Forsøg slår fast: Muslinger på snor renser Limfjorden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsøg slår fast: Muslinger på snor renser Limfjorden

Efter tre års forsøg løfter biologer fra Dansk Skaldyrcenter nu en del af sløret for resultaterne af et forsøg, der har været ventet med spænding blandt landets biologer og politikere i kommunerne langs Limfjorden.

I Skive Fjord har et anlæg med muslinger på 90 kilometer nylonreb årligt produceret 1.100 ton muslinger for at undersøge deres evne til at rense vandet for næringsstoffer, og den foreløbige konklusion lyder, at muslingerne er en billig og effektiv metode til at fjerne kvælstof og fosfor.

»De er lige så effektive som de fleste landbaserede virkemidler (efterafgrøder, rodzoneanlæg og randzoner,* red*.), men faktisk et endnu billigere virkemiddel, hvis man tager med i regnestykket, at de også gør vandet renere, så eksempelvis ålegræs nemmere kan brede sig,« siger havbiolog og ph.d. Jens Kjerulf Petersen, der også er direktør i Dansk Skaldyrcenter, der står bag forsøget.

Linemuslinger, der er overført til en strømpe. Denne metode er krævende, men bruges til at skabe store muslinger til spisebordet. (Foto: Dansk Skaldyrcenter) Illustration: Dansk Skaldyrcenter

Beregninger viser, at en tredjedel af det kvælstof, som muslingen indtager i form af planktonalger, bliver i muslingen. Derved bliver det altså fjernet, når muslingen høstes.

Først til næste år slutter forsøget, der blev startet i 2010 med finansiering af Det Strategiske Forskningsråd og seks kommuner langs Limfjorden. Blandt andre har Struers formand for teknik- og miljøudvalget Helle V. Lyng meldt ud, at konklusionerne vil afgøre, om Struer vil satse på muslinger til at rense Limfjorden.

Læs også: Muslinger kan være genvej til hurtig kvælstofreducering

Et redskab mod iltsvind

Endnu mangler forskerne at udarbejde de modeller, der skal gøre det muligt at forudsige nøjagtigt, hvad der sker med havmiljøet, hvis man anbringer f.eks. 20 anlæg i strategiske områder af Limfjorden, men alt tyder på, at det vil give fjordene kunstigt åndedræt.

»Muslingerne kan indsættes fra den ene dag til den anden og kan løse nogle af de problemer, vi har med iltsvind i de danske fjorde. Men det løser ikke alt,« siger Jens Kjerulf Petersen og fortsætter:

»Ud over problemerne med de direkte tilledninger af næringssalte gemmer danske fjorde, ligesom Skive Fjord, på en enorm pulje af organisk materiale og næringsstoffer, som vil påvirke havmiljøet i mange år frem. Det løser vi ikke med et snuptag.«

Mindre påvirkning af havbunden end forventet

Forsøget viser også, at miljøpåvirkningen af havbunden under muslingefarmen ikke bliver nær så påvirket som forventet. Faktisk var det svært at se forskel på havbunden under farmen og ved siden af, hvilket overraskede forskerne.

Muslingerne udskiller nemlig selv næringsstoffer i form af fækalier under deres vækst og burde derfor forurene området under anlægget. Men ifølge forskerne er forklaringen formentlig, at Skive Fjord i forvejen er meget belastet.

»Havde man lavet forsøget i Skive Fjord for 100 år siden, havde man nok set en markant forskel. Så man kan ikke bare sige, at muslingefarme ikke sviner i det lokale miljø,« siger Jens Kjerulf Petersen.

Læs om forsøget i Skive Fjord ## her

Små tynde anlægsmuslinger er usælgelige

Ifølge Dansk Skaldyrcenter og forskere på DTU Aqua og DCE, så er den store udfordring dog, at ingen gider tage mod muslinger fra anlæggene. På nylonrebene bliver muslingerne nemlig så små og tyndskallede, at det mest oplagte er at sælge dem til dyrefoder eller fiskemel.

I princippet kan linemuslinger dyrkes til at blive langt bedre end eksempelvis muslinger skrabet fra bunden, men det kræver arbejde med blandt andet at luge ud blandt muslingerne.

Det er ikke udgangspunktet for opdræt af muslingerne i anlæg. Her handler det udelukkende om at fjerne næringsstoffer så billigt som muligt.

Dambrug kæmper med økonomien i muslingeopdræt

På Danmarks store dambrug Musholm kender man udmærket problematikken, da dambruget har investeret tre millioner kroner i muslingeopdræt. Politikerne har nemlig stillet i udsigt, at der kan blive tale om at udvide forretningen, hvis Musholm kan fjerne næringsstoffer.

Men Musholm venter stadig på lov til at udvide, hvis det skal betale sig at holde muslinger. Imens er de blevet angrebet af både edderfugle, søstjerner og sidste års isvinter, og endnu aner de ikke, hvem de skal aflevere muslingerne til.

»Vil ville gerne lave en forretning, men fiskepriserne er alt for lave for tiden. I princippet kunne vi køre dem ind i et biogasanlæg, men det vil vi helst undgå,« siger fiskemester Anders Lejbach.

Læs også: Iltsvind fremmer hyppigt muslingefiskeri i Limfjorden

For en måned siden indsamlede Musholm-fiskerne omkring 100 ton muslinger fra linerne og anbragte dem på en banke i nærheden i håb om, at de kan vokse sig store og stærke nok til at kunne ende på danskernes middagsborde. Men i øjeblikket ser forretningen sort ud.

»Lige nu sidder vi med en stor omkostning, som vi ikke aner, om vi får dækket. Vi føler os presset til at dyrke muslinger, og det er en udfordring, når vores konkurrenter kan drive dambrug uden at passe og pleje muslinger,« siger Anders Lejbach.

Sådan foregår muslingefiskeri i Danmark:

Miljømuslinger på liner til kvælstoffjernelse:
Med målet om at fjerne mest muligt kvælstof på kortest tid vælger forskere og fiskere i dambrug at ophænge net, rør eller bændler ned fra en hovedline, der er udspændt i midten af vandsøjlen og holdt udspændt af bøjer og ankre. Hovedlinen kan også være erstattet af flydende rør, platforme eller stativer.

I forsøgsanlægget i Skive Fjord var der ophængt 90 kilometer nylonbændler, som producerede 1.100 ton muslinger årligt. På Musholm bruger fiskerne rør af typen Smartfarm eller Easyfarm-systemet.

Linemuslinger til menneskeføde:
Anlæg til opdræt af store muslinger på liner fungerer på samme måde som til kvælstoffjernelse, men dyrkningen starter med at få små muslinger til at gro på reb eller bændler. Når muslingerne har fået en vis størrelse, fyldes de på en slags strømpe, hvor de vokser til deres endelige størrelse.

Et standardanlæg er på 250 x 750 meter, hvor der udlægges 90 langliner af hver 200 meter. Konservativt kan man få et udbytte på 7,5 kg pr. meter, men mere realistisk er der tale om 15 kg pr. meter.

Muslingeskrab:
Foregår fra fiskerskibe, der trækker en skraberamme på mellem 50 og 100 kilo hen over bunden typisk i områder, hvor muslinger lever naturligt.

Rammen har påmonteret en pose, der består af et meget kraftigt net, der kan rumme 2-3 ton muslinger. Rammen kan have et gitter til at forhindre fangst af sten, og på blød bund monteres en ekstra skinne, så den ikke graver sig ned i mudder. Skraberen betjenes af hydrauliske spil på skibet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...smadrer det naturlige dyre- og planteliv, så får vi staten til at betale for, at vi tilsætter de dyr og planter vi har smadret. Lad os lave et kunstigt miljø som erstatning for det naturlige miljø vi har smadret.

Det er den kapitalistiske og barnlige måde at gøre det på...

  • 2
  • 0

...smadrer det naturlige dyre- og planteliv, så får vi staten til at betale for, at vi tilsætter de dyr og planter vi har smadret. Lad os lave et kunstigt miljø som erstatning for det naturlige miljø vi har smadret.

Det er den kapitalistiske og barnlige måde at gøre det på...

Enig i, at det er en lappeløsning, men hvis det [b]SAMMENHOLDT[/b] med et totalt forbud mod muslingeskrab kan accelere gendannelse af et fungerende havmiljø i indre farvande, er jeg for.

mvh Flemming

  • 1
  • 0

Danskerene ønskede at være EU's miljødukse, men nu kan vi ikke selv leve op til EUs miljøkrav. Bl.a på grund af stadig udvidede områder med muslingeskrab i fjorde og bælter.
Lad os få vendt den onde cirkel i vores vandmiljø til en god ved at starte omlægning til lineopdræt af muslinger.
Godt for vandmiljø. Godt for fiskeri iøvrigt. Og godt for fugle og menesker.
En Win-Win!
Nå nej. Ikke godt for skatteborgene, for det koster selvfølgelig på kort sigt lidt penge for staten. (støtte til omlægnig er nødvendig)
Og så kan det jo ikke lade sig gøre (verdens højeste stattetryk osv.). Ærgerligt.
Vi må håbe bøden fra EU bliver mindre end den investering der ellers skulle til og at vore børnebørn kan leve i den natur vi efterlader.
Jeg melder mig i hvert fald ind i Danmarks Naturfredningsforening, der arbejder for et bæredygtigt muslingefiskeri.

  • 2
  • 0

Lokale borgere er er ikke enige med Dansk Skaldyrscenter: http://www.skivefolkeblad.dk/article/20111...

og fra side 15 i http://www.fritidsfiskerforbundet.dk/Blade...
"I en sag om et anlæg beliggende i Knebel Vig har Lektor, PhD, Kim. N. Mouritsen fra Århus Universitet gennemgået Dansk Skaldyrscenters blåmuslingerapport fase 3 afsnit 6 Miljøundersøgelser, og han vurderer, at DSC i betydelig grad undervurderer potentielle miljøeffekter af muslingeopdræt."

Muslingeindustriens strategi synes klar: Et Økonomisk dyrt kompensationsopdræt af muslinger og et fortsat muslingeskrab, der neutraliserer en eventuelt positivt miljøeffekt, og fastholder fjorden i en ugunstig tilstand.

Håbet om en Skive fjord i god økologisk tilstand ser ud til at fortone sig i den meget fjerne fremtid.

mvh http://www.muslingeskrab.dk/

  • 1
  • 0

"Linemuslinger til menneskeføde:
Anlæg til opdræt af store muslinger på liner fungerer på samme måde som til kvælstoffjernelse, men dyrkningen starter med at få små muslinger til at gro på reb eller bændler. Når muslingerne har fået en vis størrelse, fyldes de på en slags strømpe, hvor de vokser til deres endelige størrelse.

Et standardanlæg er på 250 x 750 meter, hvor der udlægges 90 langliner af hver 200 meter. Konservativt kan man få et udbytte på 7,5 kg pr. meter, men mere realistisk er der tale om 15 kg pr. meter."

Kan ikke få det til at hænge sammen med at høre et foredrag af en af dem der har prøvet at dyrke linemuslinger og her får at vide, at det ikke er økonomiske rentabelt og det over en forsøgsperiode på 6 år. Linemuslinger er sårbare for angreb fra eddderfugle og hele arbejdsprocessen er meget arbejdskrævende, hvilket ikke passer til lønniveauet i Danmark.

Men lad os deri mod bruge linerne til at indsamle muslingeyngelse til udlæggelse i styrede skrabeområder. Det vil gøre indsamlingen billigere og ikke ødelægge områder hvor der er ålegræs med videre. Bundforholdene er kendte og ingen sten.Det kunne fungere til alles tilfredshed.

  • 1
  • 0

Kunne man ikke også forstille sig at etablere rev eller net kun med det formål at de renser vandet for vores forurening? Og så lade dem blive og gøre deres arbejde eller retter leve som de nu gør mens de rydder op efter os?
De stopper vel ikke med at rense vandet fordi vi ikke udnytter dem i vores industri landbrug eller som bio gas?

Det kræver formentlig at man etablere nogle rev af en slags men så behøver man jo heller ikke at bruge en masse energi på at rense når man har hjulpet de naturlige mekanismer til at funger og gøre det de gør godt.

Det forhindre jo ikke folk i at dyrke muslinger til mad. Det kan de jo gøre så længe det er uden at forurene og arbejde med og ikke mod naturen.

  • 0
  • 0

med muslingefarmen i Isefjorden, vistnok i 70'erne???

Den kostede kassen, og fjord og kyster flød med himmelblå plasttønder i
årevis.

Vor tidsregning begyndte åbenbart først med internettet.

  • 1
  • 1

[quote]Kunne man ikke også forstille sig at etablere rev eller net kun med det formål at de renser vandet for vores forurening? Og så lade dem blive og gøre deres arbejde eller retter leve som de nu gør mens de rydder op efter os?
De stopper vel ikke med at rense vandet fordi vi ikke udnytter dem i vores industri landbrug eller som bio gas?

Det kræver formentlig at man etablere nogle rev af en slags men så behøver man jo heller ikke at bruge en masse energi på at rense når man har hjulpet de naturlige mekanismer til at funger og gøre det de gør godt.

Der er flere kommuner der arbejder på at få etableret rev som eksempelvis det er fornylig blev etableret i Sønderjylland, men det er ikke noget der sker "over night" for det må helst ikke koste penge og erfaringsmaterialet er i øjeblikket beskedent. Kunstige rev støttes dog af EU og på papiret også af et par af vore politikere, men når det kommer til lidt mere konkret ud over at klippe den røde snor, så er de mere usynlige.

  • 0
  • 0

Er vi ikke snart over den med naturlig natur og kan forholde os til at vi skal ændre den sådan som er hensigtsmæssig over for os. For ændre sig gør den, om vi er her eller ikke.

  • 0
  • 0

[quote] nå
i bruger ikke rensningsanlæg hvor du kommer fra kan jeg forstå
Keld

Ikke til dyrene. Og mth. til mennesker, hvor havner slammet? På marken? Og opløst nitrat ryger stadig durk igennem. [/quote]

Jeg mener, at rensningsanlægget fjerner nitrat ved tilsætning af ammonium. Bakterier laver derpå N2 ud dem.

  • Søren
  • 0
  • 0

Så har vi vel også hafr lidt gavn af det, men der er altså andre end mennesker der spiser blåmuslinger. De er udemærket føde for flere fuglearter eksempelvis edderfugl. Så et rev kan sagtens hvile i sig selv

  • 0
  • 0

Så har vi vel også hafr lidt gavn af det, men der er altså andre end mennesker der spiser blåmuslinger. De er udemærket føde for flere fuglearter eksempelvis edderfugl. Så et rev kan sagtens hvile i sig selv

det opponerer jeg heller ikke imod, det er prisværdigt at skabe eller vedligeholde biotoper, men vil man fjerne næringsstoffer fra havmiljøet som artiklen lægger op til skal muslingerne fra farmene op når de har optaget disse, og det før de dør og recirkulerer.
Det ene udelukker jo ikke det andet
mvh Keld

  • 0
  • 0

Forbyd muslingeskrab som fuldstændigt ødelægger havbunden og alt liv der hører til der. Derved vil man over tid fjerne næringstoffer fra vandet og binde det bl.a. i biomassen af dyr/bakterier istedet osv. (der behøves ikke at "høstes" for at fjerne næringsstoffer, læs lidt om f.eks. kulstofkredsløbet, basisviden fra folkeskolen).

Evt. formindsk tilførsel af nye næringsstoffer, dette er dog kun nødvendigt hvis havmiljøet ikke kan bære den nuværende tilførsel i fremtiden.

For at øge genetableringshastigheden for naturen (inkl. muslinger), kan man derudover lave kunstige rev, istedet for/udover muslingefarme. Disse rev koster kun penge at etablere og ingen omkostninger mht. vedligehold osv. Disse rev kan bestå af alt muligt, det eneste krav er at muslinger kan hæfte sig til materialet og beliggenheden. De kan evt. mærkes med bøjer ved lavt vand.

Til sidst har man et stabilt havmiljø, hvor der kan foretages bæredygtigt fiskeri, inkl. f.eks. muslingeskrab i det omfang havmiljøet kan bære.

Generelt burde alle former for fiskeri burde forbydes indtil der findes omfattende dokumentation for at havmiljøet kan bære dette.
Danmark burde være et forgangsland på dette område.
Den bedste måde er at folk generelt blev bedre uddannet og bedre informeret.

Hvor mange ved f.eks. at ålens population er nede på under 5 % siden 1970'erne ifølge ICES og falder fortsat.
I 2008 blev ålen listet som 'kritisk truet' af Den Internationale Union for Naturbeskyttelse(IUCN) og har siden 2007 været på den såkaldte CITES liste II over truede dyr.
Men folk køber og spiser stadig ål, fuldstændigt ignorante over at dens population kan kollapse indenfor de 10 til 20 år, og måske endda uddø hvis den ikke kan nå at tilpasse sig. Dette gælder også mange andre arter.

Med lidt politisk vilje og støtte til de politikere som vil forbedre havmiljøet, vil alle blive gladere i det lange løb. Fiskere og landmænd såvel som konsumenter.

  • 1
  • 0

Her kan I se, hvordan bunden under det omtalte linemuslingeanlæg, DSC lejede til det omtalte projekt MuMiHus, ser ud. Optagelserne er foretaget den 28.10.2011 og viser udbredt liglagen - hvilket ikke var tilfældet udenfor anlægget.
Se det hele - kameraet bliver sænket ned 2 gange!
http://www.youtube.com/watch?v=jrN8jcrxKlQ
At anlægget producerer 1000 t muslinger om året - tja - der har ligget stærkt forfandent siden vinteren 10/11 og uden ejer siden juni 2011, hvor den tidligere ejer gik konkurs. Jeg har ikke set, der er blevet høstet muslinger fra anlæg 112 siden 2007/08.

  • 0
  • 0

Kan man dyrke muslinger på line er det fint, men det er et tvivlsomt virkemiddel til at begrænse landbrugets udledning af næringsstoffer af følgende grunde.

  1. Næringsstofferne gør skade fra det øjeblik de forlader marken, i vandløben, søerne og de steder som oversvømmes med næringsbelastet vand. En reduktion af næringsstoffer er også væsentlig i forhold til den landbaserede natur, som hidtil ikke har fået megen opmærksomhed.

  2. Det er et EU krav, at forureningen skal løses ved kilden, samt at forurener skal betale.

  3. Bliver det urentabelt at have muslinger på line, eller de rammes af sygdom vil forureningen være tilbage øjeblikkeligt, hvilket kan få alvorlige konsekvenser.

  • 0
  • 0

Kan man dyrke muslinger på line er det fint, men det er et tvivlsomt virkemiddel til at begrænse landbrugets udledning af næringsstoffer af følgende grunde.

//Sarkasme on
Løsningen til 1-3, er: En A-bombe. Så er der ikke noget liv = Intet problem.
//Sarkasme off

Postulaterne bygger på nogle forudsætninger der ikke holder (vand).

Det der er tilbage er dyrkningen af jorden, ikke overgødskning. Der ses ikke andre lande der gøder mindre. Vort problem er vores placering, tillader muslinge-skrab og benytter en-øjet åle-græsindikator med hovedet under armen.

Det er godtgjort at stenfiskeri og bundskrab har decimeret stenrev. Hvis den højtærede biolog påstår at stenrev ikke er habitat for tang, muslinger, fiskeyngel mm. så er biologi intet værd. Så må der nogle ingeniører til at overtage opgaven med monitering af de fysiske og kemiske forhold, derved skrotte indikator-manien. Det må ved disse stenrev være let at følge udviklingen, så længe disse ikke ødelægges af piratfiskeri.
Disse "helle" vil danne grundlag for gen-udbredelse i nærområdet, hvor selve stenrev er et fødekammer for fisk, fugle, pattedyr mm.

Desuden: Muslingefiskeriet er vel en milliardforretning for Danmark? Landbruget er det ihvertfald, efterhånden Danmarks vigtigste erhverv.
Trods de skrappeste begrænsninger i verden.

  • 0
  • 1

@Peter,

  1. Næringsstofferne gør skade fra det øjeblik de forlader marken, i vandløben, søerne og de steder som oversvømmes med næringsbelastet vand. En reduktion af næringsstoffer er også væsentlig i forhold til den landbaserede natur, som hidtil ikke har fået megen opmærksomhed
  • selvfølgelig gør de ikke det. Uden næringsstoffer vil livet i vandmiljøet forsvinde.
    Næringsstofferne om foråret sætter gang i dee alger, der er fødegrundlaget for alle andre organismer i vandmiljøet.
    Landbruget leverer kun en lille del af kvælstoffet, som mange med urette mener er et problem - kun ca. 10% stammer fra landbruget, der kommer ca. 4 gange så meget alene med Jyllandsstrømmen.
    Det største miljøproblem ser ud til at være et helt andet.
  • 0
  • 2

Hej Susanne. Ja det er en reklame og det lægger jeg heller ikke skjul på. Desuden var det blot en kort kommentar jeg skrev for at bidrage lidt til debatten. Du kan jo ikke forvente, at jeg dækker alle tænkelige forbehold og skriver min egen udgave af Thomas Djursings artikel, hver gang jeg kommentere på noget. Jeg læste godt din anden kommentar om forbeholdet ovenfor, men fint nok med en 'reminder'. Hej igen...

  • 0
  • 0

Umiddelbart kan jeg ikke se noget nyt i det indslag i forhold til de problemer man har haft i Danmark.
Det er omkostningskrævende at flytte muslinger fra det sted de sætter sig, til der hvor de kan vokse til korrekt størrelse.
Der er ikke ret meget is omkring Chile, hvilket er et problem i Danmark hvor det er nødvendigt at issikre anlægget om vinteren.

Ifølge mine oplysninger skulle norske muslingenet klare første problem for der kan alt ske maskinelt. Andet problem skal nok afvente en mere global opvarmning.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig skal vi have muslingefiskeri, ligesom vi skal indføre områder hvor dette kan optimeres. De lavtvandede områder med planter og varieret dyreliv skal der ikke skrabes muslinger i.
Få nu gang i en opdeling af Limfjorden og andre fjorde i fjordbrugsparceller,
Der er masser af arbejdspladser i fjordbrug, nu hvor det kystnære fiskeri gisper efter ilt.

  • 0
  • 0

Og nu køres kompensationsopdræt af muslinger frem som undskyldning for at give Musholm lov til kæmpemæssige udvidelser af havdambrug ude i Kattegat og farvandet nord for Fyn. Vil det virke bedre der ? Det ved ingen.
Ørredbure der gennem fækalier og urin vil udlede 800 ton kvælstof og 80 ton phosfor direkte ud i havet. Det svarer til urenset spildevand fra 120.000 personer.
Det var jo ikke derfor landbruget blev hevet igennem vandmiljøplan 1-2-3 og husejere i det åbne land måtte ofte dyre kloakeringer med tvivlsom effekt i vandmiljøet.
Bak op om https://www.facebook.com/groups/7574899743...

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten