Forsvarsekspert: Hypersonisk russisk missil er mest af alt propaganda

Her er de hypersoniske Kinzhal-missiler monteret under russiske MIG-31 under en militærparade i Moskva i Maj 2018. Illustration: IKvyatkovskaya / Bigstock

Det vakte stor opmærksomhed, da russiske styrker tre uger inde i invasionen af Ukraine brugte et hypersonisk missil mod et våbendepot. Missilet er oprindeligt udviklet til at ramme amerikanske krigsskibe og omgå NATOs europæiske missil forsvars systemer. Militæreksperter kaldte det i dagene efter angrebet lige fra en magtdemonstration til en falliterklæring for det russiske luftvåben, der tilsyneladende ikke kan bevæge sig sikkert i ukrainsk luftrum. Men alle ser ud til at være enige om i hvert fald to ting: Det er en meget dyr taktik, og Rusland besidder ikke mange af missilerne, der bærer navnet Khinzal.

Også amerikanerne er ifølge LiveScience på vej med hypersonisk missil. Men det er ikke noget, der ligner et satsningsområde, mener Henning Heiselberg er astrofysiker og leder af Center for Security ved DTU. Han har en tidligere baggrund i Forsvarets Forskningstjeneste og Forsvarsministeriets Nyt Kampfly Program. Vi har sendt ham en række spørgsmål om fordele og ulemperne ved brug af hypersoniske missiler.

Ren propaganda

Hvilke fordele har Rusland ved at anvende hypersonisk missil?

»Putin bruger landets hypersoniske Khinzal-missiler som propaganda for Ruslands militære overlegenhed og teknologiske forspring. Som en slags psykologisk krigsførelse. Missilet er dyrt med begrænset operativ anvendelighed. Det skal løftes af et MiG eller Tupolev fly op i stor højde og tæt på lydens hastighed (Mach 1 eller 1236km/t), før det frigøres. Men når det først er afsted, accelererer motoren missilet op til hypersoniske hastigheder mellem Mach 5-10, hvor det har en rækkevidde op mod 2000 km, hvorefter det glider ned mod målet. Dens halefinner gør den manøvredygtig i atmosfæren, og det gør den sammen med dens høje hastighed sværere at skyde ned. Khinzal ligner det russiske Iskander kortdistance missil, der også bliver brugt i Ukraine. Det affyres dog fra jorden og kan derfor kun lige nå hypersoniske hastigheder på Mach 6, og har noget kortere rækkevidde.«

Hvilke andre missiler kan Rusland anvende, hvis det så ikke drejer sig om dyr propaganda?

»Almindelige missiler flyver med supersoniske hastigheder mellem Mach 2-4 og kan let affyres fra jorden fra batterier på køretøjer eller enkeltvist fra skulderen, eller fra fly, helikopter eller droner. De har næsten samme virkningsgrad og er derfor kvantitativt at foretrække. Et missils vigtigste ingredienser er jo en motor, brændstof, sprængladning og en søger. Jo hurtigere det flyver, des mindre brændstoføkonomisk er det. Ligesom biler på landevejen, blot langt værre, fordi rakettens brændstofforbrug vokser eksponentielt med hastigheden. Så der er ikke meget vundet ved den ekstra hastighed.«

Læs også: Eksperter tvivler på effekten af hypersoniske missiler

»Så er der også langdistance interkontinentale missiler, der går ud i rummet i en ballistisk bane med hastighed op mod Mach 25, som lavtflyvende satellitter. Men også de raketter kræver store mængder brændstof og er derfor temmelig store og kostbare. De er nok langt hurtigere end hypersoniske missiler, men mindre manøvredygtige.«

Det er for dyrt

Hypersoniske missiler bliver ofte fremhævet som et våbenkapløb. Hvad tænker du om det?

»Rusland og Kina påstår at være førende på hypersoniske missiler, hvilket er en sandhed med modifikationer. USA har siden Sputnik været førende på udvikling af fly og raketter. De har i årtier testet forskellige hypersoniske fly og raketter, men har fundet dem for vanskelige og dyre at udvikle. Det kræver meget mere brændstof at opnå og vedholde de store hastigheder, og aerodynamikken vanskeliggøres af chokbølger og af luftens ilt og kvælstof molekyler, der dissocierer og ioniseres. Hypersoniske missiler står ikke mål med nyttegraden sammenlignet med almindelige kort, mellem og langdistance missiler, og er derfor gentagne gange blevet sparet væk at kongressen.«

Læs også: Højt at flyve i podcasten: Liv på fjerne planeter og hypersoniske missiler

Men hastighed er vel stadig en afgørende faktor, fordi det kan forhindre nedskydning?

»Det er sandt. US Air Force har derfor også i flere omgange forsøgt at udvikle hypersoniske fly, som har store taktiske muligheder – modsat et engangs missil. Det berømte spionfly SR-71 Blackbird blev udviklet af Lockheed i 1960’erne, efter at U2 spionflyet blev skudt ned. Dens ramjet motor kunne yde en tophastighed på Mach 3.2 - næsten hypersonisk. For at kunne modstå de høje temperaturer, der genereres ved så store hastigheder var den bygget af titanium. Dette metal fandtes i øvrigt kun i Sovjetunionen, og måtte derfor købes gennem Europæiske skuffeselskaber. X-15 blev også udviklet i 1960’erne, og dens raketmotor kunne nå Mach 6.7 næsten ud i rummet.«

Hyperfart er ikke nemt

»Men hyperfart er bare ikke nemt. I en almindelig turbojetmotor komprimerer turbinen luften, som blandet med fuel eksploderer en varm jet bagud, som accelererer flyet. Ved supersoniske hastigheder komprimeres luften automatisk (”rammes”) ind i motoren, og en anden type ”ramjet” motor uden turbine er mere effektiv. Luften bremses dog stadig op til subsoniske hastigheder i ramjetten. Ved de endnu højere hypersoniske hastigheder bliver luftens hastighed i motoren supersonisk, og den får navnet Supersonisk Combustion ramjet eller blot scramjet.«

»Det er en stor udfordring at få dem hver især til at virke ved de forskellige hastigheder. Man kan endnu ikke lave hybridmotorer, så scramjetten må løftes af et fly ligesom Khinzal missilet til høj hastighed, før den kan starte.«

Så du ser ikke amerikanerne rette opmærksomheden mod hypersoniske missiler, efter at Rusland har introduceret dem på kamppladsen?

»Nej. Hvis man ser på, hvor det meste af udviklingen er lagt hos amerikanerne, så er det på cruise missiler og stealth fly som F-35 fra Lockheed. Derudover har de fokus på at videreudvikle avancerede droner, der kan flyve i et døgn hvor som helst på Jorden styret fra Nevada via satellit. Disse er særdeles effektive til overvågning og præcisionsbombning med mindre missiler. Pentagon har ganske enkelt lavet en simpel cost-benefit analyse, der peger på, at man godt bruge mindre og billigere missiler mod eksempelvis talebanske æselkaravaner med opium i Afghanistan.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Pentagon har ganske enkelt lavet en simpel cost-benefit analyse, der peger på, at man godt bruge mindre og billigere missiler mod eksempelvis talebanske æselkaravaner med opium i Afghanistan."

Åh, jo, men nu er det jo ikke ligefrem æselkaravaner, ukrainerne kæmper imod. ;-)

Tre ting synes dog særdeles effektive mod den russiske aggression:

  • Skulderbårne Javelin's (med alt hvad det dækker over som "populærbetegnelse") og stinger-missiler.
  • Artilleri assisteret af simple droner (niveauet af de dyreste hobbydroner eller lige over)
  • Den tyrkiske Bayraktar TB2 drone, som kan holde sig i luften i 27 timer, og operere på op til 8.000 m højde og afstand.

Ud af de 11 TB2 droner, som Ukrainerne rådede over fra starten af invasionen, er det vist kun lykkedes russerne at skyde 2 af dem ned, mens TB2'erne har gjort det af med mindst 100 russiske køretøjer, med eller uden panser, herunder en del Stalin-orgeler og anti-luftskytsbatterier.

Det næste, jeg er spændt på at se, er de såkaldte "Switchblade" droner, som amerikanerne afsendte et mindre parti af i sidste uge.

Det er en lille "kamikazi-drone" på kun 2,5 kg, pakket i et ca 50 cm langt rør. Røret opstilles i skrå stilling på 2 støtteben (som en lille morter) inden affyring, hvorefter dronen skydes op i luften og udfolder 2 sæt vinger og en lille halerotor.

Derefter kan den flyve i op til 15 minutter med en rækkevidde på 10 km, hvormed brugeren vha sensoren kan udsøge sig et passende mål, som den så styrer direkte ned i.

Trods dens ringe størrelse og vægt, har den en koncentreret (shaped) sprængladning, som er kraftig nok til at penetrere toppanseret og uskadeliggøre en T-90'er!

En gruppe ukrainske hobbydrone-entusiaster er i dag engageret i døgndrift med at levere luftovervågning af russiske stillinger, som de ukrainske artilleristyrker bruger til at skyde sig ind efter.

Her er en video fra sidste uge, hvor en mekaniseret russisk deling stolt fremviser en sådan hobbydrone til ca $800, som de brugte 2-3 dyre anti-luftskyts-missiler på at skyde ned.

Om de selv forstår falliterklæringen i det, er svært at vide, men ellers forstår de det vel den dag Ukrainerne sender en hel sværm af sådanne droner i luften.

Udover at lokalisere og lifestreame sådanne artillerimål, kan en sådan drone løfte og droppe 2 håndgranater forsynet med halefinner. ;-)

Mens lederne af denne enorme, topstyrede russiske hær, tror man vinder en moderne krig ved at sende en overvældende flåde af tanks og soldater, uden tilstrækkelige forsyninger af mad og brændstof, ind og sidde fast i mudderet i fjendeland, blære sig med deres hypersoniske og ballistiske skrammel, så vindes krigen i dag af motiverede, veltrænede, selvtænkende individer med finurlige, håndbårne løsninger, som ikke kræver pansrede bæltekøretøjer og 8-hjulstrækkere at bringe frem til tropperne.

  • 33
  • 1

Flueknepperi: Dronen er en matrice 600. Koster 5-8k USD. Anyways, ændrer ikke på den overordnede pointe: bad business for RUS. Den har jo så i øvrigt også allerede nået at sende billeder og koordinater på den russisk SAM med mere.

I øvrigt sejt at det ser ud til der er noget lignende en 3D printet granat holder på dronen!?

  • 5
  • 1

Flueknepperi: Dronen er en matrice 600. Koster 5-8k USD.

Nu bevæger jeg mig vist ud på tynd is, men det kan vel ikke være en Matrice 600, når den har 8 rotorarme?

Den nedskudte drone er ikke en Matrice 600 eller noget andet, DJI har lavet. Bemærk den måde motorerne er monteret på rotorarmene på. Armene er desuden i samme plan (peger ikke opad som på DJI's multidroner), og er fastspændte i noget der ligner simple rørholdere, fremfor at være foldbare.

Den er formentlig lavet af gruppen Aerorozvidka, som startede som gruppe armatører og hobbyfolk, men blev siden optaget af det ukrainske millitær efter deres indsats mod de russiske seperatister i Donbass.

Den ligner meget en af disse, blot eftermonteret med granatholdere. (De tre RC-servoer formoder jer er udløsere til granatholderne)

Dronen, som her er vist 0:43 inde i videoen, er også hjemmelavet, og minder en del om den nedskudte, på måden motorerne er monteret, men adskiller sig på andre områder.

Se også: https://www.newscientist.com/article/23079...

NB; Jeg kan ikke finde det tweet hvor de $800 blev nævnt (uden videre dokumentation), men da en DJI S900 med samme bæreevne kan sælges til under $800, mon så ikke disse droner kan bygges indenfor det budget, hvis de køber lidt stort hjem af delene?

De bruger desuden DJI Mavic 2 med IR-kamera til rekognocering. Den kan de jo komme helt tæt på med, og skulle fjenden få øje på den, er den jo temmelig svær at få ram på. ;-)

  • 4
  • 0

SR-71 var ikke udstyret med en ramjet motor. Den havde to konventionelle Pratt & Whitney turbojet motorer.

Som dog havde en funktion der mindede om ramjet, med tilnærmelsesvis samme karakteristika.

Et fantastisk stykke enginørarbejde!

"It was an afterburning turbojet engine with a unique compressor bleed to the afterburner that gave increased thrust at high speeds. Because of the wide speed range of the aircraft, the engine needed two modes of operation to take it from stationary on the ground to 2,000 mph (3,200 km/h) at altitude. It was a conventional afterburning turbojet for take-off and acceleration to Mach 2 and then used permanent compressor bleed to the afterburner above Mach 2. The way the engine worked at cruise led it to be described as "acting like a turboramjet".  It has also been described as a turboramjet based on incorrect statements describing the turbomachinery as being completely bypassed."

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Pratt_%26_...

  • 3
  • 1

Min fejl Søren, du har ret det er da vist ikke en D600. Beklager misinformation.

Og jo tror godt man kan få egnede droner for ca 800 usd. Det er virkeligt fascinerende hvad moderne hobby grej og allemandseje kan betyde i nutidens krigsførsel

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten