Første trojanske asteroide fundet sammen med Jorden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Første trojanske asteroide fundet sammen med Jorden

Illustration: Nasa

Astronomer har med Nasa's infrarøde Wise-rumteleskop fundet den første trojanske asteroide i kredsløb om Solen sammen med Jorden. Asteroiden er 300 meter i diameter og befinder sig i øjeblikket 80 millioner kilometer fra Jorden.

Dens usædvanlige bane bringer den via komplekse bevægelser tæt ved et stabilt punkt i nærheden af Jordens baneplan, men der er ikke fare for at den støder sammen med jorden.

Fundet er gjort af den canadiske astronom Martin Connors fra Athabasca Universitet i Canada.

Læs også: Se animation af den trojanske asteroides bane

Trojanske asteroider er asteroider, som deler kredsløb med en planet tæt ved de stabile punkter foran eller bagved planeten. Da disse trojanske asteroider hele tiden følger samme bane som planeten, støder de aldrig sammen med den. Der findes trojanske asteroider ved Neptun, Mars og Jupiter. Her ud over har to af Saturns måner trojanske asteroider.

Forskerne har længe antaget, at der også måtte være trojanske asteroider ved Jorden, men de er svære at finde, da de er små og tæt ved Solen, set fra Jorden. Det lykkedes dog at finde denne trojanske asteroide, da den har en usædvanlig bane, som sender den længere væk fra Solen, end det er normalt forventes ved trojanske asteroider.

Fundet blandt 500 nær-jorden asteroider
Wise-rumteleskopet har scannet hele himlen i det infrarøde område mellem januar 2010 og februar 2011. Martin Connors og hans kollegaer søgte efter trojanske asteroider ved jorden i data fra neowise-projektet, som indeholder data fra Wise om nær-jorden asteroider. Nær-jorden asteroider er asteroider, som passerer forbi Jorden i en afstand under 45 millioner kilometer. Neowise indeholder data om mere end 155.000 asteroider i asteroidebæltet ude mellem Mars og Jupiter, samt 500 nær-jorden asteroider.

I Neowise-dataene fandt de to mulige kandidater til trojanske asteroider ved Jorden. Den ene, kaldet 2010-TK7, blev via efterfølgende observationer med det canadisk-franske teleskop på Mauna Kea på Hawaii, bekræftet som en trojansk asteroide.

Asteroiden 2010-TK7 anslås at have en diameter på 300 meter og befinder sig i øjeblikket 80 millioner kilometer fra Jorden. Dens usædvanlige bane bringer den via komplekse bevægelser tæt ved et stabilt punkt i nærheden af Jordens baneplan. Den bane sender den både op over og ned under Jordens baneplan. Asteroidens bane er klart defineret de næste 10 tusind år, så der er ikke fare for at den støder sammen med Jorden.

Fundet af den trojanske asteroide ved jorden er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Nature.

Dokumentation

Nasa’s pressemeddelelse:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

nå nå må man nu ikke udtale sig lidt humoristisk,
nå prøver igen,

med trojansk menes der noget som udgiver sig for noget andet end det det er,

for eksempel i computer programmer kan en viruskode gemme sig inden i et uskyldigt udseende program for eksempel et gratis spil.
så bliver det kaldt en trojaner,

stammer fra gammelt sagn Oprindelig udtænkt af Odysseus
Trojansk hest er navnet på et krigslist, hvor fjenden lokkes til selv at lukke en hær ind bag sine forsvarsværker.

Er Asteroiden da ikke en Asteroide ??

  • 0
  • 0

ja tænk de kan dumme sig så meget,

så har man bare ignoreret fejlene og ladet det hænge fast, sjovt nok.

  • 0
  • 0

hvordan den kan have denne mærkelige bane omkring et bevægeligt punkt (Lagrangian point), der ikke indeholder nogen masse til at holde den fast. Hvis den er fanget ind i dette Lagrangian point, måtte man forvente, at den fulgte Jorden slavisk uden svingærinder. Men SOHO bevæger sig måske også i forhold til det Lagrangianske punkt, den er fastlåst ved?

  • 0
  • 0

hvordan den kan have denne mærkelige bane omkring et bevægeligt punkt (Lagrangian point), der ikke indeholder nogen masse til at holde den fast. Hvis den er fanget ind i dette Lagrangian point, måtte man forvente, at den fulgte Jorden slavisk uden svingærinder. Men SOHO bevæger sig måske også i forhold til det Lagrangianske punkt, den er fastlåst ved?

Asteroiden er påvirket af massetiltrækning fra lagrange punktet, og kredser derfor omkring det. Den er ikke fastlåst til punktet.

http://da.wikipedia.org/wiki/Lagrange-punkt

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

med trojansk menes der noget som udgiver sig for noget andet end det det er

nææ det gør det nemlig ikke, der er jo ingen hest i sætningen
det betyder noget der er med henvisninger til de trolianske historier

  • 0
  • 0

[quote]med trojansk menes der noget som udgiver sig for noget andet end det det er

nææ det gør det nemlig ikke, der er jo ingen hest i sætningen
det betyder noget der er med henvisninger til de trolianske historier[/quote]

???
ha ha godt forsøgt.

  • 0
  • 0

en pulsar pulsere, det er jo noget jeg kan forstå,
en trojansk asteroide er der intet logisk ved, det betegner efter min mening intet om fænomenet.

men måske trojanerne altid fulgte andres bane,det tror jeg nu ikke de gjorde, men så meget ved jeg nu heller ikke om dem, og tvivler på det er almen viden hvad trojanerne gjorde ud over sagnet med hesten, :)

  • 0
  • 0

tager vi den lige igen

http://en.wikipedia.org/wiki/Jupiter_Trojan

The term "Trojan" derives from the fact that, by convention, they are each named after a mythological figure from the Trojan War. The total number of Jupiter Trojans larger than 1 km in diameter is believed to be about 1 million, approximately equal to the number of asteroids larger than 1 km in the asteroid belt.[1] Like main-belt asteroids, Trojans form families.[4]

  • 0
  • 0

Men SOHO gør

SOHO moves around the Sun in step with the Earth, by slowly orbiting around the First Lagrangian Point (L1), where the combined gravity of the Earth and Sun keep SOHO in an orbit locked to the Earth-Sun line. The L1 point is approximately 1.5 million kilometres away from Earth (about four times the distance of the Moon), in the direction of the Sun. There, SOHO enjoys an uninterrupted view of our daylight star.

Når så Venus ligger lige mellem Solen og Jorden, har lagrange punktet vel flyttet sig? Flytter SOHO så med - styret fra Jorden - eller trukket af dette lagrange punkt?

  • 0
  • 0

"Asteroiden er påvirket af massetiltrækning fra lagrange punktet, og kredser derfor omkring det."

Det må vel stadigvæk være massetiltrækning fra de legemer, der "skaber" lagrange-punktet.
Der er næppe megen gravitation fra et punkt (ingenting).
/Per

  • 0
  • 0

Trojanske asteroider befinder sig i L4 og L5 Lagrange-punkterne. Lagrange-punkterne findes for det restringerede tre-legeme problemet, dvs. i dette tilfælde et system domineret af de relativt store masser Solen og Jorden, sammen med en lille asteroide. I Lagrange-punkterne er den samlede gravitationelle tiltrækning fra Solen og Jorden balanceret med centripetalaccelerationen af asteroiden, dvs. asteroiden ligger stille ifht. Jorden (den bevæger sig med Jorden rundt om Solen). 2010 TK7 ligger i L4, 60 grader foran Jorden (men librerer muligvis mellem L4 og L3).

Perturbationer fra Månen og de øvrige planeter er med til at påvirke den spinkle ligevægt. så banen af 2010 TK7 er formodentlig kaotisk, og har nok en kort levetid som jord-trojan.

  • 0
  • 0

...2010 TK7 er i bane-bevægelse omkring L4. Der er et potential minimum, men ikke (som sagt) nogen masse der tiltrækker, det er stadig Jordens og Solens masser, i kombination med rotationen i banen omkring Solen.

Iøvrigt - som kommentar til en bemærkning - ville nogen måske blive overrasket over hvor meget arkæologer og antik-historikere egentlig ved om Troja, og dens indbyggere. Det skulle heller ikke overraske mig, om det som Homer berettede om i det store og hele er faktuelt.

(Og så burde det vel egentlig hedde en græsk hest:-)

  • 0
  • 0

2010 TK7 er i bane-bevægelse omkring L4. Der er et potential minimum, men ikke (som sagt) nogen masse der tiltrækker, det er stadig Jordens og Solens masser, i kombination med rotationen i banen omkring Solen.

Det forklarer ikke dens sælsomme bane. Kun hvordan den kan være dér - i det område.

  • 0
  • 0

Efter at have haft lejlighed til at læse artiklen i Nature, er der nogle ting der springer i øjnene:

Dynamikken er kaotisk over en tidsskala på blot et par hundrede år. Banen er dermed ikke, som anført her på ing.dk, "klart defineret" over 10.000 år. Forfatterne integrerer en række kloner som giver en statistisk idé om omfanget af kaos. Tilsyneladende hoppede asteroide fra L5 til L4 for ca. 1600 år siden, undervejs ved at krydse L3. Den kaotiske dynamik er tilsyneladende drevet af ikke-resonante perturbationer under passage af L3, forfatterne foreslår selv at perturbationerne fra Jupiter kan være årsagen.

Sammenfatning: Et kaotisk system med stabil bevægelse omkring L4 hhv. L5, men da banen skifter mellem de to stabilitetspunkter og undervejs passerer L3, kan der indtræffe store ændringer i banen.

Lav-praktisk set siger klonerne at asteroiden statistisk set ikke kommer tæt forbi Jorden. Med yderligere observationer af banen, som endnu ikke er super velbestemt, kan man måske komme med yderligere statistiske begrænsninger af dynamikken.

  • 0
  • 0