Forsyningsselskab: Beboere er selv skyld i kloakoversvømmelser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsyningsselskab: Beboere er selv skyld i kloakoversvømmelser

Illustration: Jan Lauridsen (privatfoto)

Kloakoversvømmelser plagede husejere i sensommeren på Strandby Kirkevej i Esbjerg, da regnvand gentagne gange pressede en ny spildevandsledning så meget, at vandet løb op i husejernes kældre. Det skete kort efter, at kommunens forsyningsselskab var begyndt at separatkloakere i området.

Området er – inden kloaksepareringen – spildevandskloakeret, hvilket betyder, at der kun er kloakledninger til spildevand, og at husejere skal lade regnvand nedsive på egen grund. Ingeniøren har tidligere skrevet, at særlige tilladelser til alligevel at udlede regnvand til spildevandsledningen var synderen bag oversvømmelserne, men nu er nye oplysninger kommet frem i sagen.

Læs også: Forsyningsselskab overså gamle tilladelser: Nu er de skyld i kloakvand i Esbjerg-kældre

Ifølge forsyningsselskabet Din Forsyning har et ukendt antal grundejere tilsyneladende ulovligt koblet deres regnvandsafløb til spildevandsledningen, og det er efter alt at dømme det, der gør, at der kommer mere vand i ledningen, end der burde.

»Vi kan ikke sige noget endegyldigt endnu, men efter al sandsynlighed er årsagen grundejere, der udleder vand til spildevandssystemet uden tilladelse,« siger Henrik Nissen til Ingeniøren. Han er ingeniør og afdelingsleder for Projekt Spildevand i Din Forsyning og har ansvaret for det separerede kloaksystem i Varde og Esbjerg Kommuner.

»Vi er ved at afdække det og lave en plan for, hvordan vi kan hjælpe grundejerne med at få koblet det af. Vi vil ikke være politibetjente, men mere løsningsorienterede,« siger han.

Troede først vejvand var problemet

Oprindeligt troede Din Forsyning, at oversvømmelserne i beboernes kældre skyldtes, at der kom for meget overfladevand fra sidevejene til spildevandsledningen under Strandby Kirkevej, som har en diameter på 250 mm. Selskabet har nemlig separeret systemet under Strandby Kirkevej, men endnu ikke under sidevejene.

Spildevandsledningen under Strandby Kirkevej er derfor dimensioneret til at håndtere spildevand fra alle husene i området samt 30 pct. af vejvandet fra sidevejene, der bliver ledt ned til spildevandsledningen gennem vejriste på sidevejene. De resterende 70 pct. vejvand skal nedsive, mens vejvandet fra Strandby Kirkevej bliver ledt ned til den nye regnvandsledning under vejen via riste.

»Vi tog fat i Esbjerg Kommune og sagde, ‘vi kan se, at I må udlede 30 pct. af vejvandet til spildevandsrøret. Vi tror, at jeres vejafvanding giver mere vand end forudsat,’« fortæller Henrik Nissen.

Derfor lavede forsyningsselskabet og kommunen en midlertidig løsning – et quickfix – hvor de koblede sidevejenes vejvand fra spildevandsledningen, så der udelukkende burde komme spildevand i spildevandsledningen.

»Så troede vi virkelig: Nu er den fikset.«

Men nej. Da regnen faldt igen i september, fik flere husejere vand i kælderen igen – ligesom de havde fået gentagne gange i juli og august.

»Nogen udleder vand uden at have lov til det«

Ingeniøren har tidligere skrevet, at oversvømmelserne skyldtes såkaldte »særlige tilladelser«. Esbjerg Kommune gav i 1950’erne dispensationer til et ukendt antal grundejere, således at de fik lov til at koble deres regnvand til spildevandsledningen, selvom de bor i et spildevandskloakeret område, hvor regnvand skal nedsive på egen grund.

Din Forsyning har efterfølgende gennemgået det elektroniske byggesagsarkiv weblager.dk sammen med Esbjerg Kommune og fundet frem til, at 12 ud af 300 boliger har disse særlige tilladelser. Adm. direktør Christian Udby Olesen fra Din Forsyning skriver i et brev til Ingeniøren den 24. september, at »de få tilladelser kan aldrig komme til at udgøre et problem i det omfang, vi har oplevet det.«

Så da kældrene blev oversvømmet med kloakvand igen den 7. september, kunne Din Forsyning konkludere, at det hverken var vejvand eller særlige tilladelser, der var skyld i oversvømmelserne.

»Så kunne vi sige, 'jamen der er uvedkommende vand i ledningen andetsteds fra. Og det peger hen på, at nogen udleder vand uden at have lov til det'. For de 12 boliger, der har lov, de burde ikke give den mængde vand. De 12 ejendomme er et forholdsvis beskedent areal i forhold til hele oplandet.«

Henrik Nissen siger, at han også har snakket med folk fra området, som vidste, at deres regnvand var koblet på spildevandsledningen, selvom de ikke havde lov til det. Og det er tilsyneladende tilfældet for flere husejere:

»Ud fra de niveaumålinger vi kører nu, kan vi se, at det ikke kun er én enkelt ejendom fra en sidegade, der udleder. Det er flere.«

15 dispensationer ville give problemer

De 12 huse, som har tilladelse til at udlede regnvand til spildevandsledningen, er så lille en andel, at de ikke kan være skyld i oversvømmelserne, skrev adm. direktør Christian Udby Olesen i sit brev.

Derfor har Ingeniøren spurgt Henrik Nissen fra Din Forsyning, hvor mange huse der skulle have disse dispensationer, før det ville udgøre et problem for mængden af regnvand i spildevandsledningen.

Han understreger, at det afhænger af mange faktorer – blandt andet hvor højt kældrene ligger, og hvor dybt spildevandsledningen ligger. Men han vurderer, at omkring 15 huse ville blive et problem på en Ø250-spildevandsledning. Det er også størrelsen på ledningen under Strandby Kirkevej.

»Men det kan man ikke sige definitivt. Det går man ind og regner på,« tilføjer han.

Spildevandsplan er kommunens ansvar

Hverken Din Forsyning eller Esbjerg Kommune tjekkede weblager.dk for særlige tilladelser, inden de planlagde kloaksepareringsprojektet. Men i praksis ville det også være helt umuligt, siger Henrik Nissen. I øvrigt er det ikke forsyningsselskabets ansvar, mener han.

»Det er myndighedens opgave, at vi har det korrekte grundlag, og det er spildevandsplanen. Normalvis vil du markere det på spildevandsplanen, hvis du har givet en matrikel lov til at afvige fra planen, for eksempel ved at sige ‘det her er spildevandskloakeret, dog har den her ejendom fået tilladelse til at udlede regnvand på spildevandsledningen.’«

»Det er man nødt til at gøre, for ellers har man ikke overblik over, hvem der gør hvad og hvorfor, og så bliver det anarki,« siger han.

Læs også: Ekspert om kloak-oversvømmelser: »Jeg vil anse det som en lærestreg«

Han understreger, at spildevandsplanen bliver til i et tæt samarbejde mellem kommunen og forsyningsselskabet og medgiver, at det selvfølgelig er Din Forsynings ansvar at tjekke de forudsætninger, de har til rådighed i kraft af spildevandsplane. Han understreger smatidig, at det har de også gjort.

Men det er kommunens ansvar, at spildevandsplanen indeholder korrekte oplysninger om området, fastslår han.

Ingeniøren har taget fat i miljøchefen i Esbjerg Kommune, Christina Egsvang Føns, for at høre hendes syn på sagen. Hun fortæller også, at kommunen og Din Forsyning har været fælles om at udarbejde spildevandsplanen.

»Det er selvfølgelig klart, at spildevandsplanen i sidste ende er kommunens ansvar, men vi ser det her som et samarbejde,« siger hun.

Hun har ingen kommentarer til, hvorvidt kommunerne normalt opdaterer spildevandsplaner, hvis der er nogen, der afviger fra planen.

I bagklogskabens lys

Henrik Nissen fortæller, at oversvømmelserne fra start kom bag på ham.

»Det havde vi ikke set komme. For så havde vi ikke lavet det sådan. Vi kan jo ikke se ind i krystalkuglen, om der kommer mere vand end forudset,« siger han og tilføjer, at forsyningsselskabet lavede niveaumålinger i de gamle kloakledninger, inden de begyndte at planlægge kloaksepareringen.

Ud fra målingerne regnede Din Forsyning ud, hvordan de skulle dimensionere de nye rør. Alligevel kom der vand i folks kældre. Ingeniøren spørger Henrik Nissen, om der er noget, Din Forsyning skulle have været mere opmærksomme på dengang.

»I bagklogskabens lys skal man da være opmærksom på, om der er mange ulovlige tilkoblinger. Men det, vi målte, svarede til den befæstningsgrad, der var i området. Det er derfor, der ikke var nogen alarmklokker, der ringede,« siger han og fortsætter:

»Men hvis vi havde lavet niveaumålingerne, hvor der havde været et skybrud eller en klimaregn, så kan det være, at det havde givet et andet billede.«

Var de samme kælderoversvømmelser sket, hvis I ikke var gået i gang med separatkloakeringen endnu?

»Med stor sandsynlighed ja, men nogle af ledningerne var også overdimensionerede før. Nogle af rørene ville måske kunne holde til en 30 års hændelse, og vi lægger ikke ledninger, der kan holde til 30 års hændelser. Vi optimerer vores ledninger i dimensioner, så vi ikke bruger unødige penge,« svarer Henrik Nissen.

Kældrene fyldes hvert femte år

Han fortæller, at Din Forsynings serviceniveau efter separatkloakeringen går på »stuvning til terræn«, og at systemet skal kunne holde til en femårshændelse. Det betyder, at der statistisk set vil forekomme et regnskyl hvert femte år, der vil forårsage oversvømmelser i gadeplan. Og der vil kældrene allerede være fyldte, fordi de ligger under gadeniveau, påpeger han.

Nu laver Din Forsyning nye niveaumålinger for at indsnævre, hvor de ulovlige regnvandstilkoblinger ligger, så de bagefter kan hjælpe husejerne med at få koblet deres regnvand fra spildevandsledningen.

I 2019 går selskabet i gang med separatkloakeringen på sidevejene, og i 2021 vil det separerede kloaksystem stå helt færdigt i både gader og på privatgrunde.

Derefter vil beboerne ikke længere kunne få spildevand i kældrene. Men ved skybrud vil der stadig være en risiko for, at de kan få regnvandsoversvømmelser, hvis de ikke har sikret deres kældre med eksempelvis en højvandslukker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det betyder, at der statistisk set vil forekomme et regnskyl hvert femte år, der vil forårsage oversvømmelser i gadeplan. Og der vil kældrene allerede være fyldte, fordi de ligger under gadeniveau, påpeger han.

Så deres servicemål er at beboerne får oversvømmet kældre oftere end hver 5. År? Er der nogen grænse for hvor forfærdeligt offentlige myndigheder kan handle i besparelsens navn før de skal straffes for det?

  • 12
  • 4

Så deres servicemål er at beboerne får oversvømmet kældre oftere end hver 5. År? Er der nogen grænse for hvor forfærdeligt offentlige myndigheder kan handle i besparelsens navn før de skal straffes for det?

De sidste tre afsnit siger:

"Nu laver Din Forsyning nye niveaumålinger for at indsnævre, hvor de ulovlige regnvandstilkoblinger ligger, så de bagefter kan hjælpe husejerne med at få koblet deres regnvand fra spildevandsledningen.

I 2019 går selskabet i gang med separatkloakeringen på sidevejene, og i 2021 vil det separerede kloaksystem stå helt færdigt i både gader og på privatgrunde.

Derefter vil beboerne ikke længere kunne få spildevand i kældrene. Men ved skybrud vil der stadig være en risiko for, at de kan få regnvandsoversvømmelser, hvis de ikke har sikret deres kældre med eksempelvis en højvandslukker."

Det læser jeg som at, forudsat at alle ulovlige tilkoblinger bliver fjernet, kommer der fra 2021 ikke vand i kælderen hvis den er forsynet med højvandslukke, uanset hvor meget det regner (og, antager jeg, at kældervinduerne er lukkede og tætte...).

Om det så er smart at dimensionere så stramt at vejen står under vand hvert femte år er en helt anden sag. For det kan vel heller ikke være gratis, samfundsmæssigt set?

  • 7
  • 0

Afledningen af regnvand fra tage og befæstede arealer, burde være en del af byggemodningen. Særligt når veldrænet landbrugsjord udstykkes til parceller eller anlægges cykkelstier, tages der ikke hensyn til afvanding af området. Efter loven skal ejerne nedenfor aftage vandet og lede det videre.
Først når kommunen kommer ind, er det ikke deres ansvar.(tror de) Men nye beboere der betaler skat skæpper i kommunekassen, og spare på ansvar skæpper dobbelt når det(ansvaret) fedtes af på de nye beboere.

  • 1
  • 4

Nye beboere? her hvor jeg er, skriver vi 2018.


Det er "nye", da de først flytter til efter kommunen vedtager en plan for nye områder.
Derfor er ansvaret også kommunens, mht. infrastruktur. Det gælder også afvanding.
At der længe efter, tilsluttes mere end kommuneplanen er det springende punkt.
Hvis det er efter kommuneplanen, må det være kommunen der har ansvaret. Det gælder også for de dispensationer kommunen gav i 1950'erne.
Det er stadig en gåde hvorfor nedbør skulle i kloakeringen. Ved byggemodning skal der egentlig sørges for afvanding af overfladevand til nedenfor liggende recipienter.

  • 0
  • 1