Hr. og Fru Jensen i Viby forurener spildevandet med lægemiddelrester i et lige så stort omfang som hospitalet i Skejby ved Aarhus.
Det viser en undersøgelse, som Aarhus Vand har foretaget i samarbejde med DHI.
Forsyningsselskabet, som råder over Egå og Viby renseanlæg, ønskede at få sammenlignet indløbet for de to renseanlæg for at fastslå, om det er rigtigt, at spildevandet fra hospitalerne er mere miljøskadeligt end vandet fra private hjem, altså primærsektoren.
I dag leder Universitetshospitalet i Aarhus sit spildevand til Egå Renseanlæg, mens Viby Renseanlæg stort set kun får sit spildevand fra almindelige husstande.
Og undersøgelsen af 49 lægemiddelstoffer i de to indløb til renseanlæggene viste, at der ikke var den store forskel, fortæller Karen Klarskov Møller, Arbejdsmiljøleder hos Aarhus Vand.
»Vi målte stort set samme koncentrationer i indløbene på Egå og Viby renseanlæg, så derfor kan vi konkludere, at sygehusene i dag ikke er den primære donor til lægemiddelresterne i spildevandet. Hr og fru Jensen køber lige så meget på apoteket, som der bliver indtaget på hospitalet,« siger hun.
Undersøgelsen er udarbejdet som led i debatten om hospitalernes kommende opgave med at rense spildevandet for lægemiddelrester for at få fjernet de miljøskadelige stoffer, der ellers risikerer at havne i vandløbene.
»Det eneste sted, vi så en væsentlig forskel, var i målingen af kontraststoffer, som primært blev fundet ved Egå Renseanlæg. Og de kommer helt sikkert fra hospitalet. Men vi fandt også masser af hjertemedicin og kræftmedicin i spildevandet til Viby,« siger Karen Klarskov Møller.
En rapport fra DHI viste i 2007, at 96 procent af danskernes medicinforbrug blev indtaget i hjemmet, og selv om hovedparten af den private medicin er forholdsvis uskadelige smertestillende midler, som i høj grad bliver fjernet gennem rensningen, så er der altså også et par svært nedbrydelige stoffer imellem.
Aarhus Vand fandt seks stoffer, der lå over PNEC-værdien (Predicted No Effect Concentration), blandt andet to antibiotika og gigtmidlet Diclofenac, som er kommet på en observationsliste i EU. (Se faktaboks nedenfor.)
»At rense for medicinrester alene ved hospitalerne er samfundsmæssigt en meget dyr løsning, som kun renser få procent af den samlede mængde spildevand. Vi skal have fat i de nuværende renseanlæg og give dem nogle nye rensemetoder. Det forøger renseomkostningerne, men det er en langt bedre samfundsmæssig investering,« mener Karen Klarskov Møller og understreger, at egnede typer renseanlæg også først skal udvikles.
»De er ved at blive udviklet og efterfølgende skal forfines, så de kan anvendes på et renseanlæg med større mængder vand end blot afløbet fra en punktkilde såsom et sygehus,« siger hun.
Ifølge Jacob Andersen, produktionschef i Hjørring Vandselskab og formand for Spildevandsteknisk Forening, bliver hospitalsspildevandet ikke diskuteret i det daglige blandt driftsfolk, men er af og til oppe at vende.
»Anlæggene er jo ikke designet til at fjerne medicinrester i dag, og selvfølgelig er det ensidigt kun at se på hospitalerne. Man bør hellere se på, hvor folk er, når medicinen indtages,« siger Jacob Andersen, som dog understreger, at der generelt er mangel på viden om, hvad der havner hvor i økosystemet.
»Vi følger med i projekterne rundt omkring, men så længe der ikke foreligger nogen store beregninger af, hvor det er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt at rense, er alt på gisnestadiet,« siger han og peger på det store projekt på Herlev Hospital, der i 2014 åbnede et fuldskalaanlæg til rensning af spildevand efter at have lavet forsøgsrensning siden 2012.
På Aarhus Universitetshospital renser man gerne vandet, hvis dette er kravet, men miljøkoordinator Thomas Møller synes, at diskussionen om, hvorvidt hospitalet er rette sted, er relevant at tage.
»Umiddelbart er vi jo et sundhedsvæsen, der skal hjælpe patienter, så man kan diskutere, om spildevandsrens ligger inden for vores kompetenceområde. Men er det mest hensigtsmæssigt at rense hos os, gør vi naturligvis det,« siger han.
Selve spørgsmålet om en stigende grad af ambulante behandlinger og hjemmemedicinering mener han også, er en afgørende del af debatten.
»Hele ændringen mod mere medicinering i eget hjem, er ikke blevet adresseret i den hidtidige debat. Skrækscenariet er jo, at vi investerer en mia. kroner, for så om 5-10 år at kunne konkludere, at tiden er løbet fra rensning ved hospitalerne, fordi forureningen er flyttet ud i hjemmene,« siger Thomas Møller og fortsætter:
»Derfor er det vigtigt, at vi først undersøger til bunds, hvor rensningen sker mest hensigtsmæssigt, inden hospitalerne bliver pålagt et krav.«
Lene Brink, miljøsagsbehandler i Aarhus Kommune, regner først med, at hospitalerne får stillet et påbud i 2017 eller 2018 om rensning af spildevand i modsætning til flere hovedstadskommuner, som vil stille krav allerede til sommer.
Selv om de private hjem indtager lange den største kvantitative mængde medicin, mener hun alligevel, at strategien om at rense på hospitalet er rigtig:
»Hospitalerne er store enheder, hvor der kommer en enkelt stor og dominerende mængde spildevand ud. Det er korrekt, at det også vil være fint at rense vandet fra oplandet, og det kommer måske senere,« siger hun.
Thomas Møller fra Universitetshospitalet i Aarhus medgiver, at der kan være noget om snakken, når det handler om at fange stoffer, inden de bliver fortyndet og sværere at fange i spildevandet.
»Det kan jo være rigtigt og et godt argument, men det må vi finde ud af, når vi ser resultaterne fra vores projekt,« siger han og tilføjer:
»Hvad angår de multiresistente bakterier, mener jeg også, at vi kan opnå en bedre vandhygiejne ved at rense på de kommunale anlæg. Ved også at fange bakterierne fra private hjem, får vi sat en prop i spredningen.«
