allerede slås fast, at det per kWh effektiv kapacitet er billigere at bygge et kernekraftværk som finnernes Oulkiluoto 3 end havmølleparken Horns Rev 3. Det er med andre rent løgn, at havvind er billigst. Rent bortset fra, at den forekommer som vinden blæser. I 4. kvartal 2019 var middelværdien 851 MW, maks 1637 MW, min 1 MW, standardafvigelse 481 MW. Til sammenligning var tallen for svensk atomkraft i samme periode middelværdien 7787 MW, maks 8246 MW, min 6442 MW, Stdafv 379 MW. MON IKKE DET VIL VÆRE LIDT BILLIGERE AT INDRETTE SIG PÅ VARIATIONEN I SVENSK KERNEKRAFT END I DANSK HAVVIND?

  • 3
  • 3

Hej Søren Holst Kjærsgård

Men jeg vil gerne tage et ansvar på mig, ansvaret for at bekæmpe Fogh Rasmussens og Dan Jørgensens udgave af en grøn omstilling med alt, hvad jeg har i mig.

Hvordan synes du den grønne omstilling skal se ud?

F.eks. kunne jeg godt tænke mig, at vore havmølleparker aflagde regnskab, lige som de svenske atomkraftværker, så vi kunne få at se, hvad det virkelig koster at producere vindmøllestrøm.

Det er trods alt selskaber som følger regnskabspraksis og den offentlighed loven kræver, og de må vel af konkurrencehensyn vælge ikke at offentliggøre. Ligesom med kartofler, øl og sødmælk må vi lade firmaerne vælge deres profitmargin og nøjes med at se på salgsprisen. Hvor den for Hinchly Point er ca 80 øre/kWh og Krigers Flak bliver 37 øre/kWh.

  • 2
  • 0

Det er politikerne, der fastlægger vindmøllernes forretningsbetingelser. Og dem er jeg også tvunget til at underkaste mig. Derfor har jeg krav på at kende regnskaberne, så jeg som politikernes foresatte kan stille dem til regnskab.

Omfatter strømprisen for Kriegers Flak f.eks. noget om, hvad landforbindelserne koster, hvad det koster at opretholde et beredskab for det hyppigt forekommende tilfælde, at vinden ikke blæser, og at der er perioder hvor vindmøllestrøm er uafsættelig. Og endelig er der afsat beløb til nedbrydning, når møllerne skal skrottes engang? Mælk, kartofler, biler og andet er underkastet markedests krav om at være konkurrencedygtige, der må der gælde andre regler for dem.

Jeg ville sandelig gså gerne se et regnskab, eller rettere et budget, for Hinkkley Point, så man kunne få en forklaring på, hvorfor strømmen skal være så dyr.

Det erhelt uacceptabelt, at hvis noget kalder sig grønt og kun kan eksistere med støtte fra skatteydere og statens voldsapparat, så behøver de ikke at aflægge regnskab overfor offentligheden. I en anden boldgade kan man nævne Inbicon i Kalundborg, der kostede os omtrent en milliard kroner, men der er aldrig blevet aflagt et offentligt regnskab, så vi kan danne os et begreb om hvor tåbeligt de bevilgende myndigheder optrådte.

  • 0
  • 1

Det kan dog allerede slås fast, at det per kWh effektiv kapacitet er billigere at bygge et kernekraftværk som finnernes Oulkiluoto 3 end havmølleparken Horns Rev 3.

Jamen så skal vi jo bare have Frankrig til at forære os et par atomkraftværker, så får vi billig strøm... Pt. har det taget 15 år at bygge Oulkiluoto 3, men det kan de nok gøre hurtigere... Søger du for at der bliver sat gang i lovliggørelsen af atomkraft i Danmark så vi kan lave aftalen med Frankrig om at de betaler størstedelen af vores nye atomkraftværk?

Måske vil de også finansiere hele det statskontrolleret kontrolorgan og Danmarks godkendelsesmyndighed... Samfundets pris for at have atomkraft er mere end bare prisen på værket...

  • 2
  • 0

Hej Søren Holst Kjærsgård

Det er politikerne, der fastlægger vindmøllernes forretningsbetingelser. Og dem er jeg også tvunget til at underkaste mig. Derfor har jeg krav på at kende regnskaberne, så jeg som politikernes foresatte kan stille dem til regnskab.

Det offentlige er storindkøber. De fleste indkøb udføres efter budrunder, hvor vi kan håbe og forvente at et frit marked giver den bedste pris. Jeg tror ikke det vil være godt for antallet af bydere såfremt der følger et krav om åbne regnskaber med buddet.

Det erhelt uacceptabelt, at hvis noget kalder sig grønt og kun kan eksistere med støtte fra skatteydere og statens voldsapparat, så behøver de ikke at aflægge regnskab overfor offentligheden.

Samme sag, jeg ser ingen forskel om en offentlig leverandør kalder sig grøn eller ej.

Men jeg vil gerne tage et ansvar på mig, ansvaret for at bekæmpe Fogh Rasmussens og Dan Jørgensens udgave af en grøn omstilling med alt, hvad jeg har i mig.

Hvordan synes du den grønne omstilling skal se ud?

  • 2
  • 0

Interessant udvikling i Norge

https://finansavisen.no/forum/thread/79321...

Pilotstudie: Color Fantasy på ammoniakk Color Line har fått med seg teknologiselskaper samt Carnival og andre rederier til å se om ammoniakk kan bli framtidas nullutslippsdrivstoff. https://www.tu.no/artikler/pilotstudie-col...

Zero Emission Energy Distribution at Sea is an initiative by Aker Solutions, DFDS, Equinor, Greig Star, Kværner and Wärtsilä, to find the fastest route to Zero Emission in shipping. https://www.youtube.com/watch?v=SPJLZYDRIyI

Ideen er å produsere ammoniakk eller hydrogen med vindkraft på knutepunkter (huber) til havs. Skip kan bunkre ute ved hubene. Det er seks tunge akører bak ZEEDS: Equinor, Kværner, Aker Solutions, Grieg Star, DFDS og Wärtsilä.

Fem knutepunkter i farvannene i Norden skal forsyne skip med rent drivstoff. Drivstoffet skal også framstilles lokalt med fornybar kraft. De seks nordiske selskapene representerer ulike teknologiområder, både energiprodusent, offshoreteknologi, motorprodusent og to rederier.

Partnerne har sammen kartlagt og diskutert mulige løsninger for å nå flest mulig av FNs 17 bærekraftmål og bidra til at utslippene fra shipping skal bli så lave som mulig.

FNs skipsfartsorganisasjon IMO (International Maritime Organization) har satt som mål at utslipp fra skipsfart skal reduseres med 40 prosent innen 2030 og 50 prosent innen 2050. For å oppnå ambisjonene må det tas flere praktiske og tekniske grep.

Ideen og initiativet til Zeeds kommer fra Wärtsilä. Cato Espero, salgsdirektør i Marinedivisjonen i Wärtsilä med ansvar for Norden og Baltikum, har vært sentral i prosjektet. Han forteller at det er utviklet via åpne innovasjonsworkshops.

Prosjektet startet med spørsmålet: Hva kan vi produserer fornybart – ute til sjøs – der skipene seiler. Svaret ble hydrogen og ammoniakk, produsert med vindkraft.

– Ved å begynne med logistikk, både produksjon og distribusjon, tror vi det er raskere og enklere å nå målene. Det tekniske om bord på skipene, lar seg løse, sier Espero.

Statssekretær Atle Hamar i Klima- og miljødepartementet har fått en sniktitt på planene. Han er begeistret.

– Det er kjempespennende. Et fantastisk initiativ fra innovative og framoverlente teknologibedrifter som vil bidra til det grønne skiftet og samtidig skape verdier, sier Hamar og mener dette er et praktisk bevis på det gode som kommer ut av klyngesamarbeidet.

Vind på hub-er Skisse til en mulig løsning er å bruke fornybar energi, for eksempel vind og sol, til å produsere ammoniakk (NH3), hydrogen (H2) eller flytende biogass (LGB).

Flytende vind Zeeds-partnerne har også sett på aktuelle energibærere, blant annet ammoniakk eller hydrogen. Det kan framstilles med fornybar energi fra offshore vindkraftverk, på eller nær bunkringsstasjonene. Her kommer Aker Solutions og Kværners offshoreteknologi og Equinors erfaringer med i bildet.

Ett mulig konsept kan innebære 75 flytende vindturbiner per stasjon som kan produsere 2.500 tonn NH3 per døgn. Det vil være nok til å fylle 65 skip. Er det grunnere enn 20 meter, vil vindturbinene kunne settes på havbunnen, der det også er lagertank for flytende ammoniakk.

Espero synes det er en besnærende tanke at en turbin på 12 MW er nok til å forsyne ett skip. Hver av de fem hub-ene kan spare rundt 1 million tonn CO2-utslipp per år, forutsatt at de erstatter dieselmotorer."

En type energiøer i norsk udgave?? . Det kan vaere deres udvikling bliver hurtigere end vores.

  • 0
  • 2

Dansk havvind i 2019 kan beskrives ved nedenstående: Middel 708 MW Maks 2395 MW Min 0 MW Standardafvigelse 440 MW svarende til 62 % af middelværdien.

Jeg glæder mig til at se en kalkulation for ammoniakprisen fra en fabrik byggende på en sådan elforsyning. Vi har over 100 års erfaring med alle de nødvendige procestrin, så det burde være en smal sag for eksperter at udarbejde et rimeligt nøjagtigt prisoverslag, så "Ingeniøren" kunne lade nøgterne teknikere overtage diskussionen fra drømmere og fantaster.

  • 0
  • 1

Jeg har kun erfaring med ammoniakproduktion, hvor ammoniak opstod som et biprodukt ved en syntese, hvor urea hvar en af reaktanterne. Så jeg har ikke selv data at gå ud fra, men det har man hos Haldor Topsøe. Og der må man også have nogle matematikere der kunne opstille en kalkulation, der tager hensyn til havvindkraftens voldsomme og uforudsigelige variation. Det største problerm ville dog nok være, at finde teknikere, der ville påtage sig at bygge og drive en ammoniakfabrik, der skulle køre som vinden blæser.

  • 1
  • 1

Nej! Som at skulle bygge vindkraftdrevne mejeteærskere og samtidig forpligte sig til at få høsten i hus i tide.

Det forstaar jeg ikke - der er vel ikke noget specifikt krav om at din ammoniak skal produceres paa et bestemt tidspunkt - kun at dit anlaeg skal producere saa og saa meget om aaret for at vaere rentabelt.

Her i de tempererede dele af verden kan man normalt kun hoeste en gang om aaret og tidspunktet er afhaengigt af vejr og vind. De fohold har man godt kunne etablere en foedevareindustri under. Hvorfor skulle man ikke kunne hoeste ammoniak under de samme betingelser?

  • 2
  • 0

Det største problerm ville dog nok være, at finde teknikere, der ville påtage sig at bygge og drive en ammoniakfabrik, der skulle køre som vinden blæser.

Det er ingen energiintensive virksomheter som kjører som vinden blåser. Alle disse virksomhetene er knyttet til nettet og ikke en enkelt vindpark.

At virksomheter har stor variasjon i sin produksjon, kan en se ut fra tyske gasskraftverk. Disse produserer ca 25% av sin maksimale kapasitet over året (de leverer ca 10,5% av tysk strøm). På samme måte antar jeg at danske varmekraftverk har svært varierende strømproduksjon.

  • 1
  • 0

Dansk havvind i 2019 kan beskrives ved nedenstående: Middel 708 MW Maks 2395 MW Min 0 MW Standardafvigelse 440 MW svarende til 62 % af middelværdien.

Jeg glæder mig til at se en kalkulation for ammoniakprisen fra en fabrik byggende på en sådan elforsyning.

Hvorfor skulle disse tal på nogen måde være relevante i forbindelse med en ammoniakproduktion? Det eneste relevant er vel elprisen? Om den er tilstrækkelig lav i tilstrækkelig lange perioder til, at en produktion kan betale sig? Iøvrigt er det danske elnet jo også koblet til resten af Europa.

Og hvorfor skulle en sådan produktion ligge i Danmark. Men vill vel, som med aluminiumsprodultion idag, placere dnr der, hvor energiprisen er mest favorabel. Uanset om det så er Danmark eller et andet sted.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten