Forsvaret satsede på nanosatellit: Nu vil de store lande lege med
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Forsvaret satsede på nanosatellit: Nu vil de store lande lege med

Charlotte Havsteen er chef for Forsvarets Joint GeoMETOC Support Center under materiel- og indkøbsstyrelsen. Modellen er en kopi af satellitten Ulloriaq. Illustration: Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Der var stor glæde hos Forsvaret, DTU Space og Gomspace den 2. februar i år, da man klokken 15.05 fik etableret radiokontakt med den nyopsendte Cubesat-satellit, Gomx-4A, der var Forsvarets første ’egen’ satellit døbt ’Ulloriaq’ – der betyder stjerne på grønlandsk.

Satellitten var samme morgen blevet sendt i kredsløb om Jorden cirka 500 km oppe sammen med en søstersatellit, Gomx-4B, ved hjælp af en kinesisk Long March 2D-raket.

Læs også: GomSpace tester kommunikation til satellit-sværme

Efter et par måneders indkøringsperiode har satellitten overvåget fly- og skibstrafikken i Arktis og ned til Færøerne og sendt data ned dagligt i en seks måneders periode, men i dag, den 31. oktober, er det slut med at modtage data. For så stopper Forsvaret projektet, og satellitten overlades til Gomspace.

»Alle vores forventninger er gået i opfyldelse. Nu skal DTU Space med bidrag fra os skrive en afsluttende rapport, som vi formentlig får inden for et par måneder, og så er vi klar til næste skridt,« siger Charlotte Havsteen, chef for Forsvarets Joint GeoMETOC Support Center i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, til Ingeniøren.

Forstoppelse i data

Selv om Forsvaret først om et par måneder står med den endelige rapport, viser den en foreløbig evaluering altså så lovende resultater, at Forsvaret overordnet er tilfreds.

Også selv om dataene ikke er så gode, som de data Forsvaret i dag køber gennem kommercielle leverandører fra store kommunikationssatellitter.

Med Ulloriaq modtog man data formiddag og eftermiddag. Ind imellem var data lidt forsinkede, og de ville derfor ikke altid have været operativt anvendelige. Sommetider fik satellitten forstoppelse, så data hobede sig op i satellitten, og den kunne kun sende data ned, når den var over jordstationen i Aalborg.

»Vi skal derfor også vurdere, hvad vi kan bruge data til, hvis vi får dem i realtid, så vi eksempelvis kan bruge dem i tilfælde af en redningsoperation ved skib eller fly, havmiljøforurening, overvågning af fiskeri i de grønlandske farvande, ligesom data skal være valide,« siger Charlotte Havsteen.

Validiteten er både tidsafhængig og afhængig af, at man får hele datastrengen for et skib eller fly, så man ved, hvor det har været, hvor det er på vej hen, og at man får alle meldinger fra fartøjet.

Dataoverførelse mellem nanosatellitter

Forsvaret fortalte i februar, at man havde en drøm om at kunne sende seks-syv nanosatellitter op i en konstellation, fordi man på den måde hele tiden ville kunne sende ned. Det ønske har man stadig.

Læs også: Forsvaret træder ind i rumalderen med egen satellit

Som Ingeniøren fortalte i fredags lykkedes man også med den del af projektet, der skulle vise, om man kunne sende data mellem små cubesat-satellitter; Forsvarets Gomx-4A og søstersatellitten Gomx-4B, som Gomspaces har udviklet sammen med ESA, Den Europæiske Rumorganisation.

De to satellitter er i sol-synkront kredsløb over Jorden og udstyret med S-bånd antenner. I september viste en test, at de to satellitter kunne sende 10 kbit/s frem og tilbage uden forvrængning over en afstand af 2500 km.

Så en konstellation med udelukkende nanosatellitter, der overfører data til hinanden og sender dem til jordstationer løbende døgnet igennem er reelt en mulighed til at få flere data ned i nærmest realtid, hvis Forsvaret beslutter sig for det.

»Der vil det hjælpe meget, hvis man sætter flere jordstationer op, så man ikke kun er afhængig af den i Aalborg, men f.eks. også har en i Alaska og en i Grønland,« siger Charlotte Havsteen.

Ny forsvarsantenne

Projektet koster samlet 11,7 millioner kroner, hvoraf opsendelsen kostede cirka fem millioner kroner.

Læs også: GomSpace tester kommunikation til satellit-sværme

Forsvaret har selv betalt for udvikling af særlige antenner, betalt for opsendelsen af satellitten og for koordineringen af de frekvenser, der bliver brugt til at tale med satellitten og få data ned osv.

»Det er frekvenser, som vi har koordineret med ITU i Geneve - The International Telecommunication Union. Det er nu dansk forsvars frekvenser, som vi har til senere brug,« fortæller Charlotte Havsteen.

Forsvaret har også betalt for udvikling af en ny forsvarsantenne, som man venter sig meget af. I første omgang vil man teste den på Storebæltsbroen for at se, om den kan se skibene og får alle data med. Men naturligvis vil man gerne have forsvarsantennen op at flyve.

»Gerne i en stor drone, fx amerikanernes Global Hawk samt i nye nanosatellitter,« fortæller Charlotte Havsteen.

Kamera dur ikke i skyet vejr

Satellitten er også udstyret med et kamera, men det opgav man dog undervejs for i stedet at koncentrere sig om skibe og fly.

Læs også: Satellitter skal gøre forsvundne fly til fortid

Forsvaret valgte at have testfasen kørende hen over forår, sommer og tidlige efterår, fordi der er masser af aktivitet med skibe, forskningsskibe, fly og turister omkring Grønland og Færøerne fra april til og med oktober.

»Vi gik ud fra, at kameraet ville være mest anvendeligt i sommerhalvåret, fordi der er lyst deroppe det meste af tiden. Men mens vi havde en rigtig god sommer i Skandinavien, var vejret deroppe dårligt med mange skyer, og kameraet fungerede ikke så godt,« forklarer Charlotte Havsteen.

Se hvor Danmark får mest ud af det

Projektet har ifølge hende sat Danmark på verdenskortet og sparket døre ind for dansk forsvar i USA, Canada, Norge, Finland og Sverige.

»Vi oplever stor interesse for samarbejde; både med hensyn til frekvensplatformene, antennerne og i forhold til, hvordan man kvalitetssikrer data og sender data mellem nanosatellitter, som danner basis for at sende en konstellation op,« siger Charlotte Havsteen.

Læs også: DEBAT: Hvordan får danske iværksættere mest muligt ud af data fra satellitterne?

Mange andre lande arbejder nemlig også med cubesat i relation til New Space. Fordelene ved de små satellitter er indlysende i forhold til de store satelitter, der tager 12-15 år at udvikle og er udstyret med ’gammel teknologi’: Man kan på relativ kort tid udvikle en nanosatellit, hvor man forholdsvis billigt kan teste ny teknologi, den brænder hurtigt op i atmosfæren, og så kan man sende en ny op.

»Når vi får den afsluttende rapport, tygger vi den igennem. Der er mange muligheder for udvikling af antenner inden for visse frekvensområder. Det afhænger af, hvad opgaven er. Vi skal have fundet ud af, hvad Forsvarets Operative Kommando og Arktisk Kommando har brug for og så gå i den retning,« siger Charlotte Havsteen.

»Og så stikker vi fingeren i jorden for at se, hvem vi gerne vil samarbejde med, og i hvilken retning vil vi gå, når vi vil have lov til at sætte vores eget præg på arbejdet,« siger hun.

Satellitten Ulloriaq har en levetid på 2-3 år, og det står nu Gomspace frit for at sælge data til andre brugere.

Du kan jo starte her

... men dine links forvirrer mest. Sermitsiaq bekræfter mig i, at "Selskabet Kaalallit Airports siger jo, at der blot er tale om en entreprenør, og at man herefter vil låne pengene på det internationale marked". Og så gætter Søren Espersen, at Kina sikkert vil stå klar med billige lån, og det er præcis det, vi skal forhindre". Martin Breum skriver så, at Grønlands landsstyre under et besøg i Kina bl.a. efterlyste investorer.

Hvor meget det der bl.a. betyder neddæmpes til gengæld som faktor i de artikler fra Grønland og Danmark, som jeg har bladret igennnem - den danske regering forsøger at blokere for at KIna bygger nogetsomhelst. Finansieringen blev først et bærende punkt til sidst, da der fra dansk side skulle findes et "sikkerhedspolitisk" argument.

Men dette er en minimal detalje, da min voldsomt nedstemte kommentar gik på hvorfor Danmark svinger mellem at købe en billig plads fra Kina til sin militære satellit, helt uden at skabe hysteri om hvad Kina mon binder fast i den undervejs. Men altså bremser et civilt byggeri i Kina.

  • 1
  • 0

Danmark svinger mellem at købe en billig plads fra Kina til sin militære satellit, helt uden at skabe hysteri om hvad Kina mon binder fast i den undervejs. Men altså bremser et civilt byggeri i Kina.

Der er ikke meget militær satelit over Gomx-4A. Der står i artiklen, den nu er overladt til Gomspace, og at dataerne fra den ikke er lige så gode som almindelige kommercielle leverandører.

Igen, det er finansieringen, staten går ind og understøtter mht. lufthavne på Grønland. Dermed sikrer man, at Grønlands selvstyre ikke bliver afhængig af "billig" kinesisk finansering eller dyrere international finansering. Det er set før, at det kinesiske firma CCCC underbyder opgaver med hjælp af kinesisk statsfinansering, hvormed et område som Grønland med en lille økonomi bliver afhængig af kinesisk velvilje.

At det kinesiske firma samtidigt får svært ved at vinde byggeopgaverne uden brug af billig kinesisk statsfinansering er en bonus.

  • 0
  • 1