Forsvarsadvokater efter fejl: Dna-beviser bør analyseres igen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsvarsadvokater efter fejl: Dna-beviser bør analyseres igen

På baggrund af et DNA-match var Politiet ved at mistænke en person for en forbrydelse. Men en ny DNA-analyse viste, at matchet, som var baseret på en gammel metode til DNA-profilering, var forkert. Nu kræver formanden for forsvarsadvokaternes landsforening at gamle sager bliver undersøgt for, om der kan være lignende fejl. Illustration: Rigspolitiet / Kim Matthäi Leland

Dna-beviser har spillet en afgørende rolle i mange retssager siden 1999. Men en konkret sag har nu vist, at den metode, som politiet indtil 2012 brugte til at lave dna-profiler kan give forkerte resultater. Derfor har politiet og Anklagemyndigheden i dag udsendt en ny vejledning som kræver, at politiet altid skal bruge den såkaldte 16 dna-system-metode, som har været standarden siden 2012.

Konkret betyder det, at hvis en efterforsker finder et match mellem dna fra en person og dna fundet på et gernningssted i politiets dna-database, skal han eller hun få genanalyseret prøverne med den nye metode. Det meldte Politiet og Anklagemyndigheden i dag ud i en pressemeddelelse.

Læs også: Dna-profilering førte til forkert mistanke: Nu strammer politiet reglerne

Men nye vejledninger er ikke nok, mener Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af forsvarsadvokater.

»Reglerne siger, at dna-beviser må ikke stå alene som bevismateriale, men vi er jo indenfor et felt, hvor du ikke præcist kan afgøre, hvor stor en rolle dna-beviserne har spillet for en afgørelse i forhold til andre typer beviser. Derfor kalder det på, at man går tilbage og ser på, om der er ældre sager, hvor der er truffet en afgørelse baseret på dna-beviser, der er analyseret med 10 dna-systemet, og får beviserne tjekket med 16 dna-systemet.«

Frygter også fejl med ny metode

Ifølge pressemeddelelsen vil Rigspolitiet og Anklagemyndigheden drøfte »hvilke yderligere overvejelser, sagen kan give anledning til« med domstolene, forsvarsadvokaterne og Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet, som står for at analysere dna-materialet for politiet, samt opbevaringen af de indsamlede prøver og spor.

Kristian Mølgaard har endnu ikke fået en indbydelse til et møde, men fortæller, at han vil bringe sin skepsis overfor, om dna-beviserne holder i gamle sager, med til mødet. Desuden er han heller ikke tryg ved den nuværende metode.

Læs også: Nu kan dna-spor afsløre forbryderens etnicitet – sandsynligvis

»Strengt taget bør man også overveje, hvor sikkert 16 dna-systemet er. Hvad vil vi eksempelvis opdage, hvis man udvider det til at undersøge 22 dna-systemer?« spørger han således.

Forventer at sager skal genoptages

Han forventer, at flere dømte vil kræve deres sager genoptaget i den kommende tid.

Læs også: Politiet puster nyt liv i gamle drabssager

»Jeg kender ikke til, at dømte har henvendt sig til deres advokater for at få deres sager genoptaget, men jeg føler mig overbevist om, at de sager vil komme.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kunne være spændende at vide hvad den teoretiske kollisions-risiko er.

Og: »Strengt taget bør man også overveje, hvor sikkert 16 dna-systemet er. Hvad vil vi eksempelvis opdage, hvis man udvider det til at undersøge 22 dna-systemer?«

Virkelig?

Jeg troede, at det var en del af enhver rettergang at forholde sig kritisk til ethvert bevis, fordi der jo forekommer fejl i alle processer hvad enten de foretages af et menneske eller en maskine. Ethvert forelgat bevis kan bero på en kæde af fejl. Jo mere teknik, der er involveret, jo mindre troværdigt bør et bevis være... Ikke?

  • 0
  • 0

Jeg troede, at det var en del af enhver rettergang at forholde sig kritisk til ethvert bevis, fordi der jo forekommer fejl i alle processer hvad enten de foretages af et menneske eller en maskine. Ethvert forelgat bevis kan bero på en kæde af fejl. Jo mere teknik, der er involveret, jo mindre troværdigt bør et bevis være... Ikke?


Jeg synes det er beskæmmende at dommere og forsvarsadvokater ikke har stillet spørgsmål til disse bevisers troværdighed. De burde have udfordret dem i tide i stedet for bagefter at komme og sige at nu må det undersøges og gøres om.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten