Forsøg med gensplejset græs i Danmark

DLF-Trifolium har fået tilladelse til det første markforsøg med gensplejsede planter i Danmark i mange år. Sigtet er at udvikle en mere nærende foderafgrøde.

"Et lille skridt for menneskeheden, men et stort skridt for DLF-Trifolium" lyder måske bombastisk, når sagen drejer sig om en græsmark på syv gange ti meter. Men hvis marken er dækket af gensplejsede græstotter med potentiale til markant at »forbedre« denne udbredte foderafgrøde, ændres perspektivet en anelse. Måske bliver marken det første skridt på vejen til en ny slags fodergræsser, der har potentiale til noget stort, både miljømæssigt og kommercielt.

Miljøministeriet gav for to uger siden sin tilladelse til blablabla.

Men marken kan blive en fuser, for godt nok er DLF i gang med at udvikle en gensplejset fodergræs, men inden et eventuelt produkt kan kommer på markedet, skal en hel del vigtige ting falde på plads først.

»Faktisk ved vi ikke, om vi overhovedet har et produkt. Denne forsøgsudsætning er et vigtigt skridt i afprøvningen af teknologien, og senere kan vi beslutte at ansøge om en markedsføringstilladelse - og det kan tage årevis at få en markedsføringstilladelse. Men der er vi slet ikke endnu,« siger DLF's forskningschef, Klaus K. Nielsen.

Trods alle forbeholdene er han alligevel i sjældent godt humør. For en gangs skyld fornemmer han en lille smule morgenluft og medgang i stedet for den forudsigelige og altdominerende skepsis over for ethvert forsøg med GM-planter.

»I årevis har det jo været op ad bakke hele tiden. Men den ansøgning, vi nu har haft i høring hos både eksperter og hos offentligheden, er blevet mødt med meget lidt modstand men til gengæld med en del positive skudsmål. Og jeg har bemærket, at hverken Danmarks Naturfredningsforening eller Greenpeace har gjort indsigelser. Det har faktisk været en helt positiv proces,« siger han.

Mere fruktan

DLF-Trifolium har fået tilladelse til det første markforsøg med gensplejsede planter i Danmark i mange år. Sigtet er at udvikle en mere nærende foderafgrøde.

Tricket i det gensplejsede græs er, at forskerne har indsat et gen fra en løgplante, der øger græsset indhold af det meget nyttige sukkerstof fruktan. Det er fruktanerne, der giver koen energi til at fordøje græsset, og jo flere fruktaner, jo bedre fordøjelse.

»Indholdet af fruktan i de gensplejsede græsser bliver markant større end i de gængse græsser. De gængse har nemlig det problem, at indholdet af fruktaner og dermed også græssets næringsværdi falder hen over sommeren,« fortæller Klaus K. Nielsen.

»Græssets høje fruktan indhold betyder, at landmanden skal bruge mindre kraftfoder, som for sin del er en mere energiforbrugende og forurenende affære at producere. Og for koen betyder det, at den fordøjer mere af foderet, hvilket giver mindre udledning af kvælstof og fosfor i den ajle, som spredes på markerne. Koen vil producere mere mælk med den samme mængde græsfoder, og den samlede miljøgevinst er potentielt stor, « mener Klaus K. Nielsen.

»Græsmarker er i forvejen meget miljøvenlige, og hvis man kunne dyrke gensplejset fodergræs med denne kvalitet over hele Europa, ville det sammenlagt kunne give enorme miljøgevinster. Vi skal altid opveje fordele og ulemper mod hinanden, og i dette tilfælde er jeg overbevist om, at græsset ville vinde. Græs er da miljøvenligt!« lyder det fra ham.

Stilling fra gen til gen

DLF-Trifolium har fået tilladelse til det første markforsøg med gensplejsede planter i Danmark i mange år. Sigtet er at udvikle en mere nærende foderafgrøde.

Forsøget skal strække sig over to år. Det skal i bund og grund være en test af de gensplejsede planter under omstændigheder så tæt som muligt på det naturlige.

Klaus K. Nielsen har hæftet sig ved især én udtalelse i et høringssvar fra DMU, nemlig at spredningen af et enkelt gen i naturen ikke i sig selv er alarmerende.

»Det er en markant åbning i forhold til tidligere,« siger han.

Udtalelsen betyder ifølge ham, at forskere og myndigheder vil til at tage stilling til det enkelte, pågældende gen.

Ifølge seniorrådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser Gösta Kjellsson er det korrekt, at det ikke er spredningen af et enkelt gen som sådan, der er alarmerende.

»Vi tager stilling fra gen til gen og ser på, om der er skadelige økologiske effekter ved spredningen. Det har vi faktisk ment de seneste fem-seks år, så deri er der intet nyt,« siger Gösta Kjellsson.

Han siger videre, at hvad angår det pågældende græs, "almindelig rajgræs", som er en udbredt foderafgrøde, gælder det, at det kan spredes over 5-10 kilometer.

»Det vil efter min mening blive meget vanskeligt at få en markedsføringstilladelse til et sådan produkt, fordi det vil spredes enormt. Og vi ved, at at gensplejsede rajgræsser kan krydse over til vilde slægtninge,« siger han.

Og det måske allerværste er ifølge ham, at det gensplejsede græs måske kan have større stresstolerance på grund af det øgede indhold af sukkerstoffer»
«Hvis det er rigtigt - og det skal undersøges meget grundigt - så er det for mig at se alvorligt, for så kan vi virkelig få ændret nogle ting i naturen, som kan have betydning for mange ting,» siger Gösta Kjellsson.

Slut med økologisk produktion

DLF-Trifolium har fået tilladelse til det første markforsøg med gensplejsede planter i Danmark i mange år. Sigtet er at udvikle en mere nærende foderafgrøde.

Gösta Kjellsson mener, at det vil blive næsten umuligt at opretholde økologisk landbrugsproduktion, hvis der bliver givet tilladelse til at markedsføre gensplejsede græsser, der vel at mærke blomstrer. Han fortæller også, at heste formentlig ikke kan tåle det gensplejsede græs, «og måske gælder der noget tilsvarende for hjorte.»

«Men foreløbig taler vi jo om noget helt andet, nemlig et lille kontrolleret markforsøg, hvor man vil forhindre græsset i at blomstre,» siger han.

Han kalder sagen for interessant, fordi det er første gang siden Danisco og DLF standsede sine forsøg med gensplejsede sukker- og foderroer , at der bliver lavet forsøg med gensplejsede afgrøder i Danmark. Og så skal man lige se bort fra de forsøg, der blev sat i gang for en måned siden på Amager Fælled, hvor selskabet Aresa tester en gensplejset plante, der kan afsløre sprængstoffer i jorden.

Og at Greenpeace ikke har gjort indsigelser er en "fejl", der skyldes, at deres GMO-mand, Dan Belusa, er på forældreorlov. En opringning til ham bekræfter, at hos Greenpeace er alt ved det gamle i denne sag.

«DLF skal efter vores mening ikke have tilladelse til at lave deres markforsøg,» siger Dan Belusa. Han mener ikke, at der er hjemmel til det.

«Af sameksistensloven (om gensplejsede og andre afgrøders sameksistens, reds.) fremgår, at man ikke har regler for græsser og kløver. Jeg mener ikke, der er hjemmel til det,» siger han

I Skov- og Naturstyrelsen bekræfter sagsbehandler Gitte Poulsen, at der ikke er nogen danske regler for sameksistens med gensplejsede græsser.

«Det er alt for svært at kontrollere,» siger hun.