Forsvundet ubåd sejler uden AIS-sender om bord
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsvundet ubåd sejler uden AIS-sender om bord

Opdatering: Efter redaktionens slutning har Københavns Politi oplyst, at Peter Madsen er sigtet for drab. Vi dækker som udgangspunkt ikke sagen de kommende dage. Meddelelse kan kan læses HER.

Mens militære ubåde er underlagt krav om at være udstyret med AIS-transpondere, der gør det muligt at følge deres færd, har Peters Madsens hjemmebyggede ubåd ikke en transponder om bord. Det oplyser Forsvarets vagtholdsleder, Ole Theill Sørensen, som leder efterforskningen.

»Vi ved, at ubåden i hvert fald ikke har haft en tændt AIS-transponder. Ifølge vores oplysninger er det relativt begrænset, hvad ubåden har om bord af nødudstyr. Det vil sige hverken en transponder eller en nødsender, der kan sendes op fra ubåden,« siger han.

Ubåden blev meldt savnet klokken 02:30 i nat, efter at en journalist, som var om bord sammen med Peter Madsen, ikke var vendt hjem. Forsvaret søger på nuværende tidspunkt med patrulje-, rednings- og marinevandsfartøjer samt to redningshelikoptere.

Ikke krav til civile ubåde

»Der er ikke krav om, at ubåde skal have en transponder om bord. Der findes i det hele taget ikke noget normalt inden for civile, hjemmelavede ubåde. For militære ubåde er der krav om AIS-transponder, men ubåden her er jo lidt af et pionerprojekt. Selv på verdensplan er antallet af hjemmebyggede ubåde stærkt begrænset,« siger Ole Theill Sørensen.

Han oplyser også, at Forsvaret ikke siden i morges har udvidet eftersøgningsområdet, som dækker området uden for Københavns Havn og omkring Middelgrundsfortet. Eftersøgningen er nu overgået til at også at omfatte sonar for at afdække undergrunden. Ubåden sejlede fra Københavns Havn klokken 20:30 og er muligvis set i overfladen omkring Drogden Fyr ved Amager.

Der foreligger endnu ikke oplysninger om, at der skulle være foretaget en nødmelding fra ubåden, men det er blevet bekræftet, at Peter Madsen var om bord på Nautilus. Private med sonar er blevet opfordret til at deltage i eftersøgningen, som er rykket ud til Middelgrunden ved Øresund, da Peter Madsen angiveligt havde planlagt at dykke med ubåden der.

Ved man om der bruges hydrofoner i eftersøgningen? Der er vel en god chance for at man banker et signal indefra ubåden, ved en nødsituation.

  • 0
  • 0

AIS virker ikke under vand, så den eneste fordel ved systemet, i denne forbindelse, vil være at have en sidste position, på overfladen.

Det vil kunne indsnævre søgeområdet baseret på ubådens neddykkede rækkevide.

Men da ubåden ikke har AIS er det jo omsonst, at spekulere i det!

  • 4
  • 1

Har båden udslusningsmuligheder? Med de begrænsede vanddybder vi har omkring København burde en fri opstigning være en mulighed også uden forudgående træning.

  • 2
  • 0