Forsvindende lidt mikroplast i norsk drikkevand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsvindende lidt mikroplast i norsk drikkevand

Holdningen er, at det er forsvindende lidt mikropartikler, der kommer ud af vandhanen. Men så snart man har haft et glas vand stående på bordet, stiger koncentrationen af mikroplast betydeligt, fortæller professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø på baggrund af en drikkevandskonference, han deltog i i sidste uge. Illustration: HEIDELBERG FINN/POLFOTO

Sidste efterår vakte det behørig opsigt verden over, da det kom frem, at drikkevand fra stort set hele verden indeholdt mikroplast. I Danmark havde uddannelsesinstitutionen CPHBusiness Laboratorie og Miljø lavet undersøgelsen parallelt med andre lande, og den danske undersøgelse med 16 prøver viste cirka 18 partikler mikroplast pr. liter drikkevand.

Men kritikken, som Ingeniøren også dækkede, haglede straks ned over undersøgelsen, fordi den ikke var videnskabeligt udført. F.eks. kunne selve målemetoden forurene vandet med mikroplast.

Derfor gik mange lande, blandt andre Danmark og Norge, i gang med egne, sikre undersøgelser. Mens den danske undersøgelse med vand fra 20 vandværker er forsinket et par måneder og først ventes klar i august, er den norske undersøgelse netop fremlagt.

Den maner til ro, for når man skal bekæmpe mikroplast i miljøet, er det ikke drikkevandet, man skal koncentrere sig om, fortæller Hans-Jørgen Albrechtsen, professor på Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU Miljø, på baggrund af en drikkevandskonference, han deltog i sidste uge:

»Holdningen er, at det er forsvindende lidt mikropartikler, der kommer ud af vandhanen. Men så snart man har haft et glas vand stående på bordet, stiger koncentrationen af mikroplast betydeligt.«

Tre forskellige prøver fra 24 vandværker

I sidste uge var flere hundrede deltagere fra de nordiske lande og EU samlet i Oslo til Nordic Drinking Water Conference for at høre seneste nyt om drikkevand. Og her fremlagde Norsk institutt for vannforskning (NIVA) den norske drikkevandsundersøgelse.

Læs også: Baggrund: Sådan skal Miljøstyrelsen finkæmme drikkevandet for mikroplast

Kortlægningen viser, at der ’er meget lave niveauer af mikroplast i vandet fra norske vandværker’. Prøverne viser enten ingen eller næsten ingen mikroplastpartikler.

Man har undersøgt drikkevandet fra 24 vandværker med tre parallelle prøver, både fra selve vandressourcen, det rensede vand samt vand, der er tappet hos forbrugerne.

Man har valgt vandværker ud, der repræsenterer hele Norge, herunder lokaliteter hvor man måtte formode, at der var mikroplast i vandet, f.eks. fordi der er tale om overfladevand fra elve. Men nordmændene har også udtaget prøver fra vandværker, der leverer drikkevand baseret på grundvand.

Forskel på ubehandlet, behandlet og vandhanevandet

Man opsatte en detektionsgrænse på 1 partikel pr. liter. For det ubehandlede vand fandt man mikroplast i fire af de 24 prøver. Der var op til 2,7 partikler pr. liter vand.

Læs også: Analyse: Her er proportionerne, som debatten om mikroplast mangler

For det behandlede vand fandt man kun mikroplast i en af de 24 prøver med en mængde på 2,4 partikler pr. liter.

Og for vandet tappet af ledningsnettet fandt man mikroplast i fem af de 24 vandprøver – i en mængde fra 2,0 til 3,7 partikler pr. liter. Men her noterer forskerne, at opsamlingen af drikkevandet hos forbrugerne ikke er foregået så kontrolleret som opsamlingen af prøver af det rensede vand, man har tappet direkte fra vandværket. Så der kan med andre ord være sket en ’forurening’ under aftapningen.

Forurening efter aftapning

NIVA analyserede også vandprøver, der i første omgang var ’frikendt’ for mikroplast-partikler, og som man lod stå i glasflasker uden låg på i 24 timer.

Læs også: Nu skal det opklares: Hvor bliver mikroplasten fra bildæk af?

Derefter målte man cirka fire mikroplastpartikler pr. liter vand. Det ligger langt over indholdet i det norske drikkevand, når man ser bort fra enkelte af prøverne, fastslår NIVA.

Forureningen sker altså gennem luften, som indeholder plastfibre fra alt det, som vi omgiver os med - blandt andet meget af vores tøj, der indeholder plastfibre. Når det bliver slidt, hvirvler plastfibrene rundt i luften.

Enighed om at afvise problem

Fundene i Norge ligger væsentligt under fundet i de vandprøver, som blev fremlagt sidste efterår i forbindelse med den globale offentliggørelse, der skabte meget opmærksomhed.

På konferencen fremlagde en tysk professor fra Technische Universität Berlin lignende resultater fra et endnu ikke offentliggjort stort, tysk forskningsprojekt om mikroplast i drikkevand.

Læs også: Undersøgelse: Mikroplast forurener ikke grundvandet

Konklusionen i Oslo var derfor, at hvis man vil begrænse problemet med mikroplast, så er det ikke drikkevandet, man skal koncentrere sig om, men derimod kigge andre steder, fortæller Hans-Jørgen Albrechtsen:

»Opfattelsen blandt de eksperter, der var til stede, og som havde arbejdet med problemstillingen, baseret på dels den norske undersøgelse, dels det relativt store tyske projekt, er, at mikroplast i drikkevand ikke bliver betragtet som et problem. Og at sandsynligheden for, at drikkevand blev belastet eller forurenet, så snart det kommer ud af vandhanen, ikke bare er stor, men sikker. Så hvis vi skal begrænse mængden af mikroplast, vi indtager, skal vi kigge efter andre mulige kilder.«

Danmark kan sammenlignes med Norge og Tyskland

I Danmark kan vi sagtens skæve til fundene i Norge og Tyskland, mens vi venter på resultaterne og konklusionen på den danske undersøgelse, som DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - og DTU Miljø er i gang med at lave sammen, mener Hans-Jørgen Albrechtsen, der ikke selv er involveret i den danske undersøgelse.

Der er dog én oplagt forskel: For hvor Danmark anvender grundvand, er det norske vand stort set kun overfladevand, og det tyske drikkevand baserer sig på vand fra blandt andet Rhinen.

Selv om vandressourcerne altså er vidt forskellige, og man behandler dem forskelligt, mener Hans-Jørgen Albrechtsen, at man kan sammenligne drikkevandet på tværs af landegrænserne.
»Der vil som udgangspunkt være mindre mikroplast i dansk drikkevand, eftersom det baserer sig på grundvand, der naturligt har sværere ved at blive forurenet af plastfibre. Samtidigt er ledningsnettet dog sammenligneligt i alle tre lande, eftersom det er plastikvandrør, der vil kunne bidrage med mikroplast. Endelig havner mikroplasten formentlig især i vandet, når det kommer ud af vandhanen,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

DCE: Synderen er nok ledningsnettet

Seniorforsker på DCE ved Aarhus Universitet Jakob Strand, der står i spidsen for den danske undersøgelse af mikroplast i drikkevandet, bakker op om Hans-Jørgen Albrechtsens vurdering af, at man godt kan parallellisere resultaterne fra Norge og Tyskland til Danmark.

Læs også: Regioner i ny kortlægning: Drikkevandet er truet

»Hvis vi ser bort fra ledningsnettet, vil det danske vand ressourcemæssigt nok være mere rent end det norske og tyske. Deres vand adskiller sig fra vores ved, at vi har forholdsvis mere grundvand hos os, i forhold til dem, der primært tapper flodvand eller overfladevand. Og vi behandler vandet på forskellige måder, før det når frem til forbrugeren,« siger Jakob Strand.

»Men et eller andet sted vil jeg tro - uden at vide det - at hvis der er en synder, vil det være ledningsnettet, der er den primære synder. Altså det, som sker efter, at vandet er taget fra vandressourcen, hvor vandet jo både går gennem sandfilter og andet, før det lander hos forbrugeren,« siger han.

Dansk testundersøgelse viste også få fund

Jakob Strand peger på et notat, som DCE offentliggjorde i januar 2018 omkring målemetoden, der bliver anvendt til den danske undersøgelse.

»Her havde vi jo testet den nye målemetode på tre prøver, hvor vi stort set heller ikke fandt noget på de prøver. Og det tyder jo på, uden at jeg skal foregribe den rapport, vi kommer med i august, at det er vanskeligt at finde mikroplast i drikkevandet, selv om der måske vil være enkelte partikler i drikkevandet. Det kan jeg ikke udelukke. Men i hvert fald i mindre omfang end vi tidligere har set i undersøgelsen fra sidste efterår, der startede det hele,« siger Jakob Strand.

Folkehelseinstituttet: Ikke et problem i Norge

Udover selve vandanalyserne har Folkehelseinstituttet i Norge foretaget en vurdering af potentielle sundhedsmæssige effekter baseret på resultaterne i projektet. Her konkluderer de, at der ikke er sundhedsmæssige problemer ved de mængder af mikroplast, der er fundet:

»Med udgangspunkt i den foreliggende viden, udgør disse lave niveauer af mikroplast i drikkevandet ingen sundhedsrisiko,« siger seniorrådgiver Susanne Hyllestad ved Folkehelseinstituttet således i en pressemeddelelse.

Men reelt ved man ikke, om mikroplast er skadelig for mennesker.

Behov for løsning

Der er dog enighed om, at mikroplastforureningen i vand- og havmiljøet er et stigende problem, som skal håndteres. Det ophobes i fødekæden gennem fisk og skaldyr som muslinger og østers og ender på vores spiseborde.

Læs også: Efter forureningsrapport: Regionerne kan glæde sig til flere penge til jordrensning

Hvordan man bedst griber det problem an, er også noget af det, som det tyske projekt undersøger, og hvor forskerne fra en række tyske universiteter vil komme med bud på inden for et par år.

Danmark og Norge måler forskelligt

Der er i øvrigt forskel på den norske og den danske undersøgelse. Mens man i Norge har udvalgt 24 vandværker, hvor man tager vandprøver tre forskellige steder, koncentrerer man sig i Danmark kun om at tage vandprøver fra vandhanen hos 20 forbrugere fra forskellige steder i landet.

Læs også: Ny målemetode skal afsløre mikroplast i drikkevandet

Her renser man systemet igennem først, og tapper så 50 liter vand af direkte fra vandhanen. Undersøgelsen bygger på geografisk spredning, små og større vandværker og husstande med nye og ældre stikledninger – plastikrør. Prøverne bliver filtreret ned til 10 mikrometer, hvor man kigger efter mikroplastpartikler.

For at forhindre fejl i analyserne foregår det hele i et lukket prøvesystem til yderligere undersøgelser.

Alle prøver bliver undersøgt for partikler på 100 mikrometer og større. Det er for at kunne drage paralleller med de undersøgelser, der var fremme i efteråret.

Derudover benytter man også enkelte analyser, hvor man analyserer for størrelsesfraktioner under 100 mikrometer.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først