Forsøg på Fur skal finde elpriserne til fremtidens intelligente elnet

Fremtidens intelligente elnet vil åbne op for nye smarte måder at købe el på. Men hvordan regulerer man kundernes forbrug og pris i henhold til kontrakten på et intelligent elnet eller smart grid? Og hvordan skal sådan en kontrakt overhovedet se ud? Det forsøger EnergiMidt at finde svar på med et nyt projekt.

Projektet er i sin kerne et softwareudviklingsprojekt. For EnergiMidt skal være med til at udvikle hjernen til en boks, der skal stå i hjemmet og styre apparaterne, så de bruger strøm, når strømmen er billigst. Boksen er udviklet af det irske University College Cork, som EnergiMidt samarbejder med.

»Vi har brug for noget elektronik, der kan hjælpe kunden med at regulere sit elforbrug. Det er urealistisk at forvente, at kunden selv tjekker prisen på strøm og tænder og slukker sine apparater i henhold til det,« siger Gitte Thybo, der er projektleder ved EnergiMidt.

Fidusen ved et smart grid er nemlig, at prisen hele tiden ændrer sig efter, hvor stor belastningen er på elnettet. Hvis vinden blæser meget, vil vindmøllerne presse priserne på el, og det kan være en god idé at købe strøm til varmepumpen.

Men før man kan udvikle software til at styre forbrugernes apparater på den mest hensigtsmæssige måde, må man kortlægge forbrugernes behov og gøre sig erfaringer med et smart grid.

Furboernes vaner skal under lup

For at kortlægge danskernes elforbrug har EnergiMidt valgt Fur som testområde for projektet. På Fur er der allerede en lang række andre grønne forsøg i gang, og det er derfor et oplagt sted for EnergiMidt at danne sig et billede af et grønnere samfund.

Indtil videre er planen, at omkring 250 husholdninger og mindre virksomheder skal deltage i forsøget, som bliver skudt i gang den 1. november. Da går Energimidt i gang med at indsamle data om Furboernes elforbrug.

»Det første år bruger vi på en analysefase, hvor vi indsamler data for at lave en meget nøje forbrugsprofil af en bolig,« fortæller Gitte Thybo.

For at opnå det sætter man små sensorer på alle apparater i hjemmet og måler på forbruget af dem. På den måde får man et meget nøjagtigt billede af forbruget.

Mini-smartgrid i funktion

I 2014 bliver forsøget udvidet med et testcenter på Fur. Helt konkret sætter man 21 varmepumper og 21 solcelleanlæg op omkring en transformer.

»Som det er i dag, er varmepumper og solcelleanlæg spredt så meget, at det ikke giver nogle udfordringer for elnettet. Derfor kobler vi varmepumperne og solcelleanlæggene på én transformer for at se på belastningen,« forklarer Gitte Thybo.

Samtidig bliver funktionerne på måleudstyret i hjemmene udvidet, så de også kan tænde og slukke for furboernes apparater alt efter, hvilke kontrakter der er indgået.

Til sidst vil man udvide med muligheden for at kunne tilslutte vedvarende energikilder som vindmøller og energiakkumulerende enheder som for eksempel varmepumper. Kort sagt bygger man et mini-smart grid på Fur over en periode på tre år.

I sidste ende skal det blive til en forretningsmodel til smart grid og teknologi, som kan understøtte forretningsmodellen.

Projektet slutter i 2015 og er et samarbejde mellem en række universiteter, forskningsinstitutter og virksomheder i Europa, som skal være med til at udvikle teknologien.

Hvis alt går efter planen får projektet en bevilling på omkring 3,9 millioner euro af EU og et samlet budget på 4,7 millioner euro eller cirka 35 millioner kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Egentlig troede jeg at alle dem som talte om smartgrid allerede havde et billede af forbrugsmønsteret, men det havde de altså ikke. Så er det jo også lettere at forudse disse fantastiske gevinster. Jeg håber at resultatet bliver tilgængeligt her på Ingeniøren når det er færdigt.

  • 0
  • 0

Ja, det er sørgeligt at emnet har været på tale i mange år uden at elselskaberne har gjort noget særligt ved sagen. Så mon ikke løsningerne, som skulle bruges snart, bliver forsinket mindst 5 år ? Sørgeligt og pinligt - men helt i tråd med monopol-situationen.

Som skrevet før, så er den fundamentale problem, at forbrugsgenstandene (varmepumper, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, vandvarmere, .......) - kort sagt, alt som laver varme (og dermed bruger megen energi) - skal være forberedt til styring. Og det gøres IKKE med små bokse i stikkontakten. Da alle disse genstande har levetiden på 5-10-15 år, så er der en langsom fødekæde før apparaterne er klar.

DERFOR mangler vi et (EU ?) initiativ (som med bilkravene) vil kræve at alle de nævnte apparater er FORBEREDT. Selve styringen skal så ske med et indstikskort (som kendes fra TV som CI-kort). Og det har vi så 5-10 år til endeligt at beslutte - bare interfaces er fastlagt.

Hvem griber bolden og beslutter dette ?

  • 0
  • 0

Som skrevet før, så er den fundamentale problem, at forbrugsgenstandene (varmepumper, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, vandvarmere, .......) - kort sagt, alt som laver varme (og dermed bruger megen energi) - skal være forberedt til styring.

Er der stadig noget væsentligt at vinde? Moderne udstyr bruger væsentligt mindre energi, så man må forvente at gammelt udstyr uden styring står for det meste af forbruget.

Jeg tvivler efterhånden på hvor meget man rent faktisk kan flytte rundt på forbruget. Flytning dag=>nat kan alligevel klares nemt og rimeligt billigt med batterier.

  • 0
  • 0

DERFOR mangler vi et (EU ?) initiativ (som med bilkravene) vil kræve at alle de nævnte apparater er FORBEREDT. Selve styringen skal så ske med et indstikskort (som kendes fra TV som CI-kort). Og det har vi så 5-10 år til endeligt at beslutte - bare interfaces er fastlagt.

Så vidt jeg ved er problemet at ingen ved hvordan de vil styre alle disse apparater... Prissignal, frekvensstyret, tænd/sluk-signal... På Bornholm arbejder de med et storstilet projekt hvor de lader start/stop-betingelserne for frysere og køleskabe i forretninger regulerer belastningen i nettet. så vidt jeg har forstået er det rigeligt til at stabiliserer nettet til de grænser de har sat som startbetingelser... Men hvordan går det med det projekt??? http://ing.dk/artikel/106994-bornholm-skal...

Prissignal er jeg ikke positiv over for, for man kan ikke stoppe vaskemaskinen midt i et program, bare fordi prisen nu bliver meget dyr (vindmøllerne slukker) og så betaler folk overpris for den sidste halve times vask... Og hvis alle køleapparater, der kan udskyde opladningen, venter på en tilpas lav pris, så bryder nettet sammen når de alle inden for kort tid, starter op... Så heller en frekvensstyring hvor man kan få en rabat for at stille apparatet til rådighed for netstabiliteten og måske ikke have 5 grader i sit køleskab, men have 3-7 grader...

  • 0
  • 0

Nej, allermindst elselskaberne og leverandørerne. Det er nærmest noget der hører til i genren grønne skåltaler. Lad os nu se hvad undersøgelsen kommer frem til, for trods den megen tale, er der åbenbart ingen der har villet undersøge realiteterne, og der er ingen selskaber der har indført prisdifferentiering. Begejstringen hos mig ligger meget lavt, for det er vel den samme mængde penge der skal ind, så hvad der tabes gyngerne sættes til på karrusellerne. Hvis der var noget reelt at vinde var det vel allerede iværksat, altså må jeg konkludere at gevinsten for brugere og selskab er meget marginal.

  • 0
  • 0

Jeg tror desværre at den såkaldte smart-grid primært vil blive brugt på at lave komplicerede og uigennemsigtige takster så forbrugerne kan blive flået endnu mere.

Alt i alt er der jo ikke så meget energiforbrug der kan flyttes særlig meget. Jeg bor i Frankrig hvor strømmen koster det halve om eftermiddagen og om natten. Varmtvandsbeholderen bliver selvfølgelig kun tændt når strømmen er billig og jeg prøver også at starte opvaskemaskinen når det er billigt.

Men derudover er der ikke rigtig noget der kan flyttes.

Der er måske nogle der vil foreslå at man bygger store energilagre (vand bassiner og lignende) - men hvis den slags skøre ideer kan betale sig er der helt sikkert noget galt med prisen på el IMHO.

Mvh Steen

  • 0
  • 0

Hvorfor overhovedet gå ind i styring af forbruget:

  1. Der er nok ingen tvivl om, at udbygningen af store vindmølleparker, bølgeanlæg og muligvis store solcelleanlæg vil fylde mere og mere af den samlede danske elproduktion. Særligt vindmølle- og solcelleanlæg har den ulempe, at de meget hurtigt øger/minimerer produktionen. For at imødegå ubalancer i nettet er det nødvendigt i stor skala at styre forbruget - f.eks. via 'dyppekogere i varmeforsyningen'. Det ser jeg som en storskalaopgave for energinet.dk.

  2. HVIS den decentrale produktion (solceller, vindmøller, brændselsceller) udvikler sig til fremtidigt at udgøre belastningsproblemer på vores net, er det fordelagtigt at kunne øge forbruget lokalt. Det er en opgave for distributionsselskaberne.

  3. I takt med at forbrugere (store som små) begynder at regulere forbruget efter prissignaler (eller andet input) er der risiko for at dele af nettet overbelastes eller belastes uhensigtsmæssigt med forøget nettab til følge. Ved løbende at måle / beregne belastningerne i nettet vil distributionsselskaberne kunne minimere nettabene (driftsbesparelser) og behovet for udbygning af nettet med store anlægsbesparelser til følge.

Hvordan gør man så?

Der er åbenlyst en masse kommentatorer på dette forum, der burde søge ansættelse ved elselskaberne i Danmark, så vi kunne blive beriget med deres fantastiske løsninger :) Jeg tror nu, det er mere komplekst end som så. Allerførst skal der være en korrekt og fuldstændig registrering af nettet: dets sammenhæng, elektriske data for trafoer, sikringer, kabler etc. kundernes tilslutning til nettet og nettets aktuelle koblingstilstand. Dernæst skal der være tilstrækkeligt mange korrekt placerede målinger, så fordelingen af belastningen løbende kan følges. Med dette datagrundlag kan der løbende foretages netberegninger – netberegninger der nødvendigvis må ligge til grund for anbefalinger (eller signaler til små bokse) om omkobling og/eller ind-/udkobling af forbrug.

Ind- og udkobling kræver selvsagt udstyr, der kan kobles ind og ud. Og det kræver udstyr der kan kommunikere med elselskabernes it værkstøjer. Men det er kræver også, at ikke alle kobler ind eller ud samtidigt, for så opstår der nye transiente problemer i nettet.

Men får vi bygget et system, hvor dette er muligt, er fordelen at vi også fremtidigt vil kunne drage fordel af en stabil energiforsyning samtidigt med at vi opnår fleksibilitet i produktion og forbrug. Det har stor samfundsværdi.

Og det her er overhovedet ikke simpelt trods de mange kloge kommentarer på ’Ekstra Bladet’ niveau.

Godt gået Energi Midt, at I er startet på opgaven.

  • 0
  • 0

Med de ting jeg ser af udgifter for Fiber med meget mere, da er jeg kun en stor sortseer med alt dette. Og slet ikke for de parter der drømmer om El-tog og El-biler især. Noget med hvis vi endeligt brugte mindre strøm ville prisen så ikke stige?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten