Forsvaret køber op til 900 nye lastbiler

1. december 2015 kl. 09:105
Forsvaret køber op til 900 nye lastbiler
Illustration: Forsvaret.
Forsvaret køber mellem 700 og 900 nye lastvogne, som både omfatter konventionelle lastbiler og taktiske lastbiler til militære operationer. Fem udvalgte producenter afgiver i december tilbud efter en omtumlet proces med flere forsinkelser.
Artiklen er ældre end 30 dage

Efter lang tids dødvande er forsvarets indkøb af nye lastbiler i gang igen. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har udvalgt fem prækvalificerede lastbilproducenter, som i disse dage besvarer en række afklarende spørgsmål fra styrelsen. De fem kandidater skal derefter levere deres tilbud i december.

Forsvaret indkøber i alt mellem 700 og 900 lastbiler til hæren. De fordeler sig ifølge udbudsmaterialet på 300 til 400 almindelige vejgående lastbiler og 400 til 500 såkaldt taktiske lastbiler, der er terrængående og beskyttet mod miner, projektiler og vejsidebomber på niveau tre af Natos seks standardniveauer for beskyttelse.

Med indkøbet udskifter forsvaret en betragtelig del af sin vognpark, der i dag omfatter mellem op mod 3.000 lastbiler. Kontrakten får en samlet værdi på mellem halvanden og to milliarder kroner.

Startet forfra

FMI har dermed genoptaget den indkøbsproces, der blev droppet tidligere i år. Styrelsen startede oprindeligt et udbud på samme antal lastbiler i februar og skulle i marts have prækvalificeret en håndfuld producenter. FMI vurderede imidlertid, at oplysningerne fra lastbilproducenterne var for unøjagtige til at prækvalificere nogen af dem, og styrelsen valgte derfor at starte prækvalifikationsprocessen forfra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Nyt artilleriindkøb officielt skudt i gang


Feltet omfatter nu tyske Iveco Magirus, tyske Mercedes-Benz, amerikanske Oshkosh Defense, tyske Rheinmetall MAN Military Vehicles og svenske Scania.

Læs også: Minister strammer kontrollen med forsvarets indkøb



Læs også: Forsvarsministeriet starter milliardindkøb af nye panserkøretøjer


best and final offer

Med genoptagelsen af lastbilindkøbet føjer forsvaret endnu et punkt til sin aktuelle indkøbsliste for hæren, der også omfatter nye pansrede mandskabsvogne, artilleripjecer og pansrede patruljekøretøjer.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
1. december 2015 kl. 22:42

Tommy Johansson; "En meget stor andel af de resterende biler er mellem 10 og 15 år gamle og kan ikke få tilladelse til at køre ind i byer med miljø zoner!"

Faktisk et glimrende forslag til forsvaret. Tænk hvis Saddam havde haft en stram miljøzone i Baghdad. Så ville de færreste af koalitionens køretøjer have haft adgang.

4
1. december 2015 kl. 19:48

Nogle af de lastbiler der er i brug i forsvaret er i veteranbil klassen, hvilket vil sige at de er over 35 år gamle. De forurener meget, og er ikke særligt økonomiske at benytte. En meget stor andel af de resterende biler er mellem 10 og 15 år gamle og kan ikke få tilladelse til at køre ind i byer med miljø zoner! Forsvarets materiel er for en stor dels vedkomme nedslidt eller utidssvarende, hvilket skyldes mange års besparelser på materiel indkøb, da forsvaret skal afholde alle udgifter til de missioner som vores kære folkevalgte sender det ud på.Når der pludselig kommer en ekstra udgift på 250 millioner som der ikke er budgetteret med er det det eneste sted der kan findes penge.

3
1. december 2015 kl. 18:53

På afgiftsfritagelse af elbiler. Det er ikke meget nytte vores militær har, både forbi det er skyttegravskrigs-ubegavede strategier men til tider bruges de også til at gøre os medskyldige i massemord på baggrund af løgne.

2
1. december 2015 kl. 14:27

skal hver ansat i militæret køre rundt i en lastbil ? kunne mindre ikke gøre det . Men når de gutter skal handle så er det det store mulvarpeskind. det giver nok nogle fede inspektionsrejser med det hele.

1
1. december 2015 kl. 10:17

Det offentligt tilgængelige materiale (linket fra artikelen) tyder på et så løst defineret kontraktgrundlag, at der næsten kun kan blive 2 udfald:

  • vi ender med at købe for dyrt pga. de indbyggede reserver i leverandørernes tilbud
  • vi ender med ikke at få dét, som vi gerne vil have, fordi leverandørerne ikke har tænkt sig at stille op med 7 års gavebod.

Som eksempel skal de 400-500 taktiske vogne leveres i alle tænkelige konfigurationer fra 4x4 til 8x8, med og uden pansring og med et ikke nærmere defineret antal forskellige opbygninger (lige fra chassis og til spil/kran/kroghejs) - men uden yderligere krav til drivlinjen.

Udover selve køretøjerne kommer ikke nærmere defineret "teknisk support og udvikling" i 7 år(!).

Der er ikke noget at sige til, at offentlige udbud af og til løber af sporet. Der er jo pokkers forskel på en upansret 4x4 chassis med 210 hk og så en fuldpansret 8x8 med konverter, aut.gear, 610 hk og den stor kran og spil-pakke på ryggen... (Den første koster måske 500k DKK, den sidste et par mill., mindst).

Jeg tipper, at den part, der får mest ud af dette udbud, bliver Kammeradvokaten.