Forsyningsbyer sparer dyrebar plads på sygehuse

40 procent af portørerne går eller kører tomhændede rundt under Bispebjerg Hospital i København. Det viser en undersøgelse af portørernes bevægelser, som hospitalet har lavet. Det er et enormt spild, og det skal der gøres noget ved, når hospitalet over de næste 12 år ud- og ombygges med 217.000 kvm, fortæller hospitalets vicedirektør, Claes Brylle Hallqvist.

»Hvis vi drev vognmandsvirksomhed, som vi driver hospital, så ville vi nok gå fallit,« konstaterer han.

Derfor har projektgruppen på Bispebjerg hentet hjælp fra speditørgiganten DSV og Netto for at minimere transportarbejdet.

På Svendborg Sygehus testede man i 2009 med succes denne robot, der transporterer blodprøver. Den kan selv tage elevatoren og pænt bede folk om at flytte sig, hvis de står i vejen. (Foto: Geir Haukursson) Illustration: Geir Haukursson

»De ved en masse om transport, som vi kan lære af,« siger Claes Brylle Hallqvist.

Et bedre logistiksystem betyder nemlig, at det nye Bispebjerg Hospital ikke behøver så store lagre på de enkelte afdelinger og kan nøjes med mindre transportkorridorer - en væsentlig detalje på Bispebjerg, hvor Martin Nyrops gamle bygninger inklusive tunnelsystemet under hospitalet er fredede.

»Vi prøver at se på, om vi kan tage kvadratmeter, der ligger et dyrt sted på hospitalet, og flytte dem til et billigere sted. Eksempelvis er lagerrum på operationsgange dyre. Hvis vi kan flytte dem til et billigere sted - som en forsyningsby - mod at have bedre logistik, så betyder det, at vi kan flytte penge fra lagerrum og transportkorridorer til sengestuer og operationsstuer,« forklarer vicedirektøren.

Udliciterer centrallager

Samme tankegang følger man i Re gion Midtjylland, hvor Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus længe har lagt planer om en decideret forsyningsby med apotek, køkken, vaskeri, sterilcentral, affaldscentral og modtagelseslager for varer. Mad, medicin, udstyr og tøj skulle sendes med et monorailsystem på en lukket transportetage til de enkelte afdelinger ud fra et 'just in time'-princip. Til gengæld kunne man droppe alle lokale lagre.

Men for at leve op til de økonomiske krav fra regeringens ekspertudvalg har DNU droppet en decideret forsyningsby og satser i stedet på sammen med resten af sygehusene i regionen på at udlicitere driften af ét centrallager og muligvis også ansvaret for at transportere varerne fra centrallageret til modtagecentraler på de enkelte sygehusafdelinger.

For DNU's vedkommende kommer den sidste del af transporten ikke til at foregå med en monorail, men med almindelige portører, der skal til at futte varerne ud til de enkelte afdelinger via transportetagen på 4. sal.

»Vi ville have kunnet spare nogle millioner om året på transporten og skabt bedre arbejdsforhold og mulighed for jobrotation på køkken, vaskeri og sterilcentral, hvis vi havde kunnet lægge det sammen, men det var ikke i sig selv nok til at forsvare den ekstra anlægsudgift,« begrunder projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen.

Han håber dog stadig på, at apoteket kan komme ud i forsyningsbyen for at få det tættere på klinikkerne:

»Der er et meget tæt samarbejde mellem apoteket og afdelingerne. De udleverer jo ikke bare pillerne, men hjælper med at klargøre medicin og sprøjter og instruerer personalet i, hvordan det skal bruges og gives. Så lige nu analyserer vi, om det tætte samarbejde kan overleve med en afstand på tre-fire km. Hvis vi kan finde pengene, så gør vi det.«

Selvkørende transportvogne

Læren fra Aarhus er allerede slået igennem på regionens andet store sygehusprojekt: barmarksbyggeriet i Gødstrup.

»Vi kan se, at det nok ikke er en just in time-model, vi skal satse på, hvis vi skal se anlægsøkonomisk på det. Men ideen med en forsyningsby holder vi fast i. Vi satser så på at automatisere transporten med AGV'er (selvkørende vogne, red.) og så fylde på små lokale lagre hver 12. time eller deromkring,« fortæller projektleder Michael Hyllegaard fra Det Nye Hospital i Gødstrup Vest (DNV).

Selv om Gødstrup-byggeriet dermed ikke undgår lagre på hver enkelt afdeling, er Michael Hyllegaard sikker på, at den forbedrede logistik vil frigive både plads og penge til sengepladser og operationsstuer.

»Der er mange fordele ved det. Vi vil helt sikkert få mindre lagre, hvis vi kan styre logistikken bedre, så vi ikke skal opbevare så meget lokalt. Vi regner også med at komme til at spilde mindre, fordi tingene ikke kommer til at ligge så længe på et lokalt lager, at de bliver for gamle. Desuden kan vi optimere brugen af elevatorer, hvis vi kun fylder op om natten,« fortæller han.

Gode erfaringer i Svendborg

Selvkørende vogne spiller også en afgørende rolle i andre byggerier som Bispebjerg, og en enkelt AGV har allerede været testet på Svendborg Sygehus i 2009. Her konkluderede forskere fra RoboCluster under Syddansk Universitet, at omkring 50 procent af portørernes opgaver kunne klares af selvkørende vogne - men at langt større dele af transportopgaverne kunne klares med AGV'er på nye hospitaler, der var bygget til dem.