Forsvars-rapport anbefaler danske kampfly over Arktis

Danske F-16 over Island, hvor Keflavik-basen kan fungere som udgangspunkt for missioner i det arktiske område. Illustration: Forsvarets Bibliotek

Kampfly vil kunne styrke forsvarets opgaveløsning i Arktis på en række områder, ikke mindst i forbindelse med overvågning. Det er en af konklusionerne i Forsvarsministeriets længe ventede analyse af fremtidens opgaver i det arktiske område, som forsvarsminister Peter Christensen (V) har præsenteret i dag.

Blandt de mest oplagte overvågningsopgaver er eftersøgnings- og redningsmissioner, konkluderer ministeriet. Særligt kampflyenes sensorer i form af radar og optiske sigtesystemer samt flyets høje hastighed kan gøre nytte i området, for eksempel i forbindelse med eftersøgninger.

»Det er samtidig vurderingen, at afløseren for F-16, uanset hvilken type dette måtte være, vil have så markant forbedrede sensorer til afsøgning af større områder, herunder avanceret radar samt optiske sensorer og elektroniske overvågningssystemer, og muligheder for at udveksle disse sensoroplysninger med andre enheder, at dette vil skabe helt nye muligheder for at skabe overblik over operationsområdet, dele dette med andre enheder og dermed styrke alle værns og kapaciteters opgaveløsning,« hedder det.

Læs også: Forsvaret: Vi skal have droner, kampfly og satellitter over Arktis

Forsvarsministeriet forventer for eksempel, at afløseren for F-16 er udstyret med såkaldt Synthetic Aperture Radar, normalt kaldet SAR-radar, hvilket F-35 da også er i form af flyets AN/APG-81 AESA-radar. Flybåren SAR-radar har under tests i forbindelse med analysearbejdet i både Danmark og Grønland vist sig meget anvendelig til eftersøgningsformål, for eksempel til at registrere personer i vandet.

»Introduktionen af afløseren for F-16 forventes samlet set at drive en teknisk og operativ udvikling, som vil ændre grundlaget for operationerne væsentligt. I et rent operativt perspektiv vurderes det derfor hensigtsmæssigt, at kampfly bliver anvendt i arktisk sammenhæng, så også den arktiske opgaveløsning får gavn af denne udvikling,« hedder det i analysen.

Forsvarets nuværende F-16 er i stand til at sende sensorbilleder til håndholdte computere på jorden, såkaldte ROVER-terminaler. Forsvarsministeriet anbefaler derfor at udstyre patruljer og skibe med sådanne terminaler for at udnytte samspillet med kampfly bedst muligt.

Udover anvendelse af kampfly indeholder den 250 sider lange rapport en lang række anbefalinger for forsvarets opgaveløsning i Arktis i forbindelse med suverænitetshævdelse, eftersøgnings- og redningstjeneste, havmiljø og opgaver til støtte for det civile samfund. Rapporten anbefaler særligt at øge overvågningen i det arktiske område og peger også på muligheder inden for droner og satellitter i området.

Uden store omkostninger

Dermed står Forsvarsministeriets rapport i kontrast til den nylige udenrigspolitiske udredning fra ambassadør Peter Taksøe-Jensen, som leverer en række anbefalinger til dansk udenrigspolitik for de kommende år. Taksøe-udredningen anbefaler også øget fokus på det arktiske område, men Peter Taksøe-Jensen har oven på præsentationen sagt, at han ikke tilskriver kampfly nogen særlig rolle i den forbindelse.

Den nye Arktis-rapport fra Forsvarsministeriet konkluderer også, at kampfly kan anvendes i Arktis uden væsentlige økonomiske omkostninger.

»Det fremgår af analysen, at kampfly i relation til suverænitetsopgaven blandt andet vil kunne anvendes periodevist fra baser i Grønland og på Island, hvor Keflavik-basen umiddelbart vurderes at udgøre en velegnet base, idet en praktisk anvendelig aktionsradius vil forudsætte tilgang af lufttankningskapacitet,« skriver ministeriet.

Når flyene ikke befinder sig i det arktiske område i forvejen, vil udsendelse fra Danmark til Keflavik i Island eller Kangerlussuaq i Vestgrønland kunne gennemføres hurtigt i tilfælde af særligt behov.

Lejlighedsvis suverænitetshåndhævelse

Derimod forestiller Forsvarsministeriet sig ikke at bruge kampfly til at bidrage til konsistent suverænintetshåndhævelse i luftrummet over Grønland og Færøerne, som både kræver et overblik over luftrummet og et luftoperationscenter til ledelse af indsatte kampfly samt et dækkende kommunikationssystem.

»Da ingen af disse elementer af en samlet suverænitetskapacitet i dag er til stede i Grønland eller på Færøerne, vurderes det i udgangspunktet økonomisk såvel som teknologisk urealistisk at etablere en sådan fuldstændig kapacitet,« skriver Forsvarsministeriet.

I stedet anbefaler ministeriet lejlighedsvis anvendelse af kampfly til suverænitetsopgaver i Grønland, forudsat at det kan ske som led i eksempelvis planlagte øvelser.

Læs også: DTU-rapport: Send droner til Grønland

Eftersom forsvaret ikke overvåger luftrummet i det arktiske område, er det ifølge Forsvarsministeriet ikke muligt at vurdere, om der finder suverænitetskrænkelser sted. Modsat det danske luftrum, der flere gange er blevet krænket af russiske kampfly, er der ikke konstateret bevidste krænkelser af luftrummet over Grønland eller Færøerne, selv om forsvaret i 2014 ved et tilfælde konstaterede udenlandske militærfly i en lufthavn i Grønland, som var mellemlandet uden de fornødne tilladelser.

Med udgangspunkt i Keflavik-basen kan de nuværende danske F-16 hævde suveræniteten i en afgrænset del af luftrummet over det sydøstlige Grønland og principielt Færøerne. En periodevis og lejlighedsvis tilstedeværelse med kampfly på Keflavik vil imidlertid næppe bidrage substantielt til suverænitetsopgaven, konkluderer Forsvarsministeriet.

»Ud fra en samlet vurdering vurderes det således ikke hensigtsmæssigt på rutinemæssig basis at bidrage med kampfly til suverænitetsopgaven ved Grønland. Dette forhindrer naturligvis ikke, at kampfly i særlige situationer kan deployeres til området med henblik på styrkelse af suverænitetsopgaven ligesom tilstedeværelse i området af andre årsager, for eksempel som dansk bidrag til Nato-missionen på Island, naturligt vil kunne udnyttes til også at løse suverænitetsopgaver i relation til det grønlandske luftrum,« skriver ministeriet.

Læs også: Forsvarsministeriets Arktis-analyse bliver et år forsinket

Arktis-rapporten er blevet forsinket i flere omgange. Rapporten skulle oprindeligt have været på plads inden udgangen af 2014 men blev udskudt, i første omgang til omkring nytår 2015 og siden til sommeren 2016. Der er i det seneste forsvarsforlig afsat en økonomisk ramme på 120 millioner kroner om året til finansiering af initiativer som følge af analysen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • Ingen kommentar - vil henvise den ærede debattør - til en eller anden hemmelig fodnote - kan ikke lige huske hvor
  • men ingen tvivl om at flyet er hurtigere end stall - og derfor egent til sea rescue og andre hurtig gående jobs i Langtbortistan
  • 1
  • 4

https://www.freemaptools.com/radius-around...

Det er en cirkel med en radius på de 2000 km en F35 kan flyve på en tankfuld brændstof fra en midtjysk lokation.

http://www.freemaptools.com/radius-around-...

Det er en cirkel med en radius på de 1000 km fra Keflavik som er absolut maksimum en F35 kan flyve frem og tilbage hvis den skal have mere end nogle sekunders effektiv handlen når den når frem.

Den eneste suverænitetshåndhævelse F35 kommer til at lave i Grønland bliver en gang per forsvarforlig for at opfylde et rent politisk ønske. Og den eneste eftersøgning efter personer i grønlandsk farvand som F35 kommer til at deltage i er hvis den kommende konge skulle falde overbord fra Dannebrog i et sommertogt.

  • 9
  • 3

.......hvad der er i arktisk der er så bydende nødvendigt at have jagerfly til at forsvare.

Når man ser på tvisten mellem Canada og Danmark der er NATO partnere om Hans Ø kan man undre sig.....for er det mulig olie i de nationale territale havområde der er drivkraften, så kan de undre at man på fuld kraft ønsker at overgå til vindrevet energifremstilling og udfase kulbrinterne.

Grønland er stort bevares, men at kolonisere det i større stil er vist uden for enhver interesse

  • 1
  • 3

Og jeg som troede at F35 var uegnet til arktisk brug grundet én motor.

Det er netop det der er problemet i debatten omkring nye kampfly. Der er for mange der som dig "troede" og for få der "vidste".

Kig lige på nedenstående dokumentation:

http://www.afsec.af.mil/shared/media/docum...

http://www.afsec.af.mil/shared/media/docum...

Af disse grafer kan man læse at der på fly med en motor er sket en udvikling siden J79/J75/J57 tiden og til idag. Hvor der tidligere skete mange havarier med fly med kun en motor, sker der idag kun cirka et motor relateret Class A mishap per 100.000 motortimer i luften. Læg mærke til at motortimer i luften på fly med kun en motor, kan omsættes direkte til flyvetimer. Et Class A mishap er Ikke nødvendigvis et havari, men hændelse hvor skaden beløber sig til over 1 million USD.

På fly med to motorer er tallet hvis vi kigger på F-15 med -229 motor (sidste nye) og F-22 lig med henholdsvis 0.46 og 0.50 motorrelateret Class A mishap per 100.000 motortimer i luften. Men da disse fly har to motorer svarer dette til mellem 0.92 og 1.00 Class A mishap per 100.000 flyvetimer og dette er dermed næsten det samme tal som for de 1 motorede fly.

Jeg ved godt at statestikken kan læses på flere måder. Hvis vi udelukkende kigger på F-15 og F-16 med -229 motor, så ville jeg foretrække at sidde i en F-16, mens det modsatte gør sig gældende hvis de to fly var udstyret med en lidt ældre -220 motor.

Summasumarum, så er foreskellen i praksis akademisk lille. Dertil kommer også den faktor at de forskellige brugerlande benytter og vedligeholder motorerne på forskellig vis. Eksempelvis har de danske F-16 fly fløjet lidt over 300.000 timer med -200 motoren uden at et eneste totalhavari med sikkerhed kan føres tilbage til en motorfejl. Dette til trods for at der jf. grafen burde være sket 5-6 havarier indtil nu. Flåden er for øvrigt ved at blive opgraderet til -220 standard.

Dermed mener jeg ikke der er belæg for påstanden om at fly med 2 motorer er mere sikre ved brug over vand/arktiske egne, end fly med kun en motor. US Navy og US Marine Corps kommende overgang til F-35 tyder på at de er kommet til samme konklusion.

  • 6
  • 0

@ Kurt Bentsen Godt og sagligt indlæg, men lagde lige mærke til en ting. Du skriver "På fly med to motorer er tallet hvis vi kigger på F-15 med -229 motor (sidste nye) og F-22 lig med henholdsvis 0.46 og 0.50 motorrelateret Class A mishap per 100.000 motortimer i luften. Men da disse fly har to motorer svarer dette til mellem 0.92 og 1.00 Class A mishap per 100.000 flyvetimer og dette er dermed næsten det samme tal som for de 1 motorede fly."

Ahh, er det ikke lige rigeligt kreativt at konkludere at tallene næsten er det samme, når at de reelt er ca det halve. Det lyder som en konklussion som regeringen kunne have lavet ;-) En af de vigtige pointer ved at have 2 motorer frem for 1 er jo netop at den kan flyve videre med kun en motor skulle den anden gå i stykker, så at gange tallet op er vel ikke relevant.

Du skriver så godt nok selv bagefter at "Jeg ved godt at statestikken kan læses på flere måder", så du ved det sikkert godt at den måske var lidt kreativ ;-) Bortset fra det så er jeg enig i at den reelle foreskel ikke er særligt stor, omend jeg stadig ville foretrække 2 motorer..

  • 3
  • 2

Så fly med to motorer har dobbelt så stor sandsynlighed for at miste én, som fly med kun en motor?

Så ville jeg da foretrække et fly uden motor, der slet ingen risiko!

  • 2
  • 3

"- mon ikke du her overser sondringen mellem motortimer (i luften) og flyvetimer? ;)"

Jo, det er rigtigt nok, det fik jeg vist ikke læst helt grundigt nok inden jeg svarede. Der var var jeg lige for hurtig, det beklager jeg ;-)

  • 2
  • 0

enig, men for at lave en helt reel sammenligning så bør tallet vi kigger på vel være antallet af havari og ikke det her omtalte "Class A mishap per 100.000 motortimer i luften." som også dækker andre skader. ;-)

  • 1
  • 0

Undskyld det sene svar, men er lige i en anden tidszone på besøg hos Boeing i Seatlle. Hold da fast en stor fabrik...

Jeg kan ikke garantere at jeg udlægger statestikken korrekt da jeg ikke selv har lavet den:-)

Dog er det sandt at et Class A mishap ikke nødvendigvis er lig med et totalthavari. Class A mishap betyder blot at skaden løber op i mere end 1 million USD eller at mindst en person er afgået ved døden indenfor 30 dage af hændelsen. Desværre har jeg ikke adgang til en graf der viser antal motor relaterede totalhavarier sammenholdt med antal flyvetimer i både et og to-motorede fly.

De grafer jeg har linket til er dog det tætteste jeg kan komme det, og de relaterer kun til Class A mishaps hvor hændelsen skyldtes problemer med motoren(e). Kan ikke finde baggrundsdokumentet som jeg har dem fra online (har den i hardkopi et sted men kan heller ikke finde den). Men her var betingelserne opridset i en artikel der forklarede at der idag ikke er noget belæg, fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv, for at have to motorer i kampfly. Mener det var et blad udgivet af USAF.

Herunder vil jeg lige nævne fordele og ulemper ved et/to motorer i kampfly (som jeg husker det fra artiklen). Det er forudsat at de to motorer til sammen har samme effekt som den ene (store) motor.

En motor: -Billigere i drift og vedligehold -Bedre SFC (Specific Fuel Consumption) dvs. bedre brændstof økonomi = mere tryk per brugt brændstofmængde -Lavere vægt -Mere overskuelig for piloten at betjene (kun en motor at holde øje med) -Kræver meget plads og resulterer i en stor/tyk krop -Kræver tungt grej til vedligehold og motorskift -Katastrofal fejl på motor er næsten altid lig med tab af flyet

To motorer: -Nemmere at montere i en smal/lille krop -Mulighed for at styre Yaw/Pitch/Roll med motorerne (NASA har lavet et spændene forsøg med en F-15 om dette emne) -Mere håndterlig under vedligehold og motorskift. -Mindre overskuelig for piloten og mere kompliceret at operere med -Større omkostninger til vedligehold -Ringere SFC -Højere vægt -Stor sandsynlighed for at en katastrofal fejl på en motor vil skade den anden motor eller resten af flyet (ild, seperation af turbinehjul eller blade mm.)

Som jeg husker det stod der også noget om at man ud over driftsikkerheden, som idag ikke længere er et problem, også benyttede to motorer da der ikke fandtes en enkelt motor der var stor nok. I denne sammenhæng blev F-22 nævnt som eksempel. Der stod også lidt om hvorfor det stadig var en god ide at have 2 eller flere motorer på passagerfly, men det er en helt anden debat.

Har hørt denne vittighed om to-motorede fly - In case of an engine failure on a twin-engined aircraft, the remaining good engine will always have enough power to push the aircraft all the way to the crash site...

  • 2
  • 0

@Kurt Bentsen Fortsat god tur, og tak for svar her midt i din rejse. Forsætter nu med at foretrække 2 motorede, også selv om at den anden motor i tilfælde af motorsvigt på den ene motor bare sikre at den kommer helt ned hurtigt, he he :-) Måske at det bare er mig der er ved at blive gammel, men ja, der selvfølgelig foredele og ulemper ved begge ;-)

  • 0
  • 0

Ps Du nævner F-22, det er efter min mening det ultimative kampfly. Har læst at de overvejer at begynde at producere det igen. Det hænger helt klart sammen med de dårlige air superiority kapaciteter i F-35. Skulle de beslutte sig for at genstarte produktionen, selvfølgelig i en updated version, så bliver det spændende at se om der stadig er totalt eksport forbud og hvad prisen bliver. Dem de har har jo været ekstremt dyre, det hænger selvfølgeligt lidt sammen med det lave antal der er produceret, men stadig meget dyr..

  • 0
  • 0

Det er da noget af en nyhed der er kommet på wikipedia, for i sidste gang jeg tjekkede 3-4 måneder siden var dens pendul rækkevidde ca 770 km.. Med droptanke er flyet ikke stilf og med den tops hadstighed og evne til nærkamp værdi løs, kan næsten ingen våben medbringe. I min verden er det et lorte IC4 fly, som kun vil koste danmark ekstrem dyrt ... Hvis den mødte et T50Pak ( ved der ikke er mange af dem endnu.. ) vil den ikke have en chance, desuden er F35 et af de fly i dens katagori med størst ir stråling, hvilket gør at den slet ikke så usynlig endda for misiler. Ved ikke om du er en af dem der tror på alt hvad du høre fra USA, men jeg syntes ikke USA er noget supermagt og ikke meget bedre til at forholde sig sand og falsk end Iran.. Kan du finde en troværdig pilot der mener F35 er et superfly, Jeg har talrige gange oplevet på youtupe at udtalelser fra piloter om F35 forsvinder efter meget kort tid hvis de kommer med den mindste rids i lakken til F35...

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten