Forsvaret om nordkoreanske tvangsarbejdere: Vi kan umuligt sikre os ud i alle led
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsvaret om nordkoreanske tvangsarbejdere: Vi kan umuligt sikre os ud i alle led

Skroget af Lauge Koch, mens det var under konstruktion på værftet Crist i Polen i 2014. Foto: Karstensens Skibsværft

Når danske skibsværfter sender opgaver som præfabrikation og svejsning af skrog til udlandet , bliver det svært at sikre arbejdsforholdene hos samtlige underleverandører. Det mener i hvert Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Efter FMI blev konfronteret med påstanden om, at nordkoreanske tvangsarbejdere skulle have været involveret i konstruktionen af skroget til det militære inspektionsskib Lauge Koch, har Ingeniøren bedt styrelsen forholde sig til sagen. I et skriftligt svar skriver stabschef Anders M. Pedersen:

‘Vi har sammen med industrien en fælles udfordring med at sikre ordentlige forhold, men vi opererer i et komplekst og globaliseret marked, hvor det er praktisk uladsiggørligt at sikre sig ud i alle led’

Som det norske medie Teknisk Ukeblad har dokumenteret, figurerer byggeriet af Lauge Koch på en kontrakt mellem den polske underleverandør Armex og en gruppe nordkoreanere, som hollandske forskere konkluderer var tvangsarbejdere. I den forbindelse var Armex underleverandør til det polske værft Crist, der var underleverandør til det danske Karstensens Skibsværft, som igen var leverandør til FMI.

Over for Ingeniøren og for DR i dokumentaren Krigsskibets Hemmelighed, har FMI’s stabschef afvist, at der findes entydige beviser for, at de nordkoreanske tvangsarbejdere har udført arbejdet på Lauge Koch.

Men med kæden af underleverandører »kan FMI dog ikke afvise, at en underleverandør til en underleverandør til en FMI-leverandør - kan have anvendt nordkoreansk arbejdskraft«, lyder det i det skriftlige svar fra stabschef Anders M. Pedersen.

Brancheorganisation efterlyser håndhævelse

‘Vi agerer i et komplekst marked, hvor der er forhold, som vil være uden for direkte kontrol, navnlig når vi kommer så langt ud i underleverandørkæden’, skriver han blandt andet.

Dermed peger FMI’s stabschef altså på skibsværfternes udfordringer med at kunne kontrollere, hvilke arbejdsforhold der gør sig gældende hos værfternes underleverandører.

Den udfordring kan skibsværfternes brancheorganisation Danske Maritime også genkende:

»Én ting er, at man har samme arbejdsmiljøregler i EU for eksempel. Noget andet er, om de regler bliver overholdt. Der mener vi og har påpeget mange gange, at man mangler at sikre, at håndhævelsen af reglerne i andre lande er på samme høje niveau som i Danmark,« siger Jenny N. Braat, administrerende direktør i Danske Maritime.

»Den her sag underbygger, at der er behov for, at man virkelig sikrer håndhævelsen ordentligt i andre lande.«

International opmærksomhed på polske forhold

Hun peger på, at der ligger en opgave hos de forskellige landes myndigheder og brancheorganisationer, som den hun selv repræsenterer, i at sikre standarderne for arbejdsvilkår på tværs af lande.

Også den internationale arbejderorganisation under FN, ILO varetager den opgave.

Det handler blandt andet om at håndhæve internationale konventioner, hvilket så sent som i juni i år fik Polen på dagsordenen hos ILO’s Komite for Anvendelse af Standarder i forbindelse med landets håndhævelse af ILO-konvention nr. 29 om tvangsarbejde.

et møde blev det blandt andet indskærpet over for repræsentanterne fra den polske regering, at landet bør øge sin indsats for at sikre, at der ikke foregår tvangsarbejde, og det med særligt henblik på nordkoreanske tvangsarbejdere:

»[Polen bør] videregive informationer om de foranstaltninger, der er truffet for at identificere sager med tvangsarbejde, til Ekspertudvalget, og det med særligt fokus på situationen for arbejdere fra Den Demokratiske Folkerepublik Nordkorea«, som det lyder i mødereferatet.

Dansk værft vil øge opmærksomheden

Sideløbende med myndighedernes internationale indsats for at sikre arbejdsvilkår i alle led opfordrer Jenny N. Braat medlemmerne af Danske Maritime til sikre forholdene hos deres underleverandører:

»Når man indgår en kontrakt med et værft eller en leverandør i et andet land, må man sikre sig, at ledelsen i den virksomhed kan garantere, at den slags ting ikke foregår,« siger den administrerende direktør.

Herudover bør værfterne ifølge hende ved selvsyn sikre sig, at forholdene hos underleverandørerne faktisk er som aftalt. Denne opfordring stemmer overens med, hvordan leverandøren af Lauge Koch, Karstensens Skibsværft, har skærpet sin opmærksomhed:

»Det handler ikke så meget om lave skriftlige aftaler, men i stedet hvordan man håndterer dagligdagen. Derfor er vi tilstede på de værfter, hvor vi bygger, og holder byggemøder hver uge,« forklarer direktør i Karstensens Skibsværft Knud Degn Karstensen.

I forbindelse med konstruktionen af Lauge Kochs skrog havde Karstensens Skibsværft dagligt inspektioner af byggeriet, mens FMI besøgte det polske værft 15 gange i løbet af byggeperioden. Hverken FMI eller Karstensens Skibsværft observerede ifølge eget udsagn nordkoreanske arbejdere på Lauge Koch.

Hvorfor kan man ikke dette?

Kan man ikke begrænse antallet af led i kontrakten? Eller havde regler for gennemsigtighed og sporbarhed af underleverandøre?

Er det måske ikke den der betaler som bestemmer varen?

Den nemmeste løsning er et simpel krav om at alle underleverandøre, skal godkendes af køberen.
Men så kunne det jo være at pengene lugtede lidt for meget, når man lige pludselig som købe fik et medansvar.

  • 3
  • 3

Det er danske skattekroner, derfor bør de af både den grund bygges i Danmark, men også pga. Sikkerhed, arbejdsforhold osv.

  • 4
  • 1