Forsvaret køber ultra-billige spionfly efter Tårnfalken-skandalen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsvaret køber ultra-billige spionfly efter Tårnfalken-skandalen

Forsvaret er færdig med at slikke sine sår oven på skandalen om spionflyet Tårnfalken, som Danmark endte med at skrotte efter at have pumpet mere end 400 millioner kroner i et forgæves forsøg på at få det på vingerne.

Forsvaret har købt nye, ubemandede fly, UAV (Unmanned Aereal Vehicle) med det samme formål som Tårnfalkens, rekognoscering og måludpegning med et flyvende videokamera bag fjendens linier.

Men denne gang er det en helt anden slags flyver. Den er amerikansk - Tårnfalken var fransk. Desuden er den mindre - 1,4 meters vingespænd mod Tårnfalkens fire meter - og vægten er helt nede på to kg mod Tårnfalkens 300 kg.

Men der er stadig videokameraer om bord, endda to styk, og de kan drejes op og ned og "se i mørke" altså med infrarødt lys, når der er brug for det.

Desuden er der avanceret navigationsudstyr, dvs. GPS plus andre systemer, så flyet kan finde vej på egen hånd, mens den løbende sender farvebilleder og positionsdata af alt, hvad der er under den.

Prisen er også kommet i letvægtsklassen. De nye fly, som kaldes Raven B, koster 16 millioner kroner - for 12 styk, plus det løse.

Der er altså grænser for, hvor galt det kan gå, hvis militæret skulle smadre én, eller hvis en fjende fik held til at skyde den i stykker.

Men - hvis nogen skulle tvivle på, at denne flyver virkelig kan flyve, så har typen og dens forgænger (version A) altså været brugt i kamp i flere år, blandt andet sammen med amerikanske tropper.

Når Forsvaret nu vælger et flysystem, der er så billigt, er det så for at være sikker på, at de bevilgende myndigheder ville smile venligt denne gang?

»Nej, det er der ikke blevet skelet til. Det er en seriøs indstilling, og der er ikke kikket på, om den var billig eller ej. Alle de ting, vi ansøger om at få, har vi brug for. Og vi vælger det, vi mener er nødvendigt. Man må huske, at det er vores soldaters liv, det drejer sig om,« siger pressechef Anders Paaskesen, Forsvarets Materieltjeneste.

Ravnens rækkevidde på 10 km er ikke nær så lang som Tårnfalkens. Til gengæld kan den transporteres i en rygsæk. Tårnfalken havde brug for en kommandovogn med specialuddannede operatører - og en lastbil med reservedele.

Ravnen er særdeles solid. Det ser man på dens landingsprocedure. Man flyver den simpelthen ned tæt på jorden og gasser ned. Så staller den og lander på næsen med et bump. Hvis den brækker en propel, sætter man straks en ny på.

Planen er at sende Ravnen til Afghanistan allerede næste år, hvor den skal bruges af den danske bataljon.

Dokumentation

Raven B’s specifikationer
Udvalg af UAV’er i forskellige størrelser
Pressemeddelelse fra Forsvarets Materieltjeneste

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg var en af de "specialuddanede operatører" på Tårnfalken, og jeg undrer mig over hvordan en historie kan overfortolkes.
De små Raven fly, der nu er blevet præsenteret for offentligheden, har været undervejs i lang tid. Jeg var selv med til at undersøge markedet for mini-UAV tilbage i 2005, altså mens TÅRNFALK-projektet var på "vent".
Raven flyene kan aldrig komme til at udføre samme opgaveløsning som Tårnfalken. Der er væsentlig forskel på en mini UAV som Raven, og en taktisk UAV som Tårnfalken.
Hvor Raven overdrages til et kompagni eller lignende, var Tårnfalken bestemt til at skulle virke i Divisionsramme. Altså på et højere niveau.
Netop derfor kan de to systemer heller ikke sammenlignes. Det er som at sammenligne æbler og bananer. Det er frugt, men her stopper ligheden så.

  • 0
  • 0

TV2-Nyhederne: 2 stk.
tv2.dk: 36 stk.
???

Husk nu at en af militærets store forcer er deres veludviklede evne til at lyve og vildlede. Det gør de for at forvirre fjenden ;o).

  • 0
  • 0

Tårnfalken er/var en UAV, der kunne flyve ud på en afstand af ca. 180 km. Dette gjorde, at den kunne dække de ansvarsområder, der er til og med Divisionsniveau. Det betyder, at den kunne yde bistand til mange flere interessenter. Raven er et lille fly, der med sin begrænsede rækkevidde og flyvetid, "kun" kan give fornuftige efterretninger til styrker i umiddelbar nærhed. Det vil dermed ikke kunne løse den samme opgave som Tårnfalken, da det netop var at virke i divisionsramme (læs Danske Division).

  • 0
  • 0

Elektronik bliver mindre og mindre - kunne man forestille sig samme elektronik på en "mini-ballon", der har længere rækkevide, og kan vælges til "lydløs" når den kommer tæt på målet? Jeg tror en stor del af brændstofforbruget skyldes opdriften. En ballon, vil kunne "hænge" i luften gratis, og ved at presse ballonnen kan højden indstilles. Den letteste kilde til strøm, vil sikkert være brint - evt drive brændselsceller. Der findes lette og stærke plastikstoffer i dag, der er op til 20 gange stærkere end stål, og lettere end vand. Samtidigt er prisen relativ lav.

Hvis forskellen mellem tornfalken, og den lille UAV primært er afstand, kunne en "ballon" måske erstatte den? Naturligvis er det stadigt ikke helt det samme, og tornfalken, vil altid have egenskaber, en ballon ikke får. Men ballonen kan hænge næsten lydløs - og gøre det længe.

  • 0
  • 0

Der sker mange ting indenfor udvikling og videreudvikling af UAV'er. I det konkrete tilfælde skal informationerne sendes tilbage til operatøren, da det ellers er unødvendigt at have et fly eller lignende i et område. Tårnfalken kunne opretholde en 25 Mbit forbindelse på 180 km. Dette gav mulighed for gode bileder med de inforationer der skulle bruges. I USA anvender man UAV'er med kapacitet på flere dages flyvetid, og jeg har set et fly der drives af solenergi, og dermed har ubegrænset flyvid (teoretisk), så mulighederne er mange.

  • 0
  • 0

Jeg fandt denne mikro-UAV, efter lidt søgning:
http://www.gizmag.com/go/8287/
På en enkelt opladning, flyver den op til 500 km. Det er længere en tårnfalken.

Du skriver, at mikro-UAV'er aldrig vil kunne løse samme opgaver som tårnfalken - men selve afstanden, syntes ikke umiddelbart til at være problemet. Er der andre problemer, som ikke kan løses af mikro-UAV's, og som kun kan løses af UAV's som tårnfalken. Der er tilsyneladende en rivende udvikling i gang indenfor mikro-UAV's, og det virker sandsynligt - for mig - at de vil kunne tage de fleste overvågningsopgaver, hvor der ikke behøves last. Men måske skal man vente et par år, inden den "rette" afløser kommer for tårnfalken.

  • 0
  • 0

Hvis man ser på Tårnfalk systemet, er det ved at være et "gammelt" system. Det er fra midten af halvfemserne. Der er sket meget siden systemet blev designet og bygget. Tårnfalken havde en aktionsradius på 180 km, med fuld databåndbredde. Flyvetiden på ca. 5 timer gav en samlet distance på ca. 900 km (det er dog ikke helt sandt, da hastigheden på de 180 km/t er hastigheden igennem luftrummet, og ikke nødvendigvis tilbagelagte distance).
Idag foretrækker man ofte, så vidt jeg ved, UACV, hvor C står for combat. Man vil altså gerne have våben med. På den måde kan man både få efteretninger, og nedkæmpe et mål, hvis det er nødvendigt.
Der er ingen tvivl om at nye brændstoftyper, hvad enten det er brændselsceller, solenergi eller noget helt andet, vil ændre meget på, hvad man kan udnytte forskellige UAV typer til.
Danmark var forud for sin tid, ved at købe Tårnfalken. Den var meget sofistikeret, da transmissionen mellem fly og antennevogn foregik digitalt. Det var også med til at forøge aktionsradius til 180. Canadierne havde (jeg mener de har lukket deres "Tårnfalk" projekt også) "kun" en rækkevidde på 80 km. Dette var pga. en analog transmission fly og antennevogn imellem.
Hvis Danmark får en afløser (hvilket jeg tror) bliver det nok en større type, der kan supplere med våbenafleveringer af forskellig type. Det bliver nok også et system der holdes indenfor flyvevåbnets regi, da en del af problemet med Tårnfalken, var manglende evner/vilje til at arbejde på tværs af værnene + en stor del tekniske vanskeligheder. Derudover skal Forsvaret være bedre til at håndtere personelsituationen. At der mangler flymekanikere til EH-101 kan ikke komme som en gåde. Vi sendte den ene skrivelse frem efter den anden, om at teknikersiden var undebemandet, og der skulle etableres en form for "fastholdelse". Det er ting der ikke er løst endnu i Forsvaret, så mon ikke de afventer med at indkøbe nye og sofistikerede våbensystemer, når de ikke kan håndtere de nuværende?:-)

  • 0
  • 0

Hvis flyet styres fra jorden, uden der er en større antenne, må maksimum afstanden som radiobølgerne kan nå afhænge af flyvehøjde. Det ideelle kunne derfor være, at kombinere en større flyver, med små, der kan sendes ud, og flyve tilbage. På den måde, kan kommes tæt på, og stadigt opnås stor rækkevide.

I princippet er jeg lidt imod våben, og millitært udstyr, men har intet imod "kiggemaskiner". Derfor, ser jeg det ikke som nogen større fordel, at de kan transportere våben. Derimod, må det være en fordel, at kunne transportere sårede, eller samle dem op, fra steder hvor det er svært at komme frem. Eller, måske indeholde en "operationsrobot", der kan operere på stedet. F.eks. indbygge små overvågningschips i fjendens soldater uden de opdager noget, og måske yde humanitært arbejde og operere dem samtidigt.

  • 0
  • 0

Jægerkorpset har arbejdet med flyvende forsyninger, hvor en kasse med en propel, monteret under en form for paraglider, kunne programmeres til at flyve hen til bestemte lokaliteter. Derfor er forsynings ideen allerede løst. Nu var det specifikt UAV a la Tårnfalken, vi diskuterede.
Ideen med operationer er spændende, men nok langt ude i fremtiden.
USA arbejder med store UAV. Her mener jeg rigtige fly. Jeg har engang læst USA's fremtidsplaner for anvendelse af ubemandede fly. Jeg mener at omkring 2020 planlægger man på ubemandede flyvninger som en naturlig del, med fly som Hercules og lignende transportfly.

  • 0
  • 0

Ja - vi givetvis seendnu mere af den slags i fremtiden, hvor en robotkrig styres fra centre helt ud til visse funktioner i fronten. F.eks. som de droner et kampfly kan have med sig til at beskytte sig mod missiler i combat - ovenikøbet indbyrdes koordineret. Måske kan dronerne endda selv forestå en mission. Ligesom et kampfly uden missiler kan bruge sit våbensystem til at udpege måler - og "snuppe" et missil fra et andet fly.

  • 0
  • 0