Forsyningssikkerheden truet i Østdanmark efter 2025, men ...

Fred og ingen fare. Det er situationen frem mod 2030 i Vestdanmark, når det gælder forsyningssikkerhed for el.

I Østdanmark kan der derimod fra 2025 blive problemer med at overholde de ’tilladte’ fem minutters gennemsnitlige årlige strømafbrydelse på grund af effektmangel - takket være færre kraftværker i området. Det vil Energinet.dk dog kunne løse med et udbud af en strategisk reserve på Sjælland, som skal stå klar til at producere eller til at nedregulere forbruget.

Det er det nemt salgbare budskab i Energinet.dk's nye rapport, Markedsmodel 2.0, som skitserer udfordringer og muligheder i fremtidens elmarked med stigende mængder vedvarende energi og faldende mængder kraftværkskapacitet. 24 konkrete aktiviteter arbejder selskabet videre med.

Læs også: Ny prognose: Danske kulkraftværker er stort set forsvundet om syv år

Bag dette ligger dog en hel mængde analyser af instrumenter, forslag og værktøjer, der dels kan tages i brug, hvis verdenen udvikler sig anderledes end prognoserne frem mod 2030, dels værktøjer, som man vil arbejde videre med i tiden efter 2030.

Og så er markedsmodel 2.0 blevet til i samarbejde med elsektoren, som i de senere år har været kritisk over for Energinet.dk's ’is i maven’ holdning til at kraftværkerne må lukke og den termiske kapacitet dermed bare forsvinder.

Læs også: Kraftværker i åben krig med statens energi-mastodont

Konsulent hos elsektorens brancheforening, Dansk Energi, Christian Dahl Winther er godt tilfreds med processen og resultatet:

»Energinet.dk har vist stor vilje til at ryste posen og arbejde med alle aspekter. Derfor er der også kommet nye brikker i spil. For eksempel muligheden for at kraftværkerne kan få penge for at levere systembærende ydelser som reaktiv effekt og evnen til at køre i ø-drift. Ydelser, som er nødvendige, for at Energinet.dk kan drive nettet sikkert, men som i dag er gratis,« siger han og tilføjer, at det kunne ske i form af et marked for systembærende ydelser.

Læs også: Elsystemets hjertestarter bor på Kyndbyværket

Christian Dahl Winther og branchen finder det også fornuftigt, at Energinet.dk starter lidt forsigtigt med at udbyde en reservekapacitet i stedet for at hoppe ud i et kapacitetsmarked:

»Det er fint nok at se tingene lidt an. Samtidig har de jo en model liggende for et kapacitetsmarked, som kan etableres, hvis der bliver brug for det,« siger han.

Han påpeger, at modeller og fremskrivninger af elsystemet er baseret på en stor grad af import af strøm fra udlandet og dermed indirekte en stor afhængighed af udenlandske kraftværker og kabelforbindelser, når vinden ikke blæser:

Læs også: Nyt Skagerrak-kabel presser vestdanske elpriser i bund

Rapporten fra Energinet.dk indeholder også forslag til, hvordan man kan øge fleksibiliteten i elforbruget hos både private og virksomheder - blandt andet gennem mulighed for at hæve prisloftet på elmarkedet og at forbedre vilkårene for 3. parter, der vil samle og sælge forbrugernes fleksibilitet på markedet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det vil Energinet.dk dog kunne løse med et udbud af en strategisk reserve på Sjælland, som skal stå klar til at producere eller til at nedregulere forbruget." Det lyder rigtig godt at få penge for ikke at bruge el. Måske kan jeg kun udskyde 0.5kW*3timer men mange bække små. Det måtte jo komme, når visse varierende produktioner har fortrinsret, at andre bliver betalt ekstra for at dække hullerne, eller bare være klar til det.

  • 3
  • 5

For eksempel muligheden for at kraftværkerne kan få penge for at levere systembærende ydelser som reaktiv effekt og evnen til at køre i ø-drift.

I dag er der en kæmpe overproduktion af reaktiv effekt i store dele af 10 og 60 kV nettet (formentlig også i 0,4 kV nettet) og denne overproduktion bliver kun større af at luftledninger kabellægges og når 150 og 400 kV nettet på sigt også bliver kabellagt, så bliver det endnu vigtigere at kraftværker, vindmøller, solceller og alle andre producenter kan aftage den reaktive effekt... Dette sker allerede i Tyskland hvor solceller skal aftage den reaktive effekt i lavspændingsnettet for at producerer mere end en hvis andel af deres maksimale effekt... De samme krav kan man stille til vindmøller og decentral kraftvarme...

I dag er det politisk bestemt at det er de store kraftværksblokke der skal bruges til at styre balanceansvaret, men det er ikke nogen fysisk lov...

Mulighed for ø-drift er kun nødvendigt hvis man vil spare på antallet af reserveforbindelser i det overligende net. Synkrongeneratorere kan bruges til at stabiliserer nettet og de er en del billigere end kraftværker til den opgave...

Det lyder som om der er nogle centrale kraftværksejere der har lavet noget godt lobyarbejde...

  • 0
  • 0

Fred og ingen fare. Det er situationen frem mod 2030 i Vestdanmark, når det gælder forsyningssikkerhed for el.

Jeg har lige tjekket dataene for de seneste 12 måneder, tilmed august, og kan se at Danmark nu har 42% vindkraft og 1,8% solceller i elsystemet, fordelt således mellem øst og vest:

Penetration ..........Vestdanmark .......... Østdanmark Vind ............................... 55,2% .................... 22,0% Sol ................................... 2,1% ...................... 1,4% Total ............................... 57,3% .................... 23,4%

Bemærk: Østdanmark ser ud nu, som Vestdanmark så ud omkring 2001, og Vestdanmark ser allerede nu ud som Østdanmark kan forventes at se ud, tidligst i 2030!

Når den nuværende situation med 57,3% fluktuerende elkraft, samt fortsatte udvikling frem mod 2025, ikke vækker bekymring for Vestdanmark, er der så en der kan uddybe for mig, hvorfor det skulle give særlige problemer for Østdanmark, at de kommer op omkring 35% i 2025?

  • 5
  • 1

For de 100mio kr om året må man kunne drive et rimeligt anlæg til at undgå de 14minutters nedetid. http://www.business.dk/energi/staten-vil-e...

Hvis det ikke var for Amager Bakke som sætter sig på Kbhs varmeforsyning, kunne et varmt sandlager forsyne Kbh med både varme og strøm på de triste dage, og høste strøm på de blæsende dage. Men manglen på national helhedsplan overlader udviklingen til tilfældigheder og lokale interesser. Måske kan mindre sandlager i Kalundborg drives på forsøgsbasis? Der er både god adgang til stærkt net, samt behov for strøm og varme til industrien.

Jeg har ikke læst rapporten (endnu?), men den øgede nedetid kunne måske skyldes et andet forhold mellem regional produktion og kabelstørrelse? VestDanmark har vist lidt større samlet produktionskapacitet, men betydeligt større kabelforbindelse, end Øst. Især efter Cobra. Jeg ved ikke om Storebælt tæller med, da forsyningssituationen er næsten ens på begge side af bæltet.

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten