Forsyningssektor til modangreb: McKinsey-rapport er fyldt med fejl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsyningssektor til modangreb: McKinsey-rapport er fyldt med fejl

7,1 mia. kroner. Det er det ofte citerede tal for sparepotentialet i vand-, spildevands-, fjernvarme-, el- og affaldssektoren frem mod 2025.

Et tal, som konsulentfirmaet McKinsey har regnet sig frem til i en først hemmelig og nu offentliggjort rapport for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Læs også: Her er rapporten, der åbner ideologisk front mod de danske vand- og varmeselskaber

Nu har sektoren så haft mulighed for at nærlæse rapporten, og både el-, fjernvarme-, vand- og spildevandsbrancheforeningerne kan pege på fejl, uforståelige tal, diskutabelt datagrundlag og bombastiske konklusioner uden forbehold for fodnoter.

Ifølge politisk chef hos Dansk Fjernvarme Rune Moesgaard har McKinsey simpelthen haft for travlt:

»Vi er bekymrede for, at tallet på de 7,1 mia. kroner skal gå hen og blive en sandhed, selvom det sine steder er baseret på problematiske forudsætninger og fejlagtige beregninger,« siger han.

Forsyningsselskaber frygter, at McKinsey-rapportens total-tal for effektiviseringspotentialet bliver et mål i sig selv for regeringen. *Illustration fra rapporten*. Illustration: Struende & Co. / McKinsey

Læs også: Regeringen vil spare milliarder ved at privatisere forsyningsområdet

Målet er ikke et bestemt beløb

Fjernvarmeselskaberne – som ifølge rapporten kan effektivisere for alt i alt 2,3 mia. kroner frem mod 2025 – afviser ikke, at fjernvarmeforsyningerne kan blive mere effektive. Men man er kritisk over for størrelsen og tidshorisonten i konsulentrapporten.

Læs også: 250.000 fjernvarmekunder står over for prischok om få år

»For eksempel finder vi det mærkeligt, at denne rapports effektiviseringspotentiale er tre gange så højt som en tilsvarende benchmark, der blev udført med tal fra året før – nemlig 2013 – i stedet for McKinseys 2014-tal,« forklarer han og tilføjer, at kun 41 pct. af selskaberne i øvrigt er omfattet af analysen.

Metodefejl giver urealistiske tal

Hos elsektorens brancheforening, Dansk Energi, har man fundet en metodefejl, der reducerer besparelsen i elsektoren med 24 procent.

Så også vicedirektør Anders Stouge er optaget af, at de syv milliarder ikke bliver cementeret som en sandhed:

»Målet med at effektivisere forsyningerne – som vi støtter fuldt ud – skal ikke være et beløb på de syv milliarder i sig selv, for det holder ikke. I stedet skal der skabes nogle rammer for forsyningssektorerne, som gør det muligt at drive dem fornuftigt og effektivt,« siger han.

Læs også: Energitilsynet: Netselskaber har investeret nok i elnettet

Anders Stouge peger også på, at der for tiden kører lignende effektiviseringstiltag på el-området, hvor et ekspertudvalg lige nu sidder og arbejder med en ny benchmarkmodel for netselskaberne, fordi den gamle var forældet og ikke retvisende.

Læs også: Nu bliver elmonopolerne kulegravet

245 eller 1.300 mio. kroner

Også på fjernvarmeområdet er der i forvejen gang i effektiviseringstiltag.

Så sent som i foråret bestemte politikerne, at fjernvarmeselskaberne fremover skal benchmarkes og effektiviseres for 500 mio. kroner frem mod 2020. Et beløb, som altså bliver realiseret uanset McKinsey-rapporten.

I vandsektoren advarer man ligeledes mod et besparelsespotentiale, som er pustet alt for højt op.

Læs også: Drikkevandet har fået det bedre

Konkret henviser direktør i Danva Carl Emil Larsen til en anden rapport om samme emne fra 12. august i år, udarbejdet af analysefirmaet Copenhagen Economics.

Her ligger det samlede effektiviseringspotentiale for vand- og spildevandsselskaberne på 245-559 mio. kroner mod McKinsey-rapportens 1.300 mio. kroner:

»McKinsey medtager besparelser, som der allerede er indgået et politisk forlig om i 2014, ligesom nye effektiviseringspotentialer baseres på tal og beregninger, vi ikke kan genkende. Så det er meget uheldigt, hvis regeringen foreslår effektiviseringskrav på baggrund af disse tal,« siger Danvas direktør.

Læs også: Vandselskaber: Forbyd sprøjtegift i private haver

Han tilføjer, at vandselskaberne selvfølgelig skal være så effektive som muligt, men at de centrale krav skal bygge på korrekte tal.

Sammenslutninger på tværs

McKinsey-rapporten peger også på fordelene ved, at selskaberne slutter sig sammen, hvilket allerede sker mange steder. For eksempel er 55 selskaber på fjernvarmeområdet blevet til 22 inden for de seneste 3-4 år.

Men vicedirektør Anders Stouge fra Dansk Energi savner også, at rapporten forholder sig til de sammenslutninger og samarbejder på tværs af forsyningsarter, som i stigende grad vokser frem rundt omkring i landet:

»Man bruger næsten alle ressourcerne på at kigge sektorvis – og glemmer at kigge på potentielle samarbejder på tværs mellem sektorerne og måske oven i købet analysere de barrierer, der er for at få flere af disse fusioner og få realiseret flere samarbejder på tværs. Det havde været langt mere fremsynet,« siger han.

Læs også: Højteknologisk vandværk holder vandet i lukket system

Endelig er de tre brancheforeninger også bekymrede over, hvor miljøhensynet og innovationen skal placeres i en ny model med stramme effektiviseringskrav.

Innovation skal være et krav

Anders Stouge henviser til erfaringer fra Storbritannien, hvor man har været nødt til at indføre mål for innovation for netselskaberne, fordi skrappe effektiviseringskrav fik dem til at skære udgifter til innovation væk:

»Vi bør lære af udlandet og sørge for, at mål for innovation på en eller anden måde også indgår i effektiviseringskravene i den samlede reguleringsmodel for forsyningsselskaberne,« siger han.

Også Carl Emil Larsen fra Danva peger på, at effektiviseringskravene skal kunne indfries, så vandselskaberne fortsat både kan levere verdens bedste drikkevand, skærme miljøet og dæmme op for oversvømmelser.

Læs også: Pesticider i hver fjerde drikkevandsboring

Ifølge McKinsey-rapporten er det totale effektiviseringspotentiale i forsyningssektorerne - drikke- og spildevand, fjernvarme, el- og gasdistribution samt affaldsforbrænding - estimeret til 7,1 mia. kroner årligt.

Dette beløb er så opdelt i et direkte potentiale, som handler om effektiviseringer inden for de eksisterende rammer for selskaberne og er på 4,8 mia. kroner. Resten - det såkaldte konsolideringspotentiale – udgør 2,3 mia. kroner og dækker over konsolideringer, der igen medfører en ny struktur.

Længere henne i rapporten står der, at man vurderer, at det dog kun er muligt at realisere mellem 5,9 og 7 mia. kroner af det samlede fremskrevne potentiale.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da Koebenhavns Energi blev koebt af DONG steg min elregning med 20%. Da jeg ringede ind for at hoere hvad jeg fik ekstra for de penge fik jeg ad vide at jeg bare havde betalt for lidt foerhen....
Mon ikke det samme vil ske' her?

  • 35
  • 0

Når der ikke er konkurrence på området, dvs man ikke kan få leveret feks fjernvarme fra en anden aktør, er der kun et incitament tilbage for en privat virksomhed, nemlig at maksmere profit.

Det så vi et glimrende eksempel på i Slagslunde hvor EON overtog fjernvarmesystemet.

Her blev omkostninger til administration og vedligehold i et til formålet oprettet serviceselskab skruet op, og både forebyggende og løbende vedligehold reduceret til et minimum.

Nu efter anlægget igen er forbrger ejet er varmeomkostningerne faldet foreløbig til en 1/4 del.

Det viser med al tydelighed at et monopol ikke børe privatiseres. Istedetfor kan man jo privatisere serviceleverancer på vedligehold og brændsel, hvor der er mulighed for konkurrence.

mvh Jens

  • 35
  • 0

Den helt store gulerod - som regeringen holder op for kommunerne, hedder "konsolidering" i Coridon/McKinsey-rapporten (det betyder tilførsel af fremmed kapital=overdragelse af ejerforhold til for nation og forbrugere fremmede interessenter med dertil hørende fordringer på evt. fremtidigt provenu af drift) - er det engangsbeløb, som tilfalder de slunkne kommunekasser, når forsyningsselskaberne går fra offentlig/forbrugereje til privateje.

Det officielle salgsargument er et helt andet, nemlig rapportens argument, besparelserne på 7,1 milliard (over tid). Argumentet hviler i detaljer, som nu på trods af regeringens intention er lagt for dagen.

Lilleholdt, ministeren for ressortområdet, har så højtideligt erklæret, at han ingen respekt har for de branchens folk: https://www.information.dk/indland/2016/08... Så er han også fri for at gå i dialog med dem.

Han påstår, at der ikke lægges op til frasalg, selv om det er, hvad rapporten anbefaler, godt nok pakket ind i internt sprogbrug: "konsolidering" hedder det i rapporten.

Og "muligheden" er bare "øget frihed" for kommunerne.

Rapporten lægger først og fremmest op til en ændret lovramme, ændring af fradragsmuligheder for investorer, næst efter selve overdragelsen til eksterne investorer, fjernelse af § 60 osv. Sammenlægninger af selskaber osv. skal også primært ses som skabelse af mere interessante investerings-objekter. Mulighed for at belåne egenkapitalen og på den måde øge driftsbudgettet med renteudgifter, som tilfalder investorer uden skattepligt osv. falder som "muligheder" vi har set tidligere når investorer har købt Dong, TDC osv. og kan komme til at se her igen. Investorer køber op for egne penge, men belåner efter overtagelsen det opkøbte, med lån fra og til sig selv, lånt af sig selv, fremadrettet finansieret af det opkøbte selskabs drift via rentebetaling, fradragsberettiget til sig selv i det fremmede (hedge-fonde), lige som kapitalvinding frit kan føres i skattely i alverdens økonomisk sorte huller via Luxembourg-finten, implemteret af kommissionsformand Jean Claud Juncker.

Regeringens anbefalinger falder overordnet set som gentagelsen af det, vi så med Dong, TDC, osv.

Incitamentet hos kommunerne er drivmidlet, som ingen kommunalbestyrelse kan stå for; salget af private borgeres ejendom, hvor provenuet tilfalder de slunkne kasser, som kommunalbestyrelsernes medlemmer har ansvaret for, og som er deres grundlag for egne mere "positive" dispositioner.

Regeringen behøver ikke tage ansvar for noget, men kan sælge hele pakken af liberaliseringer som "muligheder for besparelser på op til 7,1 milliard" (på sigt). Den er kun udfordret på argumenterne i detaljen, de alt for tekniske detaljer, som den udmærket ved, aldrig når ud til det store antal af borgere, der primært henter sine informationer via liberalideologisk orienterede medier uden synderlig viden eller vilje til at beskæftige sig med detaljen.

Regeringen ville helst helt have undgået den offentlige debat om detaljen. Men da den udelukkende udfolder sig her på stedet, hvor de få kvalificerede har noget at skulle sige om sagen, ja så er regeringen i og for sig fløjtende lige glad.

Kun den overordnede salgs-retorik slipper igennem. Det er lige, hvad regeringen kan bruge i sit kram.

Pengene passer, gulleroden er der og danskerne får deres privatisering. Men de 7,1 milliard, dem skal de nok ikke regne med.

  • 29
  • 2
  • er selve troen på at en flok karriere-bogholdere ved hjælp af af standard-skemaer og ditto regneark kan præstere en relevant analyse af noget så komplekst som forsyningsvirksomhed.
    Vi skal ud af dette præstevælde!
  • 24
  • 0

Der vil da ikke blive øget konkurrence, for det er vel utopi at forestille sig, at det vil være gratis at oprette flere parallelle distributionssystemer.
Eneste konkurrence bliver vel mellem de private forsyningsvirksomheder - der kan konkurrere om størst mulig udbytning af forbrugerne.

  • 12
  • 0

Der vil da ikke blive øget konkurrence, for det er vel utopi at forestille sig, at det vil være gratis at oprette flere parallelle distributionssystemer.
Eneste konkurrence bliver vel mellem de private forsyningsvirksomheder - der kan konkurrere om størst mulig udbytning af forbrugerne.

Ved Varmeforsyning kan man ikke sælge distributionsnettet uden af forbrugerne får forkøbsret. (Varmeforsyningsloven paragraf 23). Og damdeminforvejennharnnetalt det hele, så kan prisen jomdårligtmblive mere end 1 kr.
Den pointe er muligvis smuttet for McKinsey og Struensee selv om de vist fik over 4 mio. kr. for at lave rapporten

  • 2
  • 1

[quote id=751229]
Det viser med al tydelighed at et monopol ikke børe privatiseres. Istedetfor kan man jo privatisere serviceleverancer på vedligehold og brændsel, hvor der er mulighed for konkurrence

Ja, og ikke at forglemme der skal konkurrence på finansiering. I Danmark har vi altid haft gode projekter hvor forbrugerne hæfter I fællesskab gennem deres commune, så bankerne må konkurrere om at yde de billigste lån på verdensmarkedet. Det er I hvert fald effectivt set med forbrugernes og samfundets briller. Det er som om rapportens forfattere har den modsatte opfattelse, at effektiviteten skal være til glæde for fremmede investorer. I lande, hvor man ikke kan magte at organisere sig I andelsselskaber og I kommunalt ejede selskaber, på forbrugernes vegne, er afhængig af fremmede investorer, som vil have så høj en rente, at det ikke bliver til ret meget og man går glip af mange effective projekter.

  • 6
  • 0