Forsvarsministeriets analyse af den fremtidige udvikling i Arktis bliver forsinket med op til et år. Det oplyser forsvarsminister Peter Christensen (V) til Folketingets grønlandsudvalg. Den stort anlagte analyse skulle egentlig have været på plads inden udgangen af 2014, men forsvarsministeren oplyser nu til Folketingets grønlandsudvalg, at analysen først forventes at lande omkring årsskiftet.
Analysen bliver gennemført af en arbejdsgruppe i Forsvarsministeriet, og den skal resultere i anbefalinger til Christiansborg om forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis.
Ifølge forsvarsministeren er det valgene, først til Grønlands Parlament i 2014 og siden folketingsvalget i juni, der har forsinket processen. Ordlyden af kommissoriet for analysen er afstemt med Grønland og Færøerne, lige som selve analysen gennemføres i samarbejde med Grønland og Færøerne.
»På grønlandsk anmodning blev færdiggørelsen af analysen udsat fra udgangen af 2014 til foråret 2015 for at sikre inddragelse af de grønlandske myndigheder i analysearbejdet efter afholdelse af valget i Grønland den 28. november 2014. På samme måde blev det afsluttende analysearbejde forsinket af udskrivelsen af valget til det danske folketing, hvorfor rapporten nu ventes at foreligge omkring årsskiftet,« skriver Peter Christensen til Folketingets grønlandsudvalg.
Ingeniøren skrev i januar på baggrund af et interview med chefen for Arktisk Projektorganisation i Forsvarsministeriet, Kim Jesper Jørgensen, at én af hovedkonklusionerne i rapporten bliver, at Danmark mangler overblik i det arktiske område. Og at arbejdsgruppen formentlig vil pege på både satellitter, droner og radarer som løsningen.
»Det er vigtigt for forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis, at vi får mulighed for at skabe det bedst mulige samlede situationsbillede i området. Det kræver overvejelser om en kombination af flere teknologier, og vi undersøger i den forbindelse mulighederne for anvendelse af satellitter, droner, fly og radarer,« fortalte Kim Jesper Jørgensen i januar til Ingeniøren.
Klimaforandringerne i området medfører øget geografisk tilgængelighed og dermed nye muligheder for udvinding af råstoffer og mineraler som kobber, zink og jern samt nye skibsruter mellem Atlanterhavet og Stillehavet.
Det betyder ifølge arbejdsgruppens kommissorium, at områdets geopolitiske betydning i de kommende år fortsat vil stige markant, hvilket vil få afledte konsekvenser for den danske suverænitetshåndhævelse. Samtidig varetager forsvaret en række civile opgaver omkring Grønland, såsom miljøovervågning, forureningsbekæmpelse, fiskeriinspektion, redningstjeneste og isbrydning.
Også kampfly ventes at indgå i arbejdsgruppens analyse, alt imens den politiske beslutning om nye kampfly til flyvevåbenet nærmer sig med hastige skridt. De danske F-16-kampfly flyver i dag ikke på missioner i Arktis, men tre F-16 gennemførte for første gang sidste sommer en flyvning på 1.300 kilometer over Grønland uden mulighed for at mellemlande.
Formålet var netop at afprøve kampflyenes anvendelighed i overvågningsmissioner. F-16 er interessante i den sammenhæng på grund af deres Litening G4 Targeting Pods, som normalt bruges til måludpegning, men som også kan bruges til observation og rekognoscering.
Spørgsmålet til forsvarsministeren om den forsinkede analyse er stillet af Folketingets grønlandsudvalg på vegne af Aaja Chemnitz Larsen fra partiet Inuit Ataqatigiit.
