Første britiske a-kraft-værk i 25 år skal ligge ved Bristol
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Første britiske a-kraft-værk i 25 år skal ligge ved Bristol

For første gang i en generation har et selskab fået udstedt en arealgodkendelse til at opføre et nyt atomkraft på britisk grund. Det er selskabet NBB Generation Company, der et joint venture ejet af den franske energiselskab EDF og det britiske Centrica Energy.

Selskabets plan er at opføre to UK European Pressurized Water Reactor, EPR-reaktorer, ved Hinkley Point C i Sommerset cirka 40 kilometer sydvest for Bristol. Det er en version af den fransk-udviklede reaktor, som Areva netop nu er ved at opføre i Finland, Frankrig og Kina.

Arealgodkendelsen udstedes af de britiske nukleare myndigheder (ONR) og er den første i 25 år på britisk grund. Det er med andre ord et vigtigt skridt for ikke bare NBB GenCo, men også den britiske regering, der satser hårdt på at opføre en række atomkraftværker.

Godkendelsen er dog ikke lig med, at entreprenørerne kan rykke ind. Der mangler stadig godkendelser fra miljømyndighederne og den britiske regering, før en egentlig konstruktion kan iværksættes, oplyser ONR i en meddelelse.

Det kan let vise sig at blive en mindre pukkel på vejen. Briterne er under stigende pres, fordi en femtedel af landets nuværende produktionskapacitet står foran udskiftning inden for dette årti.

Det britiske energi- og klimaministerium (DECC) estimerer, at der skal investeres 1.000 mia. kr. (110 milliarder pund) i ny infrastruktur for at sikre elforsyningen fremover.

Hitachi klar med reaktorer i 2020

Da de to tyske energiselskaber RWE og E.On i maj trak sig fra investeringer i britiske atomkraftværker, så det ellers skidt ud for den britiske regerings planer. Heldigvis for regeringen sprang japanske Hitachi til i oktober for at overtage det tyske joint venture kaldet Horizon.

Den handel er netop gået endeligt igennem, så Hitachi for 6,4 milliarder kroner overtager Horizons to potentielle lokaliteter i Storbritannien. Det er henholdsvis Wylfa i Anglesey og Oldbury i Gloucestershire. Også russiske Rosatom var på banen.

Hitachi siger, at man har planer om at opføre to til tre reaktorer på hver lokalitet. Det vil i givet fald blive af typen Advanced Boiling Water Reactor, ABWR, der er på 1350 MW og skal være i drift fra 2022.

Ifølge det britiske energiministerium har Hitachi de seneste 40 år bygget og installeret 20 reaktorer, alle inden for tidsplanen og budget. Bare i Japan er der bygget fem ABWR-reaktorer.

Den japanske industrigigant har ikke forpligtet sig til at opføre noget som helst endnu, men siger, at man vil danne partnerskab med de to britiske industrikoncernen Babcock International og Rolls-Royce, der også har en stor nuklear division.

Statsselskab skal garantere opbakning til akraft

Senest har atomplanerne også fået udsigt til økonomisk støtte. I løbet af denne uge vil den britiske regering fremsætte et lovforslag, der blandt andet skal etablere et statsejet selskab, som skal være en slags garant for investorer om, at der er opbakning til energiteknologier med lavt CO2-udslip, herunder atomkraft.

Samtidig har regeringen fremsat forslag om at oprette en særlig ordning, der med 70 milliarder kroner skal yde 'markedsstøtte' til energiteknologier med lavt CO2-udslip, oplyser ministeriet i en meddelelse.

Det inkluderer ud over vedvarende energikilder både atomkraft og CO2-fangst og -lagring (CCS).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja Danmark burde gøre det samme....

Men nej, regeringen har jo lagt en strategi der betyder at kulkraft og olie er vejen frem for Danmark.

Alle initiativer bliver dræbt med afgifter og skatter og koster det blot et par kroner for samfundet at f.eks solceller eller alternativ energi bliver installeret, ja så skal man nok slå det ned med hård hånd.

Længe leve socialisme og janteloven....

  • 1
  • 2

Sitets eksperter er indisponerede,men imorgen er der 24 beregninger der viser katastrofal dårlig UK-KK økonomi og når vi så har vindmøller i et 5 km bredt bælte langs Vestkysten er guldet vort.Den smule mistede turistindtægter er peanuts.

  • 1
  • 0

Hvis man støttede vedvarende energi med den slags beløb ville man høre et ramaskrig fra atom og fossil tilhængerne om, hvor forfærdeligt uøkonomisk det er...

Og atomkraft er jo så utroligt konkurrence dygtigt - hvorfor skal det så have denne støtte?

  • 4
  • 0

Læs lige artiklen igen.

"Samtidig har regeringen fremsat forslag om at oprette en særlig ordning, der med 70 milliarder kroner skal yde ‘markedsstøtte’ til energiteknologier med lavt CO2-udslip, oplyser ministeriet i en meddelelse.

Det inkluderer ud over vedvarende energikilder både atomkraft og CO2-fangst og -lagring (CCS)."

  • ud over vedvarende energikilder - ups.
  • 0
  • 0

Læs lige artiklen igen.

"Samtidig har regeringen fremsat forslag om at oprette en særlig ordning, der med 70 milliarder kroner skal yde ‘markedsstøtte’ til energiteknologier med lavt CO2-udslip, oplyser ministeriet i en meddelelse.

Det inkluderer ud over vedvarende energikilder både atomkraft og CO2-fangst og -lagring (CCS)."

  • ud over vedvarende energikilder - ups.

Er det en slags hold mund penge til de grønne?
Det er farligt.Det blev prøvet her i landet til professor Meyer med følge og gik rivende galt.

  • 0
  • 0

Hvis man støttede vedvarende energi med den slags beløb ville man høre et ramaskrig fra atom og fossil tilhængerne om, hvor forfærdeligt uøkonomisk det er...

Har regeringen ikke lige udskrevet er check på 74 mia til liebhaver-solcelleejerne, som betales af landets fattigste 4/5?

Og solceller er så elendige at de ikke engang kan konkurrere med f.eks. hustandsvindmøller, som ellers er en ren joke, på kWh pris.

Desuden går alle pengene lige direkte til kineserne.

Det er godt at vores røde regering er solidarisk med de velhavende og kineserne, mens de sender regningen videre til de fattige og deres egne vælgere.

Man fristes til at kalde det komisk, hvis ikke det lige var fordi at det belaster samfundet med 3,5mia kr om året, uden at gøre en forskel for klimaet eller skabe et eneste blivende job i Danmark, ud over et par stillinger som solpanelfejer. Ja, faktisk hjælper det kun på feel good kontoen og liebhavernes bankbog.

Tak for kaffe.

Vh Troels

  • 2
  • 0

Det inkluderer ud over vedvarende energikilder både atomkraft og CO2-fangst og -lagring (CCS)."

Hvis støtten gives som et fast beløb pr. produceret kWh, så er det reelt støtte til kk.

Vh Troels

  • 0
  • 0

[quote]Hvis man støttede vedvarende energi med den slags beløb ville man høre et ramaskrig fra atom og fossil tilhængerne om, hvor forfærdeligt uøkonomisk det er...

Har regeringen ikke lige udskrevet er check på 74 mia til liebhaver-solcelleejerne, som betales af landets fattigste 4/5?

Og solceller er så elendige at de ikke engang kan konkurrere med f.eks. hustandsvindmøller, som ellers er en ren joke, på kWh pris.

Desuden går alle pengene lige direkte til kineserne.

Det er godt at vores røde regering er solidarisk med de velhavende og kineserne, mens de sender regningen videre til de fattige og deres egne vælgere.

Man fristes til at kalde det komisk, hvis ikke det lige var fordi at det belaster samfundet med 3,5mia kr om året, uden at gøre en forskel for klimaet eller skabe et eneste blivende job i Danmark, ud over et par stillinger som solpanelfejer. Ja, faktisk hjælper det kun på feel good kontoen og liebhavernes bankbog.

Tak for kaffe.

Vh Troels
[/quote]

Dont feed the TROLL....

  • 1
  • 0

@Claus

Men nej, regeringen har jo lagt en strategi der betyder at kulkraft og olie er vejen frem for Danmark.

Du har fået 17 anbefalinger men det kan ikke ændre på at det er forkert. Kulkraften lukker i Danmark. Der er ikke ændret ved planen som vil sørge for at 78% af vores strøm leveret i 2020 er fra CO2-neutrale kilder. Vi er allerede godt på vej.

Regeringen forsøgte at forbyde olie til opvarmning men det var der nogle populistiske politikkere der fik stoppet. Konceptet uddør alligevel fordi det er simpelthen så uøkonomisk at varme op med olie.

  • 2
  • 0

Ja Danmark burde gøre det samme....

Hold lige hestene, det ligner ikke at der faktisk er en beslutning om at bygge noget som helst. Vi kender ikke eventuelle støtteordninger til projektet, såfremt og hvis det bliver virkliggjort. Så kan vi jo ikke så meget andet end at genstarte den samme for og imod debat der allerede har kørt 1000 gange her.

Vindkraft følger elementernes rasen så det er nødvendigt med andre kraftværker der kan tage over når det er vindstille. Det er åbenlyst for de fleste.

At de fleste så ser ud til at overse at atomkraft har nøjagtigt samme problem er mig en gåde. Atomkraft er så dyrt at opføre, at når kraftværket først står der så har det førsteret til at producere strømmen. Man lader ikke et atomkraftværk køre på halvt blus, så at et eller andet kraftvarmeanlæg kan få økonomi i driften. Så når der ikke er brug for så meget strøm, så må de små anlæg lukke ned.

Så:

Ulempe med vindmøller:

Decentralle kraftværker må lukke ned når der er for meget strøm.

Ulempe med atomkraft:

Decentralle kraftværker må lukke ned når der er for meget strøm.

Er der nogen der kan forklare mig forskellen?

Der er nogen der påstår at atomkraft er meget dyrere end vi ellers får oplyst. Og nogen der påstår det samme om vindkraft. Det sidste er dog noget nemmere at verificere.

De store havvindmølleparker har fået støtte til 50.000 fuldlasttimer. Nogle mindre seriøse debattører her insisterer på at regne på vindkraft som om vindkraft koster det, den dyreste park i Danmark får i disse 50.000 timer. Men vindmøller holder jo noget længere end 50.000 timer, de skal holde mindst det dobbelte og der er formodentlig ikke brug for yderligere støtte ved en levetidsforlængelse. Hvorfor ikke regne på vindmølleparken over 60 år, sådan som der gøres med atomkraftværket?

Den dyreste park er Anholt der får en garanteret pris på 105 øre per kWh. Derfra skal trækkes den gennemsnitlige elpris på ca. 40 øre/kWh. Støtten over parkens almindelige levetid er derfor omkring 30 øre/kWh. Hvis den levetidsforlænges kan du halvere det beløb.

Vores andre parker, landmøller og de nye kystmøller får langt mindre støtte. Samlet set bliver samfundets udgifter til vindmøller marginale. Du betaler 2,10 kroner for din strøm og vi snakker om måske 10 øre/kWh her når alle effekter er indregnet. Hvad er det i hidser jer op over?

Tror i at atomkraft kunne give jer væsentlig billigere strøm? Så har jeg en dårlig nyhed: Det meste af din strømregning er skat og det bliver aldrig billigere. Vores strømpris før afgifter ligger på et EU-gennemsnit og på samme niveau som lande med atomkraft.

  • 2
  • 0

Niels Abildgaard henviser til nogle ukendte "hold mund penge" til professor Meyer og de grønne, som gik "rivende galt".
Kunne man formå Abildgaard til at oplyse, hvem der betalte de penge, hvor meget de betalte - og hvad der gik rivende galt?

  • 1
  • 0

@Troels Halken

Har regeringen ikke lige udskrevet er check på 74 mia til liebhaver-solcelleejerne, som betales af landets fattigste 4/5?

Nej. Man kan virkelig få hævet debatniveauet ved at smide tilfældige store tal om sig. Har du prøvet at lave et simpelt realitetscheck på dine tal?

Lad os bare regne med at et 6 kW anlæg koster 100.000 kroner. For 74 mia kan man købe 740.000 sådanne anlæg. Eller nok til at sætte op på 75% af parcelhusene (uagtet om disse måtte have egnede tagflader eller ej). Det svarer desuden til 4,4 GW solcellekapacitet.

Og så har jeg regnet med at regeringen her køber og forærer anlægget til husejerne.

Hvis du i stedet mener noget med den skat, som solcelleejere undgår ved at producere egen energi, så er det regnestykke tilstrækkeligt komplekst til at jeg ikke gider gentage det her - men det er jo helt åbenlyst at det slet slet ikke kan komme op i den størrelsesorden.

Så nej, regeringen har ikke udskrevet en check på 74 milliarder kroner til solcelleejere.

  • 2
  • 0

Efter min mening er støtte til energi (udover grundforskning) en dårlig ide idet dette ofte leder til dårlige investering og overforbrug.

Istedet burde beskatte / begrænse / forbyde CO2 udledning så man på denne måde kan gøre al klimavnelig energi konkurrencedygtig.

Mvh
Steen

  • 1
  • 0

Hvorfor ikke regne på vindmølleparken over 60 år

Jeg har spekuleret på lige netop dette. Et af problemerne er vel at man endnu ikke rigtig ved hvad der sker efter garantiperiodes udløb med de eksisterende store møller?

  • 0
  • 0

Jeg har spekuleret på lige netop dette. Et af problemerne er vel at man endnu ikke rigtig ved hvad der sker efter garantiperiodes udløb med de eksisterende store møller?

Uanset om man renoverer og levetidsforlænger dem eller om man opsætter nogle nye møller det samme sted, så er der er en masse infrastruktur man kan beholde.

Man kan desuden begynde at lægge til side fra driften af de gamle møller, så at der er penge til renovering eller fornyelse. Hvis man ser på driftregnskaberne for Samsø Vindmøllepark så er det åbenlyst at der vil være rigeligt overskud at gemme af.

Jeg anser det som ekstremt usandsynligt at man bare lukker og slukker når der er gået 25 år. Støtten var nødvendig for at komme i gang, nu er de der og det vil de blive ved med at være også uden ny støtte.

  • 1
  • 0

Jeg anser det som ekstremt usandsynligt at man bare lukker og slukker når der er gået 25 år. Støtten var nødvendig for at komme i gang, nu er de der og det vil de blive ved med at være også uden ny støtte.

Absolut enig.

Jeg kiggede på regnskaber fra Middelgrundens Vindmøllelaug den anden dag:

http://middelgrunden.dk/

Der bliver møllerne afskrevet over 20 år, så omkring 90% af driftsoverskuddet er afsat til afskrivninger for 2012 (møllerne er blevet gamle nok til at miste tilskuddet). Det ser ud til man lige nu kan erhverve sig en andel for omkring 2000 med et aktuelt årligt udbytte på 250 så hvis afskrivningen tages alvorligt, fås en forrentning på 250/2000 * 10% = 1,25% per år forudsat afregningspriserne ikke falder.

Det er jo under inflationen. Men hvis det viser sig at møllerne kan fortsætte efter de er 20 år gamle, måske med lidt flere udgifter til reparationer, ser det anderledes ud. Ingen afskrivning og dobbelt så store udgifter til vedligeholdelse som de nuværende giver en forrentning på ca. 9% pr. år.

Så på den måde vil en fremtidig afklaring af hvad der kommer til at ske med møllerne (som jo nok ikke er det værst tænkelige, at de er værdiløse) kunne gøre dem mere attraktive for investorer, og dermed sænke den nødvendig støtte for nyanlæg fremover.

Jeg ved dog ikke om koncessioner og lignende løber længere end 20 år. Så det er nok ikke kun møllernes tilstand og afregningsprisen der gør investeringen lidt usikker.

  • 0
  • 0

Niels Abildgaard henviser til nogle ukendte "hold mund penge" til professor Meyer og de grønne, som gik "rivende galt".
Kunne man formå Abildgaard til at oplyse, hvem der betalte de penge, hvor meget de betalte - og hvad der gik rivende galt?

Gerne.
Jeg var ansat (kort tid) omkring 1987 på Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende energi hvor Professor Meyer blev omtalt med samme ærbødighed som Admiral Garde i Marinen og Amdi Petersen hos Tvind.Ærbødigt er ikke dækkende.
Shoppen kan ikke have været billig at køre og jeg mener at en statsfinancieret brødremenighed forvaltede et ikke ubetydeligt beløb via noget der dengang hed Styregruppen for vedvarende energi.Beløbets størrelse kan de endnu levende medelemmer bedre oplyse om end jeg.
Resultatet kan jeg derimod oplyse om da det er negativt og formentlig koster landet som vi kender det med Grundtvig,Dannebrog og Andelsbevægelse livet.
Et eksempel
En halvstuderet røver har fået bildt regering og folketing ind at strøm er for fint at bruge til opvarmning selv når vand-og atomstrøm er billigere end let fyringsolie eller gas.
Det samme pjat gør at fjernvarmeværkerne leverer alt for varmt vand året rundt og de heraf følgende tab er ikke små.
Åndeligt har det medført at fjernvarme og vindmøller er det ypperste teknologi vi kan præstere.

  • 0
  • 2

Lad os satse hele butikken på at bygge jævnstrømsforbindelse til UK.
Hvis KK er så dårligt som vi ved kan vi forære dem det vindmøllestrøm der passer som en hund i et spil kegler her og hvis vindmøller er fup kan de hjælpe os med KK ved at køre fuld knald hele tiden.Win-Win?

  • 0
  • 0

Det er lidt ærgerligt, at Ingeniørens saglige debat skal belastes med indlæg på Niels Abildgaards niveau.

Det har været dyrt for Danmark at have haft folk og ideer af Niels Meyers art

  • 0
  • 2

Sådan ser det nordiske elsystem ud den 02.12.2012 kl. 18.00. (MW)

SE  DK  NO  FI  EE              TOTAL

PROD 22 642 4 702 21 682 9 873 1 704 60 603
Nuclear 8 739 - - 2 771 - 11 510
Hydro 10 890 - 21 150 1 935 - 33 975
Thermal 2 111 4 355 338 4 947 1 563 13 314
Wind 599 347 194 20 141 1 301
Diverse 303 - - 200 - 503
Net.import -318 470 -2 814 2 270 -462 -854
Forbrug 22 324 5 172 18 868 12 143 1 242 59 749

Norge og Sverige havde 3132 MW til overs til export. Heraf gik de 630 MW til Tyskland og Holland og de 1000 MW til Finland, der samtidigt importerede 930 MW fra Rusland.

Vor 4038 MW store vindmøllepark (ult. September 2012) ydede 470 MW. Forbruget var 5172 MW.

Hvilke tanker har vindmølleindustrien gjort sig om hvor de manglende 4702 MW skal komme fra? Når vi nu ikke må forbrænde kul eller olie.

  • 0
  • 0

Jeg beklager, at "Ingeniøren" giver uvidenheden gode kår ved ikke at gøre det muligt at vise en tabel.

Men altså produktionen var i SE, DK, NO, FI, EE og Totalt
22,6; 4,7; 21,7; 9,9; 1,7; og 60,6 GW. og så fremdeles.

  • 0
  • 0

Sådan ser det nordiske elsystem ud den 02.12.2012 kl. 18.00. (MW)

Uinteressant. En anden dag viser det totale omvendte billede. Hvad kan vi bruge det til?

Hvilke tanker har vindmølleindustrien gjort sig om hvor de manglende 4702 MW skal komme fra? Når vi nu ikke må forbrænde kul eller olie.

Hvad med der hvor vi faktisk får det fra? Det vil sige Norge og Sverige. De køber ligeså meget strøm af os nogle andre dage.

Det skal ikke forveksles med at vi ikke kan producere strømmen selv. Det kan vi. Det er bare bedre at køre på vandkraft lige den 02.12.2012. En anden dag er det måske bedre at brænde lidt mere biomasse eller måske blæser det så vindkraften kan levere.

  • 1
  • 0

Uinteressant. En anden dag viser det totale omvendte billede. Hvad kan vi bruge det til?

Det viser ihvertfald et interessant billede af Danmark som et uland hvad angår anvendelsen af el som energibærer!
Det kunne da være interessant at finde ud af hvad der ligger bag denne kæmpeforskel i elforbrug mellem sammenlignelige befolkninger?

Er det virkelig resultatet af alle vore anstrengelser for at blive grønne at vi står tilbage med en masse forskellige dyre, dårlige og primitive energiløsninger?
Og at alle vore sparebestræbelser i virkeligheden er skadelige fordi de dræber alt initiativ med den tunge dyne af mismod og undergangsstemning som vort alt for veludviklede skatte- og afgiftssystem lægger over os?

  • 0
  • 0

Er det virkelig resultatet af alle vore anstrengelser for at blive grønne at vi står tilbage med en masse forskellige dyre, dårlige og primitive energiløsninger?

  • måske endda det [b]mindst[/b] afskrækkende 'resultat':

I aftenens DR2-udsendelse, 'På den 2. side', advarede eksperter i international finansiering om, at 'kreative løsninger' for finansiering af Greentech har potentialet til at udløse en ny boble med efterfølgende finansielt kollaps! :(

  • 0
  • 0

Det viser ihvertfald et interessant billede af Danmark som et uland hvad angår anvendelsen af el som energibærer!
Det kunne da være interessant at finde ud af hvad der ligger bag denne kæmpeforskel i elforbrug mellem sammenlignelige befolkninger?

Det er da sådan set meget enkelt.

I Sverige og især Norge, som har det absolut højeste elforbrug pr indbygger, har man fra start været beriget med vandkraft i rigelige mængder.

Derfor har man bl.a. været hurtigt ude med eltog, og man har ikke betænkt sig ift at bruge el til opvarmning, trods varmepumpen endnu ikke var moden til formålet.

Dertil kommer at lande med den slags energiresurser, typisk installerer et antal energitunge/lønlette industrier (papirvalsning, metalsmeltning m.v.), som smidigt kan udnytte perioder med stort udbud af strøm til lave priser, og sættes ud af drift når elprisen stiger.

Til orientering er vores elforbrug pr indbygger ret præcis det samme som i Tyskland, og har været det i årtier - trods både brunkul og atomkraft.

Tyskland er vel ikke noget U-land, hvad angår brug af energibærere?

  • 1
  • 0

[quote]og sættes ud af drift når elprisen stiger

  • fyrer de så medarbejderne, til der kommer el (til passende pris) igen?
    [/quote]
    No idea! Hvor gør man af brandmændene, når det ikke brænder?
  • 0
  • 0

No idea! Hvor gør man af brandmændene, når det ikke brænder?

  • oho! Dén der 'brandmandsmodel' har jo i så fald ganske vide perspektiver!:
    Hvis den udbredes, kan vi jo nøjes med elproduktion fra vejrmöller og solceller mv. - og blot håndtere arbejdsstyrken à là 'brandmændende, når det ikke brænder': Man kunne i vindstille perioder fx. sende dem hjem og pakke varerne i dybfryseren ind i [b]termotæpper[/b] - i håb om snarligt tilbagevendende strøm i ledningerne! :)
  • 0
  • 1
  • fyrer de så medarbejderne, til der kommer el (til passende pris) igen?

Måske du burde se på hvor mange og hvor lange de perioder er.

Byggebranchen har en teknisk term de kalder for vejrlig http://www.danskbyggeri.dk/for+medlemmer/o...

Så det er på ingen måde nyt.

Ved vejrlig skal arbejdsgiveren i første omgang finde alternative arbejdsopgaver.

Er der ikke andre opgaver, har arbejdsgiveren to muligheder: For det første kan arbejdsgiveren vælge, at medarbejderne skal blive på arbejdspladsen og vente på bedre vejr. I det tilfælde skal arbejdsgiveren betale for ventetiden efter reglerne i overenskomsten. For det andet kan arbejdsgiveren hjemsende medarbejderne midlertidigt, hvis der ikke er noget formål i vente på bedre vejr. Hjemsendelsen skal ske efter reglerne i overenskomsterne.

  • 1
  • 0

Måske du burde se på hvor mange og hvor lange de perioder er

  • god idé!:
    Så hudt jeg visker var det sidste eller forrige år, at vi havde op mod tre ugers højtryksvejr/vindstille omkring juletid!?
    (Gad vide, om der ikke samtidigt var svær is på Mjøsa - og andre norske vandreservoirer??).
    Men heldigvis var der rigeligt med dansk 'kk' (= kulkraft) og svensk KK! :)
  • 0
  • 0

"Dertil kommer at lande med den slags energiresurser, typisk installerer et antal energitunge/lønlette industrier (papirvalsning, metalsmeltning m.v.), som smidigt kan udnytte perioder med stort udbud af strøm til lave priser, og sættes ud af drift når elprisen stiger"

Således skriver Søren Lund kl. 00,45.

Der er skrevet mange tåbeligheder i disse spalter, men ovennævnte uddrag af Søren Lunds indlæg i dag kl. 00,45, må dog vist repræsentere en rekord. Var det en smutter?

  • 1
  • 4

"Dertil kommer at lande med den slags energiresurser, typisk installerer et antal energitunge/lønlette industrier (papirvalsning, metalsmeltning m.v.), som smidigt kan udnytte perioder med stort udbud af strøm til lave priser, og sættes ud af drift når elprisen stiger"

Således skriver Søren Lund kl. 00,45.

Der er skrevet mange tåbeligheder i disse spalter, men ovennævnte uddrag af Søren Lunds indlæg i dag kl. 00,45, må dog vist repræsentere en rekord. Var det en smutter?

Næh - såmænd!

http://www.nho.no/getfile.php/bilder/RootN...

Uddrag fra afsnittet "Kraftintensiv industri":

""Industrien kan etter nærmere avtaler med systemoperatør redusere eller utsette sitt forbruk i anstrengte situasjoner. Denne fleksibiliteten som industrien kan tilby er en ressurs for kraftnettet. Industrien bidrar til likviditeten i Statnetts markeder for systemtjenester, blant annet i markedene
for energi- og effektopsjoner.""

Sæt dig dog ind i tingene!

  • 2
  • 0

I aftenens DR2-udsendelse, 'På den 2. side', advarede eksperter i international finansiering om, at 'kreative løsninger' for finansiering af Greentech har potentialet til at udløse en ny boble med efterfølgende finansielt kollaps!

  • mere om samme emne:

According to Government Accountability Institute president Peter Schweizer, well-connected political cronies take hundreds of millions of taxpayer dollars for “green energy” and “global warming prevention” programs, funnel it to soon-to-be-bankrupt companies, keep a few million for themselves, and launder a few hundred thousand back to the politicians who brokered the deals...

Kilde:

http://wattsupwiththat.com/2012/12/03/faci...

Nå, skidt pyt med det - det er jo 'kun' henne i 'United Bluff', den slags sker! :)

  • 0
  • 0

"Industrien kan etter nærmere avtaler med systemoperatør redusere eller utsette sitt forbruk i anstrengte situasjoner"

Undskyld min uvidenhed, men er dette ikke konceptet i et såkaldt 'smart grid' ?

  • 0
  • 0

planen som vil sørge for at 78% af vores strøm leveret i 2020 er fra CO2-neutrale kilder

Hvor kan man læse mere om denne (ambitiøse) plan ?

  • 0
  • 0

""Industrien kan etter nærmere avtaler med systemoperatør redusere eller utsette sitt forbruk i anstrengte situasjoner. Denne fleksibiliteten som industrien kan tilby er en ressurs for kraftnettet. Industrien bidrar til likviditeten i Statnetts markeder for systemtjenester, blant annet i markedene
for energi- og effektopsjoner.""

Det kan man jo være nødt til. Men står man med en papirmaskine til langt over en milliard kroner, vil banken nok forlange en nødstrømsforsyning, hvis strømforsyningen er ustabil. I hvert fald vil produktionschefen, for en sådan maskine skal køre stabilt.

Mellem Värö Cellulosefabrik ved Varberg og kernekraftværket Ringhals står der da også 8 store gasturbineanlæg på standby. Jeg så dem for et par måneder siden.

Iøvrigt er det jo ikke sådan at vindenergien er forudsigelig eller til at regne med. Nedenstående vises vindeffektens ugegennemsnit i Danmark + Østtyskland i en periode i 2010.

Uge MW
6 1697
7 1571
8 3035
9 4910
10 1483

Resultat ugegennemsnit 1. halvår 2010
Middel 2520
Maks 4910
Min 714

Vær venlig at tilpasse en papirfabriks eller et stålværks produktion efter den strømforsyning, eller erkend at vindkraft er den bedste garanti for fortsat afhængighed af termisk kraftproduktion.

  • 1
  • 0

Iøvrigt er det jo ikke sådan at vindenergien er forudsigelig eller til at regne med.

Jo, det er ikke sådan at vinden pludselig forsvinder uden varsel. Så der kan planlægges.

Hvis man har med energitung virksomhed at gøre kan man blive nødt til at tage hensyn til de fluktuerende energipriser.

Man kan jo også blive nødt til at finde sig i at arbejderne måske ikke kan nå frem til arbejde i en snestorm.

Så skriver du at vindmøller er en garanti for afhængighed af termisk kraftproduktion. Ja naturligvis. Ud over vandkraft i Norge, så er biomasse vindmøllernes "batteri". Det er ikke nogen hemmelighed, tværtimod.

  • 0
  • 0

Det kan man jo være nødt til. Men står man med en papirmaskine til langt over en milliard kroner, vil banken nok forlange en nødstrømsforsyning, hvis strømforsyningen er ustabil.

Nu er det jo ikke alle papirfabrikker der lige pt står og skal afskrive en valse til en milliard!

  • og hvis der er nogen der gør, har de jo nok først og fremmest et produkt, der kan bære en varierende elpris, der svarer til det skandinaviske el-udbud - eller hvad det koster at producere strømmen selv, med egen termisk elkraft.

Andre papirfabrikker fremstiller vel genbrugspapir, lokumspapir, æggebakker, whatever - og blev anlagt for 50 år siden, hvor man kunne anlægge et nyt vandmagasin til formålet, og levere strøm til under 5 øre/kWh.

Jeg har ikke meget forstand på papirfremstilling, og kun lidt mere på aluminiumssmeltning.

Aluminiumssmeltere koster også et milliardbeløb at anlægge, og man anlægger ikke et nyt anlæg, uden der er en vis resurse af billig energi til rådighed. Se eksempelvis planerne for Grønland.

Men mange af disse anlæg er ligeledes anlagt i Norge, dengang strømmen kunne skaffes i rigelige mængder til under 5 øre/kWh, nogenlunde konstant.

  • dog kun nogenlunde, da tørår jo ikke er noget nyt fænomen i Norge.

Siden er elforbruget i Norge som bekendt vokset, ikke mindst som følge af udbuddet af den billige energi.

Udbygningen af vandkraft-magasiner er begrænset af terrænet, og har derfor ikke kunnet følge denne vækst i efterspørgslen, og det betyder at efterspørgslen ofte driver elprisen langt højere end markedsprisen for bl.a. aluminium kan bære.

Til gengæld er mange af disse aluminiumssmeltere og lignende industrier for længst afskrevne, og kan derfor bære lønomkostningerne, selvom kapacitetsudnyttelsen sættes betragteligt ned.

  • i øvrigt præcis som med store kraftværker, som jo også har personale gående, når elprisen er for lav til at udnytte kapaciteten.

Lønomkostningerne til aluminiumsproduktion er typisk omkring 7%. Dertil kommer faste omkostninger, så som kapitalomkostninger, som kan være alt mellem 3% og 30%, alt efter afskrivning.

Resten af omkostningerne er variable og fordelt på aluminiumoxid og strøm, samt lidt kul (til iltudskilning).

Hvis elprisen stiger fra 5 øre til 20 øre, betyder det at kostprisen på aluminiummet øges med 50-100%, og når den krydser en krone, hvad den jo ind imellem gør, så stiger kostprisen til det 4-dobbelte.

Der går ca 14 kWh til et kg aluminium, så når markedsprisen på aluminium er 10 kr/kg, siger det sig selv at man ikke bare kører løs med 20 tons aluminium i timen, når elprisen 1 kr/kWh.

En afskrevet aluminiumssmelter kan stadig konkurrere, selvom elprisen er over 25 øre/kWh, men stiger den til 50-100 øre/kWh, kan det bedst betale sig at stoppe produktionen i en periode.

Omvendt har denne mekanisme stor betydning for stabilisering af elprisen, og dermed indpasning af vandkraften, der jo som bekendt varierer mellem tørår og vådår, med stor betydning for elprisen og forsikkerheden i hele Skandinavien.

Dertil kommer så, at mange af de energiintensive industrier har aftaler med systemoperatørerne om at indstille eller nedsætte produktionen, som en del af forsyningssikkerheden for de øvrige forbrugere (rationering).

JAH's kommentar drejede sig om "Danmark som et U-land", siden vi ikke kan finde ud af at bruge ligeså meget strøm som Norge og Sverige.

Min henvisning var:
Masser af energiintensiv industri, som følge af store resurser af billig vandkraft.

HHH's spørgsmål drejede sig om hvad personalet så laver, når de ikke producerer (hvilket jeg jo kun har forudsætninger til at gætte på).

Mit lidt sarkastiske gæt:
De høje elpriser forekommer typisk om vinteren. Måske derfor de har så mange dygtige skiløbere?

SHK's spørgsmål herover går på hvordan man skal få en nyetableret svensk papirvalse til en milliard til at passe med danske vindmøllers elproduktion.

Mit svar:
Det har intet med mine svar til hverken JAH's kommentar eller HHH's spørgsmål at gøre!

Hele Norden er i dag bundet sammen på kryds og tværs af kabler, og papirmøller og aluminiumssmeltere kan derfor anlægges stort set lige godt i Danmark som i Sverige og Norge.

Man har adgang til vandkraft, akraft og en voksende kapacitet af vindkraft i de fleste egne af Norden, til samme varierende elpris, al den stund kablerne kan forhindre flaskehalse.

Omvendt har alle nordiske elproducenter også adgang til at afsætte strøm til samtlige forbrugere i Norden - og det er således den der er villig til at betale der for strømmen der får.

Der er faldende efterspørgsel på papir, men stigende efterspørgsel på aluminium - men det bliver altså steder som i Grønland, hvor store vandkraft-resurser endnu ikke er udnyttet, de nye smeltere kommer til at ligge.

Hvad al den billige strøm så gør ved samfundet deroppe, og hvad det igen betyder for efterspørgslen på strøm, og dermed for aluminiumssmelterens fremtid - det må fremtiden jo vise.

  • 2
  • 0

Så er den her igen den ejendommelige må at regne på - lån til oprettelse af atomkraftværker opfattes som statstøtte, selv om lånene både afdrages og forrentes.
Når der derimod er tale om VE, så er det ikke "statsstøtte" når de afregnes til en kunstig højere pris end markedsprisen. Giv blot atomenergien samme vilkår som vind og sol, så vil interessen for atomenergi vokse langt mere end tilfældet er i dag, hvor "kun" ca. 65 enheder er under opførelse - hvilket modsvarer ca. 600.000 store vindmøller.
Vindenergien i Danmark er desværre en meget dyr energiform, som kun en kreativ bogføring kan skjule. Her tænker jeg ikke på de "statsstøttede" lån som vindmølleejerne betænkes med, men bl.a. på de store udgifter, som det koster at holde back-up systemerne kørende. Den største vinder i danske energipolitik må være "Energinet" og nordiske ejere af vandkraftværkerne, der tjener penge på at sende strøm frem og tilbage i systemet i takt med varierende produktion af VE - med store tab tilfølge. Snart kommer regningerne fra det store slid på vejene, som vindmølleindustrien forårsager - en vingetransport = 100.000 gange mere end personbilers slid.
At a-kraftværkerne burde have en præmie for at levere strøm uden forurening af partikler, tungmetaller, SOx, NOx og CO2 burde være en selvfølgelighed, men sådan ser virkeligheden ikke ud. Her præmieres ren energi med afgifter.

  • 3
  • 5

Snart kommer regningerne fra det store slid på vejene, som vindmølleindustrien forårsager - en vingetransport = 100.000 gange mere end personbilers slid.

Transport af vinger slider ikke mere end enhver anden tung transport. Sliddet afhænger af akseltryk og antal aksler - og dæk type for at være pernitten. En ujævn vej slides desuden hurtigere end en jævn (derfor kan det betale sig at vedligeholde vejene) - et slid der desuden afhænger af hastighed.

Det vil glæde dig at du måske har lavet en faktor 10 fejl. Gregers Hildebrand, afdelingsleder i Laboratorium og Elektronik på Vejteknisk Institut i Vejdirektoratet, siger: (http://ing.dk/artikel/hvordan-beregner-man...)

"En særdeles let huskeregel siger, at sliddet på en vej fra 1 lastbil svarer til sliddet fra 10.000 personbiler"

(Det har du fået at vide før. Husk det nu til næste gang)

Men måske mener du at vingetransporter kører med overlæs. Det må du så dokumentere på din vanlige kvalificerede vis.

Iøvrigt at Vestas begyndt at bruge tog ser jeg. Så har du en bekymring mindre på vindmøllernes vegne.

  • 2
  • 2

At a-kraftværkerne burde have en præmie for at levere strøm uden forurening af partikler, tungmetaller, SOx, NOx og CO2 burde være en selvfølgelighed, men sådan ser virkeligheden ikke ud. Her præmieres ren energi med afgifter.

En lille film om ren energi: http://www.youtube.com/watch?v=iw-igDQh8kY

eller her: http://www.wise-uranium.org/udmoun.html

eller her: http://www.ippnw-students.org/Japan/Mounan...

To produce the 25 tonnes or so of uranium fuel needed to keep your average reactor going for a year entails the extraction of half a million tonnes of waste rock and over 100,000 tonnes of mill tailings. These are toxic for hundreds of thousands of years. The conversion plant will generate another 144 tonnes of solid waste and 1343 cubic metres of liquid waste.

Contamination of local water supplies around uranium mines and processing plants has been documented in Brazil, Colorado, Texas, Australia, Namibia and many other sites. To supply even a fraction of the power stations the industry expects to be online worldwide in 2020 would mean generating 50 million tonnes of toxic radioactive residues every single year.

These tailings contain uranium, thorium, radium, polonium, and emit radon-222. In the US, the Environmental Protection Agency sets limits of emissions from the dumps and monitors them. This does not happen in many less developed areas.

http://www.guardian.co.uk/commentisfree/20...

Bare en detalje. Der er jo forurening eller potential forurening i alle led fra udvinding, transport, oparbejdning, forbrænding, opbevaring, transport og endelig dumping .

Men bevares, kul er værre.

  • 3
  • 1

Svensk TV viste forleden en opdatering om Fukushima hændelsen, der indtil nu har kostet 3.000 mia. SKR = 2.544,30 mia. danske kroner, og hvor det fremgår at - sammentræf af omstændigheder - betød at ekspertpersonalet ikke fik håndteret situationen optimalt (ved at åbne en vandhane) som kunne have udskudt nedsmeltningen nogle timer på den ene af de 3 reaktorer.

http://www.svtplay.se/video/1576367/del-11...

  • 0
  • 0

Svensk TV viste forleden en opdatering om Fukushima hændelsen, der indtil nu har kostet 3.000 mia. SKR = 2.544,30 mia. danske kroner,

Hvad har det i grunden at gøre med planerne i England?
Er der tsunamirisiko ved byggepladsen?
Problemet i Japan er deres struktur, der giver god plads for byggesjusk som man så ved Fukushima - undladelse at bygge et tilstrækkelig højt værn mod store tsunamier.
Mon ikke både UK og Kina undgår fejlen fra 1972 ved Fukushima?

  • 0
  • 3