Forsøgsordning fritager ledige ingeniører for tvangsmøder

De ubrugelige tvangsmøder er afskaffet til fordel for telefonsamtaler eller møder, når det giver mening.

Det er en af de helt store gevinster ved den forsøgsordning, som Ingeniørernes A-kasse (IAK) har deltaget i siden april måned, mener den ledige elektronikingeniør Pernille Starklit.

Hun har haft brug for sin a-kasse både før og efter indførelse af forsøgsordningen, der går under navnet 'Den gode samtale'.

Pernille Starklit mistede sit job første gang i august 2010 og fik en tidsbegrænset stilling som kvalitetsmedarbejder i april 2011.

Da hun et års tid senere kom tilbage i a-kasse-systemet, var IAK netop gået i gang med forsøgsordningen, og Pernille Starklit blev mødt af en helt anden virkelighed i sin a-kasse:

»Før blev jeg indkaldt til faste tvangsmøder, hvor vi brugte tid på at tjekke, hvad og hvor meget jeg havde søgt. I dag bygger forholdet på tillid, og jeg kan booke en konsulent, når jeg har behov for inspiration eller afklaring. Det er blevet meget mere personligt, fordi jeg har valgt at bruge den samme konsulent,« siger hun.

Otte a-kasser er med

Foreløbig er IAK og syv andre a-kasser med i ordningen, hvor de har fået lov at droppe cv- og rådighedssamtalerne.

IAK's formand, Bolette Mohr Sillassen, er meget glad for ordningen:

»Det gør frygteligt meget ved folks identitet at miste jobbet. Hvis reglerne samtidig er snærende, og de skal stille til kontrol, bliver de ramt af afmægtighed,« forklarer hun.

Siden forsøgsordningen trådte i kraft, har arbejdsdagen også forandret sig markant for chefkonsulent Morten Esmann. Kalenderen er støvsuget for de lovpligtige rådighedssamtaler, og han møder derfor kun motiverede og engagerede ledige, der selv har bedt om en samtale, fordi de har brug for inspiration eller et godt råd - ikke fordi de er tvunget til at møde op. Dermed bliver det netop 'Den gode samtale', forklarer han:

»Vi ved, at en tæt og meningsfuld kontakt virker, når det gælder om at få ledige i arbejde. Det er langt mere motiverende for den enkelte, hvis ikke andre fortæller dem, hvad de skal gøre. For mig personligt er det fantastisk at arbejde med folk, der får lov til selv at gå konstruktivt ind i det,« siger Morten Esmann.

Forventer øget succesrate

Der er endnu ingen konkrete tal, som kan vise, om flere kommer i arbejde med forsøgsordningen, men Morten Esmann vurderer, at det er tilfældet:

»Det er mit helt klare indtryk, at dem, vi taler med, har en højere jobsøgningsaktivitet og er langt mere målrettede. Jeg forventer, at det vil afspejle sig i en større succesrate. Jo mere af det rigtige man gør, desto bedre må det være,« skønner han.

En løbende evaluering af samtalerne viser dog, at ordningen allerede er en succes blandt de ledige. Andelen af 'meget tilfredse' medlemmer er steget fra 25 procent før forsøgsordningen til 66 procent efter. Samlet set er andelen af 'meget tilfredse/tilfredse' på 93 procent, når det gælder ledige, der har været til møde i IAK. Tallene omfatter også ledige, der udelukkende har været i telefonisk kontakt med IAK. Der er stadig en gruppe af lovpligtige serviceopkald, der endnu ikke er talt med. Samlet set har IAK dog flere samtaler end før, ordningen blev indført.

Samme størrelse passer ikke alle

Selv om ikke alle a-kasser er gearet til 'Den gode samtale', insisterer Bolette Mohr Sillassen på, at ordningen bliver gjort permanent:

»Vi må gøre op med ideen om, at 'one size fits all'. Det kan ikke passe, at vi må rulle tilbage til den gamle lovgivning, fordi ikke alle a-kasser kan håndtere ordningen. Vi skal give magten tilbage til de ledige,og se a-kassen som en servicefunktion, samtidig med at vi på en mere stilfærdig og usynlig måde overholder lovgivningen,« siger hun.

Det håb deler Pernille Starklit:

»Jeg får sikkert snart et job, men ville da være ked af det, hvis jeg ikke kunne få en samtale, når behovet opstår, så jeg kan komme videre i stedet for at skulle vente tre uger på en aftale,« siger Pernille Starklit.

Emner : Arbejdsmarked