Efter tre årtier kan første Crispr-godkendelse snart åbne medicinballet

Brugen af ‘gensaksen’ Crispr i medicinske behandlinger vil efter alt at dømme få det store gennembrud i løbet af i år.

I efteråret sagde amerikanske FDA for første gang ja til et fast-track rolling review af et Crispr-­baseret præparat: Exa-cel, der benytter ­redigerede stamceller til behandling af hhv. seglcelleanæmi og beta-talassæmi.

Seglcelleanæmi er en arvelig sygdom, hvor en skade i de hæmo­globinproducerende gener medfører for lav blodprocent.

Den er forholdsvis sjælden her til lands, men mere udbredt i tredjeverdenslande.

Samme problematik optræder ved beta-talassæmi, som fortrinsvis findes i middelhavslandene.

Den endelige vurdering af præparatet skulle også være lige på trapperne i både USA og i EU, og så er vi for alvor godt i gang, siger lektor Rasmus O. Bak fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

»Vi har nu to sygdomme, som nærmest kan kureres, så nu er virksomhederne begyndt at realisere de ting, de lovede, Crispr kunne. Det kan bane vejen regulatorisk,« siger han.

»Ud over at alle jo bare er blevet meget klogere på genetik og Crispr, så håber jeg, at succeserne betyder, at vi på et tidspunkt i fremtiden må springe frem til de kliniske forsøg lidt hurtigere.«

Næste i rækken

Han spår, at næste sygdom, der får sin egen Crispr-behandling, er den dødelige, men sjældne, sygdom amyloid transthyretin amyloidose (ATTR).

Transthyretin (TTR) er et protein, som transporterer f.eks. stofskiftehormoner rundt i kroppen, men er genet behæftet med fejl, folder TTR-proteinet, som produceres i leveren, forkert og kan i stedet ophobe sig i kroppen og skade ikke blot leveren, men også andre organer.

»Men det problem har man nærmest ordnet nu,« fortæller Rasmus O. Bak om behandlingen fra de amerikanske selskaber Intellia Therapeutics og Regeneron, som er i gang med fase 1-forsøg.

NTLA-2001 er den første Crispr-­behandling, der gives direkte i blodet, pakket ind i fedtmolekyler, og er designet til at slå TTR-genet ud, så det stopper produktionen af misfoldede proteiner.

Han peger dog på den udfordring ved Crispr og andre typer genredigering, at det er svært at udvikle en universel behandling eller platform.

De mange sygdomme, der indtil videre er simple nok til at slå ned på med et genredigeringsværktøj, er nemlig typisk meget sjældne, og derfor kan det være svært at finde økonomi i dem.

Derfor bliver der heller ikke fokuseret så meget på genterapi i Danmark, understreger Rasmus O. Bak.

Han arbejder selv med både Crispr og såkaldt base edit­ing, altså ændring af enkelte baser på DNA-strengen, for at prøve at kurere forskellige immunsygdomme.

»Det er jo noget helt andet end at få en kemiker til at fremstille et bestemt medikament på en fabrik, og så skal behandlingerne ofte skræddersys den enkelte,« siger han.

Derfor håber han, at fremtiden byder på større muligheder for at udvikle behandlinger til flere målgrupper, eller i hvert fald – som tidligere nævnt – at bredere teknologiplatforme får en generel godkendelse, så der blot skal bygges oven på disse for at udvikle nye behandlinger.

»Måske ender man med f.eks. at give en bredere godkendelse til at bruge værktøjer som base editing. Denne mulighed er blevet debatteret på flere internationale konferencer,« siger han.