Forsvaret køber pansrede mandskabsvogne til 4,5 milliarder
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsvaret køber pansrede mandskabsvogne til 4,5 milliarder

pmv piranha mowag gdels
Piranha V fra GDELS vandt i foråret 2015 det danske PMV-udbud. Her på testbanen i Schweiz. Foto: Steffen McGhie

Forsvarsminister Peter Christensen (V) er sammen med forsvarsforligskredsen landet på, at der skal indkøbes 309 nye pansrede mandskabsvogne til hæren. Prisen bliver i alt 4,5 milliarder kroner, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) præsenterede i april sin anbefaling om at erstatte Danmarks gamle M113-mandskabsvogne med Piranha V fra schweiziske Mowag, som vandt kontrakten blandt fem prækvalificerede leverandører. Men først nu er der blevet sat omfang på kontrakten.

Læs også: Mød Danmarks nye pansrede mandskabsvogn

Udbuddet omfattede køb af 360 PMV’er, men kontrakten indeholder en option om, at antallet kan variere fra 206 PMV’er og opefter.

»Jeg er meget tilfreds med, at forligskredsen har støttet min indstilling om at anskaffe 309 nye pansrede mandskabsvogne til en samlet pris på 4,5 milliarder kroner. Der er tale om en historisk stor investering i moderne materiel til vores hær, og et konkret udtryk for, at vi sætter handling bag ordene, når vi taler om behovet for et moderne og effektivt forsvar,« siger Peter Christensen i ministeriets pressemeddelelse.

De fem kandidater er i 2013 blevet testet i forsvarets øvelsesterræn i Oksbøl, og FMI har frem til foråret arbejdet på sin indstilling til forligskredsen. Processen er undervejs blevet forsinket på grund af de nye modkøbsregler for forsvarsindkøb. Det er forligskredsen, som består af Socialdemokraterne, Radikale, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, der har truffet den endelige beslutning om indkøbet efter indstilling fra FMI.

Læs også: Kløften mellem hjul og bælter bliver mindre

Med Piranha V blev det hjulene, der løb med sejren i spørgsmålet om hjulkøretøjer versus bæltekøretøjer. Et spørgsmål, der længe har delt vandene internt i forsvaret. Forligskredsen har samtidig valgt en kandidat, der endnu aldrig har været i tjeneste, og som får Danmark som den første kunde i ordrebogen.

»Piranha V er bedre beskyttet end de aldrende pansrede mandskabsvogne, som Hæren råder over i dag, så med indkøbet ruster vi Hæren til at kunne løse sine opgaver bedre i fremtiden,« siger Peter Christensen.

Kommentarer (42)