Dna-beviser har spillet en afgørende rolle i mange retssager siden 1999. Men en konkret sag har nu vist, at den metode, som politiet indtil 2012 brugte til at lave dna-profiler kan give forkerte resultater. Derfor har politiet og Anklagemyndigheden i dag udsendt en ny vejledning som kræver, at politiet altid skal bruge den såkaldte 16 dna-system-metode, som har været standarden siden 2012.
Konkret betyder det, at hvis en efterforsker finder et match mellem dna fra en person og dna fundet på et gernningssted i politiets dna-database, skal han eller hun få genanalyseret prøverne med den nye metode. Det meldte Politiet og Anklagemyndigheden i dag ud i en pressemeddelelse.
Læs også: Dna-profilering førte til forkert mistanke: Nu strammer politiet reglerne
Men nye vejledninger er ikke nok, mener Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af forsvarsadvokater.
»Reglerne siger, at dna-beviser må ikke stå alene som bevismateriale, men vi er jo indenfor et felt, hvor du ikke præcist kan afgøre, hvor stor en rolle dna-beviserne har spillet for en afgørelse i forhold til andre typer beviser. Derfor kalder det på, at man går tilbage og ser på, om der er ældre sager, hvor der er truffet en afgørelse baseret på dna-beviser, der er analyseret med 10 dna-systemet, og får beviserne tjekket med 16 dna-systemet.«
Frygter også fejl med ny metode
Ifølge pressemeddelelsen vil Rigspolitiet og Anklagemyndigheden drøfte »hvilke yderligere overvejelser, sagen kan give anledning til« med domstolene, forsvarsadvokaterne og Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet, som står for at analysere dna-materialet for politiet, samt opbevaringen af de indsamlede prøver og spor.
Databasen blev oprettet i 1999. Baggrunden var ifølge bladet Dansk Politi drabet på den ti-årige pige Susan Rasch-Ipsen i Brøndby i 1998, hvor dna-spor spillede en afgørende rolle for at få gerningsmanden dømt, selvom han benægtede drabet. Databasen består af en spordel og en persondel. Sporene indsamles i forbindelse med efterforskningen og dna fra personer, der er mistænkt i forbindelse med efterforskningen eller frivilligt afgiver deres dna, hvis de eksempelvis har været til stede på et gerningssted, men ikke er mistænkte. Det hjælper politiet med at isolere dna fra gerningsmanden/gerningsmændene. Når en sag er afsluttet, skal dna fra de ikke mistænkte dog slettes igen. Dna-profiler fra sigtede personer gemmes i registret i ti år fra den seneste sigtelse. Indtil 2005 var det for politiet kun muligt at tage dna-prøver i forbindelse med særligt grove forbrydelser som drab, røveri og voldtægt. I 2005 blev loven ændret, så dna-prøver blev sidestillet med fingeraftryk. Det betød, at politiet fik lov til at tage dna-prøver fra personer, der er eller har været sigtet i sager, der kan give halvandet års fængsel eller derover. Ifølge et folketingssvar fra 2018 havde politiet på daværende tidspunkt omkring 130.000 personer registreret i databasen. Kilder: Dansk Politi, JP, FolketingetFakta: Politiets dna-database
Kristian Mølgaard har endnu ikke fået en indbydelse til et møde, men fortæller, at han vil bringe sin skepsis overfor, om dna-beviserne holder i gamle sager, med til mødet. Desuden er han heller ikke tryg ved den nuværende metode.
Læs også: Nu kan dna-spor afsløre forbryderens etnicitet – sandsynligvis
»Strengt taget bør man også overveje, hvor sikkert 16 dna-systemet er. Hvad vil vi eksempelvis opdage, hvis man udvider det til at undersøge 22 dna-systemer?« spørger han således.
Forventer at sager skal genoptages
Han forventer, at flere dømte vil kræve deres sager genoptaget i den kommende tid.
Læs også: Politiet puster nyt liv i gamle drabssager
»Jeg kender ikke til, at dømte har henvendt sig til deres advokater for at få deres sager genoptaget, men jeg føler mig overbevist om, at de sager vil komme.«
