Forsvarets første olieoprydning i Grønland er et mikrobiologisk forsøg

Illustration: MT Højgaard

I mandags gik landfarmen, der mikrobielt skal nedbryde en omfattende olieforurening ved forsvarets vagt i Mestersvig, i fuld drift. Det var en skelsættende dag, for det er første gang, forsvaret forsøger at rydde op efter en af sine massive olieforureninger i Grønland.

Vagten i Mestersvig er den sydligste af fire permanent bemandede stationer på Grønlands østkyst og har siden 1988 været bemandet med danske soldater. Her er der i tidens løb sket 'en omfattende forurening fra oliespild, håndtering, oplagring, skrot og andet affald', som rådgiverfirmaet Niras' rapport fra 2008 dokumenterer.

At oprydningen sker netop der, knap 200 kilometer nord for Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), hænger sammen med, at Mestersvig, der er en lille flække med knap 500 indbyggere, ligger midt i en nationalpark i Nordøstgrønland, og at forureningen, der er konstateret i meget høje koncentrationer på dele af basen, truer med at brede sig, forklarer civilingeniør i miljøteknik Birgitte Blicher, der styrer forsvarets miljøprojekter i Grønland:

Læs også: Sådan rydder forsvaret op i Mestersvig

»Forureningen påvirker den nærliggende sø. Når vi vurderer, at forureningen udgør en risiko for det sårbare arktiske miljø, er vi nødt til at rense,« siger hun - ellers er kutymen, at der først renses, i det øjeblik lokaliteten bliver forladt.

Niras kortlagde i 2008 olieforureningen og vurderede dens omfang i såvel jord som grundvand. I vandprøver ved elværket er der konstateret op til 12.000 µg (mikrogram) totalkulbrinter pr. liter og i jorden helt op til 20.000 mg/kg, hvilket langt overstiger danske grænseværdier. I rapporten anvendes udtryk som 'overmættet med olie' om jordens beskaffenhed i den sydlige del af stationsområdet, der omfatter alle de indkvarteringsbygninger, der om sommeren bliver anvendt til beboelse for håndværkere, forskere og mineselskaber, og hvor der sker 'en uacceptabel afdampning til indeklimaet'.

Ud over olieprodukter påviste Niras uacceptabelt høje niveauer af phenoler, klorerede forbindelser og tungmetallerne bly og cadmium, og på stationens affaldsplads, dumpen, blev der ud over miljø- og sundhedsfarligt affald i 2,5 meters tykkelse fundet intakte tromler med indhold af olieprodukter.

Mikrobiologisk nedbrydnng

Det faktum, at oprydningen nu samtidig foregår ved biologisk oprensning af olien, bliver betragtet med stor spænding af alle involverede i landet, hvor forureningen er frygtindgydende, men hvor metoderne til at rydde op er særdeles begrænsede.

Prisen er høj: 35 millioner kroner - men så højt mod nord er ingenting let, hurtigt og billigt. Logistikken er en af de store udfordringer. Mestersvig har ingen anløbshavn, så plov og andre nødvendige maskiner er losset med pram fra fragtskibet, som ligger cirka 500 meter fra land, ude på Kong Oscars Fjord.

Biologisk rensning er kendt fra danske forhold, men er ganske anderledes tricky under arktiske forhold i Grønland, hvor rensningen derfor bliver gennemført som et pilotprojekt.

»Vi begyndte sidste år at planlægge og grave ud til den 14.000 kvadratmeter store landfarm«, fortæller projektleder Børge Hansen fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, FBE.

En udfordring ved udgravningen var permafrosten cirka en meter under terræn. For at komme ned i det rigtige bundniveau måtte MT Højgaard, der anlagde landfarmen for forsvaret, først grave overjorden af, vente, til laget smeltede, og så bearbejde den delvist optøede jord med en hydraulisk pick monteret på en gravemaskine - en meget langsom proces.

Drevet som landbrug

Der blev gravet ud til vandbassiner og bygget volde op omkring. Hen over voldene blev en cirka 25.000 m2 stor olieresistent og 1,5 mm tyk geomembran lagt under et 30 centimeter tykt lag olieforurenet jord. I alt skal godt 6.500 m3 forurenet jord graves af ved et tidligere elværk, hvor boreprøver tidligere har påvist næsten 77.000 liter olie.

Geomembranen forer dels landfarmen, dels to mindre gennemløbsbassiner til opsamling af vandet fra landfarmen. Nord for bassinerne er der anlagt en grøft for at aflede strømmende smeltevand højere oppe fra terrænet. Til slut løber vandet ud i en kanal.

»Landfarmen bliver drevet som et landbrug. De bakterier, der lever naturligt i jorden, skal stimuleres, ved at man tilsætter langsomt virkende gødning til den jord, der ingen næringsstoffer har. Så bliver den forurenede jord vendt for at få ilt, og vand sprinkles på. Det får de bakterier, der angriber olien, til at trives,« fortæller Børge Hansen og fortsætter:

»Nu er jorden lagt ud og harvet. Halvdelen af gødningen er spredt ud, og der er pløjet. Resten af gødningen er spredt, og der er vandet. Så bager solen og får tingene til at at ske. Det gør den nok lidt endnu,« vurderer Børge Hansen.

Når frost og sne kommer i september, ligger landfarmen i dvale indtil juli, hvor solen bager nok til at tø det øverste lag op. Og så går processen i gang igen. Der bliver tilført gødning, jorden vendes og vandes osv.

Løbende overvågning

Landfarmen bliver løbende overvåget med temperaturfølere ned igennem jordlagene og data logget. Bassin 1 og 2 bliver også løbende overvåget ved at måle trykniveau i bassinernes væskeopsamling.

Når projektfolkene vender tilbage til august næste år, sammenstikker og analyserer de alle de 160 delprøver, der årligt bliver taget af jorden og af vandet i bassinerne for at se, hvor meget næringsstof og hvor meget olie der er tilbage.

»Vi har nogle teoretiske tal for, hvor meget olie, bakterierne skal have spist det første år, hvor det går hurtigst. I takt med at jordens indhold af olie bliver mindre, går processen langsommere«, fortæller Børge Hansen, der ikke er i tvivl om at metoden virker under arktiske forhold, for det er blevet afprøvet i Canada. Og i et hollandsk laboratorium er jordprøver testet, så man kender mængden af de næringsstoffer, der skal tilsættes.

Men de klimatiske forhold betyder, at rensningen, der i Danmark er gennemført på otte måneder, tager fem år at gennemføre i Grønland, hvor bakterierne kun har levebetingelser i de to måneder af året, hvor det ikke er frostvejr.

Succeskriteriet er ikke, at jorden skal blive ren, men at den skal blive ren nok til risikofri genbrug. Først efter fem års drift og den afsluttende risikovurdering ved forsvaret, om pilotprojektet får følge af flere anlæg.

»Man har aldrig før forsøgt at rense for olie i Grønland. Så oprindeligt var det vores tanke at brænde det af, fordi det er hurtigt og nemt. Men på den korte periode, vi havde til at komme i gang, kunne vi ikke nå at få anlægget op,« fastslår Børge Hansen.

Derfor er forsvarets bygningstjeneste nu ved at få designet og udført et mindre, mobilt anlæg, hvor forurenet jord hurtigt og effektivt kan brændes af. Det vil gøre det lidt lettere at rense forureningen op.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har lige været i Indien, som i mange år - og endnu - er kendt bl a for et uhyggeligt stort affalsproblem.

På Grønland har danskere tilsyneladende gennem mange år tilladt et helt utilstedeligt og ukontrolleret udslip i naturen af olie, klor, tungmetaller, skrot og affald.

Noget forbandet svineri !

Hvis noget lignende fandt sted her i Danmark på min egen ejendom, så var ansvaret mit, og jeg skulle selv betale for rensningen.

Men hvad med Grønland ? - Det er da klart - ingen offentlig person her i Danmark, der står bag det tankeløse svineri - såsom minister, embedsmand eller offentlig ansat bliver gjort ansvarlig og straffet !

Vi sender blot regningen til de enfoldeige skatteborgere !

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten