Første dødsfald efter genterapi

En 18-årig amerikaner er som den første død af gen terapi. Han blev behandlet med den samme type virus, som på Århus Kommunehospital. Endnu er årsagen til dødsfaldet ukendt, men den unge mand kunne sandsynligvis ikke tåle den store dosis virus. Alle lignende forsøg er nu stoppet i USA, men dødsfaldet var ifølge danske eksperter uundgåeligt.

  • Man må ikke glemme, at lægevidenskabelige fremskridt ofte bygger på en masse forsøg på en masse mennesker, som ikke overlevede. Set i lyset af at genterapi har været afprøvet på tusindvis af mennesker, så er det næsten bemærkelsesværdigt, at det ikke er sket før. Men et dødsfald skal selvfølgelig altid tages alvorligt, siger molekylærbiolog Claus Nerlov fra Rigshospitalets Laboratorium for Genterapiforskning.

    Den unge amerikaner, Jesse Gelsinger, led af en sjælden genetisk stofskiftesygdom. Hans lever kunne ikke producere enzymet ornithin transcarbamylase (OTC), som omdanner ammoniak fra leverens omsætning af proteiner til urinstof, der så kan udskilles af kroppen. Normalt dør børn med denne mangel kort tid efter fødslen pga. ammoniakforgiftning, men Jesse Gelsinger havde sygdommen under kontrol med medicin og en proteinfattig kost.

    Alligevel deltog han sammen med 17 andre og mere syge patienter i et eksperimentelt forsøg på Philadelphia Universitet, hvor forskerne prøvede at øge leverens produktion af det manglende enzym ved hjælp af genterapi. Hidtil er genterapi især blevet afprøvet på ældre og meget syge mennesker, hvor al anden behandling er opgivet.

Forsøg er midlertidigt stoppet

De amerikanske forskere havde indsat et gen, som koder for produktion af OTC-enzymet, i et såkaldt adenovirus, som de efterfølgende indsprøjtede i patienterne. Jesse Gelsinger fik sammen med en kvinde den højeste dosis i forsøget, men selv om dosen lå under sikkerhedsdoser fastsat ved dyreforsøg, døde han fire dage efter behandlingen. Ingen af de andre 17 patienter har haft bivirkninger.

Forsøget er nu blevet stoppet af den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA, der også har sat en midlertidig stopper for tilsvarende forsøg hos det amerikanske firma Schering-Plough. Firmaet arbejder også med høje doser af adenovirus, men har i stedet for OTC-genet indsat det såkaldte
p53-gen. Samme type forsøg kørte hen over sommeren på Århus Kommunehospital til behandling af patienter med kræft i leveren.

Endnu er det ifølge James Wilson, der leder Institut for Genterapi på Philadelphia Universitet, uvist, hvorfor Jesse Gelsinger døde, men mistanken samler sig om adenovirusset, og det overrasker ikke lektor Thomas Jensen fra Institut for Human Genetik på Århus Universitet.

  • Det her giver stof til eftertanke, men at der er bivirkninger ved store mængder adenovirus kommer ikke som en overraskelse, for det har tidligere været beskrevet. Derfor er der også et stort behov for forskning og udvikling af alternative metoder til de her virus, bemærker han.

For hurtige kliniske afprøvninger

Thomas Jensen hentyder til de forsøg med genterapi til behandling af cystisk fibrose, der i 1993 blev stoppet af FDA, efter at nogle af.patienterne nær døde, da de reagerede immunologisk over for adenovirusset.

Muligvis har Jesse Gelsinger gjort det samme. Han afveg nemlig fra de andre 17 patienter på ét vigtigt punkt. Normalt overføres et defekt OTC-gen ved befrugtning, således at alle leverceller producerer for lidt OTC. Men Gelsingers sygdom opstod ved en mutation kort efter befrugtning, og derfor producerede visse af hans leverceller helt normale mængder OTC-enzym, mens andre leverceller overhovedet intet producerede.

Forskningsprofessor Finn Skou Pedersen fra Institut for Molekylær og Strukturel Biologi på Århus Universitet var med til at evaluere Århus-forsøget, og han mener, at det nye dødsfald viser, at genterapi stadig er en teknologi i sin vorden.

  • Denne sag ændrer ikke ved min grundholdning, at man skal være meget forsigtig med genterapi, og forskerne og firmaerne bevæger sig nogle gange hurtigere over i kliniske afprøvninger, end hvad jeg med min videnskabe lige baggrund synes, der er belæg for. Men jeg ved kun lidt om denne specifikke sag, forklarer han.