Forsøgsmedicin mod ebola dyrkes i tobaksblade
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forsøgsmedicin mod ebola dyrkes i tobaksblade

Medicinen Zmapp, som forleden blev brugt i behandlingen af to ebola-smittede amerikanere uden forudgående test på mennesker, dyrkes i specielt modificerede tobaksblade. Det fortæller David Howard, en talsmand for Reynolds American Services, hvis datterselskab dyrker stoffet til medicinen, til den amerikanske medicinalhjemmeside WebMD.

Udviklingen af stoffet tager lang tid, ikke mindst fordi planterne skal dyrkes i flere uger, før de 'inficeres' med det anvendte protein. Derefter kopierer planterne proteinet, og det tager en uge for planterne at producere tilstrækkelige mængder af proteinet til, at det kan udvindes og omdannes til et anvendeligt lægemiddel.

Forsøgsmedicinen har efter alt at dømme reddet livet for de to amerikanere, som blev behandlet med medicinen efter at være blevet smittet med ebola i Afrika. Medicinen blev givet til doktor Kent Brantly kort tid efter, at han havde fortalt lægerne på et amerikansk sygehus, at han var døden nær. Efter bare én time var hans symptomer aftaget væsentligt, og næste morgen var han i stand til selv at tage et bad. Den anden ebola-smittede amerikaner, Nancy Writebol, har ligeledes vist tegn på fremskridt efter behandling med medicinen.

Lovende resultater hos aber

Zmapp består af et såkaldt monoklonalt antistof, skriver CNN. Antistoffer er proteiner, der kan anvendes af immunsystemet til at nedbryde skadelige celler, og et monoklonalt antistof er manipuleret i et laboratorium, så det binder sig til bestemte dele af en skadelig celle. Monoklonale antistoffer anvendes i forvejen til behandling af en række forskellige sygdomme.

Læs også: Statens Serum Institut: Ebola-udbrud er dybt bekymrende

Medicinen er udviklet af det bioteknologiske firma Mapp Biofarmaceutical Inc., som er baseret i San Diego. De to amerikanske patienter var i forvejen orienteret om, at behandlingen aldrig før var blevet anvendt på mennesker, men at den har vist lovende resultater i eksperimenter med aber. Tidligere har fire ebola-smittede aber overlevet efter at have modtaget behandling med medicinen inden for 24 timer efter infektionen. Også to ud af fire andre aber, der fik behandling inden for 48 timer efter infektion, overlevede, skriver CNN.

En mand fra Saudi-Arabien testes netop nu for, om han er smittet med den frygtede og stærkt dødelige ebola-virus. Ifølge Reuters er manden i 40-års-alderen og er indlagt på et hospital i byen Jeddah efter at have vist symptomer på smitte. Manden er netop vendt hjem efter en rejse til det vestafrikanske land Sierra Leone.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forhåbentlig et eksempel der kan overbevise div. greenpeace fanatikere om at GMO er andet og mere end roundup resistens, og har en stor fremtid indenfor produktion af lægemidler og andre high-value compounds.

  • 4
  • 9

kort du trækker der. Manden havde 70% chance for at dø, han ville have taget stryknin, hvis han troede det ville hjælpe.

lad være med at blande GMO in i dette. En ting er at lave livs vigtig medicin i et kontrolleret miljø(drivhus), en anden er at lade store virksomheder lege gud, uden de har en skid kontrol over konsekvenserne og det for usle mammon.

  • plus det er min mave det går ud over.
  • 10
  • 5

Yes, og teste på hunde. jeg har et familiemedlem der ville være død var det ikke for genmod. insuliner.
Det er der desværre ikke mange der ved, der er megen modstand for dyreforsøg. Selvfølgelig skal man ikke torturere dyr, men det er nemt at spille hellig, imen man nyder glæde af resultaterne.

  • 1
  • 0

Hej.

Jeg er modstander af - stort set - alle typer GMO i havbrug og landbrug. Gensplejsning er en risikabel teknik.

Det er muligt, at man kan få større mængder af overnævnte medicin ved at lave det ved hjælp af gensplejsede tobaksplanter end ved at lave det på anden vis. men kan det ikke laves på anden vis ?

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 2

Ifølge andre kilder, bl.a. http://www.webmd.com/news/20140804/ebola-v... indgår der ikke nogen form for GMO i produktionen.

Man laver først på god gammel vis et serum (antistoffer) af blodet fra mus som har været inficeret med ebola. Dette serum indsprøjtes i tobaksblade, som herefter danner mere af de samme antistoffer. Besværligt og tidskrævende, men der er altså ikke noget som er gensplejset.

Mvh. Peter

  • 3
  • 2

Spændende teorier omking hvordan antistoffer måske kan produceres Peter ;-)

Normalt (læs: altid) laver man nu monoklonale antistoffer i tobak vha. agrobakterium infiltration. Dvs. at en GMO bakterie bruges til at genmodificere en del af planten så den producerer antistoffet.

Ifølge producenten er det aktuelle antistof "humaniseret". Dvs. at man formentlig bruger en tobaksplante som allerede er genetisk modificeret til at efterligne human protein glykosylering.

Altså: GMO med GMO på.

  • 1
  • 0

Så kunne Tobaksplanten få en positiv renaissance, her tænker jeg på Tobaksplantens sygdom, Tobakkens Mosaik Virus, TMV for korte version.

  • 0
  • 1

Man skal skelne mellem
- at anvende GMO i laboratorier og industri til fremstilling af lægemidler eller andet kemi, som har samme sammensætning, som hvis det var fremstillet ad anden vej,
- og at udsætte gensplejsede dyr eller planter i naturen, hvor økosystemer ændres, eller der bruges øgede mængder af pesticider
- eller markedsføre GMO fødevarer med en unaturlig kemisk sammensætning.

Den store modstand mod GMO er ikke mod den "lukkede" anvendelse i laboratorier og industri, ligesom der hellere ikke er folkelig modstand mod at benytte radioaktiv stråling/isotoper i lægevidenskaben og i industrien.

  • 1
  • 0

Hej.

Allan Astrup er inde på noget meget interessant, idet han skelner mellem de forskellige former for gensplejsning.

Jeg skelner også mellem de forskellige typer af GMO.

Jeg går ind for gensplejsede bakterier eller andre mikroorganismer, der er lukket inde i på fabrikker.

Jeg er stort set imod GMO i landbrug, havbrug og i gartnerier.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten