Forsvaret træder ind i rumalderen med egen satellit
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsvaret træder ind i rumalderen med egen satellit

Satellitten GomX-4A (og GomSpace og ESA's satellit) skal kredse om Jorden i en polarbane i en højde på 700-800 km. Herfra skal den overvåge skibe og fly i Arktis inklusive Færøerne. De to satellitter skal også vise, hvor nemt det er at overføre data til hinanden. Illustration: ESA

Hvis alt går vel, får Forsvaret fredag morgen sin første satellit i rummet.

Når den kinesiske raket, Long March 2D, bliver opsendt fra en rumhavn i Gobi-ørkenen i det indre Mongoliet (Iuquan Satellite Launch Center) klokken 8:51, dansk tid, har den syv satellitter om bord, herunder Forsvarets GomX-4A samt satellitten GomX-4B, som GomSpace har udviklet sammen med ESA, Den Europæiske Rumorganisation.

Satellitten GomX-4A – også kendt under navnet Ulloriaq, der betyder stjerne – måler 10x20x30 cm, og skal kredse om Jorden i en polarbane i en højde på 700-800 km. Herfra skal den overvåge skibe og fly i Arktis inklusive Færøerne.

Satellitten er udviklet af DTU Space og GomSpace, hvor DTU har været forsvarets faglige projektleder, fordi forsvaret endnu ingen rumfaglig ekspertise har på området.

Behov for bedre overblik i Arktis

Forhåbningerne til satellitten er store, og hvis alt går, som det skal, ser forsvaret store perspektiver i den, forklarer Charlotte Havsteen, chef for Forsvarets Center for Operativ Oceanografi under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse til Ingeniøren.

Læs også: Har SpaceX mistet raket med hemmelig satellit om bord?

»Der er meget lidt infrastruktur i Grønland. Forsvaret har et ansvar for eftersøgning, redning, havmiljø osv. Derfor har vi brug for et overbliksbillede af, hvad der sker i området. Hvor er skibene og flyene? Både hvis der sker noget, men også så vi kan bruge dem som ressourcer, hvis der sker et uheld med andre mennesker,« siger hun og tilføjer:

»Vi håber også, at vi kan bruge satellitdataene til at optimere brug af fly og skibe, som Forsvaret har deroppe. For Grønland er et kæmpe område.«

Det nylige forsvarsforlig samt den tidligere aftale fra 2016 har netop også sat ekstra penge af til øget fokus på Arktis, så det er også i den kontekst, at satellitten skal ses.

Ud fra dataene kan de danske myndigheder også få en fornemmelse af, om skibe overholder fiskereglerne, og hvis der sker et olieudslip, kan man se, hvilket skib der kan være den mulige synder.

»Alle sådanne ting er vigtige for os at have et løbende opdateret billede af, og dér er satellitter altså et fund. Og sådan en lille satellit, der ikke fylder mere end en lille rygsæk, og som ikke koster ret meget, er et rigtig godt værktøj til at give os et godt overblik,« siger Charlotte Havsteen.

Håber på en lille sværm af satellitter

Hvis opsendelsen går som ønsket, vil satellitten ved 13-tiden fredag passere Aalborg første gang, så man kan begynde at hente data ned.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan vi sende danske satellitter op fra Danmark?

I de kommende måneder vil man så kunne tilpasse de informationer, som man sammen med Arktisk Kommando ønsker ved de forskellige passager, og se, hvordan man kan håndtere dataene.

»Perspektivet for forsvaret er, at hvis den lille satellit kan give os oplysninger om lokationerne på skibe og fly, vil vi have flere af dem op i en konstellation med måske syv-otte stykker i en polarbane. På den måde vil vi næsten hele tiden have en lille satellit hængende over vores operationsområde. Det er mere besnærende at have flere små satellitter end én stor,« siger Charlotte Havsteen.

Test af dataoverførsel i rummet

Satellitten får som nævnt samtidig følgeskab med en anden delvis dansk satellit, som GomSpace har udviklet sammen med Den Europæiske Rumorganisation, ESA. De to satellitter skal sammen teste, hvor gode nanosatellitter (CubeSat) er til at overføre data til hinanden i rummet.

Læs også: Rumfart: 12 store begivenheder vi holder øje med i 2018

I dag overfører man data i nogen grad fra én satellit til en anden. Men det er ikke noget, som man har gjort med CubeSat, fordi de er så små, og det er begrænset, hvad man har af strøm og udstyr på dem. Den lidt udvidede model af nanosatelliten giver dog nye muligheder, fordi man også får plads til flere solpaneler og dermed mere strøm.

»Hvis data kan kommunikeres mellem de små satellitter, vil der altid være en satellit, der er over en nedtagningsstation, så vi kan få data ned og præsentere i vores visualiseringsværktøj. Så kan vi konstant se, hvor skibe og fly er, og hvad de laver,« fortæller Charlotte Havsteen.

Bedre sensorteknologi for billige penge

Forsvarets satellit er udstyret med et 70 mm kamera, som man forventer kan tage billeder i godt, skyfrit vejr. Det vil også give en idé om, hvor anvendelige sådanne billeder vil være til overvågning af et område.

GomSpace-satellitten er derimod udstyret med hyperspektrale sensorer, som forsvaret også er interesseret i.

»Vi ved, at udviklingen inden for sensorområdet går stærkt, og selv en radar bliver stadig mindre. Så kan det være, at man på sigt kan sætte nogle spændende sensorer om bord på sådan en lille satellit for få penge. Og hvis en satellit dør, kan du for få penge sende en ny op,« siger Charlotte Havsteen.

Designet til to års levetid

Hvis man har fulgt lidt med i markedet for CubeSat, så husker man måske, at Aalborg Universitet sammen med GomSpace for få år siden også udviklede studentersatellitter til overvågning af fly og skibe i Arkis. Og Forsvarets satellit er på den måde en videreudvikling af de tidligere forsøg med studentersatellitter.

De satellitter havde en holdbarhed på omkring seks måneder, mens de to nye satellitter er designet til at holde mindst to år, men reelt nok overlever noget længere. Det kommer ifølge DTU Space an på, hvordan atmosfæren ter sig, og hvordan Solen opfører sig. For højden af atmosfæren, og hvor meget luftmodstand satellitterne møder, varierer med tiden og afhænger også af antallet af soludbrud med mere.

DTU Space: Det er vejen frem i øde områder

På DTU Space glæder man sig også meget til morgendagens opsendelse.

Læs også: Friske, gratis sattelitfotos åbner et væld af nye muligheder

»Vi har gennem flere år talt med Forsvaret om, at de burde gøre noget mere ved satellitter og satellitdata og i Arktis få deres egen satellit. Nu sker det endelig, og det har jo været en helt ny proces, for det er et nyt område for Forsvaret at have egne satellitter,« siger direktør på DTU Space Kristian Pedersen til Ingeniøren.

»Forsvaret har selvfølgelig brugt satellitdata fra Danmarks allierede til forskellige formål. Men det at have egen satellit er helt nyt og også relativt stort skridt, og jeg håber, at det er begyndelsen på, at Forsvaret i højere grad bruger mindre satellitter til at løse opgaver. Især i Arktis, hvor der ikke er anden vej, hvis man vil have en idé om, hvad der er deroppe og have en rimelig kommunikation med fornuftig hastighed, når man er ude i de øde egne,« siger Kristian Pedersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ved man da ikke det allerede?
Hvis man skal have effektiv overvågning, skal der som skrevet står være 7-8 satellitter før dette mål er nået.

  • 0
  • 1

Overvågning kan have forskellige formål:
- en ubåd som udsejler fra København - her er nøjagtighed af betydning
- smuglere som landsætter personer eller gods - samme sag, men de bruger nok ikke AIS
- oversigt aht. søredning, miljøbeskyttelse eller territorialkontrol

Der er ingen overvågning, da hverken radar eller landbaseret AIS kan dække disse afstande.

I sidstnævnte tilfælde ville positioner for skibe med 1½ times mellemrum være et enormt fremskridt. Positionerne ville næppe ligge mere end 30 sømil fra hinanden, og det er rigeligt i et farvand af den størrelse (ihvertfald meget bedre end nuværende). Flere satellitter = bedre opløsning.

P.S.: Det teoretiske problem er det samme som for fly: udstyret ombord kan afbrydes, og der er ikke internationalt vedtaget modforholdsregler (som kunne være en last-massage: "Jeg bliver slukket nu."). Men i skibe kan man ikke endegyldigt løse problemet: "antennekabel klippes"; lidt anderledes i fly, hvor adgang kunne forhindres under flyvning.

  • 4
  • 0

Artiklens oplysning "et 70 mm kamera" er værdiløs hvis ikke billedfeltet (sensorstørrelse) oplyses.
Måske er det oplyst som 24x36 mm ækvivalen - men det skulle så stå der.
Eller også er det en ekstremt tele-linse (fordi sensor er lille).

Hvem ved mere ?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten